Ord du skal kende

Ord du skal kende

Når du bevæger dig ind på ‘donationsscenen,’ kommer du til at møde meget fagjargon.

Her får du en oversigt over de mest brugte ord.

 

MODT
Forkortelse af ordet “motilitet” (bevægelighed). MOT20 betyder fx, at der – efter optøning – er 20 milioner bevægelige (svømmende) sædceller pr ml. Jo højere tal, desto bedre (og dyrere) kvalitet.

ICI
Forkortelse af “intra cervical insemination”, dvs sæd til oplægning i vagina eller ved livmodermunden. ICI er frossen råsæd, som skal oprenses i laboratoriet før den lægges ind i varmen, mens ICI R er allerede oprenset (præpareret) sæd, der umiddelbart efter optøning er klar (ready) til oplægning.

IUI
Forkortelse af “intra uterin insemination” Insemination direkte i livmoderen.

IUI D
Forkortelse af “intra uterin donor insemination” altså insemination direkte i livmoderen med donorsæd.

IUI H
Forkortelse af “intra uterin homolog insemination” altså insemination direkte i livmoderen med mandens egen sæd.

Strå
Donorsæden fryses ned i og opbevares i et tyndt plastikrør (kateter), der kaldes et strå.

Hjemmeinsemination
Inseminationen foregår hjemme hos jer selv og ikke på fertilitetsklinik.

Eksklusiv donor
En eksklusiv donor er en donor, som du køber eneretten til at bruge.

Dobbeltdonation
Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation
Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption
Dobbeltdonation kaldes også.prænatal adoption – altså adoption før fødslen.

Manglede du noget?

Var der ord, du ikke fandt på listen? Så skriv til mig, og jeg vil straks opdatere listen.

 

Quiz om ord

En god ven fyldte 50 år, da jeg skrev bogen ‘Far, mor og donorbarn.

Han er en, der leger med sproget, og jeg lavede derfor en quiz til ham med ord, han sikkert ikke kendte.

Gæt med.

 

 

Hvad er

1. Forældredepot?
A. slang for det indelukke unge ønsker at sætte deres forældre ind i
B. Skattebegunstiget børneopsparing i værdipapirer.
C. Stedet, hvor forældre gemmer f.eks. slik væk for børnene, så forældrene selv kan indtage det.
D. opbevaring af sæd i depot mhp. at skabe børn (søskende) med samme donor.

 

2. Sædtørke?
A. landmandens udtryk for langvarig tørke efter sæden er kommet i jorden ved såning
B. slang for anarki, manglende sæder og skikke (konventioner)
C. slang blandt nybagte fædre om (s)tilstanden derhjemme
D. sædbankernes prognose for, hvad der vil ske, hvis donoranonymiteten ophæves

 

3. Abstinenstid?
A. tidsrummet, hvor en stofafhængig på afvænning har abstinenssymptomer.
B. de sidste tre fastedage før Eid
C. perioden hvor en tantra-elsker bør afholde sig fra våde orgasmer
D. tidsrummet mellem en sæddonors leverancer

 

4. Fertilitetsturist?
A. en turist, der illegalt bringer planter og frø ind i landet
B. slang for unge, der tager på charter-druktur
C. Slang for turister i Danmark lige efter pornoens frigivelse
D. en kvinde, der rejser til udlandet for at blive insemineret, få æg- eller dobbeltdonation.

 

5. Masturbatorium?
A. Rum til opbevaring af skibsmaster om vinteren
B. et aflukke for katolske præster (når der ikke er messedrenge indenfor rækkevidde)
C. slang for en teenagedrengs værelse
D. en sæddonors produktionsværksted

 

De korrekte svar

1D

2D

3D

4D

5D

Hvor mange rigtige svar, havde du?

Vil du lave en gentest?

Vil du lave en gentest?

I dag er det International DNA Day  og derfor får du nogle tanker om den ukendte genetik i donorfamilien (og adoptivfamilien) og om mulige overvejelser om at lade sit barn genteste.

Hvis du ligesom mig kender dit biologiske ophav på både din far og din mors side, så tror jeg simpelthen ikke, at vi kan forstå dybden af spørgsmålet om den ukendte genetik. Et spørgsmål som flere donorbørn vender og drejer.

Spørgsmålet,  om hvor vi stammer fra, optager mig faktisk ikke. Det skyldes helt sikkert én ting: Jeg har aldrig været i tvivl om, hvor jeg stammer fra.

Jeg har altid været som snydt ud af næsen på min mor og min mormor lignede jeg endda endnu mere. Når min datter ser billeder af min mor som yngre, tror hun det er mig.

Mit ansigt er som min mors, mens min kropsbygning mere er min fars. Mine firkantede negle husker jeg også fra min far. Men der er også andre ting, som jeg ikke ved, hvor kommer fra, f.eks. mit rødlige hår og min blege teint.

Vi fire søskende ligner ikke hinanden specielt meget af udseende, men vi ligner på forskellige måder og mere eller mindre vores forældre.

At jeg ligner mine forældre har altid været et faktum. Jeg kender min overordnede genetik. Jeg har ikke tillagt det stor værdi, men netop fordi det bare har været sådan for mig altid, så kan jeg i dybden ikke forestille mig, hvordan det ville være uden.

 

Fordi vi som ufrivilligt barnløse kan få børn, vi ikke er 100% biologisk ophav til, er det værdifuldt for os forældre og for vores (kommende) børn med andet ophav, at vi søger viden og gør os tanker om, hvordan det kan være ikke at kende sit biologiske ophav / sin genetikhistorie.

 

 

  • Hvad betyder det for dig at kunne genkende dig selv i din familie?
  • Hvilke tanker fører dine svar dig i retning af, når du ved, at dit (kommende) barn ikke har det på samme måde, fordi det er blevet til ved hjælp af donation eller er adopteret, som mine egne børn er det?

Gentest – do or don’t

Genetik er en ubekendt faktor som du skal forholde dig til, når du bliver stillet over for at skulle bruge en sæddonor eller ægdonation for at få dit ønskebarn. Du bliver kastet ud i overvejelser om, hvad genetik betyder.

Det samme gælder selvfølgelig dig, der allerede har fået barn ved hjælp af donation.

Ét er, at den ene forælder ikke selv får ført sin slægt videre rent genetisk, noget andet er tankerne om, hvilke gener, donor giver til ens (kommende) barn.

I min bog ‘Far, mor og donorbarn’ har jeg blandt flere interviewet en mand og en kvinde, som begge er børn af hver deres anonyme sæddonor fra begyndelsen af 70-erne. De kender altså ikke halvdelen af deres genetikhistorie.

Begge har egne biologiske børn i dag.

Jeg spurgte dem, om de havde overvejet at få lavet en gentest.

Begge blev meget overraskede over mit spørgsmål. Tanken havde ikke strejfet dem.

 

Det voksne donorbarn Ole om at lade sig genteste

“Nej, jeg har ikke lyst til at få taget en gentest, det har jeg sgu ikke. Jeg kan ikke forstå folk tør.

Jeg kan ikke se, hvad en gentest skulle kunne svare på andet end, hvad man er disponeret for. Og det gør mig jo ikke klogere på, hvem min [(donor) biologiske] far er. Så det synes jeg ikke rigtig jeg kan bruge til noget”.

 

Det voksne donorbarn Pernille om at lade sig genteste

“Næ. Aldrig. Jeg tror bare det bringer en masse bekymringer med sig. Og skulle årsagen til, at jeg fik den lavet være, at jeg har en anonym donor som bio-far? Man kan jo ligeså godt få den lavet, fordi man kender sine biologiske forældre. Der ved man jo heller ikke, hvad man bærer rundt på.

Jeg har ikke behov for det. Men får jeg en eller anden underlig sygdom en dag, vil jeg selvfølgelig være utrolig interesseret i at få at vide, om det er noget jeg er bærer af genetisk og i så fald kunne have givet videre til mine børn. Men jeg synes ikke der er nogen grund til at gøre det, før jeg står i det. For jeg kan jo ikke gøre så meget ved det alligevel”.

 

Der er sket meget de seneste år

Sådan svarede to voksne donorbørn, da de blev interviewet i 2012. Der er sket meget siden da.

Når man færdes i netværk af donorbørn og donorfamilier lader det til, at det er blevet ganske almindeligt at få lavet en gentest, som kan fortælle noget om ens genetiske ophav.

Jeg har også en fornemmelse af, at forældre lader deres donorbørn teste for at finde svar.

 

Hvis beslutning er det at genteste?

Jeg synes der er stor forskel på, om det er én selv (donorbarnet) eller en anden (forældre), der bestemmer om man skal gentestes.

Som adoptivmor har jeg selv været ude i etiske overvejelser om, hvorvidt jeg skulle søge efter vidne om familie til mine børn. Jeg har slet ikke overvejet at lade dem genteste.

Men der er jo også mange andre muligheder i dag rent kommunikationsteknologisk. Jeg kender f.eks. en voksen adopteret kvinde, der fandt sin biologiske familie på Facebook.

