World Mental Health Day

På lørdag er det World Mental Health Day 2020, og jeg benytter lejligheden til at genfortælle en kort historie med et stort budskab.

Husk, det er ok ikke at være ok.

Husk, du kan gøre noget ved det.

Det fyldte glas

Jeg ved ikke, hvor historien stammer fra, men buskabet er så vigtigt, at fortællingen fortjener at blive spredt vidt omkring:

En psykolog gik rundt på scenen, mens han fortalte publikum i salen om stresshåndtering.

Da han løftede et glas med vand, forventede alle det sædvanlige spørgsmål om glasset var ”halvt tomt eller halvt fyldt”. I stedet – og med et smil på læben – spurgte psykologen: “Hvor tungt er det her glas med vand?”

Svarene lød på mellem 200 og 500 gram.

Psykologen svarede: ”Den absolutte vægt er ligegyldig. Det væsentlige er, hvor længe jeg holder glasset.

  • Hvis jeg holder det i eet minut, er det ikke noget problem for mig.
  • Hvis jeg holder det i en time, vil jeg få ondt i armen.
  • Hvis jeg holder det en hel dag, vil min arm blive følelsesløs og lammet.

Lige meget hvor længe jeg holder glasset, vil vægten ikke ændres, men desto længere jeg holder det, desto tungere vil det føles.”

Psykologen fortsatte ”Vores stress og bekymringer er ligesom glasset. Tænk på tingene i kort tid, og de vil intet betyde. Tænk på dem lidt længere tid og de vil begynde at gøre ondt. Og hvis du tænker på dem hele dagen, vil du føle dig lammet – og ude af stand til at ændre noget som helst.”

Det er vigtigt at give slip på dine bekymringer og din stress. Giv slip på alle dine problemer så tidligt som muligt på aftenen som du kan. Brug ikke hele aftenen og gå ikke ind i natten med dem.

Husk at stille glasset fra dig!

 

 

Vi kan alle få stress

Stress handler ikke om personlighedstyper, men om hvor længe du er belastet.

Tag fat om din belastning allerede i dag.

Læs mere om psykisk stress og infertilitet.

 

 

PS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Gør noget ved det allerede i dag. Læs mere om at få 25 minutters gratis og uforpligtende samtale. Bare dig og mig på telefonen.
Der er ikke så meget at risikere, vel?
Tværtimod.