Mød 19 af børnene af sæddonor 5114

I maj 2013 lancerede California Cryobank videoen Kids of donor 5114. (Børn af sæddonor 5114).

I den korte dokumentar møder du Nathan på 13 år og du følger ham, da han møder seks af sine 19 donor-halv-søskende’ in real life. Inden da har de haft kontakt på nettet, hvor de har delt ligheder mm. Alle er de blevet til ved hjælp af den samme sæddonor.

Du hører børnene selv fortælle.

Mødrene mødes også.

Det slår mig, at der ikke er en eneste mand med i dokumentaren. Ingen far. Måske er der slet ingen far i disse børns liv? Måske findes der en far, der ikke ønsker at deltage i filmen?

Det er min erfaring, at langt færre far-mor-barn-familier end andre donorfamilier søger efter andre familier, der har brugt samme donor. Derimod ser det ud til ikke at være ualmindeligt, at singlemødre søger selv før de har født.

Forskning bekræfter, at donorbørn af selvvalgte singlemødre og af to mødre oftere søger oplysninger om ’donor-halv-søskende’ og om donor end donorbørn i far-mor-barn-familier.

Det kan der være flere forklaringer på:

  • færre donorbørn af en mor og en far ved, at de er blevet til ved hjælp af donor (og derfor søger de ikke)
  • disse donorbørn har ikke det samme behov for at spejle sig i andre af samme genetiske ophav (og derfor søger de ikke).

Børn af samme donor (extended family)

I min e-arbejdsbog “Donorbarnets Bog” stiller jeg spørgsmål til forældrene om, hvilke overvejelser de har gjort sig, når det gælder om at søge eller ikke søge efter andre børn af samme donor.

Inspirationsspørgsmålene er bla.:

  • Hvilke tanker har I gjort jer om andre børn af samme donor?
  • Hvilke overvejelser har I haft om at søge eller ikke søge efter donor-halv-søskende’?

I e-arbejdsbogen er der også nogle spørgsmål til donorbarnet, der er blevet teenager. Et af spørgsmålene går på, hvad teenageren tænker om sine (mulige) donor-halvsøskende.

Hvad tænker du?

PS

Jeg kan hjælpe dig med at håndtere dine bekymringer om dit barns ukendte genetik.

Gør noget ved det allerede i dag. Få 25 minutters gratis afklarende samtale.

[et_bloom_inline optin_id=”optin_13″]