Nu kan du snart få dobbeltdonation i Danmark

Nu kan du snart få dobbeltdonation i Danmark

Har du brug for dobbeltdonation (både æg og sæd) for at blive mor?

Så behøver du snart ikke rejse til udlandet for at få behandling.

Dobbeltdonation Danmark

Sundhedsministeren har nu fremsat lovforslaget om tilladelse af dobbeltdonation i Danmark, og Folketinget går i gang med behandlingen senere på måneden.

Forbuddet mod dobbeltdonation har eksisteret i 20 år.

Her får du en gennemgang af hovedpunkterne i lovforslaget.

Hvornår bliver det muligt at få dobbeltdonation i Danmark?

De nye regler forventes at træde i kraft allerede den 1. januar 2018.

Rent teknisk kan fertilitetsklinikken gå i gang med at tilbyde dobbeltdonation ligeså snart politikerne har lovliggjort dobbeltdonation Danmark. Klinikkerne har jo mange års erfaringer med både æg- og sæddonation.

 

Den ændrede lovtekst

§ 5. Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret
sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet, og enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.

 

Kort sagt:

Dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt begrundet og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

 

Hvem kan få dobbeltdonation i Danmark?

Det er selvfølgelig hensigten, at både enlige og par kan få dobbeltdonation, når lovændringerne træder i kraft.

Forudsætningen er stadig, at behandlingen er sundhedsfagligt indiceret.

Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

Dobbeltdonation skal være sundhedsfagligt indikeret

Der er intet nyt i, at behandlingen skal være sundhedsfagligt begrundet.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om en ikke-anonym donor

Det reelt nye i udkastet til lovforslaget er, at dobbeltdonation kun kan gives, hvis (mindst) den ene af donorerne ikke er anonym.

 

Det er altså en betingelse, at enten ægdonoren eller sæddonoren skal donere åbent/kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

 

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

  1. En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.
  2. En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

 

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den én donor skal være ikke-anonym.

 

Intentionerne med lovforslaget

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

 

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

 

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

 

Det er glædeligt, at Danmark endelig kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

 

Jeg ser frem til at høre folketingspolitikernes holdninger, når Folketinget skal drøfte, ændre og vedtage (eller forkaste) lovforslaget.

Blogindlægget er opdateret den 10. oktober 2017.

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Mit bedste valg – samtale, hvor du får mulighed for at finde ind til det donorvalg, der får dine værdier til skinne igennem.

Måske har du allerede valgt, men er i tvivl om det nu var det rigtige.

Få hjertet med.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning. Også om 15 år.

Samtalen varer 45 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

Læs mere om dit bedste valg af donor

Uddrag af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor –  fra bogen Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.

 

 

 

 

 

Drama om en tidligere sæd donor

Drama om en tidligere sæd donor

Danmarks Radios radiodramaet ’Sæd’ 

Hovedpersonen i stykket er den tidligere sæddonor Martin, som vi møder mange år efter han finansierede sit lægestudium ved at donere sæd anonymt. Vi følger Martin og oplever det hele set fra hans vinkel.

Radiospillet er krydret med klip fra tidligere dokumentar- og nyhedsudsendelser, hvilket gør det hele meget realistisk.

Udsendelserne blev sendt første gang i januar 2014, og er heldigvis stadig tilgængelige.

Handling

I dag er Martin 47 år. Han lever sammen med sin kone og hendes datter, som han er som en far for. Han har ikke selv fået nogen biologiske børn.

Konen og datteren ved ikke, at han har været sæddonor og det vil Martin gøre alt for forbliver en hemmelighed.

Martin har i årevis tænkt mere over sine sæddonationer end han har villet erkende. Han har drømt om at få et glimt af sine mange donorbørn.

Min oplevelse

Jeg vil ikke røbe handlingen i radiospillet, men jeg synes det er et tankevækkende stykke dramatik:

  • Tankevækkende, hvordan fortiden bliver ved med at være en del af os på godt og ondt.
  • Tankevækkende, hvordan, det ’skidt’ vi fejer væk, pludselig kan komme tilbage og fylde som en hel sandstorm.
  • Tankevækkende, hvordan en enkel og rationel tilgang til et emne kan blive så meget mere komplekst og følelsesmæssigt.
  • Tankevækkende, hvordan forestillingen om, hvem vi er, kan ændre sig.

Min anbefaling

Jeg vil anbefale dig at høre radiospillet. Hør det som podcast på farten, under rengøringen, eller mens du hviler dig.

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

 

Jeg vil blive glad for en kommentar om, hvad radiospillet gjorde ved dig.   

Danmarks Radios egen omtale af stykket:

’Lægen Martin, der spilles af Peter Mygind, har ladet sig overtale af sin gamle ven; radiojournalisten Frank (Jimmy Jørgensen) til at undersøge, hvad der egentlig blev af den sæd, Martin solgte til en dansk sædbank for snart 20 år siden. Martin er endda gået så langt, at han har kontaktet Barbara (Ellen Hillingsøe); sekretæren der arbejdede i sædbanken dengang og nu. Nu skal de mødes. Sæd er et Radiodrama som undersøger den klaustrofobiske afmagt anonymitet skaber. En historie der for en gang skyld ser nærmere på mandens position i den ny virkelighed hvor sæd er reduceret til en handelsvare. Men også et portræt af en mandegeneration som kom i klemme mellem den klassiske og den moderne manderolle. Skrevet og instrueret af Torben Brandt Teknik: Solveig Berger Producer: Dorthe Riis Lauridsen’

Blogindlægget udkom første gang i februar 2014, men fordi radiodramaet stadig er tilgængeligt, genudgiver jeg lige indlægget.

 

PS

Få hurtigt nyheder, inspiration og fortællinger når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Straks du har tilmeldt dig, får du ebogen ’Kære svigermor. Få bedre relationer.’

Du kan altid og nemt afmelde dig igen.

PPS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

 

Muligheder for at finde donor og ‘donorsøskende’

Muligheder for at finde donor og ‘donorsøskende’

Ina Rosdal Lauridsen har lavet en udførlig trin-for-trin guide i, hvilke muligheder du har for at søge (og måske finde) donor og/eller andre børn af samme donor.

Ina er selv donorbarn.

Jeg bringer guiden, fordi den så tydeligt viser, hvor meget alene den aktuelle bioteknologi og kommunikationsteknologi giver af muligheder for at finde mere information.

Stop først op

Inden du kaster dig ud i at søge vil jeg anbefale, at du stiller dig og din familie nogle helt centrale spørgsmål. F.eks:

  • Hvis behov er det, jeg dækker ved at søge/ikke søge?
  • Er det op til mig eller til mit barn at beslutte sig for at søge/ikke søge? Og hvornår?
  • Hvad vil jeg gøre, hvis jeg får viden, jeg har det svært med?
  • Hvordan forholder jeg mig til en mulig ’extended family’?

Flere inspirerende spørgsmål.

 

 

Find halvsøskende – trin for trin!

Hej! Jeg (Ina Rosdal) har været en del af hele donorbørns-gamet med at lede efter søskende og donor i hele seks år nu. Jeg vil derfor gerne dele nogle tips med dem, som er interesseret i at finde halvsøskende og donor, men som ikke helt ved, hvordan de skal gribe det an. 

Lad mig først slå fast, at det godt kan lade sig gøre at finde halvsøskende og sågar sin donor UDEN et donornummer. Det bliver bare lidt mere besværligt – og så alligevel ikke! 

Først vil jeg beskrive, hvad man kan gøre, hvis man har et donornummer og dernæst hvad man kan gøre, hvis man ikke har.

 

Hvis du har et donornummer

  • Skriv dig på de relevante lister i den lukkede Facebook-gruppe Donorbarn – sæddonor – ægdonor.  Du finder her lister for Cryos, NCB/ESB og for KPLL/Peter Lundström/ukendt sædbank/ukendt donornummer. For at komme på listen skal du skrive til Jasmin, der er administrator for gruppen.
  • Opret en profil på donorsiblingregistry.com (DSR). Det er verdens største donorbarnsregister! Så hvis du vil finde halvsøskende i udlandet, er det her guldsiden. Og eftersom både Cryos og Nordic Cryobank eksporterer i stor stil, er der gode chancer for, at du har søskende rundt om på kloden. Medlemskabet kan betales for et år ad gangen, men det kan hurtigt betale sig at købe et “life long membership”.
  • Tilsvarende er det muligt at oprette sig på seedsibling.orgSiden henvender sig til forældre og børn, der er blevet til med sæd fra en Nordisk klinik. Derudover har alle nordiske donorer mulighed for at registrere sig. Siden byder desuden på et letoverskueligt debat- og samtaleforum, som er noget lettere at finde rundt i end en Facebook-væg. 
  • Opret en profil på donorchildren.com. Det er et nyt og gratis alternativ til www.donorsiblingregistry.com(DSR), men jeg anbefaler dog stadigvis, at man giver sig selv et livslangt medlemskab til DSR i jule- eller fødselsdagsgave, for det ER bare DSR, som er størst og har de bedste chancer for at finde halvsøskende. 
  • Gør så også det, som jeg anbefaler, at dem uden donornummer gør:

Hvis du ikke har et donornummer

  • Bed din mor om at kigge i sine journaler, fra den gang hun blev insemineret. Forhåbentlig kan I finde dit donornummer!
  • Hvis ikke, I finder et donornummer, kan din mor prøve at ringe til stedet, hun blev insemineret. Hvis I er heldige, har de stadig en kopi af journalen. Steder som Hamlet Privathospital sletter dog alle deres dokumenter efter 10 år. 
  • Skriv dig og dit donornummer ind i “Listen for donorbørn . KPLL/Peter Lundström/Ukendt sædbank/Donornummer” under mellemrubrikken “UKENDT SÆDBANK/DONORNUMMER” 
  • Bliv medlem af “Donorbørn uden nummer”. (https://www.facebook.com/groups/102541213219497/) og skriv dig ind i dokumentet for donorbørn uden nummer i gruppen.
  • Opret et album med billeder og børnebillederaf dig selv i “Donorbørn uden nummer”. På den måde kan andre medlemmer sammenligne deres udseende med dit og vurdere, om der måske er et slægtskab. Sådan fandt Jasmin Sommer Alsholm sin søster!
  • Bliv en del af et DNA register: familytreedna.com og  www.23andme.com Når du har købt et medlemskab hos dem, sender de dig en pakke, som guider dig igennem en DNA-test, du skal sende tilbage til dem. Når de modtager din test (typisk en spytprøve), tilføjer de dig til et register. Hvis der i forvejen er et andet medlem i registeret, som matcher din DNA, får du en notifikation om, at de har fundet en “relative” (slægtning) til dig. Der vil også stå, hvor nært beslægtede I er, og altså om I er søskende eller barn/far. Hvis der ikke er nogle slægtninge i registeret lige nu, vil du alligevel få en notifikation, hvis der dukker andre slægtninge op i morgen eller om tre år. www.donorsiblingregistry.com anbefaler www.familytreedna.com, så her er der mange udenlandske donorbørn registreret, men hvis du har råd, så registrer dig for guds skyld begge steder.

Jeg har selvfølgelig fået tilladelse af Ina til at bringe guiden her på bloggen. Guiden udkom først i Facebookgruppen ’Donorbarn – sæddonor – ægdonor’ den 12. november 2014.

Case

How I found and lost my donor.
Teksten er ajourført den 29. august 2017.

Ps

I e-arbejdsbogen ’Donorbarnets Bog’ får du 165 spørgsmål om dette emne (og om meget mere relevant).

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

PPS

Kom med på gratis webinar om genetik i donorfamilien. Book straks din plads her. På webinaret får du bla. viden om betydningen af det ekstra følelsesmæssige beredskab, donorfamilier er udstyret med, når det gælder barnets ukendte genetiske arv.

 

Når de store børn intet ved

Når de store børn intet ved

At fortælle det unævnelige til unge (voksne) donorbørn

Jeg har kontakt med forældre, der som årene går ikke får fortalt deres børn, at de er blevet til ved hjælp af donation.

Pludseligt er børnene blevet så store, at de er ved at flytte hjemmefra.  Eller også er de allerede flyttet hjemmefra.

Dorthe

Forleden skrev Dorthe til mig:

Hendes børn var blevet unge mennesker og de vidste endnu ikke, at de var donorbørn.

Af forskellige grunde havde forældrene ikke fået det fortalt. Men nu skulle det være – inden den ældste ville flytte hjemmefra.

Dorthe syntes det var svært. Hun og hendes mand var bange for reaktionerne hos børnene hver især.

Lisbeth

Jeg møder også skilte forældre, hvor typisk moren har lovet faren ikke at røbe noget:

Sådan var det for Lisbeth, som fortalte mig om de kvaler hun havde, fordi hun på den ene side syntes hendes unge – næsten voksne børn – havde krav på at vide, hvordan de var blevet til, men på den anden side var hun bange for at ødelægge forholdet mellem faren (der nu var hendes eksmand) og børnene, hvis hun fortalte det.

Lisbeth vidste, hun burde handle på det, men hun var med egne ord typen, der grundede over tingene inden hun handlede, så hun bar videre på burde’s byrde.

Det er smertefuldt at bære rundt på så dyrebar en hemmelighed. Og det bliver kun endnu mere smertefuldt at bære videre på byrden.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du læse en masse om, at det kun bliver sværere at få talt om det som tiden går. Og at reaktionerne typisk er meget mere voldsomme, fordi fundamentet under den unge/voksne bliver rystet, end det ville have være blevet, hvis barnet havde fået det integreret som et livsvilkår fra begyndelsen af.

Mine ideer til forberedelse og refleksion

Jeg vil dele mit svar til Dorthe, så andre kan få gavn af det.

Omdrejningspunkterne tager udgangspunkt i børnene og i forældrene som par. Værs’go’:

  • Forbered jer på, at jeres børn vil kunne opleve et tillidsbrud, når fundamentet for jeres familieliv pludselig ændrer sig på denne måde. Forbered, hvordan I bedst vil kunne genskabe tryghed og tillid. Jeg synes, I skal være åbne om den tvivl, usikkerhed, sårbarhed og bekymring, I må have haft gennem årene.
  • Forbered jer på, at jeres børn bliver vrede. Vrede over, at I ikke har fortalt det før. Hvad er jeres svar på det?
  • Forbered jer på, at jeres børn kan blive skuffede over, at I har forholdt dem så eksistentiel viden. Hvad er jeres forklaring på det spørgsmål?
  • Forbered jer på de spørgsmål jeres børn vil kunne have om deres donor. Hvordan vil I omtale donor?  Hvad vil I stille op med de spørgsmål, som I ikke har svar på. Spørgsmål om genetik fx.
  • Forbered jer på, at du og din mand måske vil blive spillet ud mod hinanden. Formentlig har din mand og du ikke været helt enige om hvorvidt/hvordan/hvornår, I ville sige det. Hvordan vil I som par håndtere det?
  • Forbered jer på, hvad alle disse spørgsmål vil kunne sætte i gang hos jer forældre. Hvordan vil I f.eks. have det, hvis jeres børn vil søge efter deres donor? Eller søge efter deres ’halvsøskende’? Hvordan vil I kunne respektere og støtte dem, selvom deres valg måske vil være nogle andre, end I havde ønsket jer?

Forskningen viser, at i de fleste mand-kvinde par, der har brugt sæddonor, er det manden, der ikke ønsker at børnene får noget at vide. Måske er det ikke sådan hos jer.

  • Hvordan havde din mand det med, at I måtte bruge sæddonor for at få børn? Hvordan har han det i dag med det? (vend den om hvis ægdonor)
  • Hvordan kan I hver i sær forberede jer på, at der vil kunne dukke gammelt stof op? Måske vil I begge opleve snerten af en tilbagevendende sorg.

 

Det kan sikkert glæde jer, at forskningen viser, at de forældre, der først sent får fortalt deres barn, at det er donorbarn, ikke syntes det var så svært, som de havde forventet. Bagefter følte forældrene lettelse og ærgrede sig over, at de fik det gjort så sent, fordi fortielsen havde gjort deres indbyrdes kommunikation svær gennem årene.

Jeg anerkender altid, at forældrene nu vælger det eneste rigtige; at få det fortalt til deres børn. De er modige.

Jeg anbefaler også altid at læse min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.” Bogen kan købes som ebog på mit website (99 kr) og den er til udlån på både det lokale bibliotek og på eReolen. Den trykte bog kan også købes i en fysisk boghandel, på nettet eller gennem mig.

Jeg fortæller også, at forældrene kan forberede nogle af deres svar ved at arbejde med min e-arbejdsbog “Donorbarnets Bog,” hvor man kan dokumentere viden, beslutninger mm i fertilitetsbehandlingsforløbet med brug af donor. “Donorbarnets Bog” kan kun købes i min webshop og koster 59 kr.

Jeg tilbyder også forældrene at få samtaler med mig, enten som par eller enkeltvis, for at komme rundt i krogene og få nye vinkler, så de ved, at de har forberedt sig så godt som muligt på samtalen med deres børn. Andre har meget stor glæde af at kunne få talt ud med et neutralt og ikke-dømmende menneske. Samtalerne kan foregå via Skype om ønsket.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du også læse mit nænsomme, men klare indspark til forældre, der viser et større hensyn til deres infertile partner end til deres barn, der har ret til at kende sin tilblivelseshistorie.

mit bedste bud er:

Få det gjort NU for i morgen bliver i morgen lige så god en dag at gøre det på…

 

PS

Kom med på gratis webinar om at tale med sit barn om, hvordan det blev til. Book straks din plads her. På webinaret får du bla. viden om konsekvenserne ved at fortie og konkrete redskaber til at få den gode og trygge dialog med dit barn om donor.

 

PPS

Kom straks i gang med at dokumentere og opbygge et solidt fundament. I ’Donorbarnets Bog’ får du 165 inspirerende spørgsmål.

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

 

En hemmelig Facebook gruppe til dig, der lever i en Far, mor og donorbarn-familie

En hemmelig Facebook gruppe til dig, der lever i en Far, mor og donorbarn-familie

Vidste du der findes en hemmelig Facebook gruppe til Far, mor og donorbarn?

Jeg administrerer en hemmelig Facebook  gruppe for manden og kvinden, der sammen skaber familie ved hjælp af sæd- eller/og ægdonation.

Gruppen hedder Far, mor og donorbarn.

Der pt godt 140 personer med.

 

Gruppen er til dialog og udveksling af erfaringer.

 

Medlemmerne spænder fra at have skulle i gang med at bruge donor, være gravide med første barn via donation og til at have (flere) (større) børn skabt via donation.

Alle i gruppen har det til fælles, at de lever eller har levet i et mand-kvinde-parforhold, da beslutningen om at bruge donor blev taget, og at brug af donor skyldes ufrivillig barnløshed. Gruppen er altså ikke for selvvalgte singlemødre eller to-mødre-familier.

Gruppen er hemmelig. Det betyder, at kun medlemmer kan se navnet på gruppen, hvem der i den og gruppens opslag. Kun gruppens medlemmer kan finde gruppen ved søgning. Alt om og i gruppen er altså hemmeligt for alle andre end gruppens medlemmer.

 

 

Netikette

  • Alt der deles i gruppen, bliver behandlet fortroligt og nænsomt.

  • Senest to dage efter du er blevet medlem, skal du have præsenteret dig i gruppen. Det sker i dokumentet ‘præsentation’ under ‘filer’.

  • Respektfuld nysgerrighed er tilladt.

Du er meget velkommen, hvis du hører til målgruppen.

For at komme med skal du sende mig en venneanmodning på Facebook. Husk lige at nævne, du vil med i gruppen.

PS.

Send mig en privat besked på Facebook eller send mig en mail på kontakt@kirstenlistlarsen.dk, så kan jeg lukke dig ind.

PPS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

 

overlev barnløs jul

Fra frustration til nyt håb

 

 

   

Du får 20 siders e-bog med effektive råd og redskaber til at overleve (endnu) en barnløs jul.

* indicates required

 

 

 

 

 

 

 Hvad vil du høre mere om? Vælg gerne begge.

   

 

 

 

 

    

   

   

    

You have Successfully Subscribed!