Brug skygge coaching når det er svært at få sagt

Brug skygge coaching når det er svært at få sagt

Skygge coaching er et effektivt redskab, som Nete kunne bruge.

Hør om nogle af de skygger, Nete pludseligt stødte på, da hun var blevet gravid som sidst i 40’erne.

Efter at have kæmpet i årevis for at blive gravid, dukkede der nogle nye bekymringer op.

 

Nete havde længe villet have børn og efter ti års aktiv handling blev hun gravid.

Nete var nu i sidste halvdel af 40’erne, og hun havde fået behandling i udlandet.

Nete havde selvfølgelig svært ved at tro på, at hun endelig var lykkedes med at blive gravid, men det var sandt nok.

Alle graviditetsundersøgelserne bekræftede det. Fostret havde det godt. Alt så normalt ud.

Babyen voksede som den skulle.

Netes mave voksede også, og hun havde efterhånden svært ved at skjule det.

 

Nu skulle hun fortælle om sin graviditet

Hun var snart nødt til at fortælle sit arbejde om graviditeten. Eller rettere sagt; det havde været bedst at få det fortalt allerede i går.

I begyndelsen havde hun udskudt at fortælle det, fordi hun var så bange for, at graviditeten skulle gå galt.

Nu vidste hun ikke, hvorfor hun havde så svært ved at sige det. Det var jo en glædelig nyhed – et mirakel. Og hun havde kæmpet så længe for det. Men nu havde Nete svært ved at fortælle om sin graviditet.

Hvorfor var det så et dilemma, spurgte Nete mig.

Hvad vil andre tænke om mig?

Ofte er det tanken om, hvad andre mon vil tænke om en og ens graviditet, der fylder og holder én tilbage fra at få fortalt om graviditeten.

Frygten for at møde den ’ydre kritiker’ kan vise sig på forskellige måder, men det er imidlertid min erfaring, at det stikker meget dybere.

Det er oftest den ’indre kritiker’ og ens egen forestillingsevne, der blokerer.

Derfor er det en god ide at kigge indad for at kunne reagere bedre udadtil.

Det kan man blandt andet gøre ved at undersøge sine skygger.

 

Kend dine skygger

‘Skyggen’ som psykologisk begreb blev oprindeligt introduceret af psykiateren Carl Jung (1875-1961), der arbejdede sammen med Sigmund Freud.

Skyggen henviser til de sider af vores personlighed, som vi ikke vil stå ved. Det er de sider vi skjuler, undertrykker og fornægter. Tit er det sådan, at vi har skjult vores skyggesider så godt, at vi slet ikke kan få øje på dem med vores bevidste øje.

Vi har alle skygger.

Når det er svært at få fortalt om sin graviditet, handler det ofte om ens egne skygger og ens egne bekymringer.

 

Lad mig give dig et par eksempler:

 

Vil mine kolleger fordømme mig, når de får at vide, jeg er gravid?

Denne tanke kan f.eks. dække over skyggerne:

  • Forladt
  • Usikker
  • Fordømmende
  • Forkert

 

Når mit barn begynder i skole, tror de andre forældre måske, at jeg er bedstemor til mit eget barn

Denne tanke kan f.eks. dække over skyggerne:

  • Gammel mor
  • Egoistisk
  • Uansvarlig
  • Havesyg

 

Du kan naturligvis også lede efter skygger, når det handler om andre ting.

Fx hvis du er en af dem, der har svært ved at fortælle om jeres fertilitetsproblemer. Skyggerne kunne her være: uduelig, svag, ukvindelig/umandig, afhængig.

→ Hvilke skygger ser du?

Skygge coaching

Vores skygger er altid med os.

Vi kan møde dem i andre situationer, hvor det er svært at få noget sagt, og hvor det er svært at hvile i sine valg, når andre (måske) ville have valgt noget andet.

Skygge coaching handler om at få adgang til sine skjulte blokeringer og potentialer, som man ikke selv har fået øje på (endnu).

Med en coach ved din side får du professionel hjælp til at kigge indad, til at slutte fred med sin indre kritiker og få sat dine skygger i spil på en givende måde. Du vil blive mere bevidst om dine skyggesider, og blive forliget med dine skygger, så du kan bruge dem som styrker.

 

Det er især Debbie Ford, der har gjort skygge coaching tilgængelig.

For fem år siden deltog jeg selv i The Shadow Process  – skygge coaching – med Debbie Ford herself og Pernille Melsted.

Jeg kan derfor hjælpe dig med at få øje på dine skygger og til at få fred med dem. (Skygge coaching).

 

Undersøg selv dine skygger

Du kan også selv finde dine skyggesider.

Du kan f.eks. stille dig selv spørgsmålene:

  • Hvilke egenskaber bliver du irriteret over hos andre?
  • Hvornår synes du noget er pinligt?
  • Hvad er du flov over?
  • Hvad holder du hemmeligt for andre om dig selv?

 

Pernille Melsted har gjort det nemmere for dig selv at undersøge dine skyggesider. Tjek Shadow School ud.

Husk, at det altid er mere effektivt at have en ved sin side i processen. Kontakt mig om det.

 

Vær blid ved dig selv

  1. Sæt dig godt til rette
  2. Luk øjnene
  3. Lyt til teksten

 

Karen Drucker ♥ Gentle with myself

 

Formalia

Lad os lige få det formelle på plads til sidst.

Som kommende mor skal du give din arbejdsgiver besked senest 3 måneder før forventet fødsel.

De færreste hverken kan eller vil vente så længe. Fordelene ved at fortælle tidligt om graviditeten er, at din arbejdsplads kan tage ekstra hensyn til dig, når du f.eks. skal til undersøgelser, er ekstra træt eller har decideret behov for at blive skånet for bestemte arbejdsforhold.

Jeg vil anbefale dig at følge din mundtlige orientering af din chef op med en mail, så du kan dokumentere, at din arbejdsgiver kender til din graviditet. Skriv f.eks., at du er glad for, at din chef tog godt i mod beskeden om din graviditet.

Som kommende far skal du give din arbejdsgiver besked senest 4 uger før forventet fødsel, når du vil  holde de 14 dages fædreorlov i forbindelse med fødslen.

 

PS.

Har du fået lyst til at kigge nærmere på dine egne skyggesider?

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 25 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

Du bruger tiden mest effektivt, når du først svarer på nogle få spørgsmål her.

Gør noget ved det allerede nu.

 

PPS.

Hvordan gik det så for Nete med at få det sagt? Nete skrev sådan til mig:
Da jeg endelig fik det sagt, var det slet ikke så slemt. Blev nok også hjulpet på vej af, at han sparker i maven nu, så det at mærke liv gør jo noget ved troen på det….
Vent til du mærker liv i uge 20!! 🙂
Hvad vrede egentlig dækker over

Hvad vrede egentlig dækker over

Efter to måneders lockdown pga. coronavirus er vi mange, der er stødt på toppen af the Anger Iceberg.

Vi er blevet mere kortluntede og sensitive.

Lær at se bagom de voldsomme følelser – der ligger guld gemt.

 

#anger iceberg

Næste gang din kæreste eksploderer, så husk dette blogindlæg, hvor du får indblik i, hvad vrede kan dække over.

Husk også blogindlægget, når det er dig selv, der bliver sur.

Vrede er en anden måde at udtrykke det her på: “Der er noget, der er meget vigtigt for mig, så vær sød at give mig opmærksomhed.”

 

Vredesudbrud, frustration og irritation er helt normale I et parforhold.

Vrede er ikke farlig, og fordi man er vred, behøver man ikke blive aggressiv.

Vrede er imidlertid en følelse, vi ofte bruger til at dække over de følelser, vi ikke ønsker at vise.

Måske er vi ingen gang selv klar over, hvad vreden dækker over.

I dagens blogindlæg får du viden om en anden måde at forstå vredesudbrud på.

Du får også redskaber til at identificere, hvad vreden kan dække over og til at håndtere dine følelser på en bedre måde.

 

Et tip

Jeg vil anbefale dig at læse dette blogindlæg sammen med din kæreste på et tidspunkt, hvor I har det godt sammen og er rolige.

Når først man er oppe i det røde felt og midt i et vredesudbrud nytter det ikke. Den vrede hjerne er slet ikke i stand til at tænke klart og til at se perspektiver.

Så tag en aften ud af kalenderen, læs artiklen og tal sammen om den.

Gør det inden næste mentale nedsmeltning.

 

Anger Iceberg

John Gottamn bruger isbjerget som et billede på et vredesudbrud og på, hvad vrede kan dække over.

Som du ved, er isbjerge enorme stykker af is, der flyder rundt i det åbne hav.

Men det, du ser, snyder. For langt det meste af isbjerget er skjult for dit øje. Du kan ikke se det.

Det du ser er misvisende, for under vandoverfalden er de endnu mere gigantiske isformationer. Langt det meste af isbjerget er altså under vandet.

Det er sådan vrede fungerer. Ofte når vi er vrede, er der andre følelser skjult under overfladen.

Vrede omtales også som en “sekundær følelse”, fordi vi tit bruger vrede til at dække over andre mere sårbare følelser.

De “primære følelser” er dem du på billedet ser under overfladen.

anger iceberg

 

Kilde: The Gottman Insitute,

Oversættelse til dansk: Kirsten List Larsen

Download originalen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tag ansvar for din egen vrede og hvad den gemmer

Et vredesudbrud camouflerer ofte over så mange andre slags følelser, som den vrede endnu ikke kan give udtryk for på anden måde end med sin vrede.

Forsker og psykolog John Gottman, hvis metoder jeg arbejder med, udtrykker det så fint:

Vrede er en anden måde at udtrykke det her på: “Der er noget, der er meget vigtigt for mig, så vær sød at give mig opmærksomhed.”

 

Øvelse

Hvad kan I genkende fra jer selv?

Hvad er vigtigt, din kæreste ved om dig og vrede?

→ Fortæl, om det, du savner, og det, du er ked af.

Med Gottmans ord – fortæl, hvad der er så vigtigt for dig.

 

At være personlig og stille sig sårbar kan være svært, men det gør det meget nemmere for din partner at møde dig med empati.

Enhver sømand – der sejler i isfyldte have – ved, at de skal være opmærksomme og passe særligt på det, de ikke kan se, men som de kan brage ind i med deres skib.

Efter du nu har læst dagens blogindlæg, kan du være lige så opmærksom på de underliggende skær.

 

Forebyg krise i dit parforhold

 

 

Ventetid

Ventetid

Fertilitetsklinikkerne lukning under corona-krisen har haft stor betydning for de af jer, der allerede var i gang med fertilitetsbehandling, eller som lige skulle til at begynde.

I blev smidt ud i påtvungen ventetid af ukendt længde og konsekvens.

Netop uvisheden om opstart kan skabe stor stress og påvirke den enkelte på en svær måde fx i form af nervøsitet, dårlig livskvalitet og angst.

Måske kender du til det?

Presset kan endda føre til, at patienten opgiver fertilitetsbehandlingen.

Forleden skrev jeg om, hvad den gradvise genåbning af fertilitetsbehandling betyder for de forskellige patientgrupper. Nemlig, at nogle patienter bliver prioriteret før andre . Det betyder, at andre skal vente længere endnu. Hvor længe der går før en yderligere åbning for behandling, ved ingen endnu.

I dag kommer jeg ind på ventetids betydning og hvad du kan gøre for mestre din ventetid bedre.

 

‘Der sker jo ikke en skid’

En kvinde skrev forleden et opråb på Facebook. Hendes ord inspirerede mig. Hun skrev:

Hvad gør I andre, når I venter?? Der er jo ventetid på alt i det her game… Venten på samtaler, venten på menstruation, venten på svar, venten på tid i klinikken, ja i det hele taget bare rigtig meget venten. Syns virkelig jeg prøver at skubbe til side i mit hoved, men men men, syns da ikke helt det hjælper 🙂

Trods den formildende smiley til sidst kan ingen være i tvivl om, at kvinden er ved at få nok.  Nok af ventetid. Og ventetid, det er der desværre nok af, når du er i fertilitetsbehandling.

Jeg selv ’ventede’ i 7 år fra vi lagde præventionen på hylden, til jeg stod med mit første barn i armene. Og så ventede der mig endnu mere enerverende ventetid på at få mit ønske om næste barn opfyldt…

Jeg kan stadig levende huske frustrationen over, at jeg intet kunne stille op. For sådan følte jeg det.

 

Kender du det?

Den ufrivillige barnløshed ligger som en evigt tilstedeværende tinnitus i baghovedet. Nogle gange larmer det bare mere end andre.

Jeg selv var virkelig ved at få spat, da jeg var ufrivilligt barnløs.

Jeg udsatte en masse ting, for hvis nu…

Livet blev nærmest sat på stand by…

Nej, der skulle ikke stå ’nærmest’; livet blev jo sat på stand by. Eller for nu at være helt ærlig; det var jo MIG, der satte livet på stand by.

> Kender du også til det?

Uvished er en kendt stressfaktor

Noget af det sværeste ved ventetid er, når vi ikke ved, hvor længe vi skal vente.

Netop uforudsigelighed er svær at håndtere, og det stresser os.

Fordi du ikke ved, hvor længe du skal holde ud at vente, er det vigtigt at lære at mestre uforudsigeligheden.

 

Sådan bliver du bedre til at mestre din ventetid

Jeg kan ikke fjerne din ventetid, men jeg kan lære dig at få det anderledes med ventetiden.

Du kan lære at håndtere og bruge den anderledes.

Prøv nu den her nemme idé og se, hvordan den virker for dig:

Sæt en deadline og tag første skridt

Tænk engang, hvis nu du vidste, at din ventetid ville vare syv måneder, og at du da ville være blevet gravid.

Altså – forestil dig, at om syv måneder, så er den svære ventetid ovre og den søde ventetid begynder. Du er gravid!

Hvis du med vished vidste, du skulle vente syv måneder, så kunne du bruge den tid godt, ikke?

Så ville du granteret ikke udskyde, men få lavet og oplevet en masse ting fra din bucketlist.

Øvelsen går ud på, at du i vrikeligheden gør ting – som du virkelig gerne vil have gjort – den næste tid.

Gør sådan her:

  1. Sæt en imaginær terminsdato syv måneder fremme i kalenderen.
  2. Arbejd nu baglæns, dvs. fra terminsdatoen til nu.
  3. Del tiden op i måneder.
  4. Forestil dig konkret årstiden, vejret, naturen, temperaturen, beklædningen, lyset i den pågældende måned.
  5. Lav nu en liste over ting, du vil gøre eller (gen)opleve.
  6. Prioriter i dine ønsker. Tag hensyn til punkt 4 og være realistisk med, hvor lang tid det tager at gøre den enkelte ting.
  7. Læg en tidsplan med dine prioriterede ønsker for den første måned.
  8. Hvad gør du i de enkelte uger?
  9. Fortsæt med næste måned.

Tip 1

Skriv dine ønsker på post-it sedler. Det betyder, at du så nemt kan flytte rundt på dem, når du  skal prioritere blandt dem. Du kan også nemt sætte dem ind i din kalender.

Tip 2

Du kan prioritere ud fra forskellige vinkler. Hvad du har mest lyst til. Hvad du synes er mest nødvendigt. Hvad du kan gøre allerede nu. Hvad der kræver lidt mere planlægning. Hvad du kan gøre alene. Hvad du vil gøre sammen med andre. Hvad der er hurtigt/nemt at gøre. Hvad der kræver lidt mere.

Jeg vil anbefale dig at have forskellige kategorier med på din liste.

ventetid

Positive afledninger i ventetiden 

Sådan får du en bedre barnløs jul

Sådan får du en bedre barnløs jul

Sådan kan du klare (endnu?) en barnløs jul

Husker du fortællingen om mine mange gange som ufrilligt barnløs til jul?

Ikke hjerternes men smerternes fest hos Kirsten

Det, der hjalp mig mest var, at jeg:

  1. lyttede til mig selv og handlede derefter og
  2. flyttede mig mentalt i svære situationer.

Takke nej

Der var en del sociale arrangementer, som jeg ikke orkede at deltage i og derfor udeblev fra.

Jeg havde i sin tid taget initiativ til en hyggelig juletradition med kagebagning med veninderne. Men som ufrivilligt barnløs kunne jeg ikke holde ud at høre om og se deres graviditeter, og senere orkede jeg ikke at skulle bage med deres børn, som veninderne jo gerne ville have med, når jeg ingen selv havde.

Konsekvensen blev, at den juletradition simpelthen døde ud.

Mental flytning

Jeg syntes ikke, jeg kunne blive væk fra alle sammenkomster, og jeg havde jo også lyst til at være med.

Men jeg kunne heller ikke altid vide, hvordan jeg følelsesmæssigt ville få det til et arrangement. Pludselig kunne f.eks. en sang udløse en tristhed i mig.

Det, der hjalp mig mest i de situationer, var, at jeg kunne flytte mig mentalt. Jeg ligesom svævede væk på en tanke, på en følelse, på en dagdrøm. Jeg kunne bringe mig i en form for trance, hvor alt andet blev sekundært.

Jeg havde ikke et ord for det dengang, men det jeg gjorde var faktisk, at jeg lavede mentaltræning.

Konkrete veje til at få en en bedre barnløs jul

Socialt samvær

I julen er der mange flere sociale arrangementer, end der plejer. Derfor er det vigtigt for os alle at træffe de rigtige tilvalg og fravalg.

Hvad passer bedst til din familie – uanset hvad andre tænker?

  • Tal om arrangementerne. Måske er du mere hudløs og mere bekymret for din mands deltagelse i årets julefrokost på arbejde? Måske trænger du virkelig til at drikke hjernen/hukommelsen ud i år?
  • Sorter og prioriter i arrangementerne. Måske orker du ikke andre mennesker med forventningsfulde børn? Måske orker du ikke, når andre drikker sig fulde og siger noget sårende eller uhensigtsmæssigt?
  • Få overblik over jeres muligheder: del jer op, lad kun den ene deltage, bliv begge hjemme, tag begge afsted, tag før hjem, kobl jer til arrangementet senere, deltag kun i dele af arrangementet. Hvad beslutter I jer for denne gang?
  • Få en samtale med andre deltagere uden børn. Hvis der er flere generationer til arrangementerne, er der også andre uden små børn.
  • Beskyt dig selv mentalt ved at iføre dig et imaginært skjold af teflon, som får triggende bemærkninger til at prelle af.
  • Flyt dig fysisk væk fra personen eller situationen, som er sårende. Træk dig f.eks. tilbage til køkkenet og vær ekstra hjælpsom og praktisk. Eller bliv lidt længere tid end nødvendigt på toilettet, luk øjnene og træk vejret dybt. Lav eventuel en grounding øvelse.
  • Planlæg tid til tosomhed og alenetid.

Det er ikke altid, man på forhånd kan vide, hvad man kan rumme.

Måske oplever du først en reaktion, når du er kommet hjem fra en sammenkomst?

Måske gik det meget bedre, end du havde troet?

Gaver

Hvis du har en udfordring med gaver, kan det her sikkert inspirere dig:

  • Aftal på forhånd, hvordan I gør med gaver.
  • Gør noget ekstra for din kæreste og dig selv. Giv f.eks. hinanden adventsgaver med nydelsesfulde oplevelser.
  • Lav en strategi for, hvordan du tackler, når andres børn får gaver.
  • Frabed dig gaver til jeres (kommende) ønskebarn, med mindre du er gravid. Aftal især dette punkt med din kæreste.
  • Giv dig selv en gave (eller giv dig selv en gave fra din kat – eller noget)…

 

Juleaften

Hvordan juleaften helst skal holdes, kan være et meget ømtåleligt emne, uanset om man er ufrivilligt barnløs eller ej. Men fælles for os alle er, at vi så gerne vil være glade og lette om hjertet den aften.

Du er ikke alene om at synes, det er svært, det med juleaften, for juleaften er noget ganske særligt.

Vi vil så gerne komme i den rigtige julestemning, og vi har alle forventninger, ønsker og traditioner.

  • Sænk forventningerne til, hvor perfekt aftenen skal være. Det er kun én enkelt aften.
  • Gør det anderledes. Du og din kæreste kan f.eks. følge andre landes tradition med at give hinanden julegaver om morgenen første juledag. I stedet for at gå i kirke den 24. med alle de andre børnefamilier, så gør det den 25. Gå til midnatsmesse. Det er bare 12-24 timer, du behøver at rykke din tidsplan for at få en bedre barnløs jul.
  • Træk dig tilbage, når du har brug for det. Drøm dig væk. Vær ekstra praktisk.
  • Find din egen indre, omsorgsfulde forælder frem og vær ekstra god ved dig selv.
  • Planlæg, hvor meget alkohol, du vil indtage, hvis det gør dig ekstra følsom.

 

Jul i den sammenbragte ufrivilligt barnløse familie

Hvis du lever i en sammenbragt familie, hvor den ene af jer voksne allerede har barn, og hvor I er i fertilitetsbehandling for at få et fælles barn, så er din situation ganske særlig.

Jeg er ikke i tvivl om, at I ønsker at give (bonus)barnet en dejlig jul. Spørgsmålet er, hvordan I gør det bedst.

  • Tal om, hvilke muligheder I har, og hvad der vil være bedst for jer som par.
  • Hold evt. selve juleaften i tosomhed, mens bonusbarnet er hos sin anden forælder.
  • Del jer op. I behøver ikke begge at tage sammen til julearrangementet med bonusbarnet.

 

Alt det andet

  • Gå uden om traditionerne og skab din egen jul i år.
  • Lad være med at pynte (ret meget) op derhjemme, hvis du ikke har lyst til det.
  • Lav en julefri zone, hvis du har brug for det.
  • Find dit (anderledes) højdepunkt i julen. Måske kunne du blive glad for at hjælpe andre? Hjælpeorganisationerne i Danmark savner typisk ekstra frivillige i julen.
  • Brug julen som en anledning for at holde pause fra fertilitetsbehandlingen.
  • Rejs væk, hold jul et helt andet sted i tosomhed – eller gør noget helt andet.
  • Lyt til dig selv

 

Hvad vælger du for at få en bedre barnløs jul?

Om du skal gøre det ene eller det andet juleaften, til julefrokosten, med gaver etc. kan være svært at beslutte.

Du får derfor her mit mest enkle redskab.

Overordnet set er det bedste, du kan gøre (også resten af året og næste år) at lytte til dig selv, og handle efter det.

  • Hvornår er nok nok for dig?
  • Hvornår er det bedst at gøre noget andet, end du gør nu?
  • Hvad vil dybest set være det bedste at gøre for dig?

Det mest enkle du kan gøre er at huske dette billede, når du er i tvivl:

barnløs jul

STOP eller GO?

Sådan bruger du redskabet

  1. Hold dine egne og alle andres tanker om, hvad du burde gøre, ude.
  2. Mærk i stedet efter, hvad din krop og dit sind fortæller dig. Er det stop eller go?
  3. Øv dig først på de helt nemme valg. Vil du helst have te eller kaffe lige nu? Se tv eller læse? Tage en lur eller gå en tur?

Der er altid noget vi hellere vil end noget andet.

Hvad vil du helst?

Sådan overlever du (enndu) en jul uden barn.

Gode råd til dine pårørende

Julebonus til dig fra mig

Husker du, at noget af det, der virkede for mig var, at jeg faldt i staver juleaften, så jeg – trods alt – fik en bedre barnløs jul?

Den evne kan du træne gennem mentaltræning, hvor du selv bliver i stand til at tage styringen over dine tanker.

Min gave til dig er, at du får gratis adgang til min lydfil fysisk afspænding, hvor du lærer at slippe spændinger.

Det tager kun 17½ minut. Det kan du finde tid til i juledagene. Når du lytter til den mindst ti gange på 14 dage, vil du kunne mærke en indre spirende ro.

Efter de 14 dage er du klar til mentaltræningens anden fase, mental afslapning, hvor du træner at gøre hjernen med alle dens tanker meget mere stille.
Herefter kommer den tredje fase, hvor du specifikt kan måltræne f.eks. et mere konstruktivt fokus, en bedre tid fra ægoplægning til graviditetstest og/eller vitalt underliv.

Du får lydfilen, når du skriver dig op til mit nyhedsbrev her nedenunder.

Må julefreden sænke sig over dig og din familie. Glædelig jul!

Ja tak, lad mig få indre ro

* indicates required


Hvad vil du høre mere om? Vælg gerne begge.

Jeg er med på, at kirstenlistlarsen.dk gemmer min mailadresse og fremover sender mig nyhedsbreve, herunder oplysninger om eventuelle tilbud.

Hvis du ønsker at afmelde dig nyhedsbrevet, kan du når som helst gøre det – enten via linket i bunden af nyhedsbrevet eller ved at skrive til kontakt@kirstenlistlarsen.dk.

Jeg passer naturligvis på din mailadresse, og videresælger den ikke til andre.

Læs mere om privatlivspolitikken på websitet.

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp’s privacy practices here.


barnløs jul

Sådan overlever du (endnu) en jul uden barn

Sådan overlever du (endnu) en jul uden barn

Nu har vi altså jul igen…

… og måske er det endda ikke din første jul uden ønskebarnet, men endnu en jul uden barn? Så kan det være, at julen slet ikke er så glædelig for dig…

I dette og de kommende dages blogindlæg får du værktøjer til, hvordan du – trods alt – får en bedre jul, end du plejer.

I tredje blogindlæg får du også nogle gode råd, som du kan vise til dem, der står dig nært.

Christmas is all around you

Traditionerne handler ikke kun om juleaften. Hverdagen i hele december er præget af julen.

Og ikke nok med det: butikkerne sælger julevarer allerede i oktober. Radio Soft begynder med julesangene medio november. Julen er overalt. Så, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Julearrangementerne er overalt: på arbejdspladsen, i sportsklubben, i familien… Selv i fertilitetsklinikken er bemandingen og åbningstiderne anderledes, så det kan være svært at være i behandling i julemåneden.

Med andre ord undgår du ikke at forholde dig til julen. Julen som er hyggelig og som – hånden på hjertet – også kan være ret så anstrengende.

 

Orker du snart ikke mere?

Måske orker du ikke at:

  • lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed?
  • spille forventningsfuld og glad i juledagene?
  • stå for skud for familiens bekymringer og velmenende opmuntringer?

Måske er dit eneste ønske til jul og nytår ligefrem at få det hele overstået?

Som ufrivilligt barnløs giver julen ofte smertefulde tanker om alt det, man havde drømt om: nemlig at skabe sine helt egne juletraditioner i sin egen børnefamilie, og derfor kan julen være svær at komme igennem.

Mange vil egentlig bare have en hverdag, som de plejer. Især mange ufrivilligt barnløse ønsker det… du er altså slet ikke alene.

Tro mig, du er ikke den eneste, der:

  • strækker sig for langt og ikke kan sige nej tak og aflyse
  • lægger sig syg i julen
  • er trist og smådeprimeret i julen
  • føler sig ensom i julen
  • er selvkritisk, selvbebrejdende og selvmedlidende.

Men det er næppe godt nok for dig… Derfor skal du læse videre i dag og de næste dage. Det giver resultater.

For mig var hjerternes fest smerternes fest

Jeg husker tydeligt, hvordan det var selv at holde jul som ufrivilligt barnløs. Det blev til mange gange jul uden barn. Jeg skulle gennem syv gange jul uden længselsbarnet.

De første to år var de hemmelige år, for jeg var endnu ikke åben om vores infertilitet. Det var tungt at bære alene.

Selvom jeg syntes, længselsbarnet allerede hele tiden var i mine tanker, så var fyldte det bare endnu mere i juletiden.
Resultatet var, at jeg faktisk var ond i sulet på andres børn juleaften. Jeg syntes, de fyldte for meget, at det gik for hurtigt med maden og for hurtigt med dansen rundt om træet, og at børnene ikke var glade nok for de gaver, de fik. Det var ikke nemt.

To af årene blev julemåneden forstyrret af vores fertilitetsbehandling, der jo også skulle passes ind.

I midten af december 1994 havde vi en samtale på fertilitetsklinikken. Ifølge journalen enedes vi om igen at forsøge selv derhjemme nogen tid. I virkeligheden var vi helt ude af den, fordi jeg tre uger inden var blevet opereret og havde fået fjernet min ene æggeleder, og forsøgt åbnet den anden efter sammenvoksninger pga. en tidligere infektion med klamydia.

Jeg var i chok og husker absolut intet om den jul.

I november 1995 begyndte jeg på nedregulering med næsespray. Denne nedregulering kom til at tage længere tid end oprindeligt planlagt.

En dag, hvor jeg skulle til en rutinemæssig scanning viste det sig nemlig pludseligt, at jeg på min venstre æggestok havde en stor vandcyste. Jeg havde intet mærket til den. Jeg fik nu et par lokalbedøvende indsprøjtninger i toppen af skeden, hvorefter gynækologen – assisteret af laboranten – punkterede cysten og sugede væsken ud. Sprøjten blev fyldt flere gange – der var 165 ml!

Jeg var ret rystet over det, da jeg bagefter gik til eftermiddagste hos en tidligere kollega, der var højgravid med tvillinger…

I begyndelsen af december kunne jeg endelig gå i gang med stimulationen. Hver aften kl. 23 skulle jeg tage hormonindsprøjtningen.

En af indsprøjtningerne skulle jeg tage den aften jeg var til julefrokost på arbejde. Jeg var ædru men generet af, at jeg skulle sidde i skjul på toilettet og trække sprøjten op. Det føltes uværdigt, jeg følte mig som en narkoman. Det gik selvfølgelig galt: Jeg tabte een af to ampuller med hormontørstof på gulvet. Ampullen gik i stykker på fliserne og jeg måtte samle glasskårene op. Jeg fandt den hvide tørstofhormonkugle på gulvet og overvejede ganske kort, om jeg skulle bruge den. Jeg gjorde det ikke, fordi den ikke længere var steril. Den havde jo været på gulvet på et wc og der kunne være små glassplinter i. Jeg fik derfor kun halv dosis, og måtte nogle timer senere hjemme tage resten af dosis med endnu en indsprøjtning.

Jeg gik til tre scanninger før tiden for ægudtagningen midt i december. Aftenen før ægudtagningen var jeg utilpas, oppustet og urolig. Vagtlægen fik dog til sidst beroliget mig.

Ægudtagningen gik bedre, end jeg havde turdet håbe, men jeg havde en anelse feber, da jeg kom hjem. Vi ventede spændte på, om æggene var gode, og det var de heldigvis.

Efter oplægningen af tre ’prima-æg’ blev jeg installeret i soveværelset med lånt tv og servering. Der var fem dage til juleaften. Vi ventede. Det blev jul og jeg gik forsigtigt rundt om træet. Mon vi var så heldige, at dette ville blive vores sidste jul uden barn?

Vi ventede…

Nytårsaftensdag havde fertilitetsklinikken lukket, og jeg skulle derfor selv graviditetsteste derhjemme. Af samme årsag havde vi intet arrangeret nytårsaften. For enten ville vi være ulykkelige, eller også ville vi være helt overstadige af lykke.

Jeg stod tidligt op og lavede prøven på morgenurin. Den var negativ.

Vi havde købt ind til en god middag og vi klædte os i lidt pænt tøj.

Det var en rigtig lortenytårsaften, og sådan begyndte det nye år.

Konrete værktøjer til en barnløs jul.

Gode råd til dine pårørende

Sådan kan også du klare en jul uden barn

Julebonus til dig fra mig

Du har lige læst, at noget af det, der virkede for mig var, at jeg faldt i staver juleaften, så jeg – trods alt – fik en bedre barnløs jul?

Den evne kan du træne gennem mentaltræning, hvor du selv bliver i stand til at tage styringen over dine tanker.

Min gave til dig er, at du får gratis adgang til min lydfil fysisk afspænding, hvor du lærer at slippe spændinger.

Det tager kun 17½ minut. Det kan du finde tid til i juledagene. Når du lytter til den mindst ti gange på 14 dage, vil du kunne mærke en indre spirende ro.

Efter de 14 dage er du klar til mentaltræningens anden fase, mental afslapning, hvor du træner at gøre hjernen med alle dens tanker meget mere stille.
Herefter kommer den tredje fase, hvor du specifikt kan måltræne f.eks. et mere konstruktivt fokus, en bedre tid fra ægoplægning til graviditetstest og/eller vitalt underliv.

Du får lydfilen, når du skriver dig op til mit nyhedsbrev her nedenunder.

Må julefreden sænke sig over dig og din familie. Glædelig jul!

Ja tak, lad mig få indre ro

* indicates required


Hvad vil du høre mere om? Vælg gerne begge.

Jeg er med på, at kirstenlistlarsen.dk gemmer min mailadresse og fremover sender mig nyhedsbreve, herunder oplysninger om eventuelle tilbud.

Hvis du ønsker at afmelde dig nyhedsbrevet, kan du når som helst gøre det – enten via linket i bunden af nyhedsbrevet eller ved at skrive til kontakt@kirstenlistlarsen.dk.

Jeg passer naturligvis på din mailadresse, og videresælger den ikke til andre.

Læs mere om privatlivspolitikken på websitet.


jul uden barn