Det er helt normalt, at livets store spørgsmål piller ved din opfattelse af livet og af dig selv. At opdage I ikke kan få det barn, I så brændende ønsker jer, er én af de livserfaringer, der gør ondt.

At vælge ægdonor eller sæddonor sætter endnu flere tanker i gang om etik og eksistens.

Læs om nogle centrale punkter på vejen mod at skulle bruge donor for at blive familie.

Kønsidentiteten bliver rystet

Jeg tror, det er en maskulin natur, at man kan få børn, når man vil. På samme måde som med potens – man kan, når man vil. Det er en del af ens maskulinitet, at man kan levere seksuelt. Som mand skal jeg kunne genkende mig selv naturligt i de temaer. Det kan jeg jo så ikke med at få børn.
Jeg tror, mænd har en tilbøjelighed til at blive stille og skamfulde. Mænd vil jo nødigt kunne anfægtes på deres maskulinitet af den kvinde, de elsker højt. Mænd vil jo gerne være deres elskedes ideal. Så bliver det jo skamfuldt, hvis der er noget af det, hun har brug for, som man ikke kan leve op til. Pludselig følte jeg mig hverken attraktiv eller værdifuld.      Jeppe

Det er helt almindeligt at blive usikker på hvem man egentlig nu er, når man får at vide, at ens kønsceller ikke kan skabe liv.

Det er vores opfattelse af os selv som mand eller kvinde, det handler om.

Store, uhåndterlige følelser dukker op.
• Vrede,
• Jaousi,
• Sorg,
• Uretfædighed
• Ambivalens.
• Forvirring
• Skamfuldhed

Pludselig kunne jeg ikke kende mig selv. Jeg er ellers normalt handlekraftig og en ret stolt mand, men nu følte jeg mig kørt ud på et sidespor. Jeg havde også svært ved at se, hvordan jeg kunne være en vigtig del af processen.     Tom

Det er stadig et stort tabu at have så dårlig sædkvalitet, at man(d) skal have assistance til at gøre sin kvinde gravid. Ligesom dårlig ægkvalitet heller ikke er noget, vi taler om.

Når det er nyt at skulle bruge donor for at blive forælder, er det almindeligt (i en periode) at føle sig som et offer for livets uretfærdighed.

Et klassisk eksempel er kvinden, der har fyldt sit liv med andre dejlige og vigtige ting og dermed udskudt at blive mor. Pludselig har alderen (den biologiske) indhentet hende, og hendes egne ægceller er ubrugelige. Nu er hun nødt til at få ægdonation for at blive gravid. Life happens. I den situation kan det være svært at tage ansvaret på sig uden at bebrejde andre og samfundet som sådan.

Jeg ville stoppe behandlingen, var Majas helt ærlige svar, da jeg spurgte til hendes første reaktion, da hun fik at vide, at hun skulle bruge ægdonor for at blive forælder. Det kunne hun slet ikke se sig selv i…

Få 25 minuttters gratis og uforpligtende samtale om dig og din situation.

 

Hvor lang tid tager det at blive klar?

Der er stor forskel på hvordan og hvor længe, det tager at bliver afklaret om at bruge donor. Lige fra ’et par dage’ til ’først da barnet var født.’

Når jeg har spurgt, hvor lang tid det tog, før afklaringen om at bruge donor kom, er svarene meget forskellige. Det hænger sammen med personligheden og også sammen med, om man tidligere i behandlingsforløbet har fået at vide, at man nok skulle forberede sig på dårlige nyheder om at egne kønsceller ikke kunne bruges.

For nogle tager det nærmest ingen tid at blive rimeligt afklaret.

For andre 3-6 måneder.

Nogle fortæller ærligt, at de ikke nåede en afklaring før de gik i gang med behandlingen med donor, fordi de havde travlt med at komme videre i forløbet.

Nogle oplever, at de alt for hurtigt blev gravide med donor – nærmest uden de selv var helt med.

Andre fortæller igen helt ærligt, at de først blev afklarede og lettede, da de stod med barnet i hænderne.

Læs dig til viden og afklaring

Gennem de sidste ni år har jeg talt med mange, som skulle bruge sæddonation, ægdonation eller dobbeltdonation for at blive forældre, og jeg har skrevet en bog om det.

Selve beslutningsprocessen med at vælge den rigtige donor for dig og meget mere bliver du guidet til i Kirsten List Larsens bog “Far mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”

Læs et uddrag af kapitel 2.

Køb e-bogen med det samme for 97 kr.

Din beslutning om at bruge donor

Det er lidt som med Anonyme Alkoholikere – den her klub af ufrivilligt barnløse, som skal bruge donor for at blive forældre, vil du egentlig ikke være en del af.

Det er et meget følsomt emne pludselig at være blevet kastet ud i, men du gider egentlig ikke alt det der føleri alt for længe.

Når der ikke er egnede kønsceller (æg- eller sædceller), kan du alene eller I som par vælge at bruge en donor for at få barn.

Både alene og som par skal I gennem nogle eksistentielle overvejelser og træffe nogle store valg, og det kan være ganske udfordrende.

Hver enkelt skal komme til enighed med sig selv, og det kan være en proces i sig selv.

Du ved, at en donor er vejen frem for at få barn. Rationelt ved du det, men følelsesmæssigt er det sværere at anerkende/erkende/acceptere, at du har brug for en donor.

Det er så vigtigt, at du har dit hjerte med i beslutningen om at bruge æg- eller sæddonor. Men hvordan får man det, når man slet ikke kan holde tanken ud?

Det vigtigste er, at I når frem til en velovervejet beslutning. Uanset hvad beslutningen bliver.

→ Vil du/I bruge donor eller ikke? Hvorfor?

Få 25 minuttters gratis og uforpligtende samtale om dig og din situation.