by Kirsten List Larsen | 30. nov. 2022 | Hjælp til selvhjælp
Gør du dig også bekymringer?
Måske kender du til nogle af de bekymrende tanker fra billedet ovenover?
Eller måske er det en helt anden slags bekymring, der plager dig?
Der er jo sådan set nok at bekymre sig om i vores tid.
Heldigvis kan vi alle gøre noget aktivt for at gøre vores bekymringer mindre. I dagens blogindlæg får du redskaber, der modvirker tankemylder.
Du får 3 råd til at lette dine bekymringer eller tage den form for tanker i opløbet, så de ikke udvikler sig til tyngende tanker.
Når bekymringer tager over
Du kender sikkert til, at dine tanker ind i mellem tager styringen. At bekymringerne tager over. Men sådan behøver det ikke at være.
I de situationer er det tit svært at huske, at det kun er tanker, og at det faktisk er dig selv, der er in charge.
Følelser følger tanker, og derfor bliver du trist, sorgfuld, ulykkelig, frustreret etc, når dine bekymrende og skuffede tanker tager over. Sådan behøver det ikke at være.
Bekymringer og skuffelser handler om en måske mulig fremtid og om en sket datid. Den slags tanker har tendens til at ødelægge din nutid.
De bekymrende tanker fokuserer på det, der kan gå galt.
De skuffede tanker fokuserer på det, der gik galt.
Når den slags tanker fylder din hjerne, aktiverer du dit kæmp-eller-flygt-(eller-freeze)system og din hjerne lukker ned for den problemløsende og kreative tænkning, som netop skulle få dig ud af grubleriet.
Måske har du intellektuelt besluttet dig for at stoppe med alle de dårlige tanker. Men det hjælper dig slet ikke.
Tvært i mod vil det få dig til at tænke endnu flere tanker i den samme bekymrede boldgade, for sådan fungerer hjernen.
Du skal i stedet gøre noget helt andet.
3 effektive råd
Her er tre måder, hvorpå du kan begynde at genvinde kontrol over dine tanker.
1. Gør noget du godt kan lide
Første råd er det allernemmeste, for du skal bare gøre noget, du kan lide. Bare en lille overkommelig ting.
- Du kan gå en tur.
- Bage en lækker kage.
- Ringe til en ven.
- Se en film.
- Læse en fængslende bog.
Det virker fordi, du ved din adfærd kan bringe dig selv over på en anden følelsesmæssig frekvens.
Du skal kort sagt finde en distraktion, der får dig ud af tankemylderet og give den positive distraktion din fulde opmærksomhed.
-
Hvilken aktivitet hjælper for dig?
2. Hvorfor vil dine bekymringer ikke blive til virkelighed?
De fleste af de ting, vi bekymrer os om vil aldrig ske i virkeligheden. Det er usandsynligt.
Fordi vores hjerne arbejder som den gør, og amygdala kan kapre dig, kræver det en koncentreret bevidst indsats at ændre vores tankegang.
I denne øvelse skal du notere alle grundene til, at din dine bekymringer ikke kommer til at ske i virkeligheden.
-
Hvad gør det usandsynligt, at bekymringen kommer til at ske?
3. Hvordan vil du stadig kunne være okay, hvis dine bekymringer bliver reelle?
Katastrofer sker, uanset om vi frygter det eller ej.
Mange gange føler vi, at hvis vores bekymring blev til virkelighed, så ville det være fuldstændigt ødelæggende for os.
Vi har sikkert alle overlevet at blive vraget af vores livs kærlighed, da vi var unge. Og på forunderlig vis viste det sig, at vi overlevede det. Selvom vi ikke troede det kunne ske. Og livet gik videre og vi blev glade igen, og fandt endnu en livskærlighed.
Selv når vores nærmeste og kæreste dør, overlever vi og vi bliver igen i stand til at se de lyse sider i livet. Sorgen over at have mistet, bliver efterhånden mere til glæden og taknemmeligheden over at have kendt det menneske, der nu er død.
Hvor godt du håndterer en svær situation, afhænger i virkeligheden i høj grad af din forestilling om, hvor god du vil være til det.
I den her øvelse skal du fokusere på dine ressourcer.
-
Hvordan har du tidligere i livet overvundet svære begivenheder?
Ps.
Blogindlægget blev oprindeligt skrevet på dagen, hvor Bruxelles var udsat for bombeangreb i lufthavnen og i metroen, og hvor mange mennesker døde eller blev sårede.
Det førte til samtaler med mine børn, for det kunne jo ligeså godt have været os, der var i en lufthavn eller i et tog midt i myldretiden.
