Der er da ikke noget så smukt og sexet som en gravid kvinde, sagde kæresten, da vi så en film med en højgravid kvinde. Kæresten og jeg havde mødt hinanden efter vores skilsmisser og dengang ordene faldt, havde vi kendt hinanden noget tid.
Der er da ikke noget mere livsbekræftende og tiltrækkende, korrigerede han ligesom sig selv, da han fornemmede min modtagelse af hans første ord.
Jamen, jeg har jo aldrig været gravid. Jeg har så aldrig været smuk og sexet. Åbenbart. Eller været tiltrækkende. Livgivende. Jeg har aldrig båret på det livsbekræftende… Argh!!
Først syntes jeg, at han var frygtelig unuanceret (= jeg følte mig stødt over hans ord).
Så blev jeg lidt sorgfuld og eftertænksom:
- Ville en infertil mand mon også tænke sådan?
- Er det sådan en mand, som ikke selv overhovedet har været udfordret på sin fertilitet, tænker?
- Vil han overhovedet kunne forstå, hvordan det er at være som jeg – en kvinde, der ikke har kunnet give liv som ønsket?
Tankerne fløj gennem mit hoved, og de var ikke rare…
Min kæreste havde altid syntes, at en gravid kvinde var noget af det mest livsbekræftende. Det syntes han også før, han midt i 20’erne fik tvillinger.
Og ja, det er jo sådan det er. Jeg var jo helt enig med kæresten; der er intet mere livsbekræftende, end en gravid kvinde. Der er intet mere mirakuløst end det en gravid kvinde bærer og nærer. Og derfor kan det stadig kan være lidt smertefuldt ikke selv at have været sådan en smuk, sexet, tiltrækkende og livgivende kvinde.
Det rammer lige ned i idylliseringen af frugtbarhed og graviditet. Så kan vi en stund glemme hormonhumørsvingningerne. Glemme de hævede ben og følelsen af at være kluntet og besværlig. Glemme de bekymrede og stressede graviditeter. Glemmei de uønskede graviditeter.
Det er helt ok, at jeg kan mærke, det niver lidt, når kæresten siger sådan.
Det var nemlig en stor sorg for mig, at jeg ikke kunne opleve:
- skabelsen af et lille menneskebarn i min livmoderhule
- det store kvindefælleskab omkring graviditet, fødsel og amning.
Det er naturligt, at sorg kan vende pludseligt og overraskende tilbage selv efter lang tid, og det er naturligt og tydeligt, at den kommer med aftagende styrke.
Det afgørende væsentlige for mig er, at jeg er blevet mor. I mange år har det slet ikke været væsentligt, at jeg ikke blev gravid. I dag er jeg en dybt taknemmelig adoptivmor.
Jeg har aldrig kunne gå og stråle med min mave.
Jeg har aldrig haft en legitim forklaring på min topmave.
Sådan er jeg.
Og tak for det!
I næste blogindlæg kan du høre en ufrivilligt barnløs kvinde fortælle om at have sorgen med som følgesvend.
PS
Manden, der sagde ordene, er stadig min dejlige kæreste.
PPS
Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster 597 kr. for mindst 60 minutters sparring.
Hvis du ikke er sikker på om jeg kan være en hjælp for dig, kan du prøve mig og voeres kemi af ved at booke en 25 minutters gratis samtale med dig i fokus.