Mere end bare overleve julen som barnløs

Mere end bare overleve julen som barnløs

Nu har vi altså jul igen…

… og måske er det endda ikke din første jul uden ønskebarnet?

Så kan det være, at julen slet ikke er særlig glædelig for dig…

Bliv her på kanalen – der er hjælp at hente.

Har du snart ikke mere ork tilbage?

Måske orker du ikke at:

  • lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed?
  • spille forventningsfuld og glad i juledagene?
  • familiens bekymringer og velmenende opmuntringer?

Måske er dit eneste ønske til jul og nytår ligefrem at få det hele overstået?

Som ufrivilligt barnløs giver julen ofte smertefulde tanker om alt det, man havde drømt om: nemlig at skabe sine helt egne juletraditioner i sin egen børnefamilie, og derfor kan julen være svær at komme igennem.

Mange vil egentlig bare have en hverdag, som de plejer. Især mange ufrivilligt barnløse ønsker det… du er altså slet ikke alene.

Du er ikke den eneste, der:

  • strækker sig for langt og ikke kan sige nej tak og aflyse
  • føler sig ensom i julen
  • er trist og smådeprimeret i julen
  • lægger sig syg i julen
  • er selvkritisk, selvbebrejdende og selvmedlidende.

Men er det godt nok for dig?

Garanteret ikke!

Christmas is all around you

Traditionerne handler ikke kun om juleaften. Hverdagen i hele december er præget af julen.

Radio Soft begynder med julesangene medio november.

Og ikke nok med det: butikkerne sælger julevarer allerede i oktober.

Julen er overalt.

Så, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Julearrangementerne er overalt: på arbejdspladsen, i sportsklubben, i familien…

Selv i fertilitetsklinikken er bemandingen og åbningstiderne anderledes, så det kan være svært at være i behandling i julemåneden.

Med andre ord undgår du ikke at forholde dig til julen.

Julen som er hyggelig og som – hånden på hjertet – også kan være ret så anstrengende.

På bloggen får du heldigvis i disse dage inspiration til at få en meget bedre jul i år.

For mig var hjerternes fest smerternes fest

Jeg husker tydeligt selv, hvordan det var at holde jul som ufrivilligt barnløs:

Jeg skulle gennem syv gange jul uden længselsbarnet.

De første to år var de hemmelige år, for jeg var endnu ikke åben om vores infertilitet. Det var tungt at bære alene.

Selvom jeg syntes, længselsbarnet allerede hele tiden var i mine tanker, så var fyldte det bare endnu mere i juletiden.

Resultatet var, at jeg faktisk var ond i sulet på andres børn juleaften. Jeg syntes, de fyldte for meget, at det gik for hurtigt med maden og for hurtigt med dansen rundt om træet, og at børnene ikke var glade nok for de gaver, de fik.

Det var ikke nemt.

To af årene blev julemåneden forstyrret af vores fertilitetsbehandling, der jo også skulle passes ind.

I midten af december 1994 havde vi en samtale på fertilitetsklinikken. Ifølge journalen enedes vi om igen at forsøge selv derhjemme nogen tid. I virkeligheden var vi helt ude af den, fordi jeg tre uger inden var blevet opereret og havde fået fjernet min ene æggeleder, og forsøgt åbnet den anden efter sammenvoksninger pga. en tidligere infektion med klamydia.

Jeg var i chok og husker absolut intet om den jul.

I november 1995 begyndte jeg på nedregulering med næsespray. Denne nedregulering kom til at tage længere tid end oprindeligt planlagt. En dag, hvor jeg skulle til en rutinemæssig scanning viste det sig nemlig pludseligt, at jeg på min venstre æggestok havde en stor vandcyste. Jeg havde intet mærket til den. Jeg fik nu et par lokalbedøvende indsprøjtninger i toppen af skeden, hvorefter gynækologen – assisteret af laboranten – punkterede cysten og sugede væsken ud. Sprøjten blev fyldt flere gange – der var 165 ml! Jeg var ret rystet over det, da jeg bagefter gik til eftermiddagste hos en tidligere kollega, der var højgravid med tvillinger…

I begyndelsen af december kunne jeg endelig gå i gang med stimulationen. Hver aften kl. 23 skulle jeg tage hormonindsprøjtningen.
En af indsprøjtningerne skulle jeg tage den aften jeg var til julefrokost på arbejde. Jeg var ædru men generet af, at jeg skulle sidde i skjul på toilettet og trække sprøjten op. Det føltes uværdigt, jeg følte mig som en narkoman. Det gik selvfølgelig galt: Jeg tabte een af to ampuller med hormontørstof på gulvet. Ampullen gik i stykker på fliserne og jeg måtte samle glasskårene op. Jeg fandt den hvide tørstofhormonkugle på gulvet og overvejede ganske kort, om jeg skulle bruge den. Jeg gjorde det ikke, fordi den ikke længere var steril. Den havde jo været på gulvet på et wc og der kunne være små glassplinter i. Jeg fik derfor kun halv dosis, og måtte nogle timer senere hjemme tage resten af dosis med endnu en indsprøjtning.

Jeg gik til tre scanninger før tiden for ægudtagningen midt i december. Aftenen før ægudtagningen var jeg utilpas, oppustet og urolig. Vagtlægen fik dog til sidst beroliget mig.

Ægudtagningen gik bedre end jeg havde turdet håbe, men jeg havde en anelse feber, da jeg kom hjem. Vi ventede spændte på, om æggene var gode, og det var de heldigvis. Efter oplægningen af tre ’prima-æg’ blev jeg installeret i soveværelset med lånt tv og servering.

Der var fem dage til juleaften.

Vi ventede.

Det blev jul og jeg gik forsigtigt rundt om træet.

Vi ventede…

Nytårsaftensdag havde fertilitetsklinikken lukket, og jeg skulle derfor selv graviditetsteste derhjemme. Af samme årsag havde vi intet arrangeret nytårsaften. For enten ville vi være ulykkelige, eller også ville vi være helt overstadige af lykke.

Jeg stod tidligt op og lavede prøven på morgenurin. Den var negativ.

Vi havde købt ind til en god middag og vi klædte os i lidt pænt tøj. Det var en rigtig lortenytårsaften, og sådan begyndte det nye år.

Når jeg ser tilbage ved jeg, at det, der hjalp mig mest var at

a) jeg lyttede trofast til mig selv og handlede derefter og

b) jeg flyttede mig mentalt væk fra svære situationer.

 

I næste blogindlæg får du helt konkrete råd til, hvad du kan gøre. Vi kommer bla. ind på emner som juleaften og jul i den sammenbragte ufrivilligt barnløse familie.

Når hjerternes fest er smerternes fest

Når hjerternes fest er smerternes fest

Hjerternes festI dag får du to nemme måder at få det bedre på.

Når du bruger metoderne, behøver du ikke længere affinde dig med, at tingene er, som de er.

Du behøver ikke bide tænderne sammen.

Men først skal du lige høre min egen fortælling.

Gider du ikke høre den, så spring ned i bunden af indlægget.

 

For mig var hjerternes fest smerternes fest

Jeg husker tydeligt, hvordan det var selv at holde jul som ufrivilligt barnløs. Jeg skulle gennem syv gange jul uden længselsbarnet.

De første to år var de hemmelige år, for jeg var endnu ikke åben om vores infertilitet. Det var tungt at bære alene.

Selvom jeg syntes, længselsbarnet allerede hele tiden var i mine tanker, så var fyldte det bare endnu mere i juletiden.

Resultatet var, at jeg faktisk var ond i sulet på andres børn juleaften.

Jeg syntes, de fyldte for meget, at det gik for hurtigt med maden og for hurtigt med dansen rundt om træet, og at børnene ikke var glade nok for de gaver, de fik.

Det var ikke nemt.

 

Fertilitetsbehandlingen skulle også passes ind

To af årene blev julemåneden forstyrret af vores fertilitetsbehandling, der jo også skulle passes ind.

 

I midten af december havde vi en samtale på fertilitetsklinikken.

følge journalen enedes vi om igen at forsøge selv derhjemme nogen tid.

 

I virkeligheden var vi helt ude af den, fordi jeg tre uger inden var blevet opereret og havde fået fjernet min ene æggeleder.

Lægerne havde forsøgt at åbne den anden efter sammenvoksninger pga. en tidligere infektion med klamydia.

holiday blues Jeg var i chok og husker absolut intet om den jul.

 

I november året efter begyndte jeg på nedregulering med næsespray.

Denne nedregulering kom til at tage længere tid end oprindeligt planlagt.

 

En dag, hvor jeg skulle til en rutinemæssig scanning viste det sig nemlig pludseligt, at jeg på min venstre æggestok havde en stor vandcyste.

Jeg havde intet mærket til den.

Jeg fik nu et par lokalbedøvende indsprøjtninger i toppen af skeden, hvorefter gynækologen – assisteret af laboranten – punkterede cysten og sugede væsken ud.

Sprøjten blev fyldt flere gange – der var 165 ml!

Jeg var ret rystet over det, da jeg bagefter gik til eftermiddagste hos en tidligere kollega, der var højgravid med tvillinger…

 

I begyndelsen af december kunne jeg endelig gå i gang med stimulationen.

Hver aften kl. 23 skulle jeg tage hormonindsprøjtningen.

 

En af indsprøjtningerne skulle jeg tage den aften jeg var til julefrokost på arbejde.

Jeg var ædru men generet af, at jeg skulle sidde i skjul på toilettet og trække sprøjten op.

Det føltes uværdigt, jeg følte mig som en narkoman.

 

Det gik selvfølgelig galt:

Jeg tabte een af to ampuller med hormontørstof på gulvet.

Ampullen gik i stykker på fliserne og jeg måtte samle glasskårene op.

Jeg fandt den hvide tørstofhormonkugle på gulvet og overvejede ganske kort, om jeg skulle bruge den.

Jeg gjorde det ikke, fordi den ikke længere var steril.

Den havde jo været på gulvet på et wc og der kunne være små glassplinter i.

Jeg fik derfor kun halv dosis, og måtte nogle timer senere hjemme tage resten af dosis med endnu en indsprøjtning.

 

Jeg gik til tre scanninger før tiden for ægudtagningen midt i december.

 

Aftenen før ægudtagningen var jeg utilpas, oppustet og urolig.

Vagtlægen fik dog til sidst beroliget mig.

 

Prima æg

Ægudtagningen gik bedre end jeg havde turdet håbe, men jeg havde en anelse feber, da jeg kom hjem.

 

Vi ventede spændte på, om æggene var gode, og det var de heldigvis.

Efter oplægningen af tre ‘prima-æg’ blev jeg installeret i soveværelset med lånt tv og servering.

 

Der var fem dage til juleaften.

 

Vi ventede.

 

Det blev jul og jeg gik forsigtigt rundt om træet.

 

Vi ventede…

 

Nytårsaftensdag havde fertilitetsklinikken lukket, og jeg skulle derfor selv graviditetsteste derhjemme.

Af samme årsag havde vi intet arrangeret nytårsaften.

For enten ville vi være ulykkelige, eller også ville vi være helt overstadige af lykke.

 

Jeg stod tidligt op og lavede prøven på morgenurin.

 

Den var negativ.

 

Lorte nytår

Vi havde købt ind til en god middag og vi klædte os i lidt pænt tøj.

Det var en rigtig lorte-nytårsaften!

Sådan begyndte det nye år.”

 

Det her hjalp mig mest

  • Jeg lyttede til mig selv og handlede derefter.
  • Jeg flyttede mig mentalt i svære situationer.

 

 

Sådan kan du også klare det

 

Tak nej

Der var en del sociale arrangementer, som jeg ikke orkede at deltage i og derfor udeblev fra.

Jeg havde i sin tid taget initiativ til en hyggelig juletradition med kagebagning med veninderne. Men som ufrivilligt barnløs kunne jeg ikke holde ud at høre om og se deres graviditeter, og senere orkede jeg ikke at skulle bage med deres børn, som veninderne jo gerne ville have med, når jeg ingen selv havde.

Konsekvensen blev, at den juletradition simpelthen døde ud.

→ Hvad kan give dig luft, hvis du siger nej tak?
→ Hvad skal du rydde ud i af af arrangementer?

 

 

Flyt dig mentalt

Jeg syntes, ikke jeg kunne blive væk fra alle sammenkomster.

Jeg havde jo også lyst til at være med.

Jeg kunne heller ikke altid vide, hvordan jeg følelsesmæssigt ville få det til en arrangement. Pludselig kunne f.eks. en sang trigge en tristhed i mig.

Det, der hjalp mig mest i de situationer, var, at jeg kunne flytte mig mentalt.

Jeg ligesom svævede væk på en tanke, på en følelse, på en dagdrøm.

Jeg kunne bringe mig i en form for trance, hvor alt andet blev sekundært.

Jeg havde ikke et ord for det dengang, men det jeg gjorde var faktisk, at jeg mentaltrænede.

→ Hvornår har du sidst været i en dagdrømmende tilstand?
→ Hvordan kan du aktivt få dig i den tilstand igen?

 

Få nogle bedre 14 dage med effektive redskaber direkte i din mailboks

 

Få ro på amygdala

Få ro på amygdala

Amygdala er to mandelformede dele af hjernen, som tager kommandoen, når vi er bange, vrede eller kede af det. Og det lyder jo ikke godt, vel? Heldigvis kan du lære at få ro på amygdala.

Amygdala, kan også ses som et hjerte i vores følelsesmæssige system.

Når vi er bange, hamrer hjertet derudad.

Andre gange slår hjertet så stille og roligt, at vi slet ikke lægger mærke til det.

Hvad nu, hvis vi ser på vores amygdala som en funktion, der passer på os?

Jeg er fan af Anette Prehn, fordi hun er så god til at formidle svært stof i et sprog, vi alle kan forstå, og blive klogere af. Hun kalder også amygdala for vores alarmklokke.

Anette Prehn beskriver amygdalas seks centrale roller:

  • En sporhund (der sporer det relevante)
  • En vagthund (der advarer om det farlige)
  • En mønstergenkender (der gemmer følelsesmæssige erindringer ved lav opløsning, dvs. uskarpt)
  • En trafikfordeler (der fordeler energien i hjernen)
  • En pirat (der kan kapre hjernens øvrige funktioner)• En ven (der hjælper dig med at tackle situationer)

Når amygdala (piratten) tager over, er det ikke rart.

Heldigvis kan du selv gøre meget for at få ro på amygdala, og dermed også få dig selv til at falde til ro.

 

En voldsomt rystet snekugle illustrerer på bedste vis, hvordan det er, når amygdala har taget styringen.

Vi kan ikke se klart.

Alt er kaos.

Der er uro.

Heldigvis ved vi også af erfaring, at glimmeret falder til ro, hvis bare vi holder snekuglen i ro længe nok.

På samme måde kan du få ro på amygdala.

 

Brug åndedrættet til at få ro på amygdala

Vidste du, at din vejrtrækning er din bedste ven?

Din vejrtrækning er helt central for din indre ro.

Træk vejret.

Det lyder banalt, for du kan jo ikke lade være.

Uanset hvor du er, så er din vejrtrækning med dig.

Du ånder ind og ud pr. refleks så længe, du lever.

Så længe du lever, har du altså altid adgang til din vejrtrækning.

Med din vejrtrækning kan du styre dine følelser. Så næste gang dine følelser stikker af med dig, kan du genfinde roen blot ved at trække vejret langsomt ind og ud.

  1. Find et stille og roligt tempo, hvor du føler dig tilpas.
  2. Øv dig i at sætte tempoet ned efterhånden.
  3. Ånd f.eks. ind på 5 sekunder – ånd ud på 5 sekunder.

Hvis du synes det går for langsomt, så gør det en anelse hurtigere f.eks. på 4 sekunder.

Hvis du sidder ved skærmen, kan du også finde den beroligende vejrtrækning ved at følge rytmen på denne lille gif. 

 

Ryst kuglen

Noget så simpelt som at sidde med en snekugle, ryste den og se glimmeret falde til ro i kuglen, vil også give ro på amygdala og dermed give dig ro.

  1. Koncentrer dig om kuglen.
  2. Ryst den og lad alt blive roligt i kuglen.
  3. Gør det flere gange. Indprent dig, at efter kaos kommer orden.

Efter uro kommer ro.

Det er dig, der styrer det.

 

Lav din egen snekugle

Du kan nemt lave din egen snekugle.

Måske er det et godt og nemt sommerferieprojekt for dig?

På denne YouTube video lærer du hvordan.

Nogle putter også lidt glycerin eller babyolie i vandet.

Du kan f.eks. putte et sødt ferieminde i kuglen.

 

Lær mere

Jeg er vældig inspireret af Anette Prehns bog “Hjernesmarte børn – styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere).” Man behøver ikke at have børn for at kunne få gavn af bogen. Den fås både som trykt bog, som ebog og som lydbog. Anette Prehn formidler i øjenhøjde, så hendes viden bliver tilgængelig og anvendelig for os alle.

Ps.

Jeg har tidligere blogget om når amygdala kaprer vores hjerne.

 

Få ro på og undgå at amygdala kaprer din hjerne

Få ro på og undgå at amygdala kaprer din hjerne

Kan man rense luften ved at eksplodere?

Blandt mine klienter møder jeg ofte kvinder, som fortæller, at de eksploderer, når de har fået nok.

Det er deres strategi til at regulere vanskelige følelser.

Men tro mig, det virker ikke!

 

I blogindlægget får du her at vide, hvorfor det ikke virker og hvad du kan gøre i stedet for.

De kvinder, jeg taler om, gør det for at rense luften.

For at komme videre.

Mange fortæller samtidigt, at deres mand ofte ikke eksploderer tilbage, men i stedet bliver stille eller lusker bort.

Freud har længe haft stor betydning for forståelsen af psyken i vores vestlige kultur. Af Freud har vi lært, at det ikke er sundt at undertrykke vores følelser. De skal ud. For det er til gengæld sundt at udtrykke vores følelser.

Med Freuds tankegang er det fx sundt at give afløb for vores vrede. Vi renser jo bare luften, når vi eksploderer.

Ligesom når tordenvejrets lyn og brag renser den trykkende stemning. Og så kan vi jo komme videre. Det tror vi på. Men er det nu også sandt?

Sådan helt ærligt, hvordan har du det efter en eksplosion?

Mange vil ærligt svare, at disse eksplosioner sgu ikke virker helt efter hensigten…

Og det har neuropsykologerne en forklaring på.

Træning gør mester

I dag ved vi, at vi så at sige tramper stier i vores hjerne, når vi gør noget, og når vi tænker tanker.

Jo oftere du gør en ting, desto bredere og mere fremkommelig bliver stien i din hjerne.

Følelsesudbrud sandsynliggør altså, at du næste gang vælger samme måde at reagere på.

Og jo oftere og nemmere bliver det at bevæge sig ad den sti, man plejer.

Ofte registrerer vi det slet ikke, vi kører så at sige på autopilot.

Det er tit smart at hjernen fungerer sådan. Tænk fx på, hvis du i dag var lige så opmærksom på dit fodarbejde, som da du lærte at køre bil. Så havde du brugt alt for meget af din hjernes kapacitet på det, og mindre på at være opmærksom på trafikken.

Det vi gør tit, bliver vi bedre til

Det gælder også, hvis vi ofte eksploderer i vrede, så bliver vi endnu bedre til at eksplodere i vrede. Og det kan ske helt ubemærket, fordi eksplosionsstien i vores hjerne er så nem at komme til og bevæge os ad.

Følelsesmæssige udbrud

Hvor smart er det så lige?

Teknikken med, at det bliver lettere at gøre det, vi gør tit, gælder naturligvis også hvis vores reaktioner er glæde, tilbagetrækning, sarkasme mm.

Gør vi det, vi plejer, får vi det, vi plejer.

Når amygdala kaprer din hjerne

Med dine følelsesudbrud risikerer du også, at du sætter varige spor hos dem, der oplever dit udbrud på nært hold.

Så mon ikke, det ville være en ide, at vi hver i sær ændrer vores måde, at regulere vores følelser på, så vi ikke så ofte eksploderer?

Forskerne fortæller, at vredesudbrud – og andre følelsesmæssige udbrud – øger aktiviteten i amygdala. Det betyder, at din krop kommer i alarmberedskab.

Amygdala vil sørge for din overlevelse. Konsekvensen bliver, at der bliver lukket ned for vigtige kognitive funktioner.

Når amygdala har taget styringen, får du f.eks. svært ved at analysere, bearbejde information, abstrahere og omfortolke.

Amygdala har så at sige kapret din hjerne.

Du kan træne dig i at registrere, hvad der trigger din amygdala, og hvornår din amygdala er ved at tage over. Det handler om at være på forkant.

Når du kan det, kan du omdirigere dig selv og gå ad hjernestier, der reducerer aktiviteten i din amygdala.

 

Hjernen er plastisk og foranderlig

Heldigvis ved vi i dag, at hjernen er plastisk og foranderlig.

Du kan ændre ‘kortet’ i din hjerne.

Du kan træde nye stier til.

Du kan lade gamle stier gro til.

Du kan regulere dine følelser og håndtere vanskelige hverdagssituationer på en bedre måde end ved at eksplodere i vrede.

Hvilke lettilgængelige stier vil du gerne lade gro til?

Hvis du vil føle og reagere anderledes end du plejer, skal du træde nye stier til.

Sådan gør du

Det letteste du kan gøre, straks du opdager, at amygdala er ved at tage over, er at finde roen indeni.

Næste gang du er ved at nå til kanten, hvor du ved, du snart eksploderer, skal du øve dig i at falde til ro.

Det gør du ganske enkelt ved at give din vejrtrækning din fulde opmærksomhed.

  1. Stå stille. Sid stille. Eller lig stille.
  2. Træk vejret dybt ned i maven.
  3. Træk vejret langsomt.
  4. Stille og roligt.
  5. Igen og igen.
  6. Igen og igen.
  7. Igen og igen til du får trådt nye fremkommelige stier i din hjerne.

Så enkelt er det.

Husk at øvelse gør mester!

Lær mere

Jeg er vældig inspireret af Anette Prehns bog “Hjernesmarte børn – styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere).” Man behøver ikke at have børn for at kunne få gavn af bogen. Den fås både som trykt bog, som ebog og som lydbog. Anette Prehn formidler i øjenhøjde, så hendes viden bliver tilgængelig og anvendelig for os alle.

PS

Blogindlægget er tidligere udgivet og nu revideret og genudgivet.

 

PPS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Husk, du altid kan ringe til  mig og få en snak om det, der er hårdt for dig, og om hvordan jeg kan hjælpe dig. Det koster dig kun 30  minutter af din tid. Book direkte i min online kalender. Dag eller aften.

 

 

Gravid efter latter

Gravid efter latter

Jeg aner altså ikke, hvad der lige skete der. Hvor kommer al den virak om de onde klovne fra?

Alt postyret med de grusomme klovne fik mig til at huske en positiv fortælling om (hospitals)klovne, hvor kvinder i fertilitetsbehandling blev gravide efter latter. Godt nok er artiklen snart seks år gammel, men jeg er sikker på, det stadig gælder. Latter er godt!

Flere kvinder i ivf-behandling blev gravide efter klovnebesøg

Et mindre israelsk forsøg viste, at kvinder i ivf-behandling oftere blev gravide, hvis de fik besøg af en hospitalsklovn.
219 kvinder var med i forsøget. Halvdelen af dem fik besøg af en hospitalsklovn lige efter, det befrugtede æg blev lagt op i livmoderen.
36 procent af de kvinder, som fik klovnebesøg, blev gravide af behandlingen, mens det udelukkende gjaldt 20 procent af de kvinder, der ikke fik besøg af en klovn efter ægoplægningen.

 

Kvinder havde altså en næsten dobbelt så stor chance for at blive gravide, hvis de havde fået besøg af en hospitalsklovn umiddelbart efter oplægning af de befrugtede ægceller.

Naturligvis forudsat, at kvinden syntes klovnen var sjov…

Mindre stresset af latter

Forskerne overvejelser var, om latteren kunne have gjort kvinderne mindre stressede og nervøse.

Forskerne håbede, at fremtidige undersøgelser ville kunne være med til at finde ud af, om latter bør bruges i fertilitetsbehandling.

 

Sådan forstærker du din mentale tilstand

Jeg synes forsøget klart viser, hvor vigtigt det er, at du har en god indre tilstand, når du er i fertilitetsbehandling.

Forsøget viser også, hvor stor – og stadig ret så uforklarlig – sammenhængen kan være mellem psyke og krop. At den gode mentale tilstand har indflydelse helt ned på celleplan.

Heldigvis kan du selv gøre en masse for at få og bevare den gode indre, mentale tilstand.

Sådan får du mere latter i hverdagen

  • Se en sjov film, stand up, satire og lign.
  • Se fails på youtube.
  • Genoplev et sjovt minde. Hvornår har du sidst tisset i bukserne af grin?
  • Smil rent fysisk og påtaget, hvis det er svært for dig at få et ægte smil frem. Det hjælper faktisk rent neurologisk.

(Jeg synes selv den her, er rigtig sjov).

 

Det kan ikke skade

Grin mindst en gang om dagen.

Planlæg noget sjovt, næste gang du får lagt æg op.

Du kan ikke gøre noget galt.

Du kan ikke grine ægcellen ud.

Studiet har været publiceret i tidsskriftet Fertility and Sterility og er omtalt i denne artikel Send in the clowns: A dose of laughter can double the chance of IVF success.

PS

Vil du lære, hvordan du kan blive mere robust og rolig med mentaltræning, så tjek næste webinar ud.