Vil du lave en gentest?

Vil du lave en gentest?

I lørdags var det International DNA Day  og derfor får du nogle tanker om den ukendte genetik i donorfamilien (og adoptivfamilien).

Til din refleksion får du også mine mulige overvejelser om at lade sit barn genteste.

Hvis du ligesom mig kender dit biologiske ophav på både din far og din mors side, så tror jeg simpelthen ikke, at vi kan forstå dybden af spørgsmålet om den ukendte genetik. Et spørgsmål som flere donorbørn vender og drejer.

Spørgsmålet,  om hvor vi stammer fra, optager mig faktisk ikke. Det skyldes helt sikkert én ting: Jeg har aldrig været i tvivl om, hvor jeg stammer fra.

Jeg har altid været som snydt ud af næsen på min mor og min mormor lignede jeg endda endnu mere. Når min datter ser billeder af min mor som yngre, tror hun det er mig.

Mit ansigt er som min mors, mens min kropsbygning mere er min fars. Mine firkantede negle husker jeg også fra min far. Men der er også andre ting, som jeg ikke ved, hvor kommer fra, f.eks. mit rødlige hår og min blege teint.

Vi fire søskende ligner ikke hinanden specielt meget af udseende, men vi ligner på forskellige måder og mere eller mindre vores forældre.

At jeg ligner mine forældre har altid været et faktum. Jeg kender min overordnede genetik. Jeg har ikke tillagt det stor værdi, men netop fordi det bare har været sådan for mig altid, så kan jeg i dybden ikke forestille mig, hvordan det ville være uden.

Fordi vi som ufrivilligt barnløse kan få børn, vi ikke er 100% biologisk ophav til, er det værdifuldt for os forældre og for vores (kommende) børn med andet ophav, at vi søger viden og gør os tanker om, hvordan det kan være ikke at kende sit biologiske ophav / sin genetikhistorie.

  • Hvad betyder det for dig at kunne genkende dig selv i din familie?
  • Hvilke tanker fører dine svar dig i retning af, når du ved, at dit (kommende) barn ikke har det på samme måde, fordi det er blevet til ved hjælp af donation eller er adopteret, som mine egne børn er det?

 

 

Gentest – do or don’t

Genetik er en ubekendt faktor som du skal forholde dig til, når du bliver stillet over for at skulle bruge en sæddonor eller ægdonation for at få dit ønskebarn. Du bliver kastet ud i overvejelser om, hvad genetik betyder.

Det samme gælder selvfølgelig dig, der allerede har fået barn ved hjælp af donation.

Ét er, at den ene forælder ikke selv får ført sin slægt videre rent genetisk, noget andet er tankerne om, hvilke gener, donor giver til ens (kommende) barn.

I min bog ‘Far, mor og donorbarn’ har jeg blandt flere interviewet en mand og en kvinde, som begge er børn af hver deres anonyme sæddonor fra begyndelsen af 70-erne. De kender altså ikke halvdelen af deres genetikhistorie.

Begge har egne biologiske børn i dag.

Jeg spurgte dem, om de havde overvejet at få lavet en gentest.

Begge blev meget overraskede over mit spørgsmål. Tanken havde ikke strejfet dem.

 

Det voksne donorbarn Ole om at lade sig genteste

Nej, jeg har ikke lyst til at få taget en gentest, det har jeg sgu ikke. Jeg kan ikke forstå folk tør.

Jeg kan ikke se, hvad en gentest skulle kunne svare på andet end, hvad man er disponeret for. Og det gør mig jo ikke klogere på, hvem min [(donor) biologiske] far er. Så det synes jeg ikke rigtig jeg kan bruge til noget.

 

Det voksne donorbarn Pernille om at lade sig genteste

Næ. Aldrig. Jeg tror bare det bringer en masse bekymringer med sig. Og skulle årsagen til, at jeg fik den lavet være, at jeg har en anonym donor som bio-far? Man kan jo ligeså godt få den lavet, fordi man kender sine biologiske forældre. Der ved man jo heller ikke, hvad man bærer rundt på.

Jeg har ikke behov for det. Men får jeg en eller anden underlig sygdom en dag, vil jeg selvfølgelig være utrolig interesseret i at få at vide, om det er noget jeg er bærer af genetisk og i så fald kunne have givet videre til mine børn. Men jeg synes ikke der er nogen grund til at gøre det, før jeg står i det. For jeg kan jo ikke gøre så meget ved det alligevel.

 

 

Der er sket meget de seneste år

Sådan svarede to voksne donorbørn, da de blev interviewet i 2012. Der er sket meget siden da.

