Hvordan kan det være vigtigt for Næstved Kommune at bruge ordet ‘biologi’, når kommunens børn skal indskrives i skole?

Ikke alle ord er neutrale. De ord vi vælger at bruge er ikke ligegyldige. Sproget former os, ligesom vi former sproget.

Jeg tror ikke, kommunikationsmedarbejderen i Næstved Kommune – eller hvem, der nu har formuleret det – har tænkt sig særlig godt om. Måske var det bare en tilsyneladende nem måde at skelne mellem plejeforældre og forældre med forældremyndighed, for på den måde at præcisere, hvem der har ansvaret for at få barnet indskrevet i skole?

En betydningsfuld tanketorsk

Den tilsyneladende tanketorsk giver bare ikke mening. Den bliver snarere meningsforstyrrende i mine øjne.

For hvordan kan det overhovedet være relevant at nævne biologi i denne sammenhæng? Og hvad er en biologisk forælder? Er det noget andet end en genetisk forælder? En genetisk forælder er den, der leverer sit genetiske arvemateriale videre i sit barn. Men en biologisk forælder; er det f.eks. den kvinde, der via ægdonation bærer en anden kvindes ægcelle og får barn på den måde. Som foster deler barnet jo hendes biologi. Og i Danmark gør selve handlingen – det at føde barnet –  én til juridisk mor – uanset genetik.

Vi er mange, der ikke er biologiske forældre: Det er hverken fædre, der har fået barn ved hjælp af en sæddonor eller adoptivforældre. Og dog er vi uden tvivl forældre til vores børn.

Jeg tror ikke, Næstved Kommune har til hensigt at diskriminere. Eller at kommunen ikke vil være respektfuld. Positivt tolket er kommunen bare klodset i sin skriftlige kommunikation med sine borgere.

Ordet ‘ biologiske’ øger ikke forståelsen af budskabet. Ordet kunne have været udeladt. Pointen må vel være, at det er forældre med forældremyndighed, det handler om? Uanset biologi?

Vi tillægger biologi stor betydning

Når biologi alligevel ligger helt fremme på tungespidsen hos kommunikationsmearbejderen – eller hvem, det nu er – i Næstved Kommune, så er det fordi biologi betyder meget i vores kultur.

’Rigtige forælder’ er nærmest per definition de forældre, der deler biologi/genetik med deres børn. Spørgsmålet er så, hvad vi ikke-biologiske forældre så er?

Når jeg taler med mennesker, der er ufrivilligt barnløse, fordi de ikke kan skabe liv med deres eget biologisk byggemateriale, så fylder spørgsmålet ‘Hvad er jeg egentlig værd som mand/kvinde?’ meget i begyndelsen af processen.

For nogen er det altafgørende at videreføre slægten ved hjælp af sin eget DNA. De vil hellere leve som barnløse end få barn via donation eller adoption.

Men de fleste jeg møder, får det anderledes. I processen flyttes fokus fra det biologiske og genetiske til alt det andet, forældreskab handler om:

  • at give kærlighed, omsorg og passe på
  • at give sine værdier videre
  • osv.

Kort sagt; at se det lille menneskebarn folde sig ud som det individ, det nu engang er, og støtte det og være der for barnet – UANSET hvad.

Det er det, gode forældre gør.

Og det kan ikke rummes af ordet ‘biologi’

PS

Vil du gerne blive bedre til at sige ‘Pyt’?

Vidste du, at du kan lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning?

Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt  af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest