Amygdala alarmklokke skræmte forleden en mand, som fluks gav frygten videre.
Frygten løb af med – lad os kalde ham Ketil – og han alarmerede hurtigt en Facebookgruppe for donorfamilier.
Ketil havde set overskriften Nu er maksgrænsen på børn per sæddonor fjernet i Norge i Bergens Tidende og alarmklokken amygdala begyndte straks at ringe.
Heldigvis delte Ketil linket til artiklen, så jeg fluks kunne læse den og berolige Ketil før nettet gik i selvsving.
Artiklen fortæller nyheden om, at en sæddonor nu kan bruges til otte norske familier uanset antallet af børn i familierne. Før var det otte børn i alt per donor i Norge.
Til sammenligning må een donor bruges af 12 familier uanset, hvor mange børn de får, i Danmark.
Det norske tiltag gør det dermed nemmere for donorfamilier at få søskendebørn med samme donor.
Se bort fra det jeg skrev. Blev lidt for optaget af overskriften i den og andre artikler, skrev Ketil hurtigt herefter
Ketil faldt i amygdala* fælden
Min vurdering er, at amygdala alarmklokke fik Ketil til at spurte afsted.
Jeg kender ikke Ketil.
Måske er han far til et donorbarn?
Måske ramte den misvisende overskrift ned i angsten for at skulle forholde sig til et enormt antal diblings (halvsøskende = andre børn af samme donor) ens barn kan vise sig at have? Og som ens barn måske skal forholde sig til senere i livet?
Måske er han selv tidligere sæddonor?
Måske ramte overskriften ned i frygten for, hvor mange børn man som sæddonor kan vise sig at være blevet genetisk ophav til? Og som man måske skal forholde sig til senere i livet?
Amygdala* er hjernens alarmklokke
Amygdala skanner hele tiden vores omgivelser for at kunne passe på os, når en fare opstår.
Ketils amygdala opfattede en fare i den famøse overskrift og gav den fuld opmærksomhed. Amygdala gjorde dermed Ketil klar til handling, og han skrev ud i fællesskabet på Facebook.
Når amygdala har sat den bimlende alarmklokke i gang, bliver den analyserende hjerne sat ud af spil. Frygten æder fornuften.
Du kan ikke længere tænke klart, bearbejde information ordentligt eller løse problemer.
Det var præcis det, der skete med Ketil forleden. Hans hjerne var ikke i stand til – stille og roligt – at læse artiklen og tage information ind.
I stedet stak han hurtigt af og alarmerede vennerne på Facebook.
Symbolske sabeltigre
Når amygdala alarmklokken ringer, så gør amygdala bare sit arbejde. Og havde der virkelig været fare på færde, kunne alarmen fra amygdala – helt konkret – have været et spørgsmål om liv eller død.
I dag er det heldigvis sjældent, vi står over for en rigtig sabeltiger.
Men vores hjerne (amygdala) opfatter mange symbolske sabeltigre som reelle farer og sætter alarmklokken i gang. Ligesom den gjorde hos Ketil.
Tilbage til mediernes måde at indfange deres læsere på.
Når vi skimmer og skanner tekst på nettet, så husk:
Når du bliver fanget af en sensationel overskrift, så læs artiklen, før du lader følelserne løber af med dig. Overskriften, der fangede din opmærksomhed, kan være faktuelt forkert.
→ Hvornår har du sidst kigget en symbolsk sabeltiger ind i øjnene?
→ Hvad gør du for ikke at falde i amygdala fælden?
Læs, hvordan du kan få ro på amygdala