Når man færdes i netværk af donorbørn og donorfamilier lader det til, at det er blevet ganske almindeligt at få lavet en gentest, som kan fortælle noget om ens genetiske ophav.

Jeg har også en fornemmelse af, at forældre lader deres donorbørn teste for at finde svar.

 

Hvis beslutning er det at genteste?

Jeg synes der er stor forskel på, om det er én selv (donorbarnet) eller en anden (forældre), der bestemmer om man skal gentestes.

Som adoptivmor har jeg selv været ude i etiske overvejelser om, hvorvidt jeg skulle søge efter vidne om familie til mine børn. Jeg har slet ikke overvejet at lade dem genteste.

Men der er jo også mange andre muligheder i dag rent kommunikations-teknologisk. Jeg kender f.eks. en voksen adopteret kvinde, der fandt sin biologiske familie på Facebook.

Jeg vendte mine ‘pro et contra’ overvejelser med min mand og med voksne adopterede.

Min konklusion er, at jeg ikke selv vil søge, men lade beslutningen være op til mine børn.

Hvis mine børn ønsker at søge efter viden, vil jeg naturligvis støtte dem fuldt ud.

Mine børn er i dag 18 og 22 år og der er sket meget bioteknologisk i deres leveår. Man har fx fastlagt det menneskelige genom. Jeg forventer udviklingen vil fortsætte med mindst samme hastighed på det her område, og måske kommer jeg til at ændre holdning…

  • Hvad synes du? Hvem skal tage beslutningen om at lade sig teste eller ej?

 

Gentest i gave?

En bekendt af mig, der kender sit biologiske ophav, fik en gentest af sin kæreste i julegave.

  • Hvad ville du sige til sådan en julegave?
    • Ville det være spændende?
    • Ville det være skræmmende?

 

 

 

 

 

Få 25 minutters gratis samtale om dig og din tvivl

Forestil dig, hvordan det vil være at få vendt dine overvejelser med en udenforstående?

Samtalen viser dig, hvordan du kommer derhen, hvor du gerne vil være i dit liv.

Nu.

Det betyder, at du undgår følelsen af at sidde fast og i stedet genvinder kontrollen over dit liv.

Ønsker du forandring nu?

Få den tid, som passer dig bedst. 

Tal pænt og få det bedre

Tal pænt og få det bedre

Tal pænt (om dig selv og dit)

Hvilke ord bruger du, når du taler om dig selv og det, der optager dig personligt?

Når jeg coacher, er jeg – helt ned i detaljen – opmærksom på, hvilke ord, den jeg coacher, bruger.

Det gør jeg, fordi vores ordvalg fortæller meget mere end vi umiddelbart tror. Fordi vores ordvalg kan smerte os mere eller mindre afhængig af, hvilke ord vi bruger.

Dit ordvalg er betydningsfuldt

Hele året rundt. Vær opmærksom på, hvilke ord du bruger her i juledagene.

Her er et par eksempler fra min bog:

Jeg tænker også på det i forhold til min datter – det er jo hendes farfar. Han blev jo faktisk bedstefar den gang hun blev født.  Jeg synes det er så mærkeligt at tænke på, at manden kan have haft en helt almindelig dag og dén dag, blev han så bedstefar og fik et smukt lille barnebarn.

Sådan sagde et voksent donorbarn, som konsekvent brugte ordet ”far” om sæddonor.

Et andet voksent donorbarn formulerede sig helt anderledes:

Det gør ondt i mig at bruge ordet far i ”biologisk far”. Det provokerer mig også, at Etisk Råd siger ’social far’. Det er at devaluere min far at kalde ham ’social far’. Jeg synes man skal skære helt ind til benet og kaldet det ’far’ og ’donor’.

Vi har alle så mange følelser bundet til ordene ’far’ og ’mor’. Far og mor er så meget mere end det rent biologiske. Hvad er en far? Hvad er en mor?

To mother and to father

På engelsk bruger man ikke kun ordene som navneord, men også som udsagnsord; ’mothering’ og ’fathering’. Og dermed åbner en tydeligere verden sig, for hvad er det så ’to mother’? At passe på, give omsorg, trøst og kærlighed. Fortsæt selv med begge ord. Hvilke handlinger ligger bag?

 

Tal pænt ved ved at neutralisere dine ord

Vi kan neutralisere ved at bruge andre ord, f.eks. ’ophav’ og ’donor’.

Vi kan også arbejde med vores fokus. Fx ved ikke så meget at tænke på ’barn ved hjælp af donor’, men i stedet på ’familie ved hjælp af donor’.