Jeg har vendt mine ‘pro et contra’ overvejelser med min mand og med voksne adopterede. Min konklusion er, at jeg ikke selv vil søge, men lade beslutningen være op til mine børn. Hvis mine børn ønsker at søge efter viden, vil jeg naturligvis støtte dem fuldt ud.

Mine børn er i dag 15 og 19 år og der er sket meget bioteknologisk i deres leveår. Man har fx fastlagt det menneskelige genom. Jeg forventer udviklingen vil fortsætte med mindst samme hastighed på det her område, og måske kommer jeg til at ændre holdning…

  • Hvad synes du? Hvem skal tage beslutningen om at lade sig teste eller ej?

 

Gentest i gave?

En bekendt af mig, der kender sit biologiske ophav, fik en gentest af sin kæreste i julegave.

  • Hvad ville du sige til sådan en julegave?
    • Ville det være spændende?
    • Ville det være skræmmende?

 

Mere til dig

Få viden, nyheder og inspiration direkte i din mailboks. Du kan fx få invitation til mit gratis webinar om det genetiske spøgelse.

Skriv dig op til nyhedsbrevet, så få du automatisk besked.

 

 

 

 

 

TV 2 søger donorbørn

TV 2 søger donorbørn

TV 2 søger donorbørn og donorer til programmet ’Blodets Bånd’

For seks år siden skrev jeg blogindlægget ’Det kommende nye Sporløs’, hvor jeg forudsagde, at det efter adoptivbørnene ville blive donorbørnenes tur til at finde biologisk ophav og beslægtede for åben skærm.

Vi er nu et skridt nærmere, for TV2 efterlyser deltagere til en ny programserie.
 

 

TV 2 søger donorbørn og donorer til stort dna-projekt

TV2 opretter en ny dansk dna-database, hvor man som donorbarn eller donor kan lade sig registrere, hvis man ønsker at finde genetisk beslægtede.

Formålet med registret er at matche de registrerede, så donorbørn kan finde deres donor eller donorsiblings. TV2 vil dokumentere processen i en række tv-programmer.

 

TV 2 har fået tilladelse fra Datatilsynet til at oprette det kommende dna-kartotek.

 

TV2 oplyser, at dna-kartoteket håndteres fortroligt og i samarbejde med et hollandsk hospital med erfaring med at arbejde med databaser. Databehandleren i Danmark er Rambøll Management Consulting.

Når projektet er slut, bliver dna-databasen slettet igen. Det hollandske universitetshospital står for selv matchningen af DNA-prøverne, og de vil ikke kunne identificere personen bag dna-prøven.

 

For at projektet kan blive en realitet, kræver det naturligvis at tilstrækkeligt mange melder sig til registret, så der er nogle at matche mellem.

 

Man skal mindst være 15 år for at kunne deltage.

 

TV 2 skal følge processen

Hvis du tilmelder dig projektet, accepterer du samtidig at skulle deltage i tv-programserien.

TV2 fortæller, at de med programserien ”Blodets Bånd” vil skabe debat om de væsentlige etiske, menneskelige og lovgivningsmæssige dilemmaer, der kan opstå som følge af anonym donation af æg og sæd.

 

Hvis du vil være med, kræves der et vidtgående samtykke af dig.

Samtykkeerklæringen lyder således:

Jeg bekræfter med, at jeg vil medvirke i projektet og programserien ”Blodets Bånd”, og at TV2 erhverver alle rettigheder til optagelserne af mig, herunder at TV2 kan lade disse indgå i programserien ”Blodets Bånd”. TV2 kan således udsende – helt eller delvist – programserien på alle medier og platforme i et hvilket som helst format, eksisterende såvel som fremtidige, uden tidsmæssige eller geografiske begrænsninger. Dette gælder både kommerciel, og ikke-kommerciel udnyttelse. 
 
Jeg indvilger i at indsende en DNA-prøve (skrab fra mundhulen), såfremt TV2 måtte anmode herom, som vil blive sendt til analyse ved et universitetshospital i Holland.

 

Du kan læse mere og tilmelde dig her.

 

I øvrigt mener jeg

Jeg synes bestemt, at det er et agtværdigt formål at ville skabe debat om mulige konsekvenser af anonym donation – men jeg er også skeptisk, fordi det er en tv kanal, der opretter det dna-register.

TV2 skal have seere og tjene penge. ’Blodets bånd’ bliver garanteret en seermagnet, ligesom Sporløs stadig er det.

Det er min holdning, at det burde være en ikke-kommerciel institution, der kunne hjælpe og vejlede donorbørnene, forældrene (hele donorfamilien) og donorerne.

Brug for en snak?

Er din nysgerrighed blevet vækket? Lyder det spændende, men er du usikker på konsekvenserne? Så book en tid til en gratis samtale, der kan gøre tvivlen mindre og dig tryg ved dit næste skridt.

Book din tid direkte i Kirstens online kalender.

Dobbeltdonation i Danmark er nu lovligt

Dobbeltdonation i Danmark er nu lovligt

I Danmark har ægdonation i 20 år ikke måttet kombineres med sæddonation (såkaldt dobbeltdonation). Ifølge reglerne skulle et barn, der kom til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

Kvinder og par tog derfor til udlandet for at få behandling, hvis dobbeltdonation var nødvendigt.

Sådan er det ikke længere. Siden nytår 2018 har det nemlig været lovligt for enlige og par at få både æg- og sæddonation i Danmark.

 

Dobbeltdonation er nu lovlig

Ordene i loven lyder nu:

 

§ 5.

Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, kan der etableres assisteret reproduktion, hvis enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.

 

Kort sagt betyder det, at dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt indikeret og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

Om to år skal reglerne for behandling med dobbeltdonation evalueres med henblik på, om reglerne virker efter hensigten, og om de i tilstrækkeligt omfang giver enlige kvinder og par mulighed for behandling.

Læs om Folketingets behandling af lovforslaget.

 

 

Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

Baggrunden

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt. Folketingspartiernes sundhedsordførere bad i oktober 2016 Det etiske Råd om en vurdering af de etiske aspekter ved at lovliggøre dobbeltdonation. Med rådets udtalelse gik Folketinget i gang med det lovgivende arbejde.

Tilladelse af dobbeltdonation i Danmark blev en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor er steget betragteligt med det resultat, at ventetiden på ægdonation er reduceret markant. Der er nu æg at modtage i Danmark.

 

Kravet om sundhedsfaglig begrundelse

Der skal være en sundhedsfaglig grund til, at dobbeltdonationen finder sted. Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om mindst een ikke-anonym donor

Det er en betingelse for at få dobbeltdonation i Danmark, at enten sæddonoren eller ægdonoren skal donere åbent eller kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

1.    En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.

2.    En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den ene donor skal være ikke-anonym.

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, når den dukker op. Valget af en ikke-anonym donor er afgørende.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket, og om familien er åbne om det.

 

Ligestilling af de modtagende forældre

Udover de oplagte mere praktiske og økonomiske forhold, er der flere gode ting at sige om lovliggørelsen af dobbeltdonation i Danmark.

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. Tidligere blev de – reelt set – udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

 

Dobbeltdonation er ikke bare enkelt

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far, er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation. Det handler om at tage barnet til sig som sit eget.

 

Ikke alle finder det nemt

Spørgsmålet om dobbeltdonation bliver fremstillet som om, det bare er det gode og nemme valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

 

En klient udbrød en gang:

Det var jo ikke sådan et adoptivfoster, jeg havde drømt om at skulle bære.

 

Dobbeltdonation er typisk ikke bare et nemt valg for kommende forældre. For mange er det en svær beslutning at skulle træffe.

Ligesom det er svært at skulle indstille sig på overhovedet at skulle bruge én donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let – er der ved dobbeltdonation ingen kommende glæde ved at kunne se i det mindste den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

 

En anden klient havde reflekteret meget over det absolut ukendte ved at vælge dobbeltdonation. Hun sagde:

Hvad hvis nu jeg ikke kan forholde mig til barnet, når det kommer ud? Jeg kan jo ikke proppe det tilbage! Jeg er så bange for at blive en dårlig mor!

 

 

Processen

Overordnet kan processen beskrives som denne bumpede rejse:

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen)
  2. Det lykkes ikke lige – udredning af parres fertilitet
  3. Fertilitetsbehandling med egne kønsceller
  4. Det lykkes heller ikke lige – mere udredning
  5. Brug af en donor foreslås
  6. Mange tanker, følelser og samtaler, bla om ikke at komme til at give sine gener videre, om genetisk ubalance i parforholdet mm
  7. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor
  8. Det lykkes så heller ikke lige – endnu mere udredning
  9. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  10. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.

 

For mange er det virkelig en svær beslutning at skulle træffe – for ved dobbeltdonation er der slet ingen fælles genetik med bare den ene forælder.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

 

Mød Nina og Frederik

Nina og Frederik havde længe vist, at de skulle bruge ægdonor for at blive forældre. Det var de efterhånden kommet overens med.

De fik ægdonation, men Nina blev ikke gravid.

Det i sig selv var en stor skuffelse.

 

Frederik fik testet sin sædkvalitet endnu grundigere end i første omgang.