Bekymringer og frygt kan let tage over sådan en dag, men det vil jeg ikke lade ske.
Jeg havde denne bekymringsmatrix i baghovedet, da jeg i samtalen med mine store børn pointerede, at risikoen for at blive fanget i et terrorangreb (overhængende katastrofe) stadig er usandsynlig
by Kirsten List Larsen | 27. jul. 2022 | Hjælp til selvhjælp
Er du en af dem, der bliver trist i din ferie? Så er du ikke alene. Der er mange, som får følelse af tristhed i ferien – de får holiday blues.
Mange ufrivilligt barnløse gruer for ferien.
Sådan behøver det ikke være.
Derfor får du her tre metoder til at undgå holiday blues. Værs’go’
Men man behøver slet ikke at være ufrivilligt barnløs for at have det sådan. Rigitg mange mærker de svære følelser bide i ferien.
Mange gange har vi urealistiske forventninger til ferien. Urealistiske forventninger om, hvad vi kan nå, og hvordan ferien vil blive. Og så bliver ferien nemt en skuffelse. (Hjemme hos mig, havde jeg fx et spejl, der skulle hænges op. Det skulle det stadig efter ferien).
Uanset, hvor mange gode planer og hensigter du har for dine ferie, så forsvinder de svære følelser ikke bare. Følelsen af ensomhed, sorg, frustration og frygt findes stadig.
For nogle bliver det endnu sværere i ferien
Der er triste minder. Savn. Længsel efter at få den glæde i livet, som man ser, andre har. Tid til at spekulere over de store ting i livet. Er jeg der, hvor jeg gerne vil være? Tid til at være sammen med mennesker, man måske ellers ikke ser så meget i løbet af året. Og måske er der netop en grund til, man ikke ses så tit.
Vi tror og håber, at ferien er en lykkelig tid, men for mange, udløser ferien dybe følelser af sorg og frustation.
Accepter, at ferien er en udfordring for dig. Det er ok at føle sig overvældet og trist.
I dagens blogindlæg får du tre metoder, der gør det nemmere at tøjle sin holiday blues.
Tips til at få bedre humør
1. Udskyd dine negative tanker
Kan du ikke slippe dine bekymringer? Grubler du over dit liv? Grubler du ligefrem over at du ikke kan slippe dine triste tanker? Analyserer du dine mange mørke tanker?
Så bliver du desværre kun mere trist.
Du kan ikke bare sådan lige stoppe dine tanker, men du kan sætte dig for at spekulere mindre over, hvorfor du har det, som du har det og mindre over, hvad du skal stille op med dine bekymringer.
Det, du kan gøre, er at afsætte et bestemt tidspunkt på dagen til dine grublerier. Det kan fx være en halv time om dagen. På vej hjem fra arbejde. Mens du går en tur. I din yndlingsstol i stuen. Det er vigtigt, at du overholde aftalen med dig selv og kun bruger den afsatte tid til dine negative tanker.
Dine svære tanker dukker sikkert alligevel op flere gange om dagen. Når de gør det, så udskyd dem til den fastsatte tid. Du kan sige til dine tanker ‘Jeg ved godt, I er der. Men I skal lige vente med at komme til mig. Jeg vender tilbage til jer.’
Og så gør du noget, der gør dig godt, indtil det tidspunkt, hvor du har besluttet dig for at give plads til de svære tanker.
2. Hold dig fra Facebook, Instagram mm
Selvom du ved, at de fleste mennesker kun viser deres positive øjeblikke på de sociale medier, så kan det være svært ikke at sammenligne sin egen kedelige tilværelse med andres udstillede højdepunkter.
Man kan nemt miste perspektivet og pludselig komme til at lide af FoMO (Fear of Missing Out). FoMO er i dag noget af det værste, man kan rammes af. Vi frygter at gå glip af noget. At være udenfor. At livet glider forbi os.
Hvis jeg ser billeder af andres store middagsborde, kan jeg føle mig udenfor, når jeg bare skal spise middag med kæresten derhjemme. Måske kommer jeg endda til at føle mig valgt fra, uelsket. Jeg er jo ikke inviteret med til sådan en lækker middag…
Plag ikke dig selv.
Vær omsorgsfuld over for dig selv.
Brug ferien på en detox fra de sociale medier.
Det fungerer stadig med telefon og sms, når du vil have kontakt til de mennesker, som faktisk betyder noget i dit liv.
3. Ændr din måde at tænke på
Når det er dine tanker, der gør det svært, kan du få det bedre ved at ændre din forståelse af dine tanker.
Som coach er begrebet ‘reframing’ helt centralt. Reframing betyder at udfordre og ændre de begrænsende måder at tænke og at se sin verden på.
Reframing betyder kort sagt, at du ændrer betydningen af noget ved at sætte det i nogle nye rammer. Ved at få nye perspektiver på. Nye synsvinkler.
Ved reframing ændres din opfattelse af tingenes tilstand.
I stedet for at føle dig udenfor, kan du tænke på ferien som din frie tid til at gøre, hvad du vil. Stå op klokken 11 – gå i seng klokken 3, hvis den rytme passer dig bedst.
Mind dig om, at ferien er midlertidig. Den går over. Det gør din holiday blues også.
Fortæl dig selv, at hverdagen snart er tilbage med alle sine faste gøremål.
I mellemtiden handler det om at gøre det, der er godt for dig. Du har ferie, og der er god tid til at nurse dig selv.
Inden næste ferie begynder, kan du lave en liste på tre ting, du gerne vil i ferien.
Læse en bog.
Se en film.
Hækle en karklud.
Køre et nyt sted hen.
Genopfriske et sprog.
Male soveværelset.
→ Hvilken af de tre metoder, vil du begynde med?
Alting har en ende
Når ferien er slut, fader the holiday blues heldigvis ud.
Er du stadig lige trist, selvom hverdagen har taget over, så overvej at søge professionel hjælp. Det kan være hos en coach, der fx kan hjælpe dig med at få andre perspektiver på din tristhed (reframing), så du igen kan føle dig ved godt mod.
Hvis du kæmper med vedvarende og alvorlige depressive symptomer, skal du søge hjælp hos en sundhedsprofessionel. Det kan fx være hos en psykolog.
PS
Du kan altid ringe til mig og få en snak om det, der er hårdt for dig, og om hvordan jeg kan hjælpe dig.
Det koster dig kun 25 minutter af din tid.
Læs mere
Book direkte i min online kalender.
Dag eller aften.
by Kirsten List Larsen | 20. jul. 2022 | Hjælp til selvhjælp
Mærker du til jalousi den her sommer? Når du ser børn lege i vandkanten på stranden? Når du ser en gravid kvinde på restuaranten? Når din veninde ikke har ordentlig opmærksomhed på dig og din fortælling?
Jeg har aldrig mødt et menneske, der kæmper med ufrivillig barnløshed, der ikke kender følelsen af jalousi.
Jeg har heller aldrig mødt et hvilket som helst andet menneske, der ikke kender følelsen af jalousi, hvis de er helt ærlige.
Jalousi er en følelse, der ikke er rar at have, og derfor vil vi ofte skubbe følelsen væk.
Jalousi er følelsen af mistænksomhed og afmagt. Og de følelser er det ikke rart at være i.
Jalousi har mange ansigter
Din jalousi kan f.eks. ramme
1. din kæreste, som du er bange for finder en anden (mere fertil) kvinde
2. dine veninder, der bliver gravide
3. andres glæde og lethed i livet.
→ Kender du lidt til det?
Jalousi er også tabu
Jalousi er også en tabubelagt følelse, til trods for, at vi alle kender til følelsen i et eller andet omfang.
De fleste af os vil sikkert ret let kunne finde episoder frem fra vores liv, hvor vi har været misundelige.
→ Hvad kan du huske fra du var barn? Ung? Og nu som voksen?
Vi har allerede erfaringer med følelsen og med, hvordan vi klarede den.
Luk lige øjnene og tænk tilbage på en gang, hvor du tidligere har været jaloux.
→ Hvordan har du tidligere klaret følelsen af misundelse?
Jeg var selv jaloux
Jeg mærkede selv jalousi i forskellige afskygninger, da jeg var i fertilitetsbehandling.
Kæresten
En måned efter endnu en negativ blodprøvetest efter ivf var min kæreste på skiferie i Italien. Han havde en masse afspadsering og ville gerne på skitur. Jeg syntes, det var i orden dengang, vi aftalte det. Det fortrød jeg senere kraftigt.
Jeg kunne ikke komme i kontakt med ham – når jeg havde brug for det – han skulle i stedet ringe til mig, hvad han også gjorde.
Glad og energifyldt var han, når han ringede hjem. Og jeg følte mig bare endnu mere sur og tvær og ikke-rummelig.
Jeg blev jaloux. Havde han noget kørende med en af pigerne på turen?
Da jeg hentede ham i lufthavnen, blev jeg overbevist om, at jeg havde ret i mine bange anelser. Jeg syntes nemlig kun, han sagde farvel til de kvindelige deltagere og jeg syntes, jeg kunne mærke vibrationer mellem dem.