Sådan kan du fjerne fra kun at være på barnet til at være på hele familien. Det betyder ,at det at have brugt donor bliver noget, man er fælles om.

 

Hvilke ord bruger du?

 

Donorbørn – Når de unge/voksne intet ved

Donorbørn – Når de unge/voksne intet ved

Donorbørn (unge) – sådan får I det fortalt

Inspireret af en ny kunde, som NU ville fortælle sandheden til sine unge voksne donorbørn, genudgiver jeg det her blogindlæg, der indeholder guldkorn for dig, der endnu ikke har taget skridtet. 

 

At fortælle det unævnelige til unge (voksne)

Jeg har kontakt med forældre, der som årene går ikke får fortalt deres børn, at de er blevet til ved hjælp af donation.

Pludseligt er børnene blevet så store, at de er ved at flytte hjemmefra.  Eller også er de allerede flyttet hjemmefra.

(Måske irriterer det dig, at jeg bruger ordet ‘donorbørn’ – læs alligevel  videre).

 

Dorthe

Forleden skrev Dorthe til mig:

Hendes børn var blevet unge mennesker og de vidste endnu ikke, at de var donorbørn.

Af forskellige grunde havde forældrene ikke fået det fortalt. Men nu skulle det være – inden den ældste ville flytte hjemmefra.

Dorthe syntes det var svært. Hun og hendes mand var bange for reaktionerne hos børnene hver især. Hvordan ville de reagere på at få at vide, de var donorbørn?

 

Lisbeth

Jeg møder også skilte forældre, hvor typisk moren har lovet faren ikke at røbe noget:

Sådan var det for Lisbeth, som fortalte mig om de kvaler hun havde, fordi hun på den ene side syntes hendes unge – næsten voksne donorbørn – havde krav på at vide, hvordan de var blevet til, men på den anden side var hun bange for at ødelægge forholdet mellem faren (der nu var hendes eksmand) og børnene, hvis hun fortalte det.

Lisbeth vidste, hun burde handle på det, men hun var med egne ord typen, der grundede over tingene inden hun handlede, så hun bar videre på burde’s byrde.

Det er smertefuldt at bære rundt på så dyrebar en hemmelighed. Og det bliver kun endnu mere smertefuldt at bære videre på byrden.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du læse en masse om, at det kun bliver sværere at få talt om det som tiden går. Og at reaktionerne typisk er meget mere voldsomme, fordi fundamentet under de unge/voksne donorbørn bliver rystet, end det ville have være blevet, hvis barnet havde fået det integreret som et livsvilkår fra begyndelsen af.

 

Ideer til forberedelse og refleksion

Jeg vil dele mit svar til Dorthe, så andre kan få gavn af det.

Omdrejningspunkterne tager udgangspunkt i børnene og i forældrene som par.

Værs’go’:

  1. Forbered jer på, at jeres børn vil kunne opleve et tillidsbrud, når fundamentet for jeres familieliv pludselig ændrer sig på denne måde.
  2. Forbered, hvordan I bedst vil kunne genskabe tryghed og tillid. Jeg synes, I skal være åbne om den tvivl, usikkerhed, sårbarhed og bekymring, I må have haft gennem årene.
  3. Forbered jer på, at jeres børn bliver vrede. Vrede over, at I ikke har fortalt det før. Hvad er jeres svar på det?
  4. Forbered jer på, at jeres børn kan blive skuffede over, at I har forholdt dem så eksistentiel viden. Hvad er jeres forklaring på det spørgsmål?
  5. Forbered jer på de spørgsmål jeres børn vil kunne have om deres donor. Hvordan vil I omtale donor?  Hvad vil I stille op med de spørgsmål, som I ikke har svar på. Spørgsmål om genetik fx.
  6. Forbered jer på, at du og din mand måske vil blive spillet ud mod hinanden. Formentlig har din mand og du ikke været helt enige om, hvorvidt/hvordan/hvornår, I ville sige det. Hvordan vil I som par håndtere det?
  7. Forbered jer på, hvad alle disse spørgsmål vil kunne sætte i gang hos jer forældre. Hvordan vil I f.eks. have det, hvis jeres donorbørn vil søge efter deres donor? Eller søge efter deres ’halvsøskende’? Hvordan vil I kunne respektere og støtte dem, selvom deres valg måske vil være nogle andre, end I havde ønsket jer?

 

Forskningen viser, at i de fleste mand-kvinde par, der har brugt sæddonor, er det manden, der ikke ønsker at børnene får noget at vide. Måske er det ikke sådan hos jer.

  • Hvordan havde din mand det med, at I måtte bruge sæddonor for at få børn? Hvordan har han det i dag med det? (vend den om hvis ægdonor)
  • Hvordan kan I hver i sær forberede jer på, at der vil kunne dukke gammelt stof op? Måske vil I begge opleve snerten af en tilbagevendende sorg.

Det kan sikkert glæde jer, at forskningen viser, at de forældre, der først sent får fortalt deres barn, at det er donorbarn, ikke syntes det var så svært, som de havde forventet. Bagefter følte forældrene lettelse og ærgrede sig over, at de fik det gjort så sent, fordi fortielsen havde gjort deres indbyrdes kommunikation svær gennem årene.

Du har min fulde opbakning

Jeg anerkender altid, at forældrene nu vælger det eneste rigtige; at få det fortalt til deres børn. De er modige.

1 Jeg anbefaler også altid at læse min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.” Bogen kan købes som ebog på mit website (99 kr) og den er til udlån på både det lokale bibliotek og på eReolen. Den trykte bog kan også købes i en fysisk boghandel, på nettet eller gennem mig.

2 Jeg fortæller også, at forældrene kan forberede nogle af deres svar ved at arbejde med min e-arbejdsbog “Donorbarnets Bog,” hvor man kan dokumentere viden, beslutninger mm i fertilitetsbehandlingsforløbet med brug af donor. “Donorbarnets Bog” kan kun købes i min webshop og koster 59 kr.

3 Jeg tilbyder også forældrene at få samtaler med mig, enten som par eller enkeltvis, for at komme rundt i krogene og få nye vinkler, så de ved, at de har forberedt sig så godt som muligt på samtalen med deres børn. Andre har meget stor glæde af at kunne få talt ud med et neutralt og ikke-dømmende menneske. Samtalerne kan foregå via Skype om ønsket.

 

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du også læse mit nænsomme, men klare indspark til forældre, der viser et større hensyn til deres infertile partner end til deres barn, der har ret til at kende sin tilblivelseshistorie.

mit bedste bud er:

Få det gjort NU for i morgen bliver i morgen lige så god en dag at gøre det på…

 

PS

Kom straks i gang med at dokumentere og opbygge et solidt fundament. I ’Donorbarnets Bog’ får du 165 inspirerende spørgsmål.

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

 

litteraturlisten
Svangerskabsforgiftning efter ægdonation

Svangerskabsforgiftning efter ægdonation

Øget risiko for svangerskabsforgiftning efter ægdonation

Opdatering

Ugeskrift for Læger taler for skærpet opmærksomhed om graviditeter efter ægdonation, fordi en graviditet efter ægdonation indebærer øget risiko for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel.

Se den korte video fra ugeskriftet.

Forskel i anbefaling af behandling

Alle gravide efter ægdonationsbehandling anbefales derfor (af ugeskriftet) behandling med 100 mg acetylsalicylsyre fra 12. svangerskabsuge for at forebygge svangerskabsforgiftning.

Dansk Fertilitetssleskab taler – på den anden side – for behandling med 150 mg acetylsalicylsyre  allerede fra slutningen af 1.trimester til uge 37 for at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning.

Tal med det lægefaglige personale om denne forskel i anbefaling af behandling – så du undgår forvirring og utryghed.

Det oprindelige blogindlæg fra 2014 finder du her, og der er stadig vigtig aktuel viden:

Retningslinjer fra Dansk Fertilitetsselskab

Dansk Fertilitetsselskab har opdateret deres kliniske anbefalinger om ægdonation.

Jeg synes, der er nogle meget væsentlige pointer og præciseringer for både modtager og donor. Emner som enhver burde orienteres om.

Dansk Fertilitetsselskab har senest diskuteret anbefalingerne på årsmødet i marts 2014.

Læs hele ordlyden.

Der er absolut gode takter i de nye guidelines.

Her kan du læse om de modtagende kvinder. Jeg har ikke så meget at tilføje, men blot noget at fremhæve.

Anderledes forholder det sig med de donerende kvinder… som du kan læse om et andet sted på bloggen.

Det er vigtigt at forstå, at Dansk Fertilitetsselskab kun kan udstikke retningslinjer og ikke regler, som det er lovgiver, der skal angive.

Derfor er det måske uretfærdigt, at jeg revser Dansk Fertilitetsselskab. Men enhver, der kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark, bør kunne føle sig tryg og sikker på, at blive behandlet korrekt.

