En hemmelig Facebook gruppe til dig, der lever i en Far, mor og donorbarn-familie

En hemmelig Facebook gruppe til dig, der lever i en Far, mor og donorbarn-familie

Vidste du der findes en hemmelig Facebook gruppe til Far, mor og donorbarn?

Jeg administrerer en hemmelig Facebook  gruppe for manden og kvinden, der sammen skaber familie ved hjælp af sæd- eller/og ægdonation.

Gruppen hedder Far, mor og donorbarn.

Der pt 150 personer med.

 

Gruppen er til dialog og udveksling af erfaringer om livet som donorfamilie.

 

 

Medlemmerne spænder fra at have skulle i gang med at bruge donor, være gravide med første barn via donation og til at have (flere) (større) børn skabt via donation.

Alle i gruppen har det til fælles, at de lever eller har levet i et mand-kvinde-parforhold, da beslutningen om at bruge donor blev taget, og at brug af donor skyldes ufrivillig barnløshed. Gruppen er altså ikke for selvvalgte singlemødre eller to-mødre-familier.

 
 

Gruppen er hemmelig. Det betyder, at kun medlemmer kan se navnet på gruppen, hvem der i den og gruppens opslag. Kun gruppens medlemmer kan finde gruppen ved søgning. Alt om og i gruppen er altså hemmeligt for alle andre end gruppens medlemmer.

 

 

Netikette

  • Alt der deles i gruppen, bliver behandlet fortroligt og nænsomt.

  • Senest to dage efter du er blevet medlem, skal du have præsenteret dig i gruppen. Det sker i dokumentet ‘præsentation’ under ‘filer’.

  • Respektfuld nysgerrighed er tilladt.

 

Du er meget velkommen, hvis du hører til målgruppen.

 

Sådan kommer du med i fællesskabet

For at komme med skal du sende mig

  1. en venneanmodning eller en privat besked på Facebook. Husk lige at nævne, du vil med i gruppen.
  2. en mail på kontakt@kirstenlistlarsen.dk.

 

Så vil jeg lukke dig ind. 

 

PS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

 

PPS

Indlægget har tidligere været udgivet. 

 

 

Lukker Cryos International?

Lukker Cryos International?

BT bringer en nyhed, der kan skræmme mange ufrivilligt barnløse kvinder og par.

Find hoved og hale i den nyhed, og få straks ro på igen ved, når du bruger nogle af de sidstnævnte nemme tips.

 

Update den 27. marts 2020

Cryos International var hurtige til at sende link til den omtalte pressemeddelelse. Tak for det!

  

BT skriver at Cryos International lukker (midlertidigt)

BT har – selvfølgelig – slået det stort op som breaking news i gult banner.

Umiddelbart synes jeg, det er en ’ikke-nyhed.’

Cryos Internationals website ligner fuldstændigt sig selv. Måske kommer pressemeddelsen på senere?

Jeg tænker, det giver god mening, nu så meget andet – herunder fertilitetsbehandling – er lukket ned pga. corona-krisen.

Cryos International lukker for modtagelse af sæddonationer på ubestemt tid. Jeg vil vædde på, det er midlertidigt.

Der er vel heller ingen grund til at sæddonorerne møder op på sædbanken og udsætter sig selv for smitte?

Cryos International har vel også et betragteligt lager…

Lad mig sige det rent ud – jeg tror Cryos klarer sig.

 

→ Hvad tænker du?

 

Der skulle være en pressemeddelelse fra Cryos International, som jeg ikke kan finde i skrivende stund.

Tjek selv på linket: Pressemeddelser fra Cryos International

 

Problemet ligger et andet sted

Det store problem er ikke, at Cryos International holder pause fra at modtage sæddonationer.

Problemet ligger reelt set hos de kvinder og par, der er i fertilitetsbehanling, som er sat på stand by.

De aner ikke,hvor længe pausen bliver.

Dertil kommer de kvinder, der allerede er presset af deres biologiske ur og som måske snart falder for aldersgrænsen for behandling i Danmark.

De aner heller ikke, hvor længe pausen bliver.

De kan med rette frygte, at de falder for aldersgrænsen inden coronakrisen er ovre.

 

I denne mærkelige tid, er der mange ubesvarede spørgsmål, som vi må lære at leve med.

Derfor får du nu råd om, hvordan du kan berolige dig selv i en ængstelig tid.

 

Sådan mindsker du psykisk stress med stresshæmmere

Vil du have nemme ideer til, hvordan du straks mindsker psykisk stress med stresshæmnmere?

læs onsdagens blogindlæg og udvælg 3 af redskaberne.

Sådan mindsker du psykisk stress med stresshæmmere

 

Par og enliges drøm om et barn er nu udskudt på ubestemt tid

 

Verdens største sædbank – danske Cryos International – lukker nu ned for modtagelse af sæddonationer på ubestemt tid. Også fertilitetsbehandlinger bliver lukket ned i stort set alle lande på grund af corona-krisen.

 

Par og enlige, der ønsker børn, kan dermed ikke længere opnå hjælp til fertilitetsbehandling.

 

Det oplyser Cryos International i en pressemeddelelse.

 

Lukningen af fertilitetsbehandlinger sætter dermed tusindvis af par og enlige, der drømmer om et barn, i en ulykkelig situation, lyder det. Blandt andet vil nogle kvinder i perioden blive omfattet af aldersgrænsen for fertilitetsbehandling og dermed permanent miste muligheden for at blive forældre.

 

– Der er tale om store menneskelige konsekvenser, og derfor er det vigtigt, at der kommer et politisk fokus på problemstillingen og bliver sat ind for at åbne op for fertilitetsbehandling snarest muligt igen. Men det skal naturligvis være fuldt ud forsvarligt, hvorfor der også er behov for testning af mulige effekter af en covid-19-infektion, siger adm. direktør Peter Reeslev i pressemeddelelsen.

 

Cryos’ distribution af sæd fortsætter dog til de kvinder, som er midt i behandling på deres lokale fertilitetsklinik.

Kilde: bt.dk i dag den 26 marts 2020. 

 

At blive og være solomor

At blive og være solomor

Flere og flere  bliver solomor

Flere og flere enlige kvinder vælger at få et barn helt alene og blive det vi kalder solomor.

Særligt i København og omegn er det ikke ualmindeligt at møde børn af en selvvalgt mor og en sæddonor.

Indimellem har jeg også kvinder, der vælger at blive mor alene – såkaldt solomor – som kunder.

Det er typisk først, når barnet er kommet til, at de kontakter mig.

Ofte fordi de bliver overrasket over nogle af deres egne reaktioner.

Det kan fx være, at det der svært at fortælle barnet, hvorfor det ikke har en far.

Det kan vække en tristhed hos den enkelte kvinde, der jo selv oprindeligt havde en drøm om at skabe en kernefamilie bestående af far, mor og barn. Men manden dukkede bare ikke op, før det biologiske ur femskyndede en beslutning om at blive mor uden en far. Altså solomor.

TV2 Lorry om at blive solomor

TV2 Lorry har netop sendt serien Så gør jeg det selv om at blive solomor.

Du finder de fem korte afsnit (seks minutter hver) via disse links:

# 1 Hvorfor blive solomor?

Hvorfor vælger kvinder at få børn alene? Mette er i fuld gang med at jagte sin drøm om at blive mor, og hun skal nu i fertilitetsbehandling for sjette gang. Måske bliver sjette gang lykkens gang for Mette.

#2 Hvad kræver det at blive solomor?

Hvad kræver det at blive solomor? Camilla er på barsel med sin lille datter Saga, og med en baby på 4 ½ måneder er fraværet af en far til at mærke. Derfor har Camilla skiftet sine gamle interesser ud med nogle nye.

#3 Hvordan er livet som solomor?

Hvordan er det at være selvvalgt solomor? For 12 år siden fik Lone sin datter Karla. Siden da har de opbygget en hverdag, hvor ærlighed, humor og håndbold spiller en stor rolle.

#4 Hvilke fordomme er der om solomødre?

Hvilke fordomme er der om solomødre? For mange kvinder er de mange fordomme en skræmmende tanke. Faktisk så skræmmende at nogle slet ikke tør at kaste sig ud i at blive solomor. Men lagt fra alle tænker dårligt om solomødrenes valg.

#5 Har det konsekvenser med kun én forælder?

Hvad betyder fraværet af en far for barnet? Der er mange bekymringer om donorbørnenes ve og vel, men måske er bekymringerne slet ikke så nødvendige.

 

Kilde: Du har lige læst TV2 Lorrys egen omtale af de enkelte afsnit ovenfor.

 

Mandefald og solomødre – en anden tangerende vinkel til emnet

 

Længes du efter forandring?

Så prøv en 25 minutters uforpligtende og gratis strategi-samtale og se, hvordan min sparring kan hjælpe dig hurtigt videre.

Find den tid, der passer dig bedst.

 

 

Gravid efter ægdonation

Gravid efter ægdonation

>  Arbejder du på at blive gravid efter ægdonation?

>  Er du allerede gravid efter ægdonation?

Så er du havnet det rigtige sted. Her er nemlig afgørende information til både dig og dit kommende barn.

 

Vidste du, at der er større risiko for både mor og barn ved graviditet efter ægdonation?

Flere og flere kvinder får ægdonation i Danmark, fordi flere kvinder bliver ægdonorer. Dertil kommer et ukendt antal danske kvinder, der får ægdonation i udlandet fx pga. deres alder.

Det er meget vigtigt, at alle kvinder, der modtager ægdonation, bliver gjort opmærksomme på de øgede risici og på hvilke symptomer, de skal mærke efter i graviditeten.

Risiko når du er gravid efter ægdonation

• svangerskabsforgiftning
• forhøjet blodtryk
• sygelige forekomster i moderkagen
• præterm fødsel
• lav fødselsvægt
• kejsersnit (akut og planlagt)
• blødning efter fødslen

Derudover har Dansk Fertilitetsselskab været inde på mulige komplikationer i form af blødning især i første del af graviditeten.

Yderligere vil jeg generelt tilføje, at høj alder er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten.

Kilder

Dansk Fertilitetsselskab

Ugeskrift for Læger

 

Fertilitetslægernes anbefalinger

Forskerne anbefaler, at der:
• kun lægges eet æg op ved ægdonation
• informeres om den øgede risiko ved ægdonation (svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, efterblødning mm)
• instrueres i symtomper på svangerskabsforgiftning mm
• tilbydes en lav dosis aspirin efter 12. graviditetsuge
• tilbydes hyppigere kontrol af urin og blodtryk
• tilbydes to tilvækstskanninger i tredje trimester
• tilbydes fødsel på specialafdeling.

 

Tvillingegraviditeter

Komplikationerne sker endnu oftere, hvis du venter tvillinger (eller trillinger). Flerfoldsgraviditet betragtes i sig selv betragtes som en risiko.

Især risikoen for forhøjet blodtryk er stor ved flerfoldsgraviditeter efter ægdonation set i forhold til flerfoldsgraviditeter efter ivf eller icsi.

Det gælder også risikoen for svangerskabsforgiftning.

Heldigvis er der i dag færre tvillingefødsler end tidligere.

Faldet skyldes en målrettet indsats i fertilitetsbehandlingen, hvor der i dag kun lægges eet befrugtet æg op mod tidligere to.

Læs artiklen Færre kvinder føder tvillinger end for ti år siden

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning (præeklampsi) kan få katastrofale følger for mor og barn. Derfor skal du kende symptomerne på lidelsen. Især fordi mange ingenting mærker.

Symptomerne kan være:

  • Forhøjet blodtryk
  • Almen utilpashed
  • Hovedpine
  • Flimren for øjnene og synsfeltdefekter
  • Skummende urin
  • Ødemer (væskeansamlinger) Fx hævede fødder, hænder og ansigt.
  • Åndenød og trykken for brystet
  • Mavesmerter

Læs mere om svangerskabsforgiftning

Uvidenhed om øget risiko ved ægdonation

Jeg har tidligere blogget om risikoen ved graviditet efter ægdonation. Dengang spurgte jeg i mit netværk, om de modtagende kvinder var blevet oplyst om den øgede risiko ved ægdonation.

Dengang tegnede der sig et mønster, der viste, at de gravide kvinder ikke var blevet orienteret.

Eller også kunne de bare ikke huske det.

Jeg håber, det har ændret sig siden da.

 

Enhver, der kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark, bør selvfølgelig kunne føle sig tryg og sikker på at blive behandlet korrekt.

 

Du kan også selv gøre noget. Derfor:

  • tag din kæreste eller veninde med til undersøgelserne. To hører og husker bedre end een
  • oplys egen læge, jordemoder mm om, at du er blevet gravid vhja. ægdonation
  • forbered spørgsmål og spørg ind til mulig risici
  • spørg ind til hvilke symptomer, du skal være opmærksom på
  • skriv både spørgsmål og svar ned på et stykke papir som du lægger ved din svangrejournal

 

Jeg vil meget gerne høre, hvad dine erfaringer er med at blive og godt orienteret som graviditet efter ægdonation.

Og så er det bare at glæde sig over sin graviditet og alt det fantastiske, den fører med sig.

PS

>  Bekymrer du dig om at få svangerskabsforgiftning eller andet efter ægdonation?

Så få 25 minutters gratis samtale.

Du kan fx få at vide, hvordan jeg kan hjælpe dig med at tæmme dine bekymrede tanker.

Det koster dig kun din tid og et telefonopkald.

Book direkte i min online kalender – så får du den bedste tid

 

Øget betaling for ægdonation har gjort ventetiden ultra kort

Øget betaling for ægdonation har gjort ventetiden ultra kort

Betaling for ægdonation gør ventelisten kort

Dansk Fertilitetsselskab har i flere år vurderet, at der var behov for 600 årlige donationer for at kunne dække behovet for ægdonation.

Tidligere blev der ikke doneret mange æg i Danmark, og det var ikke været ualmindeligt at skulle vente flere år på at modtage ægdonation.

(Hvis parret derimod selv ‘medbragte’ en donor (kendt donation eller krydsdonation) var ventetiden selvfølgelig af mere praktiske grunde . Parret kunne også undgå ventetid, hvis de fik ægdonation i udlandet).

I dag er det anderledes.

Der er virkelig sket noget

Allerede efter lovændringerne oktober 2012 – hvor det f.eks. blev muligt at donere kendt – har flere kvinder doneret ægceller. Derfor har flere kvinder kunnet modtage ægdonation, og de har selv kunnet gøre noget for at komme videre i processen i stedet for bare at skulle vente passivt på en venteliste.

Det var dog en politisk aftale i sommeren 2016, som sikrede øget betaling* for ægdonation.

Dertil kom en landsdækkende folkeoplysningskampagne, som i den grad førte til flere ægdonationer. Kampagnen udbredte kendskabet til, at kvinder under 36 år kan blive ægdonorer.

I følge Dansk Fertilitetsseskabs guideline fra marts 2019 er der sket denne stigning i antallet af ægdonationer:

  Årstal  Antal donationer 
   2006              35
   2015            195
   2017            694

Fertilitetsselskabet forventer at antallet kommer til at stige yderligere i de kommende år både pga. øget udbud og efterspørgsel og fordi dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark. (Fra januar 2018).

De relativt nye donationsformer (kendt, kryds og åbent) betyder imidlertid også, at antallet af donerede ægceller ikke kan deles mellem lige så mange modtagende kvinder som før lovændringerne i 2012, hvor ægdonation kun kunne ske anonymt.

En kendt ægdonor donerer nemlig normalt til een kvinde ad gangen (dedikeret donation).

Ved anonym ægdonation deles de donerede ægceller derimod typisk af flere kvinder.

Derfor er antallet af modtagende kvinder ikke steget i samme takt som antallet af donerede ægceller/antallet af ægdonationer.

Samlet set ser dette dog ikke ud til at have fået nogen praktisk betydning for de modtagende kvinder, fordi antalet af donorer er blevet så mange.

 

Hvad betyder den større betaling for ægdonation?

Svaret er kort og godt: mange flere ægdonationer

I 2015 blev kompensationen sat op fra 500 kr til 2.400 kr. pr. donation.

I 2015 blev der gennemført 195 donationer mod 136 året før. Dette svarer til en stigning på over 40%.

Denne yderligere stigning i antallet af donationer – i forhold til årene før – må tilskrives den øgede betaling* for ægdonation, der trådte i kraft i 2015.

Fra 1. juli 2016 blev betaling* for ægdonation igen sat op. Denne gang til 7.000 kr. pr. ægdonation.

Allerede tre måneder efter stigningen i kompensationen trådte i kraft, oplevede landets fertilitetsklinikker en fordobling i antallet af kvinder, som ville donere æg.

I 2017 blev der gennemført næsten 700 ægdonationer.

 

Læs mere om betaling* af ægdonor

Sådan var betaling* til ægdonor før

 

Faktaboks

Alle raske kvinder under 36 år kan donere ægceller. Kun hvert 3. af de udtagne æg er egnet til at lægge op igen. Graviditetschancen for den modtagende kvinde er 25%, når hun får lagt et æg op.

 

* Skal det være helt korrekt, burde jeg bruge ordet ‘kompensation’ og ikke ‘betaling’ for det er ikke tilladt at betale for donation af væv i Danmark.

 

 

Ægdonation skal ske vederlagsfrit

Der må i Danmark ikke ydes eller modtages betaling eller anden økonomisk fordel for udtagelse eller overførsel af væv (her kønsceller).

Sæddonor og ægdonor bliver i stedet kompenseret for de faktisk afholdte og dokumenterede udgifter. De kan også kompenseres for ulemper, som er direkte relateret til donationen.

 

Æg og sæd er IKKE lige

Tidligere betragtede myndighederne det for at være en rimelig kompensation af en ægdonor, at hun fik det samme beløb for sin donation som en sæddonor fik, hvilket svarede til 500 kr. pr. donation.

I realiteten stilledes donation af æg og sæd altså lige i loven, selvom generne ved ægdonation er betragteligt større end ved sæddonation.

Kvinden, der donerer ægceller, skal stimulere sig selv med hormoner via injektioner i maveskindet, hun skal formentlig bruge arbejdstid på at komme til flere undersøgelser (skanninger) på klinikken og hun skal måske også kalkulere med sygemelding i forbindelse med udtagning af ægcellerne. Som ved al anden behandling er der også risici forbundet med forløbet, ligesom den kan være mere eller mindre ubehagelig/smertefuld.

Det har været decideret urimeligt og forkert, at ægdonorer i årevis kun er blevet kompenseret på samme niveau som en sæddonor. For man kan da virkelig ikke sidestille en sædafgang med noget så indgribende som at få taget ægceller ud!

Det er ikke bare to ryk og en aflevering at donere ægceller.

Nu er det blevet danske kvinders tur til at opleve at blive kompenseret for de faktiske gener ved at donere ægceller.

Det er min holdning, at det ikke skal være for pengenes skyld, at man donerer kønsceller i Danmark. Donorerne skal ikke betales, men kompenseres.

 

 

Ulighed i betaling for ægdonation

Berlingske Tidende bragte i december 2012 en artikelserie om, hvordan loven blev bøjet og fertile ægdonorer blev kompenseret forskelligt i Danmark.

Berlingske Tidende dokumenterede, at praksis varierede meget og at flere klinikker ikke fulgte hensigten med den gældende lov.

Der herskede vidt forskellig praksis fra fertilitetsklinik til fertilitetsklinik, når kvinder skulle kompenseres for deres kønsceller.

Avisen skrev:

”Mens en ægdonor på bl.a. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital modtager 500 kroner for hele forløbet fra første møde over hormonbehandling til donation, giver Dronninglund Fertilitetscenter under Aalborg Sygehus 500 kroner hver eneste gang, kvinden møder på klinikken. Det kan i alt udløse op mod 3.000 kroner, da et donationsforløb typisk indebærer fem-seks fremmøder”.

Med de nyeste regler kan vi forvente, at kompensationen sker mere retfærdigt.

 

Skal ægdonation betales eller kompenseres?

Kristeligt Dagblad bragte i oktober 2017 en spændende artikel om netop det her emne:

Ægdonation: Hvor går grænsen mellem kompensation og betaling?

Set fra min vinkel er det interessant, hvorfor diskussionen om altruisme og økonomisk kompensation kommer så meget frem, når det handler om ægdonation og ikke når det handler om sæddonation.

Og  hvorfor skal man egentlig kompenseres for at donere æg- og sædceller, men ikke for blod og nyrer?

Men det er jo en helt anden historie.

 

>   Hvad synes du om kompensationen af ægdonorer?

>   Hvad synes du er en rimelig betaling for ægdonation?

 

Og hvad med den risiko ægdonor løber?

Handler størrelsen af betalingen for ægdonation et eller andet sted også om den risiko, ægdonor udsætter sig selv for?

Eller er det udelukkende tabt arbejdsfortjeneste, transport udgifter og måske også smerte og ubehag, ægdonoren kompenseres for?

Min vurdering er, at det udelukkende er det sidste, for risiko hører vi meget lidt om.

Vil du vide mere om den risiko ægdonor udsætter sig selv for, kan du læse mit blogindlæg:

Risiko for ægdonor.

 

Hvorfor blive ægdonor?

Læs med dit barn | Litteraturliste på dansk

Samlet overblik over danske børnebøger

Få en god fælles oplevelse ved at læse sammen.

Det bliver nemmere at tage snakken om at få hjælp fra donor. 

Skriv dig op nu, og få straks en ajourført litteraturliste over danske børnebøger.

tale om donor

Husk at bekræfte din tilmelding