Det genetiske spøgelse – hvad arver barnet fra sin sæddonor?

Jeg har d.d. udsendt denne pressemeddelelse

Pressemeddelelse

DR Søndag bragte den 23. september 2012 en udsendelse om, at en dansk sæddonor, der var genetisk ophav til 43 børn, havde videreført sygdommen NF1 til i hvert fald ni af børnene. De umiddelbare efterdønningerne af udsendelsen er indtrykket af, at især sædbanken Nordic Cryobank, men også Sundhedsstyrelsen ikke har ageret ansvarligt nok. Det er alvorligt og yderst vigtigt, de aktuelle sager får et efterspil.

Ser vi på den menneskelige historie, er der også andet på spil. Udsendelsen rammer nemlig ned i det ekstra følelsesmæssige beredskab donorfamilier og adoptivfamilier er udstyret med; det genetiske spøgelse.

”Der vil altid være en ubekendt faktor i en donorfamilies liv, fordi forældrene ikke kender halvdelen af deres barns genetiske ophav. Der er en tredje part i familien. Der gemmer sig et menneske bag donationen. Og donor er et helt menneske med både lyse og mørke sider, ligesom alle os andre”, siger sociolog Kirsten List Larsen, der også er forfatter til bogen ”Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie”.

Spørgsmålene kan dukke op, når barnet bliver sygt, i løbet af barnets skolegang, og når barnet gør skøre ting, som forældrene ikke forstår.

”Når der dukker noget op, der er anderledes, end forældrene havde forestillet sig, kan de være tilbøjelig til at sige, det er fordi, de har brugt donor. De har et ekstra beredskab, når de prøver at årsagsforklare det fremmede, de observerer. Men det kan jo også kan være alt mulig andet, der dukker op. Og som med alle andre børn, så kommer der alligevel et barn til verden, som er helt sit eget” fortæller Kirsten List Larsen.

Der er stor forskel på, hvor optaget forældrene er af tanken om den ukendte arvemasse. Men frygten kender alle til og den frygt får næring, når sager som NF1-sagen dukker op.

”Uvisheden om barnets genetiske masse kan få stor betydning, hvis det virker skræmmende for forældrene. Utryghed kan nemlig få betydning for forældrenes tilknytning til deres barn. Derfor er det vigtigt, at forældrene får redskaber til at håndtere det, og at de ved, hvor de kan søge bistand” slutter sociolog og coach Kirsten List Larsen.

Om Kirsten List Larsen

Kirsten List Larsen har en kandidatgrad i sociologi og har arbejdet med sit fag i over 20 år. De seneste år arbejdede hun for patientforeninger. I dag coacher hun par, der er ufrivilligt barnløse. Kirsten List Larsen har selv været i fertilitetsbehandling uden succes. Hun er i dag adoptivmor til to.

Udsendt 24.9.2012 kl 14:00 via presseudsendelser.dk

PS

Kom med på gratis webinar om genetik i donorfamilien. Book straks din plads her. På webinaret får du bla. viden om betydningen af det ekstra følelsesmæssige beredskab, donorfamilier er udstyret med, når det gælder barnets ukendte genetiske arv.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at håndtere dine bekymringer om dit barns ukendte genetik.

Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest