TV 2 søger donorbørn

TV 2 søger donorbørn

TV 2 søger donorbørn og donorer til programmet ’Blodets Bånd’

For seks år siden skrev jeg blogindlægget ’Det kommende nye Sporløs’, hvor jeg forudsagde, at det efter adoptivbørnene ville blive donorbørnenes tur til at finde biologisk ophav og beslægtede for åben skærm.

Vi er nu et skridt nærmere, for TV2 efterlyser deltagere til en ny programserie.
 

 

TV 2 søger donorbørn og donorer til stort dna-projekt

TV2 opretter en ny dansk dna-database, hvor man som donorbarn eller donor kan lade sig registrere, hvis man ønsker at finde genetisk beslægtede.

Formålet med registret er at matche de registrerede, så donorbørn kan finde deres donor eller donorsiblings. TV2 vil dokumentere processen i en række tv-programmer.

 

TV 2 har fået tilladelse fra Datatilsynet til at oprette det kommende dna-kartotek.

 

TV2 oplyser, at dna-kartoteket håndteres fortroligt og i samarbejde med et hollandsk hospital med erfaring med at arbejde med databaser. Databehandleren i Danmark er Rambøll Management Consulting.

Når projektet er slut, bliver dna-databasen slettet igen. Det hollandske universitetshospital står for selv matchningen af DNA-prøverne, og de vil ikke kunne identificere personen bag dna-prøven.

 

For at projektet kan blive en realitet, kræver det naturligvis at tilstrækkeligt mange melder sig til registret, så der er nogle at matche mellem.

 

Man skal mindst være 15 år for at kunne deltage.

 

TV 2 skal følge processen

Hvis du tilmelder dig projektet, accepterer du samtidig at skulle deltage i tv-programserien.

TV2 fortæller, at de med programserien ”Blodets Bånd” vil skabe debat om de væsentlige etiske, menneskelige og lovgivningsmæssige dilemmaer, der kan opstå som følge af anonym donation af æg og sæd.

 

Hvis du vil være med, kræves der et vidtgående samtykke af dig.

Samtykkeerklæringen lyder således:

Jeg bekræfter med, at jeg vil medvirke i projektet og programserien ”Blodets Bånd”, og at TV2 erhverver alle rettigheder til optagelserne af mig, herunder at TV2 kan lade disse indgå i programserien ”Blodets Bånd”. TV2 kan således udsende – helt eller delvist – programserien på alle medier og platforme i et hvilket som helst format, eksisterende såvel som fremtidige, uden tidsmæssige eller geografiske begrænsninger. Dette gælder både kommerciel, og ikke-kommerciel udnyttelse. 
 
Jeg indvilger i at indsende en DNA-prøve (skrab fra mundhulen), såfremt TV2 måtte anmode herom, som vil blive sendt til analyse ved et universitetshospital i Holland.

 

Du kan læse mere og tilmelde dig her.

 

I øvrigt mener jeg

Jeg synes bestemt, at det er et agtværdigt formål at ville skabe debat om mulige konsekvenser af anonym donation – men jeg er også skeptisk, fordi det er en tv kanal, der opretter det dna-register.

TV2 skal have seere og tjene penge. ’Blodets bånd’ bliver garanteret en seermagnet, ligesom Sporløs stadig er det.

Det er min holdning, at det burde være en ikke-kommerciel institution, der kunne hjælpe og vejlede donorbørnene, forældrene (hele donorfamilien) og donorerne.

Brug for en snak?

Er din nysgerrighed blevet vækket? Lyder det spændende, men er du usikker på konsekvenserne? Så book en tid til en gratis samtale, der kan gøre tvivlen mindre og dig tryg ved dit næste skridt.

Book din tid direkte i Kirstens online kalender.

Dobbeltdonation i Danmark er nu lovligt

Dobbeltdonation i Danmark er nu lovligt

I Danmark har ægdonation i 20 år ikke måttet kombineres med sæddonation (såkaldt dobbeltdonation). Ifølge reglerne skulle et barn, der kom til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

Kvinder og par tog derfor til udlandet for at få behandling, hvis dobbeltdonation var nødvendigt.

Sådan er det ikke længere. Siden nytår 2018 har det nemlig været lovligt for enlige og par at få både æg- og sæddonation i Danmark.

 

Dobbeltdonation er nu lovlig

Ordene i loven lyder nu:

 

§ 5.

Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, kan der etableres assisteret reproduktion, hvis enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.

 

Kort sagt betyder det, at dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt indikeret og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

Om to år skal reglerne for behandling med dobbeltdonation evalueres med henblik på, om reglerne virker efter hensigten, og om de i tilstrækkeligt omfang giver enlige kvinder og par mulighed for behandling.

Læs om Folketingets behandling af lovforslaget.

 

 

Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

Baggrunden

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt. Folketingspartiernes sundhedsordførere bad i oktober 2016 Det etiske Råd om en vurdering af de etiske aspekter ved at lovliggøre dobbeltdonation. Med rådets udtalelse gik Folketinget i gang med det lovgivende arbejde.

Tilladelse af dobbeltdonation i Danmark blev en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor er steget betragteligt med det resultat, at ventetiden på ægdonation er reduceret markant. Der er nu æg at modtage i Danmark.

 

Kravet om sundhedsfaglig begrundelse

Der skal være en sundhedsfaglig grund til, at dobbeltdonationen finder sted. Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om mindst een ikke-anonym donor

Det er en betingelse for at få dobbeltdonation i Danmark, at enten sæddonoren eller ægdonoren skal donere åbent eller kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

1.    En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.

2.    En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den ene donor skal være ikke-anonym.

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, når den dukker op. Valget af en ikke-anonym donor er afgørende.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket, og om familien er åbne om det.

 

Ligestilling af de modtagende forældre

Udover de oplagte mere praktiske og økonomiske forhold, er der flere gode ting at sige om lovliggørelsen af dobbeltdonation i Danmark.

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. Tidligere blev de – reelt set – udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

 

Dobbeltdonation er ikke bare enkelt

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far, er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation. Det handler om at tage barnet til sig som sit eget.

 

Ikke alle finder det nemt

Spørgsmålet om dobbeltdonation bliver fremstillet som om, det bare er det gode og nemme valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

 

En klient udbrød en gang:

Det var jo ikke sådan et adoptivfoster, jeg havde drømt om at skulle bære.

 

Dobbeltdonation er typisk ikke bare et nemt valg for kommende forældre. For mange er det en svær beslutning at skulle træffe.

Ligesom det er svært at skulle indstille sig på overhovedet at skulle bruge én donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let – er der ved dobbeltdonation ingen kommende glæde ved at kunne se i det mindste den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

 

En anden klient havde reflekteret meget over det absolut ukendte ved at vælge dobbeltdonation. Hun sagde:

Hvad hvis nu jeg ikke kan forholde mig til barnet, når det kommer ud? Jeg kan jo ikke proppe det tilbage! Jeg er så bange for at blive en dårlig mor!

 

 

Processen

Overordnet kan processen beskrives som denne bumpede rejse:

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen)
  2. Det lykkes ikke lige – udredning af parres fertilitet
  3. Fertilitetsbehandling med egne kønsceller
  4. Det lykkes heller ikke lige – mere udredning
  5. Brug af en donor foreslås
  6. Mange tanker, følelser og samtaler, bla om ikke at komme til at give sine gener videre, om genetisk ubalance i parforholdet mm
  7. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor
  8. Det lykkes så heller ikke lige – endnu mere udredning
  9. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  10. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.

 

For mange er det virkelig en svær beslutning at skulle træffe – for ved dobbeltdonation er der slet ingen fælles genetik med bare den ene forælder.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

 

Mød Nina og Frederik

Nina og Frederik havde længe vist, at de skulle bruge ægdonor for at blive forældre. Det var de efterhånden kommet overens med.

De fik ægdonation, men Nina blev ikke gravid.

Det i sig selv var en stor skuffelse.

 

Frederik fik testet sin sædkvalitet endnu grundigere end i første omgang.

Resultatet betød, at fertilitetsklinikken nu også anbefalede parret at bruge sæddonor.

 

Det var faktisk sværest for Nina.

For hun havde jo sådan drømt om at få et barn med Frederik. Et barn som kunne arve det gode fra Frederik.

Hun havde glædet sig til – i det mindste – at kunne se Frederik i deres kommende barn, nu hun ikke ville kunne se sig selv qua ægdonationen.

Og så skule de også til udlandet for at få behandling med dobbeltdonation, fordi det ikke var tilladt i Danmark dengang.

Frederik var til gengæld der i processen, hvor han syntes, det var ok med dobbeltdonation – det ville jo skabe en større balance mellem dem i forholdet til deres kommende barn.

 

 

Barnets tarv

Nina var også meget optaget af, hvad dobbeltdonation ville betyde for det kommende barn.

Hvad ville det betyde, at der ikke var bare én forælder som barnet kunne være genetisk forbundet med?

Hvad nu, hvis de var nødt til at bruge anonyme donorer? Det ville jo betyde, at det kommende barns muligheder for at få viden om sit ophav ville være nærmest udelukket.

 

Beslutningen

Nina var ikke klar til også at skulle bruge sæddonor (dobbeltdonation).

Nina og Frederiks beslutning blev derfor, at de ville prøve med Frederiks sæd og en ægdonor endnu en gang.

 

Hold det rette fokus

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

Det er godt, at dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

Men vi har stadig brug for, at de kommende forældre kan få eksistentielle samtaler og vejledning om at skulle skabe og blive donorfamilie. Til deres eget og deres kommende barns bedste.

 

 

Kirsten List Larsen er forfatter til bøgerne ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie’ og ‘Donorbarnets Bog. Skab din egen fortælling.’

Temaerne i denne artikel bliver grundigt behandlet i bogen ‘Far, mor og donorbarn.’

Du kan læse mere om dit bedste valg af donor i uddraget af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor.

 

 

Nu kan du snart få dobbeltdonation i Danmark

Nu kan du snart få dobbeltdonation i Danmark

Har du brug for dobbeltdonation (både æg og sæd) for at blive mor?

Så behøver du snart ikke rejse til udlandet for at få behandling.

Læs mere.

 

Dobbeltdonation Danmark

Sundhedsministeren har nu fremsat lovforslaget om tilladelse af dobbeltdonation i Danmark, og Folketinget går i gang med behandlingen senere på måneden.

Forbuddet mod dobbeltdonation har eksisteret i 20 år.

Her får du en gennemgang af hovedpunkterne i lovforslaget.

Hvornår bliver det muligt at få dobbeltdonation i Danmark?

De nye regler forventes at træde i kraft allerede den 1. januar 2018.

Rent teknisk kan fertilitetsklinikken gå i gang med at tilbyde dobbeltdonation ligeså snart politikerne har lovliggjort dobbeltdonation Danmark. Klinikkerne har jo mange års erfaringer med både æg- og sæddonation.

 

Den ændrede lovtekst

§ 5. Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret
sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet, og enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.

 

Kort sagt:

Dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt begrundet og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

 

Hvem kan få dobbeltdonation i Danmark?

Det er selvfølgelig hensigten, at både enlige og par kan få dobbeltdonation, når lovændringerne træder i kraft.

Forudsætningen er stadig, at behandlingen er sundhedsfagligt indiceret.

Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

Dobbeltdonation skal være sundhedsfagligt indikeret

Der er intet nyt i, at behandlingen skal være sundhedsfagligt begrundet.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om en ikke-anonym donor

Det reelt nye i udkastet til lovforslaget er, at dobbeltdonation kun kan gives, hvis (mindst) den ene af donorerne ikke er anonym.

 

Det er altså en betingelse, at enten ægdonoren eller sæddonoren skal donere åbent/kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

 

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

  1. En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.
  2. En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

 

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den én donor skal være ikke-anonym.

 

Intentionerne med lovforslaget

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

 

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

 

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

 

Det er glædeligt, at Danmark endelig kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

 

Jeg ser frem til at høre folketingspolitikernes holdninger, når Folketinget skal drøfte, ændre og vedtage (eller forkaste) lovforslaget.

Blogindlægget er opdateret den 10. oktober 2017.

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Mit bedste valg – samtale, hvor du får mulighed for at finde ind til det donorvalg, der får dine værdier til skinne igennem.

Måske har du allerede valgt, men er i tvivl om det nu var det rigtige.

Få hjertet med.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning. Også om 15 år.

Samtalen varer 45 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

Læs mere om dit bedste valg af donor

Uddrag af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor –  fra bogen Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.

 

 

 

 

 

Drama om en tidligere sæd donor

Drama om en tidligere sæd donor

Danmarks Radios radiodramaet ’Sæd’ 

Hovedpersonen i stykket er den tidligere sæddonor Martin, som vi møder mange år efter han finansierede sit lægestudium ved at donere sæd anonymt. Vi følger Martin og oplever det hele set fra hans vinkel.

Radiospillet er krydret med klip fra tidligere dokumentar- og nyhedsudsendelser, hvilket gør det hele meget realistisk.

Udsendelserne blev sendt første gang i januar 2014, og er heldigvis stadig tilgængelige.

Handling

I dag er Martin 47 år. Han lever sammen med sin kone og hendes datter, som han er som en far for. Han har ikke selv fået nogen biologiske børn.

Konen og datteren ved ikke, at han har været sæddonor og det vil Martin gøre alt for forbliver en hemmelighed.

Martin har i årevis tænkt mere over sine sæddonationer end han har villet erkende. Han har drømt om at få et glimt af sine mange donorbørn.

Min oplevelse

Jeg vil ikke røbe handlingen i radiospillet, men jeg synes det er et tankevækkende stykke dramatik:

  • Tankevækkende, hvordan fortiden bliver ved med at være en del af os på godt og ondt.
  • Tankevækkende, hvordan, det ’skidt’ vi fejer væk, pludselig kan komme tilbage og fylde som en hel sandstorm.
  • Tankevækkende, hvordan en enkel og rationel tilgang til et emne kan blive så meget mere komplekst og følelsesmæssigt.
  • Tankevækkende, hvordan forestillingen om, hvem vi er, kan ændre sig.

Min anbefaling

Jeg vil anbefale dig at høre radiospillet. Hør det som podcast på farten, under rengøringen, eller mens du hviler dig.

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

 

Jeg vil blive glad for en kommentar om, hvad radiospillet gjorde ved dig.   

Danmarks Radios egen omtale af stykket:

’Lægen Martin, der spilles af Peter Mygind, har ladet sig overtale af sin gamle ven; radiojournalisten Frank (Jimmy Jørgensen) til at undersøge, hvad der egentlig blev af den sæd, Martin solgte til en dansk sædbank for snart 20 år siden. Martin er endda gået så langt, at han har kontaktet Barbara (Ellen Hillingsøe); sekretæren der arbejdede i sædbanken dengang og nu. Nu skal de mødes. Sæd er et Radiodrama som undersøger den klaustrofobiske afmagt anonymitet skaber. En historie der for en gang skyld ser nærmere på mandens position i den ny virkelighed hvor sæd er reduceret til en handelsvare. Men også et portræt af en mandegeneration som kom i klemme mellem den klassiske og den moderne manderolle. Skrevet og instrueret af Torben Brandt Teknik: Solveig Berger Producer: Dorthe Riis Lauridsen’

Blogindlægget udkom første gang i februar 2014, men fordi radiodramaet stadig er tilgængeligt, genudgiver jeg lige indlægget.

 

PS

Få hurtigt nyheder, inspiration og fortællinger når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Straks du har tilmeldt dig, får du ebogen ’Kære svigermor. Få bedre relationer.’

Du kan altid og nemt afmelde dig igen.

PPS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

 

Muligheder for at finde donor og ‘donorsøskende’

Muligheder for at finde donor og ‘donorsøskende’

Ina Rosdal Lauridsen har lavet en udførlig trin-for-trin guide i, hvilke muligheder du har for at søge (og måske finde) donor og/eller andre børn af samme donor.

Ina er selv donorbarn.

Jeg bringer guiden, fordi den så tydeligt viser, hvor meget alene den aktuelle bioteknologi og kommunikationsteknologi giver af muligheder for at finde mere information.

Stop først op

Inden du kaster dig ud i at søge vil jeg anbefale, at du stiller dig og din familie nogle helt centrale spørgsmål. F.eks:

  • Hvis behov er det, jeg dækker ved at søge/ikke søge?
  • Er det op til mig eller til mit barn at beslutte sig for at søge/ikke søge? Og hvornår?
  • Hvad vil jeg gøre, hvis jeg får viden, jeg har det svært med?
  • Hvordan forholder jeg mig til en mulig ’extended family’?

Flere inspirerende spørgsmål.

 

 

Find halvsøskende – trin for trin!

Hej! Jeg (Ina Rosdal) har været en del af hele donorbørns-gamet med at lede efter søskende og donor i hele seks år nu. Jeg vil derfor gerne dele nogle tips med dem, som er interesseret i at finde halvsøskende og donor, men som ikke helt ved, hvordan de skal gribe det an. 

Lad mig først slå fast, at det godt kan lade sig gøre at finde halvsøskende og sågar sin donor UDEN et donornummer. Det bliver bare lidt mere besværligt – og så alligevel ikke! 

Først vil jeg beskrive, hvad man kan gøre, hvis man har et donornummer og dernæst hvad man kan gøre, hvis man ikke har.

 

Hvis du har et donornummer

  • Skriv dig på de relevante lister i den lukkede Facebook-gruppe Donorbarn – sæddonor – ægdonor.  Du finder her lister for Cryos, NCB/ESB og for KPLL/Peter Lundström/ukendt sædbank/ukendt donornummer. For at komme på listen skal du skrive til Jasmin, der er administrator for gruppen.
  • Opret en profil på donorsiblingregistry.com (DSR). Det er verdens største donorbarnsregister! Så hvis du vil finde halvsøskende i udlandet, er det her guldsiden. Og eftersom både Cryos og Nordic Cryobank eksporterer i stor stil, er der gode chancer for, at du har søskende rundt om på kloden. Medlemskabet kan betales for et år ad gangen, men det kan hurtigt betale sig at købe et “life long membership”.
  • Tilsvarende er det muligt at oprette sig på seedsibling.orgSiden henvender sig til forældre og børn, der er blevet til med sæd fra en Nordisk klinik. Derudover har alle nordiske donorer mulighed for at registrere sig. Siden byder desuden på et letoverskueligt debat- og samtaleforum, som er noget lettere at finde rundt i end en Facebook-væg. 
  • Opret en profil på donorchildren.com. Det er et nyt og gratis alternativ til www.donorsiblingregistry.com(DSR), men jeg anbefaler dog stadigvis, at man giver sig selv et livslangt medlemskab til DSR i jule- eller fødselsdagsgave, for det ER bare DSR, som er størst og har de bedste chancer for at finde halvsøskende. 
  • Gør så også det, som jeg anbefaler, at dem uden donornummer gør:

Hvis du ikke har et donornummer

  • Bed din mor om at kigge i sine journaler, fra den gang hun blev insemineret. Forhåbentlig kan I finde dit donornummer!
  • Hvis ikke, I finder et donornummer, kan din mor prøve at ringe til stedet, hun blev insemineret. Hvis I er heldige, har de stadig en kopi af journalen. Steder som Hamlet Privathospital sletter dog alle deres dokumenter efter 10 år. 
  • Skriv dig og dit donornummer ind i “Listen for donorbørn . KPLL/Peter Lundström/Ukendt sædbank/Donornummer” under mellemrubrikken “UKENDT SÆDBANK/DONORNUMMER” 
  • Bliv medlem af “Donorbørn uden nummer”. (https://www.facebook.com/groups/102541213219497/) og skriv dig ind i dokumentet for donorbørn uden nummer i gruppen.
  • Opret et album med billeder og børnebillederaf dig selv i “Donorbørn uden nummer”. På den måde kan andre medlemmer sammenligne deres udseende med dit og vurdere, om der måske er et slægtskab. Sådan fandt Jasmin Sommer Alsholm sin søster!
  • Bliv en del af et DNA register: familytreedna.com og  www.23andme.com Når du har købt et medlemskab hos dem, sender de dig en pakke, som guider dig igennem en DNA-test, du skal sende tilbage til dem. Når de modtager din test (typisk en spytprøve), tilføjer de dig til et register. Hvis der i forvejen er et andet medlem i registeret, som matcher din DNA, får du en notifikation om, at de har fundet en “relative” (slægtning) til dig. Der vil også stå, hvor nært beslægtede I er, og altså om I er søskende eller barn/far. Hvis der ikke er nogle slægtninge i registeret lige nu, vil du alligevel få en notifikation, hvis der dukker andre slægtninge op i morgen eller om tre år. www.donorsiblingregistry.com anbefaler www.familytreedna.com, så her er der mange udenlandske donorbørn registreret, men hvis du har råd, så registrer dig for guds skyld begge steder.

Jeg har selvfølgelig fået tilladelse af Ina til at bringe guiden her på bloggen. Guiden udkom først i Facebookgruppen ’Donorbarn – sæddonor – ægdonor’ den 12. november 2014.

Case

How I found and lost my donor.
Teksten er ajourført den 29. august 2017.

Ps

I e-arbejdsbogen ’Donorbarnets Bog’ får du 165 spørgsmål om dette emne (og om meget mere relevant).

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

PPS

Kom med på gratis webinar om genetik i donorfamilien. Book straks din plads her. På webinaret får du bla. viden om betydningen af det ekstra følelsesmæssige beredskab, donorfamilier er udstyret med, når det gælder barnets ukendte genetiske arv.