Donorbørn – Når de unge/voksne intet ved

Donorbørn – Når de unge/voksne intet ved

Donorbørn (unge) – sådan får I det fortalt

Inspireret af en ny kunde, som NU ville fortælle sandheden til sine unge voksne donorbørn, genudgiver jeg det her blogindlæg, der indeholder guldkorn for dig, der endnu ikke har taget skridtet. 

 

At fortælle det unævnelige til unge (voksne)

Jeg har kontakt med forældre, der som årene går ikke får fortalt deres børn, at de er blevet til ved hjælp af donation.

Pludseligt er børnene blevet så store, at de er ved at flytte hjemmefra.  Eller også er de allerede flyttet hjemmefra.

(Måske irriterer det dig, at jeg bruger ordet ‘donorbørn’ – læs alligevel  videre).

 

Dorthe

Forleden skrev Dorthe til mig:

Hendes børn var blevet unge mennesker og de vidste endnu ikke, at de var donorbørn.

Af forskellige grunde havde forældrene ikke fået det fortalt. Men nu skulle det være – inden den ældste ville flytte hjemmefra.

Dorthe syntes det var svært. Hun og hendes mand var bange for reaktionerne hos børnene hver især. Hvordan ville de reagere på at få at vide, de var donorbørn?

 

Lisbeth

Jeg møder også skilte forældre, hvor typisk moren har lovet faren ikke at røbe noget:

Sådan var det for Lisbeth, som fortalte mig om de kvaler hun havde, fordi hun på den ene side syntes hendes unge – næsten voksne donorbørn – havde krav på at vide, hvordan de var blevet til, men på den anden side var hun bange for at ødelægge forholdet mellem faren (der nu var hendes eksmand) og børnene, hvis hun fortalte det.

Lisbeth vidste, hun burde handle på det, men hun var med egne ord typen, der grundede over tingene inden hun handlede, så hun bar videre på burde’s byrde.

Det er smertefuldt at bære rundt på så dyrebar en hemmelighed. Og det bliver kun endnu mere smertefuldt at bære videre på byrden.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du læse en masse om, at det kun bliver sværere at få talt om det som tiden går. Og at reaktionerne typisk er meget mere voldsomme, fordi fundamentet under de unge/voksne donorbørn bliver rystet, end det ville have være blevet, hvis barnet havde fået det integreret som et livsvilkår fra begyndelsen af.

 

Ideer til forberedelse og refleksion

Jeg vil dele mit svar til Dorthe, så andre kan få gavn af det.

Omdrejningspunkterne tager udgangspunkt i børnene og i forældrene som par.

Værs’go’:

  1. Forbered jer på, at jeres børn vil kunne opleve et tillidsbrud, når fundamentet for jeres familieliv pludselig ændrer sig på denne måde.
  2. Forbered, hvordan I bedst vil kunne genskabe tryghed og tillid. Jeg synes, I skal være åbne om den tvivl, usikkerhed, sårbarhed og bekymring, I må have haft gennem årene.
  3. Forbered jer på, at jeres børn bliver vrede. Vrede over, at I ikke har fortalt det før. Hvad er jeres svar på det?
  4. Forbered jer på, at jeres børn kan blive skuffede over, at I har forholdt dem så eksistentiel viden. Hvad er jeres forklaring på det spørgsmål?
  5. Forbered jer på de spørgsmål jeres børn vil kunne have om deres donor. Hvordan vil I omtale donor?  Hvad vil I stille op med de spørgsmål, som I ikke har svar på. Spørgsmål om genetik fx.
  6. Forbered jer på, at du og din mand måske vil blive spillet ud mod hinanden. Formentlig har din mand og du ikke været helt enige om, hvorvidt/hvordan/hvornår, I ville sige det. Hvordan vil I som par håndtere det?
  7. Forbered jer på, hvad alle disse spørgsmål vil kunne sætte i gang hos jer forældre. Hvordan vil I f.eks. have det, hvis jeres donorbørn vil søge efter deres donor? Eller søge efter deres ’halvsøskende’? Hvordan vil I kunne respektere og støtte dem, selvom deres valg måske vil være nogle andre, end I havde ønsket jer?

 

Forskningen viser, at i de fleste mand-kvinde par, der har brugt sæddonor, er det manden, der ikke ønsker at børnene får noget at vide. Måske er det ikke sådan hos jer.

  • Hvordan havde din mand det med, at I måtte bruge sæddonor for at få børn? Hvordan har han det i dag med det? (vend den om hvis ægdonor)
  • Hvordan kan I hver i sær forberede jer på, at der vil kunne dukke gammelt stof op? Måske vil I begge opleve snerten af en tilbagevendende sorg.

Det kan sikkert glæde jer, at forskningen viser, at de forældre, der først sent får fortalt deres barn, at det er donorbarn, ikke syntes det var så svært, som de havde forventet. Bagefter følte forældrene lettelse og ærgrede sig over, at de fik det gjort så sent, fordi fortielsen havde gjort deres indbyrdes kommunikation svær gennem årene.

Du har min fulde opbakning

Jeg anerkender altid, at forældrene nu vælger det eneste rigtige; at få det fortalt til deres børn. De er modige.

1 Jeg anbefaler også altid at læse min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.” Bogen kan købes som ebog på mit website (99 kr) og den er til udlån på både det lokale bibliotek og på eReolen. Den trykte bog kan også købes i en fysisk boghandel, på nettet eller gennem mig.

2 Jeg fortæller også, at forældrene kan forberede nogle af deres svar ved at arbejde med min e-arbejdsbog “Donorbarnets Bog,” hvor man kan dokumentere viden, beslutninger mm i fertilitetsbehandlingsforløbet med brug af donor. “Donorbarnets Bog” kan kun købes i min webshop og koster 59 kr.

3 Jeg tilbyder også forældrene at få samtaler med mig, enten som par eller enkeltvis, for at komme rundt i krogene og få nye vinkler, så de ved, at de har forberedt sig så godt som muligt på samtalen med deres børn. Andre har meget stor glæde af at kunne få talt ud med et neutralt og ikke-dømmende menneske. Samtalerne kan foregå via Skype om ønsket.

 

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du også læse mit nænsomme, men klare indspark til forældre, der viser et større hensyn til deres infertile partner end til deres barn, der har ret til at kende sin tilblivelseshistorie.

mit bedste bud er:

Få det gjort NU for i morgen bliver i morgen lige så god en dag at gøre det på…

 

PS

Kom straks i gang med at dokumentere og opbygge et solidt fundament. I ’Donorbarnets Bog’ får du 165 inspirerende spørgsmål.

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

 

Svangerskabsforgiftning efter ægdonation

Svangerskabsforgiftning efter ægdonation

Øget risiko for svangerskabsforgiftning efter ægdonation

Opdatering

Ugeskrift for Læger taler for skærpet opmærksomhed om graviditeter efter ægdonation, fordi en graviditet efter ægdonation indebærer øget risiko for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel.

Se den korte video fra ugeskriftet.

Forskel i anbefaling af behandling

Alle gravide efter ægdonationsbehandling anbefales derfor (af ugeskriftet) behandling med 100 mg acetylsalicylsyre fra 12. svangerskabsuge for at forebygge svangerskabsforgiftning.

Dansk Fertilitetssleskab taler – på den anden side – for behandling med 150 mg acetylsalicylsyre  allerede fra slutningen af 1.trimester til uge 37 for at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning.

Tal med det lægefaglige personale om denne forskel i anbefaling af behandling – så du undgår forvirring og utryghed.

Det oprindelige blogindlæg fra 2014 finder du her, og der er stadig vigtig aktuel viden:

Retningslinjer fra Dansk Fertilitetsselskab

Dansk Fertilitetsselskab har opdateret deres kliniske anbefalinger om ægdonation.

Jeg synes, der er nogle meget væsentlige pointer og præciseringer for både modtager og donor. Emner som enhver burde orienteres om.

Dansk Fertilitetsselskab har senest diskuteret anbefalingerne på årsmødet i marts 2014.

Læs hele ordlyden.

Der er absolut gode takter i de nye guidelines.

Her kan du læse om de modtagende kvinder. Jeg har ikke så meget at tilføje, men blot noget at fremhæve.

Anderledes forholder det sig med de donerende kvinder… som du kan læse om et andet sted på bloggen.

Det er vigtigt at forstå, at Dansk Fertilitetsselskab kun kan udstikke retningslinjer og ikke regler, som det er lovgiver, der skal angive.

Derfor er det måske uretfærdigt, at jeg revser Dansk Fertilitetsselskab. Men enhver, der kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark, bør kunne føle sig tryg og sikker på, at blive behandlet korrekt.

Komplikationer ved graviditet efter ægdonation

Dansk Fertilitetsselskab pointerer, at graviditeter efter ægdonation bør betragtes som højrisikograviditeter ved:

  • Blødning i især første del af graviditeten.
  • Forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning, der forekommer i 23 – 38 % af graviditeter efter ægdonation. Kvinder, der er blevet gravide efter ægdonation, har en to til tre gange øget risiko sammenlignet med tre kontrolgrupper bestående af spontant gravide, gravide efter ivf og gravide efter icsi-behandling.
  • Flerfoldsgraviditeter er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten.
  • Øget risiko for forløsning ved kejsersnit. Selskabet henviser bla. til danske tal, der viser, at der er to-tre gange øget risiko for kejsernit, når man alene ser på graviditeter med eet foster. Den øgede risiko for kejsersnit skyldes bla. den øgede risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Høj alder er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten

Jeg har hørt fra kvinder, der slet ikke var blevet orienteret om den øgede risiko for svangerskabsforgiftning efter ægdonation, derfor er denne præcisering meget væsentlig.

Oplægning af kun eet æg

For at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk anbefaler Dansk Fertilitetsselskab, at det bør være obligatorisk, at der kun oplægges eet æg ved ægdonation, når der er mindst et embryon af høj kvalitet og altid ved oplægning af blastocyster.

Det gælder uanset modtagers alder.

3 gange med oplægning af egne friske æg i det offentlige

Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at par ikke kan tilbydes ægdonation i offentligt regi, hvis parret har gennemgået stimulationsbehandling og fået lagt egne friske æg op 3 gange på en offentlig fertilitetsklinik.

Præciseringen vil formentlig føre til en mere ensrettet praksis end den, vi kender i dag: Hidtil er par nemlig blevet forskelsbehandlet afhængigt af, hvor de har været i fertilitetsbehandling.

Læs om retningslinjerne for ægdonor.

 

PS

Artiklen har været bragt i informationsbrevet ‘Endnu bedre donorfamilie’. Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær på forkant. 

PPS

Bekymrer du dig om at få svangerskabsforgiftning eller andet efter ægdonation?

Så bestil en helt uforpligtende – og gratis –  25 minutters afklarende samtale.

Du kan fx få at vide, hvordan jeg kan hjælpe dig med at tæmme dine bekymrede tanker.

Det koster dig kun en hurtig booking lige her.

25 minutters gratis strategi-samtale

En strategi-samtale viser dig muligheden for at komme tættere på det sted, du gerne vil være i dit liv.

Det betyder, at du undgår følelsen af at sidde fast og i stedet genvinder kontrollen over dit liv.

Ønsker du forandring nu?

Book din bedste tid nu. 

En hemmelig Facebook gruppe til dig, der lever i en Far, mor og donorbarn-familie

En hemmelig Facebook gruppe til dig, der lever i en Far, mor og donorbarn-familie

Vidste du der findes en hemmelig Facebook gruppe til Far, mor og donorbarn?

Jeg administrerer en hemmelig Facebook  gruppe for manden og kvinden, der sammen skaber familie ved hjælp af sæd- eller/og ægdonation.

Gruppen hedder Far, mor og donorbarn.

Der pt 150 personer med.

 

Gruppen er til dialog og udveksling af erfaringer om livet som donorfamilie.

 

 

Medlemmerne spænder fra at have skulle i gang med at bruge donor, være gravide med første barn via donation og til at have (flere) (større) børn skabt via donation.

Alle i gruppen har det til fælles, at de lever eller har levet i et mand-kvinde-parforhold, da beslutningen om at bruge donor blev taget, og at brug af donor skyldes ufrivillig barnløshed. Gruppen er altså ikke for selvvalgte singlemødre eller to-mødre-familier.

 
 

Gruppen er hemmelig. Det betyder, at kun medlemmer kan se navnet på gruppen, hvem der i den og gruppens opslag. Kun gruppens medlemmer kan finde gruppen ved søgning. Alt om og i gruppen er altså hemmeligt for alle andre end gruppens medlemmer.

 

 

Netikette

  • Alt der deles i gruppen, bliver behandlet fortroligt og nænsomt.

  • Senest to dage efter du er blevet medlem, skal du have præsenteret dig i gruppen. Det sker i dokumentet ‘præsentation’ under ‘filer’.

  • Respektfuld nysgerrighed er tilladt.

 

Du er meget velkommen, hvis du hører til målgruppen.

 

Sådan kommer du med i fællesskabet

For at komme med skal du sende mig

  1. en venneanmodning eller en privat besked på Facebook. Husk lige at nævne, du vil med i gruppen.
  2. en mail på kontakt@kirstenlistlarsen.dk.

 

Så vil jeg lukke dig ind. 

 

PS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

 

PPS

Indlægget har tidligere været udgivet. 

 

 

Lukker Cryos International?

Lukker Cryos International?

BT bringer en nyhed, der kan skræmme mange ufrivilligt barnløse kvinder og par.

Find hoved og hale i den nyhed, og få straks ro på igen ved, når du bruger nogle af de sidstnævnte nemme tips.

 

Update den 27. marts 2020

Cryos International var hurtige til at sende link til den omtalte pressemeddelelse. Tak for det!

  

BT skriver at Cryos International lukker (midlertidigt)

BT har – selvfølgelig – slået det stort op som breaking news i gult banner.

Umiddelbart synes jeg, det er en ’ikke-nyhed.’

Cryos Internationals website ligner fuldstændigt sig selv. Måske kommer pressemeddelsen på senere?

Jeg tænker, det giver god mening, nu så meget andet – herunder fertilitetsbehandling – er lukket ned pga. corona-krisen.

Cryos International lukker for modtagelse af sæddonationer på ubestemt tid. Jeg vil vædde på, det er midlertidigt.

Der er vel heller ingen grund til at sæddonorerne møder op på sædbanken og udsætter sig selv for smitte?

Cryos International har vel også et betragteligt lager…

Lad mig sige det rent ud – jeg tror Cryos klarer sig.

 

→ Hvad tænker du?

 

Der skulle være en pressemeddelelse fra Cryos International, som jeg ikke kan finde i skrivende stund.

Tjek selv på linket: Pressemeddelser fra Cryos International

 

Problemet ligger et andet sted

Det store problem er ikke, at Cryos International holder pause fra at modtage sæddonationer.

Problemet ligger reelt set hos de kvinder og par, der er i fertilitetsbehanling, som er sat på stand by.

De aner ikke,hvor længe pausen bliver.

Dertil kommer de kvinder, der allerede er presset af deres biologiske ur og som måske snart falder for aldersgrænsen for behandling i Danmark.

De aner heller ikke, hvor længe pausen bliver.

De kan med rette frygte, at de falder for aldersgrænsen inden coronakrisen er ovre.

 

I denne mærkelige tid, er der mange ubesvarede spørgsmål, som vi må lære at leve med.

Derfor får du nu råd om, hvordan du kan berolige dig selv i en ængstelig tid.

 

Sådan mindsker du psykisk stress med stresshæmmere

Vil du have nemme ideer til, hvordan du straks mindsker psykisk stress med stresshæmnmere?

læs onsdagens blogindlæg og udvælg 3 af redskaberne.

Sådan mindsker du psykisk stress med stresshæmmere

 

Par og enliges drøm om et barn er nu udskudt på ubestemt tid

 

Verdens største sædbank – danske Cryos International – lukker nu ned for modtagelse af sæddonationer på ubestemt tid. Også fertilitetsbehandlinger bliver lukket ned i stort set alle lande på grund af corona-krisen.

 

Par og enlige, der ønsker børn, kan dermed ikke længere opnå hjælp til fertilitetsbehandling.

 

Det oplyser Cryos International i en pressemeddelelse.

 

Lukningen af fertilitetsbehandlinger sætter dermed tusindvis af par og enlige, der drømmer om et barn, i en ulykkelig situation, lyder det. Blandt andet vil nogle kvinder i perioden blive omfattet af aldersgrænsen for fertilitetsbehandling og dermed permanent miste muligheden for at blive forældre.

 

– Der er tale om store menneskelige konsekvenser, og derfor er det vigtigt, at der kommer et politisk fokus på problemstillingen og bliver sat ind for at åbne op for fertilitetsbehandling snarest muligt igen. Men det skal naturligvis være fuldt ud forsvarligt, hvorfor der også er behov for testning af mulige effekter af en covid-19-infektion, siger adm. direktør Peter Reeslev i pressemeddelelsen.

 

Cryos’ distribution af sæd fortsætter dog til de kvinder, som er midt i behandling på deres lokale fertilitetsklinik.

Kilde: bt.dk i dag den 26 marts 2020. 

 

At blive og være solomor

At blive og være solomor

Flere og flere  bliver solomor

Flere og flere enlige kvinder vælger at få et barn helt alene og blive det vi kalder solomor.

Særligt i København og omegn er det ikke ualmindeligt at møde børn af en selvvalgt mor og en sæddonor.

Indimellem har jeg også kvinder, der vælger at blive mor alene – såkaldt solomor – som kunder.

Det er typisk først, når barnet er kommet til, at de kontakter mig.

Ofte fordi de bliver overrasket over nogle af deres egne reaktioner.

Det kan fx være, at det der svært at fortælle barnet, hvorfor det ikke har en far.

Det kan vække en tristhed hos den enkelte kvinde, der jo selv oprindeligt havde en drøm om at skabe en kernefamilie bestående af far, mor og barn. Men manden dukkede bare ikke op, før det biologiske ur femskyndede en beslutning om at blive mor uden en far. Altså solomor.

TV2 Lorry om at blive solomor

TV2 Lorry har netop sendt serien Så gør jeg det selv om at blive solomor.

Du finder de fem korte afsnit (seks minutter hver) via disse links:

# 1 Hvorfor blive solomor?

Hvorfor vælger kvinder at få børn alene? Mette er i fuld gang med at jagte sin drøm om at blive mor, og hun skal nu i fertilitetsbehandling for sjette gang. Måske bliver sjette gang lykkens gang for Mette.

#2 Hvad kræver det at blive solomor?

Hvad kræver det at blive solomor? Camilla er på barsel med sin lille datter Saga, og med en baby på 4 ½ måneder er fraværet af en far til at mærke. Derfor har Camilla skiftet sine gamle interesser ud med nogle nye.

#3 Hvordan er livet som solomor?

Hvordan er det at være selvvalgt solomor? For 12 år siden fik Lone sin datter Karla. Siden da har de opbygget en hverdag, hvor ærlighed, humor og håndbold spiller en stor rolle.

#4 Hvilke fordomme er der om solomødre?

Hvilke fordomme er der om solomødre? For mange kvinder er de mange fordomme en skræmmende tanke. Faktisk så skræmmende at nogle slet ikke tør at kaste sig ud i at blive solomor. Men lagt fra alle tænker dårligt om solomødrenes valg.

#5 Har det konsekvenser med kun én forælder?

Hvad betyder fraværet af en far for barnet? Der er mange bekymringer om donorbørnenes ve og vel, men måske er bekymringerne slet ikke så nødvendige.

 

Kilde: Du har lige læst TV2 Lorrys egen omtale af de enkelte afsnit ovenfor.

 

Mandefald og solomødre – en anden tangerende vinkel til emnet

 

Længes du efter forandring?

Så prøv en 25 minutters uforpligtende og gratis strategi-samtale og se, hvordan min sparring kan hjælpe dig hurtigt videre.

Find den tid, der passer dig bedst.

 

 

Læs med dit barn | Litteraturliste på dansk

Samlet overblik over danske børnebøger

Få en god fælles oplevelse ved at læse sammen.

Det bliver nemmere at tage snakken om at få hjælp fra donor. 

Skriv dig op nu, og få straks en ajourført litteraturliste over danske børnebøger.

tale om donor

Husk at bekræfte din tilmelding