Ventetid

Ventetid

Fertilitetsklinikkerne lukning under corona-krisen har haft stor betydning for de af jer, der allerede var i gang med fertilitetsbehandling, eller som lige skulle til at begynde.

I blev smidt ud i påtvungen ventetid af ukendt længde og konsekvens.

Netop uvisheden om opstart kan skabe stor stress og påvirke den enkelte på en svær måde fx i form af nervøsitet, dårlig livskvalitet og angst.

Måske kender du til det?

Presset kan endda føre til, at patienten opgiver fertilitetsbehandlingen.

Forleden skrev jeg om, hvad den gradvise genåbning af fertilitetsbehandling betyder for de forskellige patientgrupper. Nemlig, at nogle patienter bliver prioriteret før andre . Det betyder, at andre skal vente længere endnu. Hvor længe der går før en yderligere åbning for behandling, ved ingen endnu.

I dag kommer jeg ind på ventetids betydning og hvad du kan gøre for mestre din ventetid bedre.

 

‘Der sker jo ikke en skid’

En kvinde skrev forleden et opråb på Facebook. Hendes ord inspirerede mig. Hun skrev:

Hvad gør I andre, når I venter?? Der er jo ventetid på alt i det her game… Venten på samtaler, venten på menstruation, venten på svar, venten på tid i klinikken, ja i det hele taget bare rigtig meget venten. Syns virkelig jeg prøver at skubbe til side i mit hoved, men men men, syns da ikke helt det hjælper 🙂

Trods den formildende smiley til sidst kan ingen være i tvivl om, at kvinden er ved at få nok.  Nok af ventetid. Og ventetid, det er der desværre nok af, når du er i fertilitetsbehandling.

Jeg selv ’ventede’ i 7 år fra vi lagde præventionen på hylden, til jeg stod med mit første barn i armene. Og så ventede der mig endnu mere enerverende ventetid på at få mit ønske om næste barn opfyldt…

Jeg kan stadig levende huske frustrationen over, at jeg intet kunne stille op. For sådan følte jeg det.

 

Kender du det?

Den ufrivillige barnløshed ligger som en evigt tilstedeværende tinnitus i baghovedet. Nogle gange larmer det bare mere end andre.

Jeg selv var virkelig ved at få spat, da jeg var ufrivilligt barnløs.

Jeg udsatte en masse ting, for hvis nu…

Livet blev nærmest sat på stand by…

Nej, der skulle ikke stå ’nærmest’; livet blev jo sat på stand by. Eller for nu at være helt ærlig; det var jo MIG, der satte livet på stand by.

> Kender du også til det?

Uvished er en kendt stressfaktor

Noget af det sværeste ved ventetid er, når vi ikke ved, hvor længe vi skal vente.

Netop uforudsigelighed er svær at håndtere, og det stresser os.

Fordi du ikke ved, hvor længe du skal holde ud at vente, er det vigtigt at lære at mestre uforudsigeligheden.

 

Sådan bliver du bedre til at mestre din ventetid

Jeg kan ikke fjerne din ventetid, men jeg kan lære dig at få det anderledes med ventetiden.

Du kan lære at håndtere og bruge den anderledes.

Prøv nu den her nemme idé og se, hvordan den virker for dig:

Sæt en deadline og tag første skridt

Tænk engang, hvis nu du vidste, at din ventetid ville vare syv måneder, og at du da ville være blevet gravid.

Altså – forestil dig, at om syv måneder, så er den svære ventetid ovre og den søde ventetid begynder. Du er gravid!

Hvis du med vished vidste, du skulle vente syv måneder, så kunne du bruge den tid godt, ikke?

Så ville du granteret ikke udskyde, men få lavet og oplevet en masse ting fra din bucketlist.

Øvelsen går ud på, at du i vrikeligheden gør ting – som du virkelig gerne vil have gjort – den næste tid.

Gør sådan her:

  1. Sæt en imaginær terminsdato syv måneder fremme i kalenderen.
  2. Arbejd nu baglæns, dvs. fra terminsdatoen til nu.
  3. Del tiden op i måneder.
  4. Forestil dig konkret årstiden, vejret, naturen, temperaturen, beklædningen, lyset i den pågældende måned.
  5. Lav nu en liste over ting, du vil gøre eller (gen)opleve.
  6. Prioriter i dine ønsker. Tag hensyn til punkt 4 og være realistisk med, hvor lang tid det tager at gøre den enkelte ting.
  7. Læg en tidsplan med dine prioriterede ønsker for den første måned.
  8. Hvad gør du i de enkelte uger?
  9. Fortsæt med næste måned.

Tip 1

Skriv dine ønsker på post-it sedler. Det betyder, at du så nemt kan flytte rundt på dem, når du  skal prioritere blandt dem. Du kan også nemt sætte dem ind i din kalender.

Tip 2

Du kan prioritere ud fra forskellige vinkler. Hvad du har mest lyst til. Hvad du synes er mest nødvendigt. Hvad du kan gøre allerede nu. Hvad der kræver lidt mere planlægning. Hvad du kan gøre alene. Hvad du vil gøre sammen med andre. Hvad der er hurtigt/nemt at gøre. Hvad der kræver lidt mere.

Jeg vil anbefale dig at have forskellige kategorier med på din liste.

ventetid

Positive afledninger i ventetiden 

Nå i mål med dit nytårsfortsæt med fokus-hjulet

Nå i mål med dit nytårsfortsæt med fokus-hjulet

Mange af os har ønsker til ændringer i vores liv, når vi går ind i et nyt år. Derfor laver mange af os et nytårsforsæt.

Men desværre oplever de fleste, at det nytårsfortsæt ikke holdt særlig længe. Heller ikke denne gang…

I år bliver det anderledes, for i dag får du en metode til at nå i mål med dine ønsker for det nye år. Redskabet kalder jeg Fokus-hjulet.

 

Først farvel til 2020

Vi har lige fejret nytår 2020/2021 og jeg håber, du kom godt ind i det nye år.

Jeg bruger altid anledningen til at se tilbage på året, der lige er gået. Jeg evaluere på gode og dårlige oplevelser. Reflektere over, hvad jeg vil gøre anderledes i det nye år.

2020 var på mange måder et skelsættende år pga. måneders corona lockdown af hele vores samfund og igen uden vi ved, hvornår vi lukker op igen.

Jeg selv oplevede først en ængstelse for, hvor udbredt virusen ville blive. For om min gamle mor ville blive smittet, mine børn, mine andre nære kære, mig selv.

Hurtigt tog vi alle sammen hånd om det og gjorde en masse for ikke at blive smittet eller smitte andre. Det gjorde vi godt!

Så blev corona en del af vores hverdag.

Utålmodigheden dukkede op. Jeg blev lidt irritabel. Jeg følte mig begrænset og ufri.

Heldigvis åbnede vi langsomt samfundet op igen. Mand og datter havde pligter udenfor huset, og jeg var igen alene på pinden.

Jeg fandt ud af, hvordan livet også kan leves. Og blev bekræftet i, hvad der virkelig betyder noget for mig. Jeg fandt ud, hvor lidt jeg egentlig behøver. Hvor godt jeg har det.

Sådan samlede jeg kræfter til endnu en omgang nedlukning, hjemmearbejde og online undervisning.

 

>  Hvad betød mest for dig i 2020?

 

Sig nu velkommen til 2021 med fokus-hjulet

Undgå skuffelse med brudte nytårsfortsæt ved at bruge Fokus-hjulet. Fokus-hjulet hjælper dig nemlig med at komme i mål med dit nytårsfortsæt.

Og med et hvilket som helst andet ønske om ændring i dit liv – uanset tidspunkt på året.

Når du arbejder med fokus-hjulet, har du nemlig opmærksomheden på det, du gerne vil opnå – dit mål.

Samtidigt viser fokus-hjulet dig, hvordan du kan nå frem til dit mål, og hvilke gode effekter det vil have for dig at nå i mål.

Det bliver – kort sagt – lettere for dig at tage de skridt, der skal til for at nå i mål.

 

Sådan gør du

  1. Tag et stykke papir (A4) og tegn en stor cirkel med en mindre cirkel i centrum. Forestil dig et cykelhjul med nav og fælg. Tegn herefter egerne ind på hjulet.
  2. Luk øjnene og genoplev den følelse, adfærd eller lignende, som du ønsker at slippe (negativt fokus). Du kan f.eks. spørge dig selv: Hvad vil jeg ikke mere gøre?
  3. Omformuler nu følelsen/adfærden til den følelse/adfærd, du ønsker i stedet for (positivt fokus). Du kan f.eks. spørge dig selv: Hvad vil jeg gøre i stedet for?
  4. Når dit ønske er blevet klart for dig, skal du formulere dit ønske i en kort sætning, som du skriver i den lille cirkel (centrum i dit fokus-hjul). Du har nu dit mål på plads.
  5. Nu er det tid til at udfylde rummene mellem hjulets eger. Du skal have mindst 12 rum.
  6. I hvert rum skriver du nu
    a. Hvordan du kommer tættere på dit mål (konkrete handlinger)
    b. Hvad resultatet vil være ved at komme i mål (positiv effekt)
  7. Når du har udfyldt alle rummene, vil du være sikker på, at du kan komme i mål.
  8. Hvis du bliver i tvivl, kigger du bare på dit fokus-hjul, og gør en af handlingerne, som du allerede har beskrevet.
  9. Kom i gang!

Eksempel på fokus-hjulet “Jeg vil være en bedre kæreste”

De 12 rum er udfyldt sådan:

1. Jeg vil råbe ‘juhu’ når han kommer hjem fra arbejde
2. Jeg vil kysse mere
3. Jeg vil genopfriske et lykkeligt minde
4. Jeg vil sige godmorgen hver morgen og godnat hver aften
5. Vi bliver gladere sammen
6. Vores parforhold bliver langtidsholdbart
7. Jeg vil servere hans livret
8. Jeg vil lytte empatisk og støttende
9. Jeg vil være mere nærværende
10. Jeg vil invitere ham ud på en date
11. Jeg føler vi hører sammen
12. Jeg får mere overskud

>  Hvad bliver dit fokus for 2021?

PS

Har du brug for hjælp til at komme i mål med dit nytårsfortsæt?

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen fokuserer vi på, hvordan du kan komme derhen.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 25 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

 

 

 

 

Sådan får du en bedre barnløs jul

Sådan får du en bedre barnløs jul

Sådan kan du klare (endnu?) en barnløs jul

Husker du fortællingen om mine mange gange som ufrilligt barnløs til jul?

Ikke hjerternes men smerternes fest hos Kirsten

Det, der hjalp mig mest var, at jeg:

  1. lyttede til mig selv og handlede derefter og
  2. flyttede mig mentalt i svære situationer.

Takke nej

Der var en del sociale arrangementer, som jeg ikke orkede at deltage i og derfor udeblev fra.

Jeg havde i sin tid taget initiativ til en hyggelig juletradition med kagebagning med veninderne. Men som ufrivilligt barnløs kunne jeg ikke holde ud at høre om og se deres graviditeter, og senere orkede jeg ikke at skulle bage med deres børn, som veninderne jo gerne ville have med, når jeg ingen selv havde.

Konsekvensen blev, at den juletradition simpelthen døde ud.

Mental flytning

Jeg syntes ikke, jeg kunne blive væk fra alle sammenkomster, og jeg havde jo også lyst til at være med.

Men jeg kunne heller ikke altid vide, hvordan jeg følelsesmæssigt ville få det til et arrangement. Pludselig kunne f.eks. en sang udløse en tristhed i mig.

Det, der hjalp mig mest i de situationer, var, at jeg kunne flytte mig mentalt. Jeg ligesom svævede væk på en tanke, på en følelse, på en dagdrøm. Jeg kunne bringe mig i en form for trance, hvor alt andet blev sekundært.

Jeg havde ikke et ord for det dengang, men det jeg gjorde var faktisk, at jeg lavede mentaltræning.

Konkrete veje til at få en en bedre barnløs jul

Socialt samvær

I julen er der mange flere sociale arrangementer, end der plejer. Derfor er det vigtigt for os alle at træffe de rigtige tilvalg og fravalg.

Hvad passer bedst til din familie – uanset hvad andre tænker?

  • Tal om arrangementerne. Måske er du mere hudløs og mere bekymret for din mands deltagelse i årets julefrokost på arbejde? Måske trænger du virkelig til at drikke hjernen/hukommelsen ud i år?
  • Sorter og prioriter i arrangementerne. Måske orker du ikke andre mennesker med forventningsfulde børn? Måske orker du ikke, når andre drikker sig fulde og siger noget sårende eller uhensigtsmæssigt?
  • Få overblik over jeres muligheder: del jer op, lad kun den ene deltage, bliv begge hjemme, tag begge afsted, tag før hjem, kobl jer til arrangementet senere, deltag kun i dele af arrangementet. Hvad beslutter I jer for denne gang?
  • Få en samtale med andre deltagere uden børn. Hvis der er flere generationer til arrangementerne, er der også andre uden små børn.
  • Beskyt dig selv mentalt ved at iføre dig et imaginært skjold af teflon, som får triggende bemærkninger til at prelle af.
  • Flyt dig fysisk væk fra personen eller situationen, som er sårende. Træk dig f.eks. tilbage til køkkenet og vær ekstra hjælpsom og praktisk. Eller bliv lidt længere tid end nødvendigt på toilettet, luk øjnene og træk vejret dybt. Lav eventuel en grounding øvelse.
  • Planlæg tid til tosomhed og alenetid.

Det er ikke altid, man på forhånd kan vide, hvad man kan rumme.

Måske oplever du først en reaktion, når du er kommet hjem fra en sammenkomst?

Måske gik det meget bedre, end du havde troet?

Gaver

Hvis du har en udfordring med gaver, kan det her sikkert inspirere dig:

  • Aftal på forhånd, hvordan I gør med gaver.
  • Gør noget ekstra for din kæreste og dig selv. Giv f.eks. hinanden adventsgaver med nydelsesfulde oplevelser.
  • Lav en strategi for, hvordan du tackler, når andres børn får gaver.
  • Frabed dig gaver til jeres (kommende) ønskebarn, med mindre du er gravid. Aftal især dette punkt med din kæreste.
  • Giv dig selv en gave (eller giv dig selv en gave fra din kat – eller noget)…

 

Juleaften

Hvordan juleaften helst skal holdes, kan være et meget ømtåleligt emne, uanset om man er ufrivilligt barnløs eller ej. Men fælles for os alle er, at vi så gerne vil være glade og lette om hjertet den aften.

Du er ikke alene om at synes, det er svært, det med juleaften, for juleaften er noget ganske særligt.

Vi vil så gerne komme i den rigtige julestemning, og vi har alle forventninger, ønsker og traditioner.

  • Sænk forventningerne til, hvor perfekt aftenen skal være. Det er kun én enkelt aften.
  • Gør det anderledes. Du og din kæreste kan f.eks. følge andre landes tradition med at give hinanden julegaver om morgenen første juledag. I stedet for at gå i kirke den 24. med alle de andre børnefamilier, så gør det den 25. Gå til midnatsmesse. Det er bare 12-24 timer, du behøver at rykke din tidsplan for at få en bedre barnløs jul.
  • Træk dig tilbage, når du har brug for det. Drøm dig væk. Vær ekstra praktisk.
  • Find din egen indre, omsorgsfulde forælder frem og vær ekstra god ved dig selv.
  • Planlæg, hvor meget alkohol, du vil indtage, hvis det gør dig ekstra følsom.

 

Jul i den sammenbragte ufrivilligt barnløse familie

Hvis du lever i en sammenbragt familie, hvor den ene af jer voksne allerede har barn, og hvor I er i fertilitetsbehandling for at få et fælles barn, så er din situation ganske særlig.

Jeg er ikke i tvivl om, at I ønsker at give (bonus)barnet en dejlig jul. Spørgsmålet er, hvordan I gør det bedst.

  • Tal om, hvilke muligheder I har, og hvad der vil være bedst for jer som par.
  • Hold evt. selve juleaften i tosomhed, mens bonusbarnet er hos sin anden forælder.
  • Del jer op. I behøver ikke begge at tage sammen til julearrangementet med bonusbarnet.

 

Alt det andet

  • Gå uden om traditionerne og skab din egen jul i år.
  • Lad være med at pynte (ret meget) op derhjemme, hvis du ikke har lyst til det.
  • Lav en julefri zone, hvis du har brug for det.
  • Find dit (anderledes) højdepunkt i julen. Måske kunne du blive glad for at hjælpe andre? Hjælpeorganisationerne i Danmark savner typisk ekstra frivillige i julen.
  • Brug julen som en anledning for at holde pause fra fertilitetsbehandlingen.
  • Rejs væk, hold jul et helt andet sted i tosomhed – eller gør noget helt andet.
  • Lyt til dig selv

 

Hvad vælger du for at få en bedre barnløs jul?

Om du skal gøre det ene eller det andet juleaften, til julefrokosten, med gaver etc. kan være svært at beslutte.

Du får derfor her mit mest enkle redskab.

Overordnet set er det bedste, du kan gøre (også resten af året og næste år) at lytte til dig selv, og handle efter det.

  • Hvornår er nok nok for dig?
  • Hvornår er det bedst at gøre noget andet, end du gør nu?
  • Hvad vil dybest set være det bedste at gøre for dig?

Det mest enkle du kan gøre er at huske dette billede, når du er i tvivl:

barnløs jul

STOP eller GO?

Sådan bruger du redskabet

  1. Hold dine egne og alle andres tanker om, hvad du burde gøre, ude.
  2. Mærk i stedet efter, hvad din krop og dit sind fortæller dig. Er det stop eller go?
  3. Øv dig først på de helt nemme valg. Vil du helst have te eller kaffe lige nu? Se tv eller læse? Tage en lur eller gå en tur?

Der er altid noget vi hellere vil end noget andet.

Hvad vil du helst?

 

Gode råd til dine pårørende

 

Sådan overlever du (endnu) en jul uden barn

Sådan overlever du (endnu) en jul uden barn

Nu har vi altså jul igen…

… og måske er det endda ikke din første jul uden ønskebarnet, men endnu en jul uden barn? Så kan det være, at julen slet ikke er så glædelig for dig…

I dette og de kommende dages blogindlæg får du værktøjer til, hvordan du – trods alt – får en bedre jul, end du plejer.

I tredje blogindlæg får du også nogle gode råd, som du kan vise til dem, der står dig nært.

Christmas is all around you

Traditionerne handler ikke kun om juleaften. Hverdagen i hele december er præget af julen.

Og ikke nok med det: butikkerne sælger julevarer allerede i oktober. Radio Soft begynder med julesangene medio november. Julen er overalt. Så, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Julearrangementerne er overalt: på arbejdspladsen, i sportsklubben, i familien… Selv i fertilitetsklinikken er bemandingen og åbningstiderne anderledes, så det kan være svært at være i behandling i julemåneden.

Med andre ord undgår du ikke at forholde dig til julen. Julen som er hyggelig og som – hånden på hjertet – også kan være ret så anstrengende.

 

Orker du snart ikke mere?

Måske orker du ikke at:

  • lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed?
  • spille forventningsfuld og glad i juledagene?
  • stå for skud for familiens bekymringer og velmenende opmuntringer?

Måske er dit eneste ønske til jul og nytår ligefrem at få det hele overstået?

Som ufrivilligt barnløs giver julen ofte smertefulde tanker om alt det, man havde drømt om: nemlig at skabe sine helt egne juletraditioner i sin egen børnefamilie, og derfor kan julen være svær at komme igennem.

Mange vil egentlig bare have en hverdag, som de plejer. Især mange ufrivilligt barnløse ønsker det… du er altså slet ikke alene.

Tro mig, du er ikke den eneste, der:

  • strækker sig for langt og ikke kan sige nej tak og aflyse
  • lægger sig syg i julen
  • er trist og smådeprimeret i julen
  • føler sig ensom i julen
  • er selvkritisk, selvbebrejdende og selvmedlidende.

Men det er næppe godt nok for dig… Derfor skal du læse videre i dag og de næste dage. Det giver resultater.

For mig var hjerternes fest smerternes fest

Jeg husker tydeligt, hvordan det var selv at holde jul som ufrivilligt barnløs. Det blev til mange gange jul uden barn. Jeg skulle gennem syv gange jul uden længselsbarnet.

De første to år var de hemmelige år, for jeg var endnu ikke åben om vores infertilitet. Det var tungt at bære alene.

Selvom jeg syntes, længselsbarnet allerede hele tiden var i mine tanker, så var fyldte det bare endnu mere i juletiden.
Resultatet var, at jeg faktisk var ond i sulet på andres børn juleaften. Jeg syntes, de fyldte for meget, at det gik for hurtigt med maden og for hurtigt med dansen rundt om træet, og at børnene ikke var glade nok for de gaver, de fik. Det var ikke nemt.

To af årene blev julemåneden forstyrret af vores fertilitetsbehandling, der jo også skulle passes ind.

I midten af december 1994 havde vi en samtale på fertilitetsklinikken. Ifølge journalen enedes vi om igen at forsøge selv derhjemme nogen tid. I virkeligheden var vi helt ude af den, fordi jeg tre uger inden var blevet opereret og havde fået fjernet min ene æggeleder, og forsøgt åbnet den anden efter sammenvoksninger pga. en tidligere infektion med klamydia.

Jeg var i chok og husker absolut intet om den jul.

I november 1995 begyndte jeg på nedregulering med næsespray. Denne nedregulering kom til at tage længere tid end oprindeligt planlagt.

En dag, hvor jeg skulle til en rutinemæssig scanning viste det sig nemlig pludseligt, at jeg på min venstre æggestok havde en stor vandcyste. Jeg havde intet mærket til den. Jeg fik nu et par lokalbedøvende indsprøjtninger i toppen af skeden, hvorefter gynækologen – assisteret af laboranten – punkterede cysten og sugede væsken ud. Sprøjten blev fyldt flere gange – der var 165 ml!

Jeg var ret rystet over det, da jeg bagefter gik til eftermiddagste hos en tidligere kollega, der var højgravid med tvillinger…

I begyndelsen af december kunne jeg endelig gå i gang med stimulationen. Hver aften kl. 23 skulle jeg tage hormonindsprøjtningen.

En af indsprøjtningerne skulle jeg tage den aften jeg var til julefrokost på arbejde. Jeg var ædru men generet af, at jeg skulle sidde i skjul på toilettet og trække sprøjten op. Det føltes uværdigt, jeg følte mig som en narkoman. Det gik selvfølgelig galt: Jeg tabte een af to ampuller med hormontørstof på gulvet. Ampullen gik i stykker på fliserne og jeg måtte samle glasskårene op. Jeg fandt den hvide tørstofhormonkugle på gulvet og overvejede ganske kort, om jeg skulle bruge den. Jeg gjorde det ikke, fordi den ikke længere var steril. Den havde jo været på gulvet på et wc og der kunne være små glassplinter i. Jeg fik derfor kun halv dosis, og måtte nogle timer senere hjemme tage resten af dosis med endnu en indsprøjtning.

Jeg gik til tre scanninger før tiden for ægudtagningen midt i december. Aftenen før ægudtagningen var jeg utilpas, oppustet og urolig. Vagtlægen fik dog til sidst beroliget mig.

Ægudtagningen gik bedre, end jeg havde turdet håbe, men jeg havde en anelse feber, da jeg kom hjem. Vi ventede spændte på, om æggene var gode, og det var de heldigvis.

Efter oplægningen af tre ’prima-æg’ blev jeg installeret i soveværelset med lånt tv og servering. Der var fem dage til juleaften. Vi ventede. Det blev jul og jeg gik forsigtigt rundt om træet. Mon vi var så heldige, at dette ville blive vores sidste jul uden barn?

Vi ventede…

Nytårsaftensdag havde fertilitetsklinikken lukket, og jeg skulle derfor selv graviditetsteste derhjemme. Af samme årsag havde vi intet arrangeret nytårsaften. For enten ville vi være ulykkelige, eller også ville vi være helt overstadige af lykke.

Jeg stod tidligt op og lavede prøven på morgenurin. Den var negativ.

Vi havde købt ind til en god middag og vi klædte os i lidt pænt tøj.

Det var en rigtig lortenytårsaften, og sådan begyndte det nye år.

Må julefreden sænke sig over dig og din familie. Glædelig jul!

Skriv taknemmelighedsdagbog

Skriv taknemmelighedsdagbog

Få det bedre med en minimal indsats med en taknemmelighedsdagbog

Som ufrivilligt barnløs ser livet bare ofte helt håbløst ud.

Det er svært at se, hvad der er at være taknemmelig for.

Tværtimod kan den altoverskyggende følelse være tristhed, vrede, oplevelsen af uretfærdighed, skamfuldhed, ærgrelse mm.

Her får du et effektivt redskab til at styre din opmærksomhed hen mod det, du kan være taknemmelig for – trods alt.

Du skal kun bruge 15 minutter om ugen.

I dag fejrer canadierne thanksgiving. Thanskgiving i Canada og USA var oprindeligt en høstfest, hvor man takkede Gud for at have fået høsten godt i hus. Dengang var det altafgørende for at komme godt igennem vinteren. I dag er det anderledes, og det religiøse budskab er ikke længere fremtrædende.

I stedet takker man sin familie og venner for at være i ens liv og viser sin taknemmelighed over andre forhold også. Det sidste synes jeg er en god tradition, som man ikke kan holde for tit.

Hvorfor al den snak om taknemmelighed?

Taknemmelighed er vejen til at få det (meget) bedre

Forskning viser, at bevidst taknemmelighed (fx for dem/det, vi ellers tager for givet) har god effekt på både vores fysiske og mentale velvære samt på vores relationer. Altså bedre helbred og større lykke, når vi fokuserer på og udtrykker taknemmelighed.

Ofte tænker vi i stedet for meget på, hvad der går galt i vores liv og for lidt på, hvad der går godt.

Derfor skal du føre en taknemmelighedsdagbog

Ved at føre en taknemmelighedsdagbog, får du en større forståelse for det gode i dit liv.

En taknemmelighedsdagbog tvinger os nemlig til at være opmærksomme på de gode ting i livet, de ting, som vi ellers kan tage for givet.

Skriv taknemmelighedsdagbog – Sådan kan du praktisere taknemmelighed

Tidsforbrug

  • Brug 15 minutter på at skrive din taknemmelighedsdagbog.
  • Gør det én gang om ugen – fx inden du lægger dig til at sove.
  • Gør det i mindst seks uger.
  • Forpligt dig til det og engager dig i det.

Mere skal der ikke til.

Sådan gør du

1. Det er vigtigt, at du skriver tingene ned fx i en lækker notesbog, som du tilegner aktiviteten.
2. Skriv tre til fem ting, som du føler dig taknemmelig for (siden sidst, du skrev)
3. Nummerer hvert punkt fortløbende.
4. Måske er det ikke lige ordet ’taknemmelighed’ der passer i din optik. Det du skal give din opmærksomhed er hændelser/oplevelser/mennesker/ting/steder, som gør dig glad, beriget.
5. Det kan være de små ting. Lyden, saften og smagen, da du tog en bid af et sprødt og saftigt æble. Det kan være store ting: at dine forældre stadig er raske og friske.
6. Vær så konkret som muligt.
7. Gå efter detaljer og dybde.
8. Vær personlig. Fokus på mennesker, som du er taknemmelig for, Ikke kun på ting.
9. Vær opmærksom på det negative, du slap udenom. Godt, jeg havde paraplyen med så jeg undgik at møde våd på arbejde. Gud ske lov, jeg opdaged,e at bilen kørte over for rødt.
10. Vær opmærksom på de goder, som du tager for givet.
11. Vær opmærksom på gode overraskelser.
12. Læs tilbage i din taknemmelighedsdagbog, når du bliver trist eller bare får lyst til det..

God fornøjelse!

Tak, fordi du læser med

Undersøg, hvordan Kirsten kan hjælpe dig. Helt uforpligtende.

Book en gratis tid i hendes online kalender.

Her kan du få mere viden

En lille tegnefilm om emnet
Sonja Lyubomirsky: Gratitude Brings Happiness
Robert Emmons: Counting Blessings