Komplikationer ved graviditet efter ægdonation

Dansk Fertilitetsselskab pointerer, at graviditeter efter ægdonation bør betragtes som højrisikograviditeter ved:

  • Blødning i især første del af graviditeten.
  • Forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning, der forekommer i 23 – 38 % af graviditeter efter ægdonation. Kvinder, der er blevet gravide efter ægdonation, har en to til tre gange øget risiko sammenlignet med tre kontrolgrupper bestående af spontant gravide, gravide efter ivf og gravide efter icsi-behandling.
  • Flerfoldsgraviditeter er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten.
  • Øget risiko for forløsning ved kejsersnit. Selskabet henviser bla. til danske tal, der viser, at der er to-tre gange øget risiko for kejsernit, når man alene ser på graviditeter med eet foster. Den øgede risiko for kejsersnit skyldes bla. den øgede risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Høj alder er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten

Jeg har hørt fra kvinder, der slet ikke var blevet orienteret om den øgede risiko for svangerskabsforgiftning efter ægdonation, derfor er denne præcisering meget væsentlig.

Oplægning af kun eet æg

For at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk anbefaler Dansk Fertilitetsselskab, at det bør være obligatorisk, at der kun oplægges eet æg ved ægdonation, når der er mindst et embryon af høj kvalitet og altid ved oplægning af blastocyster.

Det gælder uanset modtagers alder.

3 gange med oplægning af egne friske æg i det offentlige

Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at par ikke kan tilbydes ægdonation i offentligt regi, hvis parret har gennemgået stimulationsbehandling og fået lagt egne friske æg op 3 gange på en offentlig fertilitetsklinik.

Præciseringen vil formentlig føre til en mere ensrettet praksis end den, vi kender i dag: Hidtil er par nemlig blevet forskelsbehandlet afhængigt af, hvor de har været i fertilitetsbehandling.

Læs om retningslinjerne for ægdonor.

 

PS

Artiklen har været bragt i informationsbrevet ‘Endnu bedre donorfamilie’. Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær på forkant. 

PPS

Bekymrer du dig om at få svangerskabsforgiftning eller andet efter ægdonation?

Så bestil en helt uforpligtende – og gratis –  25 minutters afklarende samtale.

Du kan fx få at vide, hvordan jeg kan hjælpe dig med at tæmme dine bekymrede tanker.

Det koster dig kun en hurtig booking lige her.

25 minutters gratis strategi-samtale

En strategi-samtale viser dig muligheden for at komme tættere på det sted, du gerne vil være i dit liv.

Det betyder, at du undgår følelsen af at sidde fast og i stedet genvinder kontrollen over dit liv.

Ønsker du forandring nu?

Book din bedste tid nu. 

En hemmelig Facebook gruppe til dig, der lever i en Far, mor og donorbarn-familie

En hemmelig Facebook gruppe til dig, der lever i en Far, mor og donorbarn-familie

Vidste du der findes en hemmelig Facebook gruppe til Far, mor og donorbarn?

Jeg administrerer en hemmelig Facebook  gruppe for manden og kvinden, der sammen skaber familie ved hjælp af sæd- eller/og ægdonation.

Gruppen hedder Far, mor og donorbarn.

Der pt 150 personer med.

 

Gruppen er til dialog og udveksling af erfaringer om livet som donorfamilie.

 

 

Medlemmerne spænder fra at have skulle i gang med at bruge donor, være gravide med første barn via donation og til at have (flere) (større) børn skabt via donation.

Alle i gruppen har det til fælles, at de lever eller har levet i et mand-kvinde-parforhold, da beslutningen om at bruge donor blev taget, og at brug af donor skyldes ufrivillig barnløshed. Gruppen er altså ikke for selvvalgte singlemødre eller to-mødre-familier.

 
 

Gruppen er hemmelig. Det betyder, at kun medlemmer kan se navnet på gruppen, hvem der i den og gruppens opslag. Kun gruppens medlemmer kan finde gruppen ved søgning. Alt om og i gruppen er altså hemmeligt for alle andre end gruppens medlemmer.

 

 

Netikette

  • Alt der deles i gruppen, bliver behandlet fortroligt og nænsomt.

  • Senest to dage efter du er blevet medlem, skal du have præsenteret dig i gruppen. Det sker i dokumentet ‘præsentation’ under ‘filer’.

  • Respektfuld nysgerrighed er tilladt.

 

Du er meget velkommen, hvis du hører til målgruppen.

 

Sådan kommer du med i fællesskabet

For at komme med skal du sende mig

  1. en venneanmodning eller en privat besked på Facebook. Husk lige at nævne, du vil med i gruppen.
  2. en mail på kontakt@kirstenlistlarsen.dk.

 

Så vil jeg lukke dig ind. 

 

PS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

 

PPS

Indlægget har tidligere været udgivet. 

 

 

litteraturlisten