Denne følelse af jalousi, at være kedelig og tvær fulgte mig også siden hen.
Jeg var usikker på, om min kæreste virkelig havde det ok med ikke at få eget biologisk barn, eller om han ville finde en anden (mere fertil) kvinde end mig at få barn med. En anden kvinde, der var glad, havde overskud og hvilede i sin krop og kvindelighed.
Med jalousien fulgte altså angsten for, om min kæreste skulle blive træt af mig og forlade mig.
Jeg ville også kunne skænke min kæreste et barn!
Veninderne
Mine veninder, blev gravide en efter en. Det samme gjorde mine kvindelige kolleger.
Mine nærmeste veninder og jeg havde en årelang tradition med at bage julesmåkager sammen og dele dem bagefter. Vi plejede at have mange hyggelige timer sammen. Til sidst trak jeg mig ud af arrangementet, for jeg kunne lige magte, at veninderne var gravide, men ikke, at de havde deres små børn med. En tradition løb ud.
En tæt kollega vidste jeg var i fertilitetsbehandling. Hun fortalte mig, at hun og kæresten nu også havde besluttet sig for at ville have barn sammen. Vi var enige om, hvor hyggeligt det kunne være at være gravide og på barsel samtidigt. Sådan gik det bare ikke. Hun blev gravid med tvillinger, og jeg blev ikke gravid.
Jeg kunne nævne flere veninder, jeg var misundelig på.
Jeg ville også være gravid!
Andre
På et helt generelt plan, kunne jeg være jaloux på andres glæde og lethed i livet.
Jeg var f.eks. jaloux på min kærestes arbejde, som gjorde min kæreste glad og som fik hans gode energi og masser af hans tid. Sådan ville jeg også have det.
Tre uger efter vores sidste fertilitetsbehandling igen var endt med en negativ graviditetstest, begyndte min kæreste på et nyt arbejde. Han var derfor travlt optaget af andre og mere fremadrettede ting.
Mens min kæreste var på kursus i England, kæmpede jeg med, at min verden var ramlet sammen. Han var selvfølgelig bekymret, men han var også glad for kurset, engageret og fyldt af energi. Desto mere forstærkede det min håbløshed og tristesse.
Jeg var misundelig over, at han kunne være så fri, når det hele var noget lort?
Jeg ville også være glad!
Betragt jalousi på en anden måde
Jalousi kan ses som mere end frygten for at miste.
Jalousi er også en besked om, at der er
– noget, vi elsker højt. (kæresten fx)
– noget vi ønsker os frygteligt højt (et barn fx)
– noget vi drømmer om at have i vores liv (lethed og glæde fx).
Som psykolog Michael White har udtrykt det:
Bag ethvert problem ligger en frustreret drøm
Problemet er her jalousien. Misundelsen.
Den frustrerede drøm er den gode intention.
Når du øver dig i at fokusere på denne forståelse – altså at se det, du mangler som en frustreret, uopfyldt drøm – vil du kunne se jalousien i et andet lys.
Imens du øver dig på det, er her en anden opløftende øvelse, som du har fuldkommen indflydelse på.
Øvelse – Gør dit hjerte lettere
1. Skriv mindst 3 nemme ting ned, som gør dig godt.
Det skal være tre ting, du kan gøre alene og som ikke kræver noget videre.
F.eks.
Gå en tur, pluk en blomst på din vej, hør god musik, dans, find en ting i en genbrugsbutik eller derhjemme, og giv den nyt liv, læs i en bog, hør en spændende podcast, find en ting i dit hjem, som fortæller en historie, du havde glemt .
→ Hvad vil du gøre allerede i dag?
→ Hvornår vil du gøre det?
2. Skriv mindst 3 lidt mere krævende ting ned, som gør dig godt
Det skal være tre ting, der involverer mindst eet andet menneske, og som ikke kræver det helt store.
F.eks.
Gå en tur sammen, spil et brætspil, drik en god kop te sammen, besøg din bedstemor, lav lækker mad sammen, find og forær en ting fra dit hjem til et andet menneske, som tingen vil betyde mere for.
→ Hvad vil du gøre først?
→ Hvornår vil du gøre det?
Du har lige læst et tidligere udgivet blogindlæg, der stadig er aktuelt for mange af os. Og hvis ikke. kan du glæde dig over ikke at være jaloux.
PS.
Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation og på, hvordan jeg kan assistere dig.
Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.
Book straks de 25 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.
Gør noget ved det allerede nu. Læs mere om de 25 minutters samtale om dig.
