Mette var helt alene med den tomhed, hun følte efter andet forløb med mislykket ægdonation. Alle andre syntes at lykkes med ægdonation.

Flere gange mislykket ægdonation – Mettes fertilitetshistorie 

Mette og hendes kæreste søgte hjælp til at blive gravide for godt fire år siden. De begyndte fertilitetsbehandlingen med mislykkede inseminationer. Herefter gik de videre til ivf-behandlinger og var gennem fertilitetsfremmende operation og ni forsøg med egne ægceller. Mette blev gravid den ene gang, men mistede i uge 5. 

Næste skridt for Mette og hendes kæreste var ægdonation.

For et år siden blev Mette gravid med den første ægdonor, men graviditeten sad uden for livmoderen, så Mette blev opereret og fik fjernet sin sidste æggeleder. Hun fik også lagt fryseæg op fra første donor, men blev ikke gravid med dem. Det var første gang mislykket ægdonation.

Et lille halvt år senere fik Mette igen lagt ægceller op, denne gang fra en ny ægdonor. Forsøget mislykkedes og den ene ægcelle, der kom på frys overlevede ikke til senere oplægning. Det var anden gang mislykket ægdonation.

Da jeg interviewer Mette venter hun på behandling med den tredje kendte ægdonor. (Det blev til tredje gang mislykket ægdonation).

Hvad er forskellen på ikke at blive gravid med donerede og egne ægceller?

Mette fortælle,r at én af de afgørende forskelle for hende var, at hun kunne have en nem plan b, hvis oplægningen med egne ægceller ikke lykkedes: Skulle det gå galt med egne ægceller, var det jo alene op til Mette og hendes kæreste, om de ville stoppe fertilitetsbehandlingen, eller om de ville tage en ny behandling. Det blev til i alt 9 oplægninger med egen æg.

Selvfølgelig blev jeg slået meget ud af det de første gange med negative tests efter behandling med mine egne æg, men jeg var bedre til at fokusere på, at der kom en mulighed igen, når bare jeg ville.

Mette oplevede at have kontrol så længe, hun var i fertilitetsbehandling med egne ægceller. Anderledes overrumplet blev hun, da det ikke lykkedes med donerede ægceller:

Når du står med en negativ test efter ægdonation fra en kvinde, der giver dig denne her fantastiske gave – som det er at få et æg – så bliver man bare sur på sig selv over, at man ikke kan tage imod. Jeg blev virkelig overrumplet af den følelse. En ting var mine egne æg, som jo ikke var gode nok, men to fantastiske æg, som man får op uden at blive gravid, det er virkelig svært at forstå. Man føler sig lidt til ansvar for den ægdonor, der også har været en masse igennem for at kunne donere.

Mette var fuldstændig overbevist om, at det ville lykkes at blive gravid med den anden ægdonor, der i følge klinikken havde leveret æg af meget høj kvalitet.

Jeg FØLTE mig gravid. Jeg VAR gravid. Det var på en helt anden måde, end det havde været de andre gange. Jeg var så overbevist om, at ’nu var den der.’ Så jeg forstod det slet ikke, da de på klinikken sagde, jeg ikke var gravid. Jeg kunne slet ikke forstå det.

De andre gange har jeg godt vist, der var en risiko for, at mine egne æg ikke var helt gode. Men her var æggene bare perfekte og jeg vidste jo også, at donor selv havde haft nemt ved at blive gravid og selv havde født børn. Så jeg tænkte virkelig ’Nu er den der’.

Så det slår en hårdt ud: hvad er det ved ens krop, der går galt, når det ikke bare er et spørgsmål om at få det rigtige æg? Jeg troede det var æggets skyld, at jeg ikke var blevet gravid med egne æg. Men nu er det måske noget helt andet? Måske er det min slimhinde, der aldrig vil tage imod? Så der kommer også en anden frygt for, at der er noget andet galt, selvom lægen siger, succesraten ikke er 100 % hver gang med ægdonation.

Efter tre oplægninger med æg fra to forskellige donorer lykkedes det heller ikke for Mette, og hun synes det bliver sværere at mobilisere troen på, at det vil lykkes hende.

Jeg kan godt forstå folk ikke kan gå gennem mange ægdonationer, det tænkte jeg slet ikke på i begyndelsen. Da tænkte jeg, at det var den kvinde, der donerede, som lavede det hårde arbejde. Det giver bare et andet pres på dig (som modtager), når det ikke lykkes.

Udover at være ked af det mislykkede ægdonationsforsøg, så oplevede Mette det som yderligere stressende, dels at skulle fortælle donor, at det ikke var lykkedes, dels igen at skulle gennem et langt forløb med at finde en donor og udsætte den donerende kvinde for behandlingen.

Fordi jeg havde den tætte kontakt med donor skulle jeg også holde masken overfor donor, og fortælle at det ikke gik, og at det ikke havde noget med hende at gøre. Du skal både være stærk og kunne argumentere. Pludselig syntes jeg, der var flere krav til mig. Jeg kunne ikke bare være i sorg. Det var ikke mig alene, der var også en anden. Det havde været fantastisk at have en støtteperson hele vejen igennem op til blodprøvetesten. Når det så ikke gik godt, så var det faktisk en belastning, at donor var så tæt på. Nu er det ikke kun mig selv jeg skulle klandre, nu er der faktisk også en anden, der skulle have en undskyldning, følte jeg.

De negative resultater hører man ikke meget om

Mette er med i netværk for både donorer og modtagere på nettet. Efter det andet negative donorforløb gjorde det mere og mere ondt på Mette at læse om de kvinder, der fik ægdonation og som naturligvis skrev lykkeligt om, at de endeligt blevet gravide.

Der er sikkert også andre end mig, der føler det der stik i hjertet over ’Åh nej, jeg er én af dem, det ikke lykkes for’ og måske er din donor også slået ud. Der MÅ sidde nogle andre, der har ondt på samme måde som mig.

Jeg har jo også selv været i den der rus med, at NU blev jeg gravid. Alle var bare fulde af gå-på-mod, de skulle måske bare prøve en gang til med donor, de skulle i hvert fald bare blive ved. Jeg har slet ikke hørt nogen nævne den her tomhed, der kommer bagefter.

Mette syntes, der manglede en åbenhed om de tanker og følelser, man fyldes af efter et mislykket forsøg med ægdonation: Skal man prøve den samme donor igen eller er chancen et andet sted?

Jeg synes, der skal være åbenhed om det, for jeg mærkede også en reaktion hos den, der donerede. Donor kan jo også føle modstand eller tristhed bagefter over, at deres æg ikke duede, når nu de hører om alle succeserne.
Der bliver ikke rigtig talt om det. Det er tabu. Og så er der nok også nogen, der vil blive trætte af at høre om de mislykkede, fordi de bare håber, det lykkes for dem næste gang.

Mette synes hun har en meget vigtig mission, og derfor stiller hun op til interview:

Jeg synes det er meget vigtigt, man ikke er alene om at have det, som man har det efter et negativt udfald. Jeg var meget alene. Jeg kendte ikke ret mange, der havde modtaget ægdonation, hvor det ikke var lykkedes at blive gravid. Jeg vil gerne have, at andre ved, at der faktisk er en del kvinder, der får ægdonation og som ikke bliver gravide, og at man måske skal gennem en del ægdonationer før det lykkes. Der kan være mange årsager til at det ikke lykkes.

Januar 2014

Mette og hendes kæreste er startet op med tredje kendte donor på ny klinik. De trængte til at starte op på en frisk og tager det bedste med fra forsøgene med de to tidligere donorer.

Vi er fulde af håb igen, og vi tror på det lykkes. Det er jo det fantastiske; at man kan skabe det håb igen efter man har været ked af det. Jeg har stadig den gode kontakt med min anden donor, og hører hvordan det går med hendes donationer. Hun har faktisk gjort en gravid nu.

Marts 2014

Mette blev ikke gravid med sin tredje donor, men håber på, at hun bliver gravid med de ægceller, der er på frys.

Mette er ikke kvindens rigtige navn.

Januar 2016

Efter 7 år bliver Mette endelig mor.

 

PS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.

Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

PPS

Jeg holder ofte gratis webinar om psykisk stress og infertilitet. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.