Resultatet betød, at fertilitetsklinikken nu også anbefalede parret at bruge sæddonor.

 

Det var faktisk sværest for Nina.

For hun havde jo sådan drømt om at få et barn med Frederik. Et barn som kunne arve det gode fra Frederik.

Hun havde glædet sig til – i det mindste – at kunne se Frederik i deres kommende barn, nu hun ikke ville kunne se sig selv qua ægdonationen.

Og så skule de også til udlandet for at få behandling med dobbeltdonation, fordi det ikke var tilladt i Danmark dengang.

Frederik var til gengæld der i processen, hvor han syntes, det var ok med dobbeltdonation – det ville jo skabe en større balance mellem dem i forholdet til deres kommende barn.

 

 

Barnets tarv

Nina var også meget optaget af, hvad dobbeltdonation ville betyde for det kommende barn.

Hvad ville det betyde, at der ikke var bare én forælder som barnet kunne være genetisk forbundet med?

Hvad nu, hvis de var nødt til at bruge anonyme donorer? Det ville jo betyde, at det kommende barns muligheder for at få viden om sit ophav ville være nærmest udelukket.

 

Beslutningen

Nina var ikke klar til også at skulle bruge sæddonor (dobbeltdonation).

Nina og Frederiks beslutning blev derfor, at de ville prøve med Frederiks sæd og en ægdonor endnu en gang.

 

Hold det rette fokus

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

Det er godt, at dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

Men vi har stadig brug for, at de kommende forældre kan få eksistentielle samtaler og vejledning om at skulle skabe og blive donorfamilie. Til deres eget og deres kommende barns bedste.

 

 

Kirsten List Larsen er forfatter til bøgerne ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie’ og ‘Donorbarnets Bog. Skab din egen fortælling.’

Temaerne i denne artikel bliver grundigt behandlet i bogen ‘Far, mor og donorbarn.’

Du kan læse mere om dit bedste valg af donor i uddraget af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor.

 

 

Nu kan du snart få dobbeltdonation i Danmark

Nu kan du snart få dobbeltdonation i Danmark

Har du brug for dobbeltdonation (både æg og sæd) for at blive mor?

Så behøver du snart ikke rejse til udlandet for at få behandling.

Læs mere.

 

Dobbeltdonation Danmark

Sundhedsministeren har nu fremsat lovforslaget om tilladelse af dobbeltdonation i Danmark, og Folketinget går i gang med behandlingen senere på måneden.

Forbuddet mod dobbeltdonation har eksisteret i 20 år.

Her får du en gennemgang af hovedpunkterne i lovforslaget.

Hvornår bliver det muligt at få dobbeltdonation i Danmark?

De nye regler forventes at træde i kraft allerede den 1. januar 2018.

Rent teknisk kan fertilitetsklinikken gå i gang med at tilbyde dobbeltdonation ligeså snart politikerne har lovliggjort dobbeltdonation Danmark. Klinikkerne har jo mange års erfaringer med både æg- og sæddonation.

 

Den ændrede lovtekst

§ 5. Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret
sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet, og enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.

 

Kort sagt:

Dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt begrundet og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

 

Hvem kan få dobbeltdonation i Danmark?

Det er selvfølgelig hensigten, at både enlige og par kan få dobbeltdonation, når lovændringerne træder i kraft.

Forudsætningen er stadig, at behandlingen er sundhedsfagligt indiceret.

Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

Dobbeltdonation skal være sundhedsfagligt indikeret

Der er intet nyt i, at behandlingen skal være sundhedsfagligt begrundet.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om en ikke-anonym donor

Det reelt nye i udkastet til lovforslaget er, at dobbeltdonation kun kan gives, hvis (mindst) den ene af donorerne ikke er anonym.

 

Det er altså en betingelse, at enten ægdonoren eller sæddonoren skal donere åbent/kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

 

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

  1. En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.
  2. En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

 

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den én donor skal være ikke-anonym.

 

Intentionerne med lovforslaget

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

 

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

 

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

 

Det er glædeligt, at Danmark endelig kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

 

Jeg ser frem til at høre folketingspolitikernes holdninger, når Folketinget skal drøfte, ændre og vedtage (eller forkaste) lovforslaget.

Blogindlægget er opdateret den 10. oktober 2017.

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Mit bedste valg – samtale, hvor du får mulighed for at finde ind til det donorvalg, der får dine værdier til skinne igennem.

Måske har du allerede valgt, men er i tvivl om det nu var det rigtige.

Få hjertet med.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning. Også om 15 år.

Samtalen varer 45 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

Læs mere om dit bedste valg af donor

Uddrag af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor –  fra bogen Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.

 

 

 

 

 

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest