Donorfamiliens stamtræ – et livslangt tema

Donorfamiliens stamtræ – et livslangt tema

Når man sidder og skal vælge donor for at skabe sin familie, er fokus typisk på at træffe beslutningen her og nu.

Når man først er nået dertil i sin proces, kan man slet ikke vente med at gå i gang med at få sæd- eller ægdonation.

Hvis du har det sådan, så prøv alligevel lige at stoppe op et øjeblik og tænk længere frem i tiden. 5 år. 15 år. 25 år.

 

Nu er du nået dertil, hvor du skal vælge donor. Du er gennem første del af processen, hvor du har fået vurderet dit helbred og din forældreegnethed, før du nu kan begynde på selve behandlingen med donation.

Du ved også, hvor du står med hensyn til din alder.

Du er også blevet informeret om selve behandlingen. Herunder:

  • Effektivitet af behandlingen.
  • Mulige komplikationer ved behandlingen.
  • Mulig smitte- og arverisiko.

Skulle du have brug for at høre det igen – så hop herhen: Donation- hvordan

Til sidst har du givet dit skriftlige samtykke til at modtage behandling. Du er klar!

 

Vælge donor

Så nu kan du endelig komme rigtigt i gang og komme skridtet nærmere med at blive mor.

Før du skal vælge, hvilken slags donor, vil jeg bede dig om at stoppe op. Bare et øjeblik.

Når man sidder og skal vælge donor for at skabe sin familie, er fokus typisk på her og nu og på den nærmeste fremtid.

Når man først er nået dertil i sin proces, kan man slet ikke vente med at gå i gang med at få sæd- eller ægdonation.

Hvis du har det sådan, så prøv alligevel lige at stoppe op et øjeblik og tænk længere frem i tiden. Det at skabe en donorfamilie er jo et livslangt projekt.

Du bliver forælder resten af dit liv…

Dit barn bliver donorbarn hele sit liv…

Og heldigvis for det!

 

Og det rækker endnu længere frem, for ens valg rækker også ind i de kommende generationer.

Hvad vil være det bedste for dit barn, for dig og dit parforhold:

  • nu?
  • om 5 år?
  • om 15 år?
  • når donorbarnet selv venter barn?

> Hvad tror du, dit barn ville vælge?

 

Det er ikke kun jer som forældre, der måske har det svært ved at få fortalt jeres barn, at det er blevet til ved hjælp af donor. Jeres barn får måske også svært ved at få den del af familiens stamtræ fortalt til sine egne børn.

Det oplevede Pernille for nylig.

Jeg har for ikke så længe siden fortalt mine børn, at deres morfar ikke var deres biologiske morfar.

 

Jeg har længe villet fortælle dem det, men har haft lidt svært ved at finde det rigtige tidspunkt, siger Pernille, som er voksent donorbarn.

 

Donorbarnet Pernilles stamtræ

Ti år tidligere – da Pernille var 30 år – havde hendes mor fortalt hende og hendes lillebror, at deres far ikke var deres biologiske far. Forældrene havde ellers helt fra starten valgt, at børnene IKKE skulle have besked om, hvordan de var blevet til.

Det var Pernilles mors beslutning, at de to voksne børn skulle have besked. Det skete et par år efter forældrenes skilsmisse. Pernilles far ønskede ikke, at børnene fik det at vide, så moren fortalte det mod hans vilje.

Pernille husker tydeligt sin reaktion, da hendes mor fortalte det.

Det allerførste jeg tænkte, var: ”Det her betyder ikke noget. Det ændrer ingenting i mit forhold til min far.”

 

Jeg har selvfølgelig skullet vende det inde i hovedet, og det har givet mig nogle etiske og eksistentielle overvejelser, men jeg er hver gang vendt tilbage til den grundlæggende følelse, jeg fik, da min mor sagde det.

 

Det ændrer ikke noget, det har ikke rystet mig i min grundvold, og jeg har ikke nogen store problemer med det.

Bevidstheden om, at hun er donorbarn, fylder ikke meget for Pernille.

 

En ekstra opgave

Alligevel havde Pernille pludselig fået en ekstra opgave, idet hun ville fortælle det til sine to børn.

Fire år efter interviewet med Pernille blev lavet, fortalte Pernille:

Jeg har for ikke så længe siden fortalt mine børn, at deres morfar ikke var deres biologiske morfar.

 

Jeg har længe villet fortælle dem det, men har haft lidt svært ved at finde det rigtige tidspunkt. 

 

De blev selvfølgelig begge overraskede, og den ene også lidt trist, for “Var morfar så ikke vores rigtige morfar?” Vi fik nogle fine snakke om, hvad en “rigtig” far/morfar egentlig er. 

 

Jeg synes ikke, det er noget, der optager dem særligt meget mere, og jeg er glad for, at jeg har fået fortalt dem om det.

Pernille viser med tydelighed, hvordan det at være donorbarn er et livslangt tema, som rækker længere frem end vi lige tænker over. Familiens stamtræ skyder med nye grene og nogle grene bliver savet af.

Læs hele interviewet med Pernille i bogen Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.  Du kan låne bogen på dit lokale bibliotek eller på eReolen.

 

 

 

Undgå at blive handlingslammet

Jeg fortæller dig ikke Pernilles historie for, at du skal blive handlingslammet over den store beslutning, du skal træffe på dit barns vegne. Det kan være svært nok i forvejen.

 

Hjælp mod handlingslammelse

  1. Tag på en imaginær fremtidsrejse, hvor du rejser i forskellige tider. Se sin familiedannelse i forskellige tidsperskeptiver. Hvordan er dit familieliv fx om 5 år? Om 10 år? Om 15 år? Når dit barn selv vil have barn/venter barn? Når du venter dit første barnebarn? Hvad tror du bliver vigtigt til de tider? Hvad er det bedste du kan gøre?
  2. Skriv dine overvejelser og bekymringer ned. Du kan bruge denne øvelse bare for din egen afklaring. Du kan også bruge den for at dokumentere dine valg for dit kommende barn.
  3. Dokumenter dine tanker, følelser, muligheder og valg i jeres helt egen Donorbarnets Bog.

> Hvordan vil du tegne dit barns stamtræ?

 

F… jeg skal bruge donor

F… jeg skal bruge donor

Det er helt normalt, at livets store spørgsmål piller ved din opfattelse af livet og af dig selv. At opdage I ikke kan få det barn, I så brændende ønsker jer, er én af de livserfaringer, der gør ondt.

At vælge ægdonor eller sæddonor sætter endnu flere tanker i gang om etik og eksistens.

Læs om nogle centrale punkter på vejen mod at skulle bruge donor for at blive familie.

Kønsidentiteten bliver rystet

Jeg tror, det er en maskulin natur, at man kan få børn, når man vil. På samme måde som med potens – man kan, når man vil. Det er en del af ens maskulinitet, at man kan levere seksuelt. Som mand skal jeg kunne genkende mig selv naturligt i de temaer. Det kan jeg jo så ikke med at få børn.
Jeg tror, mænd har en tilbøjelighed til at blive stille og skamfulde. Mænd vil jo nødigt kunne anfægtes på deres maskulinitet af den kvinde, de elsker højt. Mænd vil jo gerne være deres elskedes ideal. Så bliver det jo skamfuldt, hvis der er noget af det, hun har brug for, som man ikke kan leve op til. Pludselig følte jeg mig hverken attraktiv eller værdifuld.      Jeppe

Det er helt almindeligt at blive usikker på hvem man egentlig nu er, når man får at vide, at ens kønsceller ikke kan skabe liv.

Det er vores opfattelse af os selv som mand eller kvinde, det handler om.

Store, uhåndterlige følelser dukker op.
• Vrede,
• Jaousi,
• Sorg,
• Uretfædighed
• Ambivalens.
• Forvirring
• Skamfuldhed

Pludselig kunne jeg ikke kende mig selv. Jeg er ellers normalt handlekraftig og en ret stolt mand, men nu følte jeg mig kørt ud på et sidespor. Jeg havde også svært ved at se, hvordan jeg kunne være en vigtig del af processen.     Tom

Det er stadig et stort tabu at have så dårlig sædkvalitet, at man(d) skal have assistance til at gøre sin kvinde gravid. Ligesom dårlig ægkvalitet heller ikke er noget, vi taler om.

Når det er nyt at skulle bruge donor for at blive forælder, er det almindeligt (i en periode) at føle sig som et offer for livets uretfærdighed.

Et klassisk eksempel er kvinden, der har fyldt sit liv med andre dejlige og vigtige ting og dermed udskudt at blive mor. Pludselig har alderen (den biologiske) indhentet hende, og hendes egne ægceller er ubrugelige. Nu er hun nødt til at få ægdonation for at blive gravid. Life happens. I den situation kan det være svært at tage ansvaret på sig uden at bebrejde andre og samfundet som sådan.

Jeg ville stoppe behandlingen, var Majas helt ærlige svar, da jeg spurgte til hendes første reaktion, da hun fik at vide, at hun skulle bruge ægdonor for at blive forælder. Det kunne hun slet ikke se sig selv i…

Få 25 minuttters gratis og uforpligtende samtale om dig og din situation.

 

Hvor lang tid tager det at blive klar?

Der er stor forskel på hvordan og hvor længe, det tager at bliver afklaret om at bruge donor. Lige fra ’et par dage’ til ’først da barnet var født.’

Når jeg har spurgt, hvor lang tid det tog, før afklaringen om at bruge donor kom, er svarene meget forskellige. Det hænger sammen med personligheden og også sammen med, om man tidligere i behandlingsforløbet har fået at vide, at man nok skulle forberede sig på dårlige nyheder om at egne kønsceller ikke kunne bruges.

For nogle tager det nærmest ingen tid at blive rimeligt afklaret.

For andre 3-6 måneder.

Nogle fortæller ærligt, at de ikke nåede en afklaring før de gik i gang med behandlingen med donor, fordi de havde travlt med at komme videre i forløbet.

Nogle oplever, at de alt for hurtigt blev gravide med donor – nærmest uden de selv var helt med.

Andre fortæller igen helt ærligt, at de først blev afklarede og lettede, da de stod med barnet i hænderne.

Læs dig til viden og afklaring

Gennem de sidste ni år har jeg talt med mange, som skulle bruge sæddonation, ægdonation eller dobbeltdonation for at blive forældre, og jeg har skrevet en bog om det.

Selve beslutningsprocessen med at vælge den rigtige donor for dig og meget mere bliver du guidet til i Kirsten List Larsens bog “Far mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”

Læs et uddrag af kapitel 2.

Køb e-bogen med det samme for 97 kr.

Din beslutning om at bruge donor

Det er lidt som med Anonyme Alkoholikere – den her klub af ufrivilligt barnløse, som skal bruge donor for at blive forældre, vil du egentlig ikke være en del af.

Det er et meget følsomt emne pludselig at være blevet kastet ud i, men du gider egentlig ikke alt det der føleri alt for længe.

Når der ikke er egnede kønsceller (æg- eller sædceller), kan du alene eller I som par vælge at bruge en donor for at få barn.

Både alene og som par skal I gennem nogle eksistentielle overvejelser og træffe nogle store valg, og det kan være ganske udfordrende.

Hver enkelt skal komme til enighed med sig selv, og det kan være en proces i sig selv.

Du ved, at en donor er vejen frem for at få barn. Rationelt ved du det, men følelsesmæssigt er det sværere at anerkende/erkende/acceptere, at du har brug for en donor.

Det er så vigtigt, at du har dit hjerte med i beslutningen om at bruge æg- eller sæddonor. Men hvordan får man det, når man slet ikke kan holde tanken ud?

Det vigtigste er, at I når frem til en velovervejet beslutning. Uanset hvad beslutningen bliver.

→ Vil du/I bruge donor eller ikke? Hvorfor?

Få 25 minuttters gratis og uforpligtende samtale om dig og din situation.

Bliver jeg en god mor?

Bliver jeg en god mor?

Gravid efter ægdonation

Hvis du er gravid med donoræg, har du måske haft bekymrende tanker om det, du står midt i og om det, der kommer?

Du er ikke alene om det…

 

​Forskellige grader af bekymringer under graviditeten 

For noget tid siden var der en fin debat i min hemmelige gruppe på Facebook. (Gruppen er for mænd og kvinder, der bruger donoræg eller donorsæd for at få barn).

En bekymret, kommende mor tog bladet fra munden.

Debatten handlede om de svære, og også tabubelagte følelser, en gravid kvinde kan have, når hun tænker på sit kommende barn, der er blevet skabt ved hjælp af donoræg.

Spørgsmålene var blandt andet:

  • Hvad i al verden er det, jeg har gang i?
  • Er det rigtigt det jeg gør, når jeg bliver mor på denne måde?
  • Kan jeg elske mit donorbarn som mit eget, når det kommer til verden?

Hvis du er gravid med donoræg (eller har været det) kan du måske genkende disse bekymrende tanker?

 

Aborten var booket

Jeg havde en gang samtaler med en kvinde, som var gravid med donoræg. Da hun kom hos mig til første samtale, havde hun bestilt tid til en provokeret abort.

  • Hun kunne simpelthen ikke forholde sig til det spirende liv hun bar.
  • Hun syntes det var vildt mystisk. Hun følte ikke, det var hendes barn.
  • Hun syntes nu det var forkert for hende at have brugt donor.

Hendes mand ønskede at beholde barnet.

Kan du forestille dig, hvor smerteligt en situation, det var at være i for hende?

Heldigvis havde hun taget fat i mig.

Efter den anden coachende samtale afbestilte hun tiden til aborten.

Efter en veloverstået fødsel, kunne hun slet ikke forstå, at hun havde haft det så svært i begyndelsen af sin graviditet.

Alt blev godt igen.

 

Min egen kommende mor – usikkerhed

Jeg kender selv til de bekymrende tanker.

Jeg blev overvældet af usikkerhed aftenen før, vi skulle møde vores søn for første gang på hans børnehjem. Jeg blev helt slået omkuld af det kommende forældreansvar. Af bekymringer. Af frygten for, om jeg overhovedet ville blive en god mor. Om jeg virkelig var i stand til at tage ham til mig som min egen (som ordet adoption jo basalt set betyder). Jeg var hunderæd for ikke at kunne blive en god mor.

Første gang jeg så min søn liggende i sin tremmeseng, troede jeg, at det var det forkerte barn.  Han var så fremmed for mig. Gud ske lov voksede tilknytningen og kærligheden lynhurtigt frem og det blev bare bedre dag for dag, indtil jeg var i en symbiotisk lykkeboble med ham, min søn!

Fortvivl ikke, selvom moderkærligheden først skal ’løbe til.’

 

Bekymringer er almindelige og faktisk også gode

En positiv måde at forstå sine bekymringer på, er ved at se dem som et udtryk for din evne til at reflektere over dit indre psykiske liv og til at reflektere over de store følelser, som knytter sig til at blive (og være) forældre.

Du kan omsætte dine bekymringer til en passende adfærd, som støtter dit barn i form af f.eks. følelsesmæssig regulering og spejling.

Dine bekymrende tanker under graviditeten kan også tolkes som et beskyttelsessystem, der gør dig i stand til at give dit barn omsorg.

Dine bekymringer er med til at udvikle dit ’intuitive forældreskab’ og til at skærpe din opmærksomhed. Når du stiller dig dit helt grundlæggende tanker Kan jeg passe godt på mit barn? Vil jeg elske det? Er det faktisk de tanker, der er med til at bane vejen for den gode tilknytning og til at du vil drage omsorg for dit barn i form af beskyttelse, berøring, søvn og mad. Du vil blive opmærksom på dit barns behov.

 

Sådan holder du bekymringerne stangen

Du kan selv gøre en masse konkret for at tage godt i mod dit barn. En måde at fremme den gode tilknytning på, er ved at arbejde dig gennem disse punkter allerede mens du er gravid.

 

1. Hvornår, har du været god til at tage til dig som din egen?

Det kan fx være en dukke eller bamse, du havde som barn. Det kan være et marsvin, en hund eller et andet dyr.

Skriv tre episoder ned.

 

2. Hvornår har du været opmærksom på og god til at sætte dig ind i andres behov?

Det kan være, du har tolket kropsudtryk, sindsstemninger mm. Hvilke signaler og behov spottede du?

Skriv tre episoder ned.

 

3. Hvornår har du haft nærværende kontakter?

Hvad gjorde du for at være nærværende og følelsesmæssigt tilgængelig?

Måske lagde du din mobil langt væk. Måske lyttede du intenst fremfor at tale.

Skriv tre episoder ned.

 

4. Hvordan forestiller du dig dit kommende barn?

Gør dig det konkret. Forestil dig dit barn. Temperament, udseende, køn.

Beskriv eller tegn dine indre forestillinger.

(Det er det psykologer kalder ’ indre repræsentation.’)

 

5. Køb en (ekstra) 3D skanning, så du får et billede af dit barns ansigt

Sæt billedet i en ramme og nærstuder det.

Læs mere om 3D skanning og tilknytning i mit tidligere blogindlæg Få en tryg tilknytning til dit kommende barn. 

 

6. Følg din graviditet ved hjælp af en graviditetskalender

Følg med i, hvor stort fosteret er. Find noget der er lige så langt og vejer lige så meget, og hold det i hånden.

 

7. Brug Donorbarnets Bog, der guider dig gennem fortællingen til dit barn

Du får 165 inspirerende og støttende spørgsmål til at dokumenteret det hele.

E-arbejdsbogen koster 57 kr og kan kun købes på kirstenlistlarsen.dk.

 

 

Del med din kæreste

Del endelig det hele med din kæreste – barnets kommende far.

Giv hinanden støtte, bed om støtte.

Tal også meget gerne om jeres egne tidligste erfaringer/minder om jeres forældre.

 

Du har lige læst et opdateret indlæg, som udkom første gang i 2016.
 

Ps.

Du kan altid få 25 minutters uforpligtende snak med mig. Der er ingen grund til at have det dårligt, når nu hjælpen er nær.

 

Pps.

Hvis du vil med i den hemmelige Facebook-gruppe ’Far, mor og donorbarn’ skal du skrive til mig på Facebook, så jeg kan lukke dig ind i fællesskabet.

Gravid med donor | WEBINAR

For dig, der har fået hjælp af donor og nu venter barn og ikke synes det er helt nemt.

Tryk på billedet og tilmeld dig.

'gravid med donor webinar
Vil du lave en gentest?

Vil du lave en gentest?

I lørdags var det International DNA Day  og derfor får du nogle tanker om den ukendte genetik i donorfamilien (og adoptivfamilien).

Til din refleksion får du også mine mulige overvejelser om at lade sit barn genteste.

Hvis du ligesom mig kender dit biologiske ophav på både din far og din mors side, så tror jeg simpelthen ikke, at vi kan forstå dybden af spørgsmålet om den ukendte genetik. Et spørgsmål som flere donorbørn vender og drejer.

Spørgsmålet,  om hvor vi stammer fra, optager mig faktisk ikke. Det skyldes helt sikkert én ting: Jeg har aldrig været i tvivl om, hvor jeg stammer fra.

Jeg har altid været som snydt ud af næsen på min mor og min mormor lignede jeg endda endnu mere. Når min datter ser billeder af min mor som yngre, tror hun det er mig.

Mit ansigt er som min mors, mens min kropsbygning mere er min fars. Mine firkantede negle husker jeg også fra min far. Men der er også andre ting, som jeg ikke ved, hvor kommer fra, f.eks. mit rødlige hår og min blege teint.

Vi fire søskende ligner ikke hinanden specielt meget af udseende, men vi ligner på forskellige måder og mere eller mindre vores forældre.

At jeg ligner mine forældre har altid været et faktum. Jeg kender min overordnede genetik. Jeg har ikke tillagt det stor værdi, men netop fordi det bare har været sådan for mig altid, så kan jeg i dybden ikke forestille mig, hvordan det ville være uden.

Fordi vi som ufrivilligt barnløse kan få børn, vi ikke er 100% biologisk ophav til, er det værdifuldt for os forældre og for vores (kommende) børn med andet ophav, at vi søger viden og gør os tanker om, hvordan det kan være ikke at kende sit biologiske ophav / sin genetikhistorie.

  • Hvad betyder det for dig at kunne genkende dig selv i din familie?
  • Hvilke tanker fører dine svar dig i retning af, når du ved, at dit (kommende) barn ikke har det på samme måde, fordi det er blevet til ved hjælp af donation eller er adopteret, som mine egne børn er det?

 

 

Gentest – do or don’t

Genetik er en ubekendt faktor som du skal forholde dig til, når du bliver stillet over for at skulle bruge en sæddonor eller ægdonation for at få dit ønskebarn. Du bliver kastet ud i overvejelser om, hvad genetik betyder.

Det samme gælder selvfølgelig dig, der allerede har fået barn ved hjælp af donation.

Ét er, at den ene forælder ikke selv får ført sin slægt videre rent genetisk, noget andet er tankerne om, hvilke gener, donor giver til ens (kommende) barn.

I min bog ‘Far, mor og donorbarn’ har jeg blandt flere interviewet en mand og en kvinde, som begge er børn af hver deres anonyme sæddonor fra begyndelsen af 70-erne. De kender altså ikke halvdelen af deres genetikhistorie.

Begge har egne biologiske børn i dag.

Jeg spurgte dem, om de havde overvejet at få lavet en gentest.

Begge blev meget overraskede over mit spørgsmål. Tanken havde ikke strejfet dem.

 

Det voksne donorbarn Ole om at lade sig genteste

Nej, jeg har ikke lyst til at få taget en gentest, det har jeg sgu ikke. Jeg kan ikke forstå folk tør.

Jeg kan ikke se, hvad en gentest skulle kunne svare på andet end, hvad man er disponeret for. Og det gør mig jo ikke klogere på, hvem min [(donor) biologiske] far er. Så det synes jeg ikke rigtig jeg kan bruge til noget.

 

Det voksne donorbarn Pernille om at lade sig genteste

Næ. Aldrig. Jeg tror bare det bringer en masse bekymringer med sig. Og skulle årsagen til, at jeg fik den lavet være, at jeg har en anonym donor som bio-far? Man kan jo ligeså godt få den lavet, fordi man kender sine biologiske forældre. Der ved man jo heller ikke, hvad man bærer rundt på.

Jeg har ikke behov for det. Men får jeg en eller anden underlig sygdom en dag, vil jeg selvfølgelig være utrolig interesseret i at få at vide, om det er noget jeg er bærer af genetisk og i så fald kunne have givet videre til mine børn. Men jeg synes ikke der er nogen grund til at gøre det, før jeg står i det. For jeg kan jo ikke gøre så meget ved det alligevel.

 

 

Der er sket meget de seneste år

Sådan svarede to voksne donorbørn, da de blev interviewet i 2012. Der er sket meget siden da.

Når man færdes i netværk af donorbørn og donorfamilier lader det til, at det er blevet ganske almindeligt at få lavet en gentest, som kan fortælle noget om ens genetiske ophav.

Jeg har også en fornemmelse af, at forældre lader deres donorbørn teste for at finde svar.

 

Hvis beslutning er det at genteste?

Jeg synes der er stor forskel på, om det er én selv (donorbarnet) eller en anden (forældre), der bestemmer om man skal gentestes.

Som adoptivmor har jeg selv været ude i etiske overvejelser om, hvorvidt jeg skulle søge efter vidne om familie til mine børn. Jeg har slet ikke overvejet at lade dem genteste.

Men der er jo også mange andre muligheder i dag rent kommunikations-teknologisk. Jeg kender f.eks. en voksen adopteret kvinde, der fandt sin biologiske familie på Facebook.

Jeg vendte mine ‘pro et contra’ overvejelser med min mand og med voksne adopterede.

Min konklusion er, at jeg ikke selv vil søge, men lade beslutningen være op til mine børn.

Hvis mine børn ønsker at søge efter viden, vil jeg naturligvis støtte dem fuldt ud.

Mine børn er i dag 18 og 22 år og der er sket meget bioteknologisk i deres leveår. Man har fx fastlagt det menneskelige genom. Jeg forventer udviklingen vil fortsætte med mindst samme hastighed på det her område, og måske kommer jeg til at ændre holdning…

  • Hvad synes du? Hvem skal tage beslutningen om at lade sig teste eller ej?

 

Gentest i gave?

En bekendt af mig, der kender sit biologiske ophav, fik en gentest af sin kæreste i julegave.

  • Hvad ville du sige til sådan en julegave?
    • Ville det være spændende?
    • Ville det være skræmmende?

 

 

 

 

 

Få 25 minutters gratis samtale om dig og din tvivl

Forestil dig, hvordan det vil være at få vendt dine overvejelser med en udenforstående?

Samtalen viser dig, hvordan du kommer derhen, hvor du gerne vil være i dit liv.

Nu.

Det betyder, at du undgår følelsen af at sidde fast og i stedet genvinder kontrollen over dit liv.

Ønsker du forandring nu?

Få den tid, som passer dig bedst. 

Svangerskabsforgiftning efter ægdonation

Svangerskabsforgiftning efter ægdonation

Øget risiko for svangerskabsforgiftning efter ægdonation

Opdatering

Ugeskrift for Læger taler for skærpet opmærksomhed om graviditeter efter ægdonation, fordi en graviditet efter ægdonation indebærer øget risiko for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel.

Se den korte video fra ugeskriftet.

Forskel i anbefaling af behandling

Alle gravide efter ægdonationsbehandling anbefales derfor (af ugeskriftet) behandling med 100 mg acetylsalicylsyre fra 12. svangerskabsuge for at forebygge svangerskabsforgiftning.

Dansk Fertilitetssleskab taler – på den anden side – for behandling med 150 mg acetylsalicylsyre  allerede fra slutningen af 1.trimester til uge 37 for at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning.

Tal med det lægefaglige personale om denne forskel i anbefaling af behandling – så du undgår forvirring og utryghed.

Det oprindelige blogindlæg fra 2014 finder du her, og der er stadig vigtig aktuel viden:

Retningslinjer fra Dansk Fertilitetsselskab

Dansk Fertilitetsselskab har opdateret deres kliniske anbefalinger om ægdonation.

Jeg synes, der er nogle meget væsentlige pointer og præciseringer for både modtager og donor. Emner som enhver burde orienteres om.

Dansk Fertilitetsselskab har senest diskuteret anbefalingerne på årsmødet i marts 2014.

Læs hele ordlyden.

Der er absolut gode takter i de nye guidelines.

Her kan du læse om de modtagende kvinder. Jeg har ikke så meget at tilføje, men blot noget at fremhæve.

Anderledes forholder det sig med de donerende kvinder… som du kan læse om et andet sted på bloggen.

Det er vigtigt at forstå, at Dansk Fertilitetsselskab kun kan udstikke retningslinjer og ikke regler, som det er lovgiver, der skal angive.

Derfor er det måske uretfærdigt, at jeg revser Dansk Fertilitetsselskab. Men enhver, der kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark, bør kunne føle sig tryg og sikker på, at blive behandlet korrekt.

Komplikationer ved graviditet efter ægdonation

Dansk Fertilitetsselskab pointerer, at graviditeter efter ægdonation bør betragtes som højrisikograviditeter ved:

  • Blødning i især første del af graviditeten.
  • Forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning, der forekommer i 23 – 38 % af graviditeter efter ægdonation. Kvinder, der er blevet gravide efter ægdonation, har en to til tre gange øget risiko sammenlignet med tre kontrolgrupper bestående af spontant gravide, gravide efter ivf og gravide efter icsi-behandling.
  • Flerfoldsgraviditeter er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten.
  • Øget risiko for forløsning ved kejsersnit. Selskabet henviser bla. til danske tal, der viser, at der er to-tre gange øget risiko for kejsernit, når man alene ser på graviditeter med eet foster. Den øgede risiko for kejsersnit skyldes bla. den øgede risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Høj alder er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten

Jeg har hørt fra kvinder, der slet ikke var blevet orienteret om den øgede risiko for svangerskabsforgiftning efter ægdonation, derfor er denne præcisering meget væsentlig.

Oplægning af kun eet æg

For at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk anbefaler Dansk Fertilitetsselskab, at det bør være obligatorisk, at der kun oplægges eet æg ved ægdonation, når der er mindst et embryon af høj kvalitet og altid ved oplægning af blastocyster.

Det gælder uanset modtagers alder.

3 gange med oplægning af egne friske æg i det offentlige

Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at par ikke kan tilbydes ægdonation i offentligt regi, hvis parret har gennemgået stimulationsbehandling og fået lagt egne friske æg op 3 gange på en offentlig fertilitetsklinik.

Præciseringen vil formentlig føre til en mere ensrettet praksis end den, vi kender i dag: Hidtil er par nemlig blevet forskelsbehandlet afhængigt af, hvor de har været i fertilitetsbehandling.

Læs om retningslinjerne for ægdonor.

 

PS

Artiklen har været bragt i informationsbrevet ‘Endnu bedre donorfamilie’. Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær på forkant. 

PPS

Bekymrer du dig om at få svangerskabsforgiftning eller andet efter ægdonation?

Så bestil en helt uforpligtende – og gratis –  25 minutters afklarende samtale.

Du kan fx få at vide, hvordan jeg kan hjælpe dig med at tæmme dine bekymrede tanker.

Det koster dig kun en hurtig booking lige her.

25 minutters gratis strategi-samtale

En strategi-samtale viser dig muligheden for at komme tættere på det sted, du gerne vil være i dit liv.

Det betyder, at du undgår følelsen af at sidde fast og i stedet genvinder kontrollen over dit liv.

Ønsker du forandring nu?

Book din bedste tid nu. 

Gravid med donor | WEBINAR

For dig, der har fået hjælp af donor og nu venter barn og ikke synes det er helt nemt.

Tryk på billedet og tilmeld dig.

'gravid med donor webinar