Få ro på og undgå at amygdala kaprer din hjerne

Få ro på og undgå at amygdala kaprer din hjerne

Kan man rense luften ved at eksplodere?


Blandt mine klienter møder jeg ofte kvinder, som fortæller, at de eksploderer, når de har fået nok.

Det er deres strategi til at regulere vanskelige følelser.

Men tro mig, det virker ikke!

 

I blogindlægget får du her at vide, hvorfor det ikke virker og hvad du kan gøre i stedet for.

De kvinder, jeg taler om, gør det for at rense luften.

For at komme videre.

Mange fortæller samtidigt, at deres mand ofte ikke eksploderer tilbage, men i stedet bliver stille eller lusker bort.

Freud har længe haft stor betydning for forståelsen af psyken i vores vestlige kultur. Af Freud har vi lært, at det ikke er sundt at undertrykke vores følelser. De skal ud. For det er til gengæld sundt at udtrykke vores følelser.

Med Freuds tankegang er det fx sundt at give afløb for vores vrede. Vi renser jo bare luften, når vi eksploderer.

Ligesom når tordenvejrets lyn og brag renser den trykkende stemning. Og så kan vi jo komme videre. Det tror vi på. Men er det nu også sandt?

Sådan helt ærligt, hvordan har du det efter en eksplosion?

Mange vil ærligt svare, at disse eksplosioner sgu ikke virker helt efter hensigten…

Og det har neuropsykologerne en forklaring på.

Træning gør mester

I dag ved vi, at vi så at sige tramper stier i vores hjerne, når vi gør noget, og når vi tænker tanker.

Jo oftere du gør en ting, desto bredere og mere fremkommelig bliver stien i din hjerne.

Følelsesudbrud sandsynliggør altså, at du næste gang vælger samme måde at reagere på.

Og jo oftere og nemmere bliver det at bevæge sig ad den sti, man plejer.

Ofte registrerer vi det slet ikke, vi kører så at sige på autopilot.

Det er tit smart at hjernen fungerer sådan. Tænk fx på, hvis du i dag var lige så opmærksom på dit fodarbejde, som da du lærte at køre bil. Så havde du brugt alt for meget af din hjernes kapacitet på det, og mindre på at være opmærksom på trafikken.

Det vi gør tit, bliver vi bedre til

Det gælder også, hvis vi ofte eksploderer i vrede, så bliver vi endnu bedre til at eksplodere i vrede. Og det kan ske helt ubemærket, fordi eksplosionsstien i vores hjerne er så nem at komme til og bevæge os ad.

Følelsesmæssige udbrud

Hvor smart er det så lige?

Teknikken med, at det bliver lettere at gøre det, vi gør tit, gælder naturligvis også hvis vores reaktioner er glæde, tilbagetrækning, sarkasme mm.

Gør vi det, vi plejer, får vi det, vi plejer.

Når amygdala kaprer din hjerne

Med dine følelsesudbrud risikerer du også, at du sætter varige spor hos dem, der oplever dit udbrud på nært hold.

Så mon ikke, det ville være en ide, at vi hver i sær ændrer vores måde, at regulere vores følelser på, så vi ikke så ofte eksploderer?

Forskerne fortæller, at vredesudbrud – og andre følelsesmæssige udbrud – øger aktiviteten i amygdala. Det betyder, at din krop kommer i alarmberedskab.

Amygdala vil sørge for din overlevelse. Konsekvensen bliver, at der bliver lukket ned for vigtige kognitive funktioner.

Når amygdala har taget styringen, får du f.eks. svært ved at analysere, bearbejde information, abstrahere og omfortolke.

Amygdala har så at sige kapret din hjerne.

Du kan træne dig i at registrere, hvad der trigger din amygdala, og hvornår din amygdala er ved at tage over. Det handler om at være på forkant.

Når du kan det, kan du omdirigere dig selv og gå ad hjernestier, der reducerer aktiviteten i din amygdala.

 

Hjernen er plastisk og foranderlig

Heldigvis ved vi i dag, at hjernen er plastisk og foranderlig.

Du kan ændre ‘kortet’ i din hjerne.

Du kan træde nye stier til.

Du kan lade gamle stier gro til.

Du kan regulere dine følelser og håndtere vanskelige hverdagssituationer på en bedre måde end ved at eksplodere i vrede.

Hvilke lettilgængelige stier vil du gerne lade gro til?

Hvis du vil føle og reagere anderledes end du plejer, skal du træde nye stier til.

Sådan gør du

Det letteste du kan gøre, straks du opdager, at amygdala er ved at tage over, er at finde roen indeni.

Næste gang du er ved at nå til kanten, hvor du ved, du snart eksploderer, skal du øve dig i at falde til ro.

Det gør du ganske enkelt ved at give din vejrtrækning din fulde opmærksomhed.

  1. Stå stille. Sid stille. Eller lig stille.
  2. Træk vejret dybt ned i maven.
  3. Træk vejret langsomt.
  4. Stille og roligt.
  5. Igen og igen.
  6. Igen og igen.
  7. Igen og igen til du får trådt nye fremkommelige stier i din hjerne.

Så enkelt er det.

Husk at øvelse gør mester!

Lær mere

Jeg er vældig inspireret af Anette Prehns bog “Hjernesmarte børn – styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere).” Man behøver ikke at have børn for at kunne få gavn af bogen. Den fås både som trykt bog, som ebog og som lydbog. Anette Prehn formidler i øjenhøjde, så hendes viden bliver tilgængelig og anvendelig for os alle.

Du kan finde bogen hos Bog-ide.dk.

Få ‘Hjernesmarte børn’ med det samme. *

 

*Affiliate link. Jeg anbefaler kun produkter, jeg selv er glad for, og som jeg kan stå 100% inde for.

PS

Blogindlægget er tidligere udgivet og nu revideret og genudgivet.

 

PPS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale. Du kan selvfølgelig også skrive til kontakt@kirstenlistlarsen.dk.

 

 

Er det svært at få sagt?

Er det svært at få sagt?

Nete havde længe villet have børn og efter ti års aktiv handling blev hun gravid.

Nete var nu i sidste halvdel af 40’erne, og hun havde fået behandling i udlandet.

Nete havde selvfølgelig svært ved at tro på, at hun endelig var lykkedes med at blive gravid, men det var sandt nok.

Alle graviditetsundersøgelserne bekræftede det. Fostret havde det godt. Alt så normalt ud.

Babyen voksede som den skulle.

Netes mave voksede også, og hun havde efterhånden svært ved at skjule det.

Hun var snart nødt til at fortælle sit arbejde om graviditeten. Eller rettere sagt; det havde været bedst at få det fortalt allerede i går.

I begyndelsen havde hun udskudt at fortælle det, fordi hun var så bange for, at graviditeten skulle gå galt.

Nu vidste hun ikke, hvorfor hun havde så svært ved at sige det. Det var jo en glædelig nyhed – et mirakel. Og hun havde kæmpet så længe for det. Men nu havde Nete svært ved at fortælle om sin graviditet.

Hvorfor var det så et dilemma, spurgte Nete mig.

Hvad vil andre tænke om mig?

Ofte er det tanken om, hvad andre mon vil tænke om en og ens graviditet, der fylder og holder én tilbage fra at få fortalt om graviditeten.

Frygten for at møde den ’ydre kritiker’ kan vise sig på forskellige måder, men det er imidlertid min erfaring, at det stikker meget dybere.

Det er oftest den ’indre kritiker’ og ens egen forestillingsevne, der blokerer.

Derfor er det en god ide at kigge indad for at kunne reagere bedre udadtil.

Det kan man blandt andet gøre ved at undersøge sine skygger.

 

Kend dine skygger

‘Skyggen’ som psykologisk begreb blev oprindeligt introduceret af psykiateren Carl Jung (1875-1961), der arbejdede sammen med Sigmund Freud.

Skyggen henviser til de sider af vores personlighed, som vi ikke vil stå ved. Det er de sider vi skjuler, undertrykker og fornægter. Tit er det sådan, at vi har skjult vores skyggesider så godt, at vi slet ikke kan få øje på dem med vores bevidste øje.

Vi har alle skygger.

Når det er svært at få fortalt om sin graviditet, handler det ofte om ens egne skygger og ens egne bekymringer.

 

Lad mig give dig et par eksempler:

 

Vil mine kolleger fordømme mig, når de får at vide, jeg er gravid?

Denne tanke kan f.eks. dække over skyggerne:

  • Forladt
  • Usikker
  • Fordømmende
  • Forkert

 

Når mit barn begynder i skole, tror de andre forældre måske, at jeg er bedstemor til mit eget barn

Denne tanke kan f.eks. dække over skyggerne:

  • Gammel mor
  • Egoistisk
  • Uansvarlig
  • Havesyg

 

Du kan naturligvis også lede efter skygger, når det handler om andre ting.

Fx hvis du er en af dem, der har svært ved at fortælle om jeres fertilitetsproblemer. Skyggerne kunne her være: uduelig, svag, ukvindelig/umandig, afhængig.

→ Hvilke skygger ser du?

Skygge coaching

Vores skygger er altid med os.

Vi kan møde dem i andre situationer, hvor det er svært at få noget sagt, og hvor det er svært at hvile i sine valg, når andre (måske) ville have valgt noget andet.

Skygge coaching handler om at få adgang til sine skjulte blokeringer og potentialer, som man ikke selv har fået øje på (endnu).

Med en coach ved din side får du professionel hjælp til at kigge indad, til at slutte fred med sin indre kritiker og få sat dine skygger i spil på en givende måde. Du vil blive mere bevidst om dine skyggesider, og blive forliget med dine skygger, så du kan bruge dem som styrker.

 

Det er især Debbie Ford, der har gjort skygge coaching tilgængelig.

For fem år siden deltog jeg selv i The Shadow Process  – skygge coaching – med Debbie Ford herself og Pernille Melsted.

Det var en meget givende (og ret hård) weekend.

Ikke alt er lige rart at få øje på…

 

Undersøg selv dine skygger

Du kan også selv finde dine skyggesider.

Du kan f.eks. stille dig selv spørgsmålene:

  • Hvilke egenskaber bliver du irriteret over hos andre?
  • Hvornår synes du noget er pinligt?
  • Hvad er du flov over?
  • Hvad holder du hemmeligt for andre om dig selv?

 

Pernille Melsted har gjort det nemmere for dig selv at undersøge dine skyggesider. Tjek Shadow School ud.

Husk, at det altid er mere effektivt at have en ved sin side i processen.

 

Vær blid ved dig selv

  1. Sæt dig godt til rette
  2. Luk øjnene
  3. Lyt til teksten

 

Karen Drucker ♥ Gentle with myself

 

Formalia

Lad os lig e få det formelle på plads til sidst.

Som kommende mor skal du give din arbejdsgiver besked senest 3 måneder før forventet fødsel.

De færreste hverken kan eller vil vente så længe. Fordelene ved at fortælle tidligt om graviditeten er, at din arbejdsplads kan tage ekstra hensyn til dig, når du f.eks. skal til undersøgelser, er ekstra træt eller har decideret behov for at blive skånet for bestemte arbejdsforhold.

Jeg vil anbefale dig at følge din mundtlige orientering af din chef op med en mail, så du kan dokumentere, at din arbejdsgiver kender til din graviditet. Skriv f.eks., at du er glad for, at din chef tog godt i mod beskeden om din graviditet.

Som kommende far skal du give din arbejdsgiver besked senest 4 uger før forventet fødsel, når du vil  holde de 14 dages fædreorlov i forbindelse med fødslen.

 

PS.

Har du fået lyst til at kigge nærmere på dine egne skyggesider? Så kan du bare ringe til mig på 2892 9596 og få 15 minutters gratis og uforpligtende samtale.

 

PPS.

Hvordan gik det så for Nete med at få det sagt? Nete skrev sådan til mig:
Da jeg endelig fik det sagt, var det slet ikke så slemt. Blev nok også hjulpet på vej af, at han sparker i maven nu, så det at mærke liv gør jo noget ved troen på det….
Vent til du mærker liv i uge 20!! 🙂
Veje til mindre jalousi

Veje til mindre jalousi

Jeg har aldrig mødt et menneske, der kæmper med ufrivillig barnløshed, der ikke kender følelsen af jalousi.

Jeg har heller aldrig mødt et hvilket som helst andet menneske, der ikke kender følelsen af jalousi, hvis de er helt ærlige.

 

Jalousi er en følelse, der ikke er rar at have, og derfor vil vi ofte skubbe følelsen væk.

 

Jalousi er følelsen af mistænksomhed og afmagt. Og de følelser er det ikke rart at være i.

 

Jalousi er også tabu 

Jalousi er også en tabubelagt følelse, til trods for, at vi alle kender til følelsen i et eller andet omfang.

 

De fleste af os vil sikkert ret let kunne finde episoder frem fra vores liv, hvor vi har været misundelige.

 

→ Hvad kan du huske fra du var barn? Ung? Og nu som voksen?

 

Vi har allerede erfaringer med følelsen og med, hvordan vi klarede den.

 

Luk lige øjnene og tænk tilbage på en gang, hvor du tidligere har været jaloux.

→ Hvordan har du tidligere klaret følelsen af misundelse?

 

Jalousi har mange ansigter

 

Din jalousi kan f.eks. ramme

1.    din kæreste, som du er bange for finder en anden (mere fertil) kvinde

2.    dine veninder, der bliver gravide

3.    andres glæde og lethed i livet.

 

Jeg var selv jaloux

Jeg mærkede selv jalousi i forskellige afskygninger, da jeg var i fertilitetsbehandling.

 

Kæresten

En måned efter endnu en negativ blodprøvetest efter ivf var min kæreste på skiferie i Italien. Han havde en masse afspadsering og ville gerne på skitur. Jeg syntes, det var i orden dengang, vi aftalte det. Det fortrød jeg senere kraftigt.

Jeg kunne ikke komme i kontakt med ham – når jeg havde brug for det – han skulle i stedet ringe til mig, hvad han også gjorde.

Glad og energifyldt var han, når han ringede hjem. Og jeg følte mig bare endnu mere sur og tvær og ikke-rummelig.

 

Jeg blev jaloux. Havde han noget kørende med en af pigerne på turen?

 

Da jeg hentede ham i lufthavnen, blev jeg overbevist om, at jeg havde ret i mine bange anelser. Jeg syntes nemlig kun, han sagde farvel til de kvindelige deltagere og jeg syntes, jeg kunne mærke vibrationer mellem dem.

 

Denne følelse af jalousi, at være kedelig og tvær fulgte mig også siden hen.

 

Jeg var usikker på, om min kæreste virkelig havde det ok med ikke at få eget biologisk barn, eller om han ville finde en anden (mere fertil) kvinde end mig at få barn med. En anden kvinde, der var glad, havde overskud og hvilede i sin krop og kvindelighed.

 

Med jalousien fulgte altså angsten for, om min kæreste skulle blive træt af mig og forlade mig.

 

Jeg ville også kunne skænke min kæreste et barn!

 

 

Veninderne

Mine veninder, blev gravide en efter en. Det samme gjorde mine kvindelige kolleger.

 

Mine nærmeste veninder og jeg havde en årelang tradition med at bage julesmåkager sammen og dele dem bagefter. Vi plejede at have mange hyggelige timer sammen. Til sidst trak jeg mig ud af arrangementet, for jeg kunne lige magte, at veninderne var gravide, men ikke, at de havde deres små børn med. En tradition løb ud.

 

En tæt kollega vidste jeg var i fertilitetsbehandling. Hun fortalte mig, at hun og kæresten nu også havde besluttet sig for at ville have barn sammen. Vi var enige om, hvor hyggeligt det kunne være at være gravide og på barsel samtidigt. Sådan gik det bare ikke. Hun blev gravid med tvillinger, og jeg blev ikke gravid.

 

Jeg kunne nævne flere veninder, jeg var misundelig på.

 

Jeg ville også være gravid!

 

Andre

På et helt generelt plan, kunne jeg være jaloux på andres glæde og lethed i livet.

 

Jeg var f.eks. jaloux på min kærestes arbejde, som gjorde min kæreste glad og som fik hans gode energi og masser af hans tid. Sådan ville jeg også have det.

 

Tre uger efter vores sidste fertilitetsbehandling igen var endt med en negativ graviditetstest, begyndte min kæreste på et nyt arbejde. Han var derfor travlt optaget af andre og mere fremadrettede ting.

 

Mens min kæreste var på kursus i England, kæmpede jeg med, at min verden var ramlet sammen. Han var selvfølgelig bekymret, men han var også glad for kurset, engageret og fyldt af energi. Desto mere forstærkede det min håbløshed og tristesse.

Jeg var misundelig over, at han kunne være så fri, når det hele var noget lort?

 

Jeg ville også være glad!

 

 

Betragt jalousi på en anden måde

 

Jalousi kan ses som mere end frygten for at miste.

 

Jalousi er også en besked om, at der er

–       noget, vi elsker højt. (kæresten fx)

–       Noget vi ønsker os frygteligt højt (et barn fx).

–       Noget vi drømmer om at have i vores liv (lethed og glæde fx).

 

 

Som psykolog Michael White har udtrykt det:

 

Bag et hvert problem ligger en frustreret drøm

 

Problemet er her jalousien. Misundelsen.

Den frustrerede drøm er den gode intention.

 

Når du øver dig i at fokusere på denne forståelse – altså at se det, du mangler som en frustreret, uopfyldt drøm – vil du kunne se jalousien i et andet lys.

 

Imens du øver dig på det, er her en anden opløftende øvelse, som du har fuldkommen indflydelse på.

 

Øvelse – Gør dit hjerte lettere

 

1. Skriv mindst 3 nemme ting ned, som gør dig godt.

Det skal være tre ting, du kan gøre alene og som ikke kræver noget videre.

F.eks.

Gå en tur, pluk en blomst på din vej, hør god musik, dans, find en ting i en genbrugsbutik eller derhjemme, og giv den nyt liv, læs i en bog, hør en spændende podcast, find en ting i dit hjem, som fortæller en historie, du havde glemt .

 

→ Hvad vil du gøre allerede i dag?

→ Hvornår vil du gøre det?

 

 

2. Skriv mindst 3 lidt mere krævende ting ned, som gør dig godt

Det skal være tre ting, der involverer mindst eet andet menneske, og som ikke kræver det helt store.

F.eks.

Gå en tur sammen, spil et brætspil, drik en god kop te sammen, besøg din bedstemor, lav lækker mad sammen, find og forær en ting fra dit hjem til et andet menneske, som tingen vil betyde mere for.

 

→ Hvad vil du gøre først?

→ Hvornår vil du gøre det?

 

 

Vil du gøre mere ved partner jalousi?

Så kan dette online kursus være noget for dig og din kæreste.

 *

*Affiliate link. Jeg anbefaler kun produkter, som jeg kan stå inde for.

Kurset koster under 500 kr, og du kan betale i to rater.

PS.

Husk, at du altid kan lette dig ved at fortælle om en af dine frustrerede drømme. Ring til mig på 28 92 95 96 og få 15 minutters gratis samtale.

 

Hvad vrede egentlig skjuler

Hvad vrede egentlig skjuler

#anger iceberg

Næste gang din kæreste eksploderer, så husk dette blogindlæg, hvor du får indblik i, hvad vrede kan dække over.

Husk også blogindlægget, når det er dig selv, der bliver sur.

Vrede er en anden måde at udtrykke det her på: “Der er noget, der er meget vigtigt for mig, så vær sød at give mig opmærksomhed.”

 

Vredesudbrud, frustration og irritation er helt normale I et parforhold.

Vrede er ikke farlig, og fordi man er vred, behøver man ikke blive aggressiv.

Vrede er imidlertid en følelse, vi ofte bruger til at dække over de følelser, vi ikke ønsker at vise.

Måske er vi ingen gang selv klar over, hvad vreden dækker over.

I dagens blogindlæg får du viden om en anden måde at forstå vredesudbrud på.

Du får også redskaber til at identificere, hvad vreden kan dække over og til at håndtere dine følelser på en bedre måde.

 

Et tip

Jeg vil anbefale dig at læse dette blogindlæg sammen med din kæreste på et tidspunkt, hvor I har det godt sammen og er rolige.

Når først man er oppe i det røde felt og midt i et vredesudbrud nytter det ikke. Den vrede hjerne er slet ikke i stand til at tænke klart og til at se perspektiver.

Så tag en aften ud af kalenderen, læs artiklen og tal sammen om den.

Gør det inden næste mentale nedsmeltning.

 

Anger Iceberg

John Gottamn bruger isbjerget som et billede på et vredesudbrud og på, hvad vrede kan dække over.

Som du ved, er isbjerge enorme stykker af is, der flyder rundt i det åbne hav.

Men det, du ser, snyder. For langt det meste af isbjerget er skjult for dit øje. Du kan ikke se det.

Det du ser er misvisende, for under vandoverfalden er de endnu mere gigantiske isformationer. Langt det meste af isbjerget er altså under vandet.

Det er sådan vrede fungerer. Ofte når vi er vrede, er der andre følelser skjult under overfladen.

Vrede omtales også som en “sekundær følelse”, fordi vi tit bruger vrede til at dække over andre mere sårbare følelser.

De “primære følelser” er dem du på billedet ser under overfladen.

anger iceberg

 

Kilde: The Gottman Insitute,

Oversættelse til dansk: Kirsten List Larsen

Download originalen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tag ansvar for din egen vrede og hvad den gemmer

Et vredesudbrud camouflerer ofte over så mange andre slags følelser, som den vrede endnu ikke kan give udtryk for på anden måde end med sin vrede.

Forsker og psykolog John Gottman, hvis metoder jeg arbejder med, udtrykker det så fint:

Vrede er en anden måde at udtrykke det her på: “Der er noget, der er meget vigtigt for mig, så vær sød at give mig opmærksomhed.”

 

Øvelse

Hvad kan I genkende fra jer selv?

Hvad er vigtigt, din kæreste ved om dig og vrede?

→ Fortæl, om det, du savner, og det, du er ked af.

Med Gottmans ord – fortæl, hvad der er så vigtigt for dig.

 

At være personlig og stille sig sårbar kan være svært, men det gør det meget nemmere for din partner at møde dig med empati.
Enhver sømand – der sejler i isfyldte have – ved, at de skal være opmærksomme og passe særligt på det, de ikke kan se, men som de kan brage ind i med deres skib.

Efter du har læst dagens blogindlæg, kan du være lige så opmærksom på de underliggende skær.

 

 

3 tips til at undgå Holiday Blues

3 tips til at undgå Holiday Blues

holiday bluesEr du en af dem, der har været trist i din ferie? Så er du ikke alene. Der er mange, som får følelse af tristhed i ferien – de får holiday blues.

Mange ufrivilligt barnløse gruer for ferien. Det mærkede jeg sidst, da jeg holdt webinaret “Sådan overlever du (endnu) en barnløs jul’ i midten af december.

Men man behøver slet ikke at være ufrivilligt barnløs for at have det sådan. Rigitg mange mærker de svære følelser bide i ferien.

Mange gange har vi urealistiske forventninger til ferien. Urealistiske forventninger om, hvad vi kan nå, og hvordan ferien vil blive. Og så bliver ferien nemt en skuffelse.

(Hjemme hos mig, havde jeg fx et spejl, der skulle hænges op. Det skal det stadig).

Uanset, hvor mange gode planer og hensigter du har for dine ferie, så forsvinder de svære følelser ikke bare. Følelsen af ensomhed, sorg, frustration og frygt findes stadig.

For nogle bliver det endnu sværere i ferien.

Der er triste minder. Savn. Længsel efter at få den glæde i livet, som man ser, andre har. Tid til at spekulere over de store ting i livet. Er jeg der, hvor jeg gerne vil være? Tid til at være sammen med mennesker, man måske ellers ikke ser så meget i løbet af året. Og måske er der netop en grund til, man ikke ses så tit.

Vi tror og håber, at ferien er en lykkelig tid, men for mange, udløser ferien dybe følelser af sorg og frustation.

Accepter, at ferien er en udfordring for dig. Det er ok at føle sig overvældet og trist.

I dagens blogindlæg får du tre metoder, der gør det nemmere at tøjle sin holiday blues.

Tips til at få bedre humør

1. Udskyd dine negative tanker

Kan du ikke slippe dine bekymringer? Grubler du over dit liv? Grubler du ligefrem over at du ikke kan slippe dine triste tanker? Analyserer du dine mange mørke tanker?

Så bliver du desværre kun mere trist.

Du kan ikke bare sådan lige stoppe dine tanker, men du kan sætte dig for at spekulere mindre over, hvorfor du har det, som du har det og mindre over, hvad du skal stille op med dine bekymringer.

Det, du kan gøre, er at afsætte et bestemt tidspunkt på dagen til dine grublerier. Det kan fx være en halv time om dagen. På vej hjem fra arbejde. Mens du går en tur. I din yndlingsstol i stuen. Det er vigtigt, at du overholde aftalen med dig selv og kun bruger den afsatte tid til dine negative tanker.

Dine svære tanker dukker sikkert alligevel op flere gange om dagen. Når de gør det, så udskyd dem til den fastsatte tid. Du kan sige til dine tanker ‘Jeg ved godt, I er der. Men I skal lige vente med at komme til mig. Jeg vender tilbage til jer.’

Og så gør du noget, der gør dig godt, indtil det tidspunkt, hvor du har besluttet dig for at give plads til de svære tanker.

2. Hold dig fra Facebook, Instagram mm

Selvom du ved, at de fleste mennesker kun viser deres positive øjeblikke på de sociale medier, så kan det være svært ikke at sammenligne sin egen kedelige tilværelse med andres udstillede højdepunkter.

Man kan nemt miste perspektivet og pludselig komme til at lide af FoMO (Fear of Missing Out). FoMO er i dag noget af det værste, man kan rammes af. Vi frygter at gå glip af noget. At være udenfor. At livet glider forbi os.

Hvis jeg ser billeder af andres store nytårsborde, kan jeg føle mig udenfor, når jeg bare skal holde nytår med kæresten derhjemme. Måske kommer jeg endda til at føle mig valgt fra, uelsket. Jeg er jo ikke inviteret med til sådan en nytårsfest…

Plag ikke dig selv. Vær omsorgsfuld over for dig selv. Brug ferien på en detox fra de sociale medier.

Det fungerer stadig med telefon og sms, når du vil have kontakt til de mennesker, som faktisk betyder noget i dit liv.

3. Ændr din måde at tænke på

Når det er dine tanker, der gør det svært, kan du få det bedre ved at ændre din forståelse af dine tanker.

Som coach er begrebet ‘reframing’ helt centralt. Reframing betyder at udfordre og ændre de begrænsende måder at tænke og at se sin verden på.

Reframing betyder kort sagt, at du ændrer betydningen af noget ved at sætte det i nogle nye rammer. Ved at få nye perspektiver på. Nye synsvinkler.

Ved reframing ændres din opfattelse af tingenes tilstand.

I stedet for at føle dig udenfor, kan du tænke på ferien som din frie tid til at gøre, hvad du vil. Stå op klokken 11 – gå i seng klokken 3, hvis den rytme passer dig bedst.

Mind dig om, at ferien er midlertidig. Den går over. Det gør din holiday blues også. Fortæl dig selv, at hverdagen snart er tilbage med alle sine faste gøremål.

I mellemtiden handler det om at gøre det, der er godt for dig. Du har ferie, og der er god tid til at nurse dig selv.

Inden næste ferie begynder, kan du lave en liste på tre ting, du gerne vil i ferien. Læse en bog. Se en film. Hækle en karklud. Køre et nyt sted hen. Genopfriske et sprog. Male soveværelset.

 

Hvilken af de tre metoder, vil du begynde med?

Alting har en ende

holiday blues 2Når ferien er slut, fader the holiday blues heldigvis ud.

Er du stadig lige trist, selvom hverdagen har taget over, så overvej at søge professionel hjælp. Det kan være hos en coach, der fx kan hjælpe dig med at reframe/få andre perspektiver på din tristhed, så du igen kan føle dig ved godt mod.

Hvis du kæmper med vedvarende og alvorlige, depressive symptomer, skal du søge hjælp hos en sundhedsprofessionel. Det kan fx være hos en psykolog.

 

PS

Husk, du altid kan ringe til  mig og få en kort snak om det der er hårdt for dig. Det koster kun 15 minutter af din tid. Ring bare nu på 2892 9596.

 

 

Skriv dig rolig på bare 20 minutter

 

Lær selv at bruge metoden, som gav succes på fertilitetsklinikken på Skejby.

Som modtager af nyhedsbrevet får du inspiration, viden og fordele, bla. rabatter.

 

Ps. Du får fuld fortrolighed og ingen spam.

Du er blevet tilmeldt! Tak for det!

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig op og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt