Mulige konsekvenser ved kendt ægdonation?

Mulige konsekvenser ved kendt ægdonation?

Tankemylder om ægdonation

Både modtagere og donorer kan have mange tanker om, hvor stort kendskab, de egentlig ønsker at få til hinanden, og hvad det betyder for deres fremtidige liv.

Tankerne kan også handle om, om man skal vælge åben eller kendt donor.

 

Donor trianglen

En måde at blive afklaret på, kan være at se på donor-trianglen, anskue det fra de forskellige ståsteder, og så spørge sig selv: Hvis behov er det?

Donorfamilie trianglen

Tidshorisonten

En anden måde, er at sætte det hele ind i et tidsperspektiv, og igen se det hele fra alle tre perspektiver: F.eks.:

Bog: "Far, mor og donorbarn"

→ Hvad kan donorbarnets behov være?

 Hvad siger forskningen?

Hvor tæt skal relationen mellem donor og modtager være?

Hvis spørgsmålet du tumler med er Hvor tæt skal relationen mellem donor og modtager være? kan du stille underspørgsmålene:

  • Hvad er donorbarnets behov for tæthed i relationen Som spæd? Om 5 år? Om 15 år? Når donorbarnet er blevet voksent og selv venter barn?
  • Hvad er forældrenes behov for tæthed i relationen nu? Om 5 år? Om 15 år? Når donorbarnet er blevet voksent?
  • Hvad er donors behov for tæthed i relationen nu? Om 5 år? Om 15 år? Når donorbarnet og donors egne børn er blevet voksne?
  • Hvis behov synes du, skal vægtes højest?

 

Hvis forudsætningerne ændrer sig

Det er også relevant at forholde sig til hvordan fremtiden kan forme sig. For hvad nu, hvis de forudsætninger, der lå til grund for den hensigtserklæring donor og modtager indgik, brister?

Hvad nu hvis forudsætningerne ændrer sig i fremtiden?

Hvad nu hvis:

  • Donorbarnet ønsker mere kontakt end donor/modtager?
  • Donorbarnet ønsker mindre kontakt end donor/modtager?
  • Donorbarnet får en ulykkelig barndom?
  • Donorbarnet får adfærdsproblemer, opmærksomhedsforstyrrelse, genetiske sygdomme?
  • Modtager ikke overholder sine løfter?
  • Modtagerne viser sig ikke at kunne være gode forældre?
  • Donor ikke overholder sine løfter?
  • Donor viser sig at have alvorlige genetiske sygdomme?

Hvad vil det betyde for dit aktuelle valg, hvis forudsætningerne ændrer sig i årene frem?

Blogindlægget er revideret og opdateret.

PS

  • Bekymrer du dig over hele den proces, du nu skal igennem med at bruge donor i fertilitetsehandlingen?
  • Har du usikre tanker om fremtiden?

Så er det måske en ide, at lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning. Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt  af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

Åben eller kendt ægdonation

Åben eller kendt ægdonation

Forskel på åben og kendt ægdonation

I debatterne på forskellige internetfora kan jeg ser, at der er en del forvirring om, hvad åben og kendt ægdonation er, og at der bliver talt om de to former for donation, som om der ingen forskel er. Men det er der.

Åben donor

Kendt donor

Hverken donor eller modtager kender identiteten på den anden Donor og modtager kender hinanden
Kønscellen doneres til vævscentret Kønscellen doneres direkte til modtager
Donor indgår en aftale med vævscentret og denne aftale afgør, hvilke oplysninger modtageren og/eller donorbarnet har adgang til. Aftalen vil typisk fremstå som en underskrevet kontrakt. Aftalen mellem donor og modtager afgør, hvor stort kendskabet skal være. Aftalen er mere eller mindre formel og ikke juridisk bindende. Der er snarere tale om hensigtserklæringer mellem modtager og donor.
Praksis er, at det kun er donorbarnet, der kan søge oplysninger om donor, hvis donor har samtykket i, at barnet kan få udleveret oplysninger om hans/hendes identitet, når barnet er blevet myndigt.Donorbarnet skal kontakte vævscentret for at få oplysninger om og eventuelt få kontakt med sin donor. Der er (endnu) ingen praksis på området.Hvilke oplysninger modtageren og/eller donorbarnet har adgang til, samt om der skal være kontakt (og i så fald hvordan) mellem donorfamilien og donor under donorbarnets opvækst, afhænger af de løfter donor og modtager har givet hinanden.
Ved at vælge åben donor gør forældrene det muligt for det (kommende) donorbarn at få svar på spørgsmål i fremtiden, hvis barnet ønsker det. Ved at vælge kendt donor er det ikke altid op til det (kommende) donorbarn selv at vælge, om hun eller han vil vide noget om sin donor og om der skal være kontakt. Det kan være aftalt mellem modtager og donor.

 

Aftalerne, som hensigtserklæringen om kendt donation indeholder, kan være:

  • donor får at vide, om modtager bliver gravid og hvad graviditeten resulterer i
  • donor får mulighed for at følge donorbarnets opvækst fra sidelinjen
  • modtager får mulighed for at få oplysninger om donor under donorbarnets opvækst
  • donor og modtager har en kontinuerlig og regelmæssig kontakt enten på skrift eller i virkeligheden

 

Valg af donor

Har du overhovedet et valg?

Antallet af kvinder, der mangler egne ægceller overgår antallet af kvinder, der gennem ægdonation giver en ægcelle videre. Efterspørgslen efter ægceller er større end udbuddet.

Er det et marked, der dybest set reguleres af udbud og efterspørgsel? Er kvinder, der efterspørger en mangelvare, villige til at indgå aftaler, som de egentlig ikke har det helt godt med for at komme nærmere længselsbarnet? Kommer kvinden foran i køen ved at gøre det?

  • Jeg har mødt en ægdonor, der var bekymret for om modtager bare talte hende efter munden, for at få adgang til ægcellerne.
  • Jeg har mødt en modtager, der var meget optaget af spørgsmålet om, hvor langt hun skulle gå i ønsket om åben eller kendt ægdonation.
  • Jeg har mødt en anden modtager, der syntes hun måtte lyve sig til et æg.
  • Og så er der de mange, der slet ikke synes, de har et valg. De er bare taknemmelige, hvis der overhovedet bliver en ægcelle til dem – så hurtigt som muligt – uanset for for donation. Som en kvinde sagde: ”Der er vist ikke noget med, hvad vi helst vil. Man må tage det, man kan få.”

Selvom markedsmekanismerne virker, er der et valg at træffe både som donor og som modtager.

 

Læs om, hvad konsekvenserne kan være ved at bruge kendt ægdonation.

 

Hvilken slags donor?

Blogindlægget har tidligere været udgivet,og er nu revideret og opdateret.

PS

  • Bekymrer du dig over hele den proces, du nu skal igennem med at bruge donor i fertilitetsehandlingen?
  • Har du usikre tanker om fremtiden?

Så er det måske en ide, at lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning. Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt  af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.
Når det unge (voksne) donorbarn intet ved

Når det unge (voksne) donorbarn intet ved

Jeg har jævnligt kontakt med forældre, der gennem mange år ikke har fået fortalt deres børn, at de er blevet til ved hjælp af donation. Pludseligt er børnene blevet så store, at de er ved at flytte hjemmefra. Eller også er de allerede flyttet hjemmefra.

Du kan derfor i dag læse om at fortælle det unævnelige til det unge (voksne) donorbarn, der intet ved.

Til sidst kan du læse om den kommende online workshop “Åbenhed i donorfamilien.”

Ellen

Ellen skrev til mig: Hendes børn var blevet unge mennesker og de vidste endnu ikke, at de var donorbørn. Af forskellige grunde havde forældrene ikke fået det fortalt.

Hun og hendes mand var egentlig ikke så uenige om, at det var vigtigt at få fortalt, men der havde været så meget: Så var børnene for små til at få det at vide. Så var deres børn for store.

Men nu skulle det altså være – inden den ældste ville flytte hjemmefra.

Ellen syntes det var svært. Hun og hendes mand var mest bange for reaktionerne hos børnene hver især.

 

Stine

Stine var i den grad presset, og det var ikke kun fordi hendes unge datter ikke kendte til sin tilblivelse.

Stines datter havde en diagnose, og Stine var bange for at datteren skulle få det endnu værre, hvis hun nu fik kendskab til historien om donor.

Stine følte, at hun ved at bruge en donor med ukendt genetik, havde påført sin elskede datter de psykiske problemer, datteren kæmpede med.

Stines mand syntes ikke, de skulle fortælle noget.

Jeg kunne fornemme på Stine, at hun ikke magtede at stå med det alene, men hun var heller ikke klar til at søge hjælp.

Katrine

Jeg møder også skilte forældre, hvor typisk moren har lovet faren ikke at røbe noget.

Sådan var det for Katrine, som fortalte mig om de kvaler hun havde, fordi hun på den ene side syntes hendes unge – næsten voksne børn – havde krav på at vide, hvordan de var blevet til, men på den anden side var hun bange for at ødelægge forholdet mellem faren (der nu var hendes eksmand) og børnene, hvis hun fortalte det.

Katrine vidste, hun burde handle på det, men hun var med egne ord typen, der grunder over tingene, inden hun handler, så hun bar videre på burde’s byrde.

Tung byrde at bære

Det er smertefuldt at bære rundt på så dyrebar en hemmelighed. Og det bliver kun endnu mere smertefuldt at bære videre på byrden.

Det er netop det dilemma forældre til store donorbørn sidder i, når de ikke har fået det fortalt (endnu).

På den ene side er de meget kritiske overfor sig selv, fordi de har fået sat sig i den situation, de nu er i. Inderst inde ved de nemlig godt, at der skulle have været åbnet op for samtalen for længe siden.

På den anden side, kan de stadig finde på grunde til ikke at få det fortalt. For det er jo tit ret belejligt at udskyde den svære samtale. Og i morgen bliver helt sikkert en bedre dag at få det sagt end i dag. Det samme siger de så til sig selv i morgen.

Ideer til forberedelse og refleksion

Jeg vil dele mit svar til Ellen, så du også kan få gavn af det.

Omdrejningspunkterne tager udgangspunkt i børnene og i forældrene som par.

Værs’go’

Forbered jer på, at jeres barn:

  1. kan opleve et tillidsbrud, når fundamentet for jeres familieliv pludselig ændrer sig på denne måde. Forbered, hvordan I bedst vil kunne genskabe tryghed og tillid. Jeg synes, I skal være åbne om den tvivl, usikkerhed, sårbarhed og bekymring, I må have haft gennem årene.

2. bliver vrede. Vrede over, at I ikke har fortalt det før. Hvad er jeres svar på det?

3. bliver skuffede over, at I har forholdt dem så eksistentiel viden. Hvad er jeres forklaring på det spørgsmål?

4. har spørgsmål om deres donor. Hvordan vil I omtale donor? Hvad vil I stille op med de spørgsmål, som I ikke har svar på. Spørgsmål om genetik fx.

5. måske spiller dig og din mand ud mod hinanden. Formentlig har din mand og du ikke været helt enige om hvorvidt/hvordan/hvornår, I ville sige det. Hvordan vil I som par håndtere det?

Om jer som par, kan I forberede jer på:

6. at der kan blive reaktiveret følelser hos jer. Hvordan havde den infertile part af jer det med, at I måtte bruge donor for at få børn? Hvordan har han/hun/du det i dag med det? Måske vil I begge opleve snerten af en tilbagevendende sorg. Hvordan vil I kunne håndtere det?

7. hvad alle barnets spørgsmål vil kunne sætte i gang hos jer forældre. Hvordan vil I f.eks. have det, hvis jeres børn vil søge efter deres donor? Eller søge efter deres ’donorsøskende’? Hvordan vil I kunne respektere og støtte dem, selvom deres valg måske vil være nogle andre, end I selv havde ønsket jer?

 

Det bliver meget bedre

Det kan sikkert glæde jer, at forskningen viser, at de forældre, der først sent får fortalt deres barn, at det er donorbarn, ikke syntes det var så svært, som de havde frygtet.

Bagefter følte forældrene lettelse og ærgrede sig over, at de fik det gjort så sent, fordi fortielsen havde gjort deres indbyrdes kommunikation svær gennem årene.

Jeg anerkender altid, at forældrene nu vælger det eneste rigtige; at få det fortalt til deres børn, og jeg har ikke fokus på, hvorfor de endnu ikke har fået det fortalt.

Jeg har kun fået lettede tilbagemeldinger fra de kvinder, som kontakter mig.

Mit bedste bud er:

Få det gjort NU for i morgen er i morgen lige så god en dag at gøre det på.

Og der er også andet, du kan gøre for konkret at forberede dig og samtalerne med dit unge (voksne) donorbarn.

Hvad du også kan gøre

Far,  mor  og donorbarn

Jeg anbefaler altid at læse min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”

Du kan læse en masse om, at det kun bliver sværere at få talt om donor som tiden går. Og at reaktionerne typisk er meget mere voldsomme, fordi fundamentet under den unge/voksne bliver rystet, end det ville have være blevet, hvis barnet havde fået det integreret som et livsvilkår fra begyndelsen af.

I bogen kan du også læse mit nænsomme, men klare indspark til de forældre, der viser et større hensyn til deres infertile partner end til deres barn, der har ret til at kende sin tilblivelseshistorie.

Bogen kan købes som ebog på mit website (97 kr) og den er til udlån på både det lokale bibliotek og på eReolen.

Donorbarnets Bog

Som forælder kan du forberede nogle af deres svar ved at arbejde med e-arbejdsbogen “Donorbarnets Bog,” hvor man kan dokumentere viden, beslutninger mm i fertilitetsbehandlingsforløbet med brug af donor.

“Donorbarnets Bog” kan kun købes i min webshop og koster 57 kr.

Samtaler

Jeg tilbyder også forældrene at få samtaler med mig, enten som par eller enkeltvis, for at komme rundt i krogene og få nye vinkler, så de ved, at de har forberedt sig så godt som muligt på samtalen med deres børn.

Andre har meget stor glæde af at kunne få talt ud med et neutralt og ikke-dømmende menneske.

Du kan få samtalerne på Skype eller ved at mødes ansigt til ansigt.

Online workshop – Åbenhed i donorfamilien

Særligt tilrettelagt for dig, der har det svært med at få taget snakken om donor med dit barn, tilbyder jeg workshoppen “Åbenhed i donorfamilien“.

Der er et begrænset antal pladser på workshoppen, så skriv dig straks op for at sikre dig en plads, hvis du vælger at være med.

Du binder dig ikke til noget. Du viser bare interesse for at deltage.

Pladserne fordeles efter ‘først til mølle’ princippet.

 

Større risiko ved ægdonation for både mor og barn

Større risiko ved ægdonation for både mor og barn

Den øgede risiko ved ægdonation for både mor og barn beskrives i dag i en ny artikel i Ugesskrift for Læger.

Det er meget vigtig at alle kvinder, der modtager ægdonation, bliver gjort opmærksomme på de øgede risici og på hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på i graviditeten.

 

Hvor mange bliver gravide af ægdonation?

Artiklen begynder meget positivt med at fortælle at succesraten for graviditet ved ægdonaiton er 48% sammenlignet med 34% ved ivf med egne ægceller. Sagt med andre ord, så bliver hver anden gravid ved ægdonation mod hver tredje ved ivf.

Flere og flere danske kvinder får ægdonation. Der fødes knapt 100 børn om året, der er blevet til vhja. behandling med ægdonation i Danmark. Dette tal er stigende, fordi flere kvinder bliver ægdonorer.

Dertil kommer et ukendt antal danske kvinder, der får ægdonation i udlandet.

Risiko ved ægdonation drejer sig om:

  • svangerskabsforgiftning
  • forhøjet blodtryk
  • sygelige forekomster i moderkagen
  • præterm fødsel
  • lav fødselsvægt
  • kejsersnit (akut og planlagt)
  • blødning efter fødslen

Risikoen er vel at mærke større ved ægdonation end ved ivf eller icsi.

Tvillingegraviditeter

Komplikationerne sker oftere endnu ved flerfoldsgraviditet, der i sig selv betragtes som en risiko.

Især risikoen for hypertensive lidelser er især stor ved flerfoldsgraviditeter efter ægdonation set i forhold til flerfoldsgraviditeter efter ivf eller icsi.

Anbefalinger

Samlet set anbefaler forskerne, at der:

  • kun lægges eet æg op ved ægdonation
  • informeres om den øgede risiko ved ægdonation (svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, efterblødning mm)
  • instrueres i symtomper på svangerskabsforgiftning mm
  • tilbydes en lav dosis aspirin efter 12. graviditetsuge
  • tilbydes hyppigere kontrol af urin og blodtryk
  • tilbydes to tilvækstskanninger i tredje trimester
  • tilbydes fødsel på specialafdeling.

 

Uvidenhed om øget risiko ved ægdonation

Jeg har for tre år siden blogget om samme emne:  “Hvad kan du – som modtager – risikere ved ægdonation?

Dengang spurgte jeg i mit netvæk om de modtagende kvinder var blevet oplyst om den øgede risiko ved ægdonation. Der tegnede sig et mønster, der viste, at de ikke var blevet orienteret, eller også kunne de i hvert fald ikke huske det. Jeg håber, det har ændret sig siden da.

Jeg anbefaler på det kraftigste, at du:

  • tager din kæreste med til undersøgelserne. To hører og husker bedre end een
  • oplyser egen læge, jordemoder mm om, at du er blevet gravid vhja. ægdonation
  • spørger ind til mulig risici
  • spørger ind til hvad du skal være opmærksom på (symptomer)
  • skriver både spørgsmål og svar ned på et stykke papir som du lægger ved din svangrejournal.

Og så er det bare at glæde sig over sin graviditet og alt det gode, den fører med sig.

Jeg vil meget gerne høre, hvad dine erfaringer er med at blive og føle sig godt orienteret om sin graviditet efter ægdonation.

Skriv til mig på kontakt@kirstenlistlarsen.dk

 

 

Læs hele kilden: “Ægdonation er forbundet med øget risiko for komplikationer hos den gravide og barnet,” 13. marts 2017.

Lovliggørelse af dobbeltdonation

Lovliggørelse af dobbeltdonation

Dobbelt donation er ikke bare enkelt

I disse dage diskuteres lovliggørelse af dobbelt donation i DK.

Jeg vil gerne bidrage med endnu en vinkel på emnet.

Spørgsmålet om dobbelt donation bliver fremstillet som om det bare er det gode og nemme valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

Ligesom det er svært at skulle indstille på overhovedet at bruge donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let.

Ved dobbelt donation er der ingen glæde ved at kunne se den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

Processen

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen)
  2. Det lykkes ikke lige – udredning af parres fertilitet
  3. Fertilitetsbehandling med egne kønsceller
  4. Det lykkes heller ikke lige – mere udredning
  5. Brug af en donor foreslås
  6. Mange tanker, følelser og samtaler, bla om ikke at komme til at give sine gener videre, om genetisk ubalance i parforholdet mm
  7. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor
  8. Det lykkes så heller ikke lige – endnu mere udredning
  9. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  10. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.

For mange er det virkelig en svær beslutning at skulle træffe – for ved dobbeltdonation er der slet ingen fælles genetik med bare den ene forælder.

Mød Nina og Frederik

Nina og Frederik havde længe vist, at de skulle bruge ægdonor for at blive forældre. Det var de efterhånden kommet overens med.

De fik ægdonation, men Nina blev ikke gravid.

Det i sig selv var en stor skuffelse.

Frederik fik testet sin sædkvalitet endnu grundigere end i første omgang.

Resultatet betød, at fertilitetsklinikken nu også anbefalede parret at bruge sæddonor.

Det var faktisk sværest for Nina.

For hun havde jo sådan drømt om at få et barn med Frederik. Et barn som kunne arve det gode fra Frederik.

Hun havde glædet sig til – i det mindste – at kunne se Frederik i deres kommende barn, nu hun ikke ville kunne se sig selv qua ægdonationen.

Og så skule de også til udlandet for at få behandling.

Frederik var til gengæld der i processen, hvor han syntes, det var ok med dobbeltdonation – det ville jo skabe en større balance mellem dem i forholdet til deres kommende barn.

Barnets tarv

Nina var også meget optaget af, hvad dobbeltdonation ville betyde for det kommende barn.

Hvad ville det betyde, at der ikke var bare én forælder som barnet kunne være genetisk forbundet med?

Hvad nu, når de var nødt til at bruge anonyme donorer, fordi de skulle behandles i udlandet efter anden lovgivning? Det ville jo betyde, at det kommende barns muligheder for at få viden om sit ophav ville være nærmest udelukket.

Beslutningen

Nina og Frederiks beslutning blev, at de ville prøve med Frederiks sæd og en ægdonor endnu en gang.

Nina var ikke klar til også at skulle bruge sæddonor.

PS

Husk du altid kan ringe og få vendt en ting. Du ringer bare på 2892 9596.

Dobbelt donation

Dobbelt donation

Skriv dig rolig på bare 20 minutter

 

Lær selv at bruge metoden, som gav succes på fertilitetsklinikken på Skejby.

Som modtager af nyhedsbrevet får du inspiration, viden og fordele, bla. rabatter.

 

Ps. Du får fuld fortrolighed og ingen spam.

Du er blevet tilmeldt! Tak for det!

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig op og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt