Hvis du får et barn, er fertilitetsbehandling absolut det hele værd – uanset, hvor sejt det er undervejs.

Anderledes er det for jer, det ikke lykkes for.

I har brugt meget tid og energi på at få ønskebarnet.

Spørgsmålet er: Hvordan træffer man bedst beslutningen, om at afslutte fertilitetsbehandling uden barn, hvis man bliver nødt til det?

Du får nogle perspektiver på det i blogindlægget.

 

Et liv uden børn

Du har sikkert bekymret dig gennem længere for, om din fertilitetsbehandling vil lykkes. Men nu er du måske kommet derhen, hvor tanken om, at behandlingen ikke kommer til at lykkes for dig bliver mere og mere påtrængende.

At afslutte fertilitetsbehandling uden barn.
At leve et liv uden barn.

Hvad sker der, hvis den tanke dukker op hos dig?

Skubber du den hurtigt væk?

Eksisterer tanken slet ikke?

Når tanken dukker op, er det min anbefaling, at du bare observerer, at tanken dukker op uden at vurdere den.

Accepter bare den er der.

På den måde øver du dig i at rumme tanken. Se det i øjnene, selvom du ikke vil.

Som tiden går, mens I er i fertilitetsbehandling, vil dine tanker forandre sig.

Jo flere forsøg I går gennem uden succes, jo mere anmassende vil tanken sikkert blive.

Tanken om, at I måske kommer dertil, at I skal afslutte fertilitetsbehandling uden barn.

Hvis du lytter til din indre stemme; hvad fortæller den dig så?

Hvem beslutter at stoppe fertilitetsbehandlingen?

Uanset om det er lægen, der stopper jeres fertilitetsbehandling uden barn, eller jer selv, der gør det – så har al behandling sin afslutning – også fertilitetsbehandling.
Som par kan det være yderst svært at træffe beslutningen, og det kan det sikkert også være for lægen. Der kan i hvert fald være forskellige interesser i at træffe den endelige beslutning.

Måske ser jeg spøgelser, men det er vigtigt at være opmærksom på, om der er andre interesser involveret i anbefalingen end jeres – på sigt – bedste.

 

Parret vælger selv

I mange par, lader manden det være op til kvinden at bestemme, hvor længe de skal være i fertilitetsbehandling. At hun skal være den, der siger fra og stopper. Uanset hvornår.

Argumentationen er typisk, at det er hende, der lægger krop til – hende, der udsættes for alle hormonerne og indgrebene. Og derfor er det hende, der skal sige fra.

Men måske er det også, fordi det er kvinden, der nærer det største ønske om at blive mor, at bære sit barn?

Måske er hun den, der vil gå længst?

På den måde føler kvinden sig sikkert ikke (eller mindre) presset til at fortsætte i fertilitetsbehandling af sin partner.

Kvinden kan – på den anden side – føle, at ansvaret bliver hendes alene.

Det er et fælles ansvar – og medansvaret bliver kun større, hvis den ene er ved at blive afhængig af at være i fertilitetsbehandling.

Fertilitetsklinikkens anbefaling

Hvilke økonomiske interesser, kan spille ind, når det handler om at stoppe udsigtsløs fertilitetsbehandling?

Jeg ser umiddelbart to mulige interesser:

  1. beskyttelse af fertilitetsklinikkens succesrate ved at afslå fertilitetsbehandling, når prognosen ikke er god og
  2. fremme af klinikkens økonomiske indtjening ved at gennemføre fertilitetsbehandling trods meget dårlig prognose.

Ingen af delene er etisk acceptable grunde til at afvise eller tilbyde fertilitetsbehandling, hvis du spørger mig.

Jeppe deler sin dårlige oplevelse

Nu skal du møde Jeppe og Helle, som tydeligt oplevede de økonomiske interesser klinikken havde, da de skulle begynde på fertilitetsbehandling.

”Der er ikke noget at komme efter”

Jeppe og Helle fandt en privat fertilitetsklinik som de ønskede at få hjælp fra. Det var deres første møde med behandlingssystemet.

Parret bliver sat i et lædersofamiljø og ind kommer fertilitetslægen med store armbevægelser i jakkesæt. Han siger:

”Her laver vi børn. Vi har en hit-rate, der er meget høj.”

Lægen kunne ikke bruge de undersøgelser, Jeppe havde fået lavet på Rigshospitalet til noget. Han ville have sine egne. Så det fik han.

Mens Jeppe og jeg taler sammen, bliver Jeppe så opslugt af fortællingen, som om handlingen udspiller sig lige nu. Jeppe kan stadig tydeligt huske, hvordan lægens ord faldt:

”I kan gå hjem og lege med hinanden ligeså meget I vil, men børn får I aldrig. Der er ikke noget at komme efter. Vi kan ikke hjælpe jer.”

Det er 20 år siden nu, men Jeppe kan tydeligt huske det

     Jeg var sgu ked af det. Det var et hårdt slag. Det var en choktilstand. En mærkelig stilhed før man begynder at tænke i alternativer.

     Da vi kom, var jeg sat op til, at det er den her vej, og det skal nok lykkes os. Der er levende celler, og hun er i orden. Så må det lykkes. Og så får man dét at vide. Det er en meget barsk måde at sige det på. Især set i lyset af, at man er der, fordi man gerne vil ha’ børn. 

     Jeg havde en følelse af at blive sat overfor en uhyre arrogant mand. For hvem det var stærkt kommercielt. Heldigvis havde jeg den følelse, for det gjorde, at jeg ikke gav op. Jo, jeg gav op lige i det øjeblik, han sagde sådan. Men det gjorde, at jeg reflekterede over, at han kunne have andre motiver for at sige sådan. Jeg ville ikke gi’ op. Jeg synes jo også, at hele opsætningen var forkert. Jeg synes i det hele taget, det virkede for kommercielt, når man kom ind.

     De lever jo af deres resultater. Og det er min helt klare fornemmelse, at hvis sandsynligheden er lav, så ødelægger de deres hitrate og dermed ødelægger de deres evne til at markedsføre sig som succesfulde. Så de vil helst ha nogle, de nemt kan lave børn på.

     Det er min datter jo et levende eksempel på. For det kunne jo godt lade sig gøre for os”.

 

Efter mødet på klinikken begyndte Jeppe og Helle behandling i det offentlige. Lægen dér, anbefalede at gå direkte til icsi-metoden. Og så skulle der pludselig kun én behandling til før Helle blev gravid.

Helle og Jeppe er ikke deres rigtige navne.

Når chancen for graviditet er lille trods fertilitetsbehandling

Hvordan vurderer man lige prognosen for om behandlingen vil lykkes eller ej?

Og hvad gør man ved det?

Hvornår og hvordan får parret det bedst at vide?

Hvis interesse plejes, når chancen for graviditet er lille og kvinden er i fortsat fertilitetsbehandling?

Fertilitetsbehandling vurderes for at være nyttesløs, hvis chancen for at opnå graviditet er ≤ 1 %. Hvis chancen er mellem 1 og 5 % vurderes prognosen for at være meget dårlig.

Kilde: ”IVF – when the prognosis is very poor and futile” af Khaldoun Sharif i ”Assisted reproduction techniques. Challenges and management options” Blackwell Publishing, 2012.

 

Konsekvenserne ved at fortsætte i behandlinger findes også

At afslutte behandlingen uden at have fået barn er svært, selvom omkostningerne ved at fortsætte i fertilitetsbehandling er store.

Jeg stod selv – for mange år siden – i den situation, hvor vi besluttede at afslutte fertilitetsbehandling uden barn. Det er noget af det hårdeste jeg nogensinde har gjort.

At afslutte fertilitetsbehandling uden barn synes – selvom det er umenneskelig hårdt – en anelse lettere, hvis chancen for overhovedet at blive gravid af behandlingen – er svindende lille.

• Den bedste afslutning ud for dig? Hvordan ser den ud? Den næstbedste?
• Hvordan ser den bedste afslutning ud for jer som par? Den næstbedste?
• Hvilke andre muligheder har du?

Jeg ønsker dig den bedste beslutning og sender dig mine varmeste tanker.

Lad mig høre fra dig!

PS

Bliv sikker på, om jeg kan være en hjælp for dig. Du kan få 25 minutters gratis, online afklarende samtale uden forpligtelser.

Book tid direkte i Kirstens online kalender

 

PPS

Når du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 597 kr. for mere end 60 minutters sparring.