Er du en af dem, der bliver trist i din ferie? Så er du ikke alene. Der er mange, som får følelse af tristhed i ferien – de får holiday blues.

Mange ufrivilligt barnløse gruer for ferien.

Sådan behøver det ikke være.

Derfor får du her tre metoder til at undgå holiday blues. Værs’go’

Men man behøver slet ikke at være ufrivilligt barnløs for at have det sådan. Rigitg mange mærker de svære følelser bide i ferien.

Mange gange har vi urealistiske forventninger til ferien. Urealistiske forventninger om, hvad vi kan nå, og hvordan ferien vil blive. Og så bliver ferien nemt en skuffelse. (Hjemme hos mig, havde jeg fx et spejl, der skulle hænges op. Det skulle det stadig efter ferien).

Uanset, hvor mange gode planer og hensigter du har for dine ferie, så forsvinder de svære følelser ikke bare. Følelsen af ensomhed, sorg, frustration og frygt findes stadig.

For nogle bliver det endnu sværere i ferien

Der er triste minder. Savn. Længsel efter at få den glæde i livet, som man ser, andre har. Tid til at spekulere over de store ting i livet. Er jeg der, hvor jeg gerne vil være? Tid til at være sammen med mennesker, man måske ellers ikke ser så meget i løbet af året. Og måske er der netop en grund til, man ikke ses så tit.

Vi tror og håber, at ferien er en lykkelig tid, men for mange, udløser ferien dybe følelser af sorg og frustation.

Accepter, at ferien er en udfordring for dig. Det er ok at føle sig overvældet og trist.

 

I dagens blogindlæg får du tre metoder, der gør det nemmere at tøjle sin holiday blues.

Tips til at få bedre humør

1. Udskyd dine negative tanker

Kan du ikke slippe dine bekymringer? Grubler du over dit liv? Grubler du ligefrem over at du ikke kan slippe dine triste tanker? Analyserer du dine mange mørke tanker?

Så bliver du desværre kun mere trist.

Du kan ikke bare sådan lige stoppe dine tanker, men du kan sætte dig for at spekulere mindre over, hvorfor du har det, som du har det og mindre over, hvad du skal stille op med dine bekymringer.

Det, du kan gøre, er at afsætte et bestemt tidspunkt på dagen til dine grublerier. Det kan fx være en halv time om dagen. På vej hjem fra arbejde. Mens du går en tur. I din yndlingsstol i stuen. Det er vigtigt, at du overholde aftalen med dig selv og kun bruger den afsatte tid til dine negative tanker.

Dine svære tanker dukker sikkert alligevel op flere gange om dagen. Når de gør det, så udskyd dem til den fastsatte tid. Du kan sige til dine tanker ‘Jeg ved godt, I er der. Men I skal lige vente med at komme til mig. Jeg vender tilbage til jer.’

Og så gør du noget, der gør dig godt, indtil det tidspunkt, hvor du har besluttet dig for at give plads til de svære tanker.

2. Hold dig fra Facebook, Instagram mm

Selvom du ved, at de fleste mennesker kun viser deres positive øjeblikke på de sociale medier, så kan det være svært ikke at sammenligne sin egen kedelige tilværelse med andres udstillede højdepunkter.

Man kan nemt miste perspektivet og pludselig komme til at lide af FoMO (Fear of Missing Out). FoMO er i dag noget af det værste, man kan rammes af. Vi frygter at gå glip af noget. At være udenfor. At livet glider forbi os.

Hvis jeg ser billeder af andres store middagsborde, kan jeg føle mig udenfor, når jeg bare skal spise middag med kæresten derhjemme. Måske kommer jeg endda til at føle mig valgt fra, uelsket. Jeg er jo ikke inviteret med til sådan en lækker middag…

Plag ikke dig selv.

Vær omsorgsfuld over for dig selv.

Brug ferien på en detox fra de sociale medier.

 

Det fungerer stadig med telefon og sms, når du vil have kontakt til de mennesker, som faktisk betyder noget i dit liv.

3. Ændr din måde at tænke på

Når det er dine tanker, der gør det svært, kan du få det bedre ved at ændre din forståelse af dine tanker.

Som coach er begrebet ‘reframing’ helt centralt. Reframing betyder at udfordre og ændre de begrænsende måder at tænke og at se sin verden på.

Reframing betyder kort sagt, at du ændrer betydningen af noget ved at sætte det i nogle nye rammer. Ved at få nye perspektiver på. Nye synsvinkler.

Ved reframing ændres din opfattelse af tingenes tilstand.

 

I stedet for at føle dig udenfor, kan du tænke på ferien som din frie tid til at gøre, hvad du vil. Stå op klokken 11 – gå i seng klokken 3, hvis den rytme passer dig bedst.

Mind dig om, at ferien er midlertidig. Den går over. Det gør din holiday blues også.

Fortæl dig selv, at hverdagen snart er tilbage med alle sine faste gøremål.

I mellemtiden handler det om at gøre det, der er godt for dig. Du har ferie, og der er god tid til at nurse dig selv.

 

Inden næste ferie begynder, kan du lave en liste på tre ting, du gerne vil i ferien.

Læse en bog.

Se en film.

Hækle en karklud.

Køre et nyt sted hen.

Genopfriske et sprog.

Male soveværelset.

 

Hvilken af de tre metoder, vil du begynde med?

Alting har en ende

holiday blues 2Når ferien er slut, fader the holiday blues heldigvis ud.

Er du stadig lige trist, selvom hverdagen har taget over, så overvej at søge professionel hjælp. Det kan være hos en coach, der fx kan hjælpe dig med at få andre perspektiver på din tristhed (reframing), så du igen kan føle dig ved godt mod.

Hvis du kæmper med vedvarende og alvorlige depressive symptomer, skal du søge hjælp hos en sundhedsprofessionel. Det kan fx være hos en psykolog.

 

PS

Du kan altid ringe til  mig og få en snak om det, der er hårdt for dig, og om hvordan jeg kan hjælpe dig.

Det koster dig kun 25  minutter af din tid.

Læs mere

Book direkte i min online kalender.

Dag eller aften.