Øget betaling for ægdonation har gjort ventetiden ultra kort

Øget betaling for ægdonation har gjort ventetiden ultra kort

Betaling for ægdonation gør ventelisten kort

Dansk Fertilitetsselskab har i flere år vurderet, at der var behov for 600 årlige donationer for at kunne dække behovet for ægdonation.

Tidligere blev der ikke doneret mange æg i Danmark, og det var ikke været ualmindeligt at skulle vente flere år på at modtage ægdonation.

(Hvis parret derimod selv ‘medbragte’ en donor (kendt donation eller krydsdonation) var ventetiden selvfølgelig af mere praktiske grunde . Parret kunne også undgå ventetid, hvis de fik ægdonation i udlandet).

I dag er det anderledes.

Der er virkelig sket noget

Allerede efter lovændringerne oktober 2012 – hvor det f.eks. blev muligt at donere kendt – har flere kvinder doneret ægceller. Derfor har flere kvinder kunnet modtage ægdonation, og de har selv kunnet gøre noget for at komme videre i processen i stedet for bare at skulle vente passivt på en venteliste.

Det var dog en politisk aftale i sommeren 2016, som sikrede øget betaling* for ægdonation.

Dertil kom en landsdækkende folkeoplysningskampagne, som i den grad førte til flere ægdonationer. Kampagnen udbredte kendskabet til, at kvinder under 36 år kan blive ægdonorer.

I følge Dansk Fertilitetsseskabs guideline fra marts 2019 er der sket denne stigning i antallet af ægdonationer:

  Årstal  Antal donationer 
   2006              35
   2015            195
   2017            694

Fertilitetsselskabet forventer at antallet kommer til at stige yderligere i de kommende år både pga. øget udbud og efterspørgsel og fordi dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark. (Fra januar 2018).

De relativt nye donationsformer (kendt, kryds og åbent) betyder imidlertid også, at antallet af donerede ægceller ikke kan deles mellem lige så mange modtagende kvinder som før lovændringerne i 2012, hvor ægdonation kun kunne ske anonymt.

En kendt ægdonor donerer nemlig normalt til een kvinde ad gangen (dedikeret donation).

Ved anonym ægdonation deles de donerede ægceller derimod typisk af flere kvinder.

Derfor er antallet af modtagende kvinder ikke steget i samme takt som antallet af donerede ægceller/antallet af ægdonationer.

Samlet set ser dette dog ikke ud til at have fået nogen praktisk betydning for de modtagende kvinder, fordi antalet af donorer er blevet så mange.

 

Hvad betyder den større betaling for ægdonation?

Svaret er kort og godt: mange flere ægdonationer

I 2015 blev kompensationen sat op fra 500 kr til 2.400 kr. pr. donation.

I 2015 blev der gennemført 195 donationer mod 136 året før. Dette svarer til en stigning på over 40%.

Denne yderligere stigning i antallet af donationer – i forhold til årene før – må tilskrives den øgede betaling* for ægdonation, der trådte i kraft i 2015.

Fra 1. juli 2016 blev betaling* for ægdonation igen sat op. Denne gang til 7.000 kr. pr. ægdonation.

Allerede tre måneder efter stigningen i kompensationen trådte i kraft, oplevede landets fertilitetsklinikker en fordobling i antallet af kvinder, som ville donere æg.

I 2017 blev der gennemført næsten 700 ægdonationer.

 

Læs mere om betaling* af ægdonor

Sådan var betaling* til ægdonor før

 

Faktaboks

Alle raske kvinder under 36 år kan donere ægceller. Kun hvert 3. af de udtagne æg er egnet til at lægge op igen. Graviditetschancen for den modtagende kvinde er 25%, når hun får lagt et æg op.

 

* Skal det være helt korrekt, burde jeg bruge ordet ‘kompensation’ og ikke ‘betaling’ for det er ikke tilladt at betale for donation af væv i Danmark.

 

 

Ægdonation skal ske vederlagsfrit

Der må i Danmark ikke ydes eller modtages betaling eller anden økonomisk fordel for udtagelse eller overførsel af væv (her kønsceller).

Sæddonor og ægdonor bliver i stedet kompenseret for de faktisk afholdte og dokumenterede udgifter. De kan også kompenseres for ulemper, som er direkte relateret til donationen.

 

Æg og sæd er IKKE lige

Tidligere betragtede myndighederne det for at være en rimelig kompensation af en ægdonor, at hun fik det samme beløb for sin donation som en sæddonor fik, hvilket svarede til 500 kr. pr. donation.

I realiteten stilledes donation af æg og sæd altså lige i loven, selvom generne ved ægdonation er betragteligt større end ved sæddonation.

Kvinden, der donerer ægceller, skal stimulere sig selv med hormoner via injektioner i maveskindet, hun skal formentlig bruge arbejdstid på at komme til flere undersøgelser (skanninger) på klinikken og hun skal måske også kalkulere med sygemelding i forbindelse med udtagning af ægcellerne. Som ved al anden behandling er der også risici forbundet med forløbet, ligesom den kan være mere eller mindre ubehagelig/smertefuld.

Det har været decideret urimeligt og forkert, at ægdonorer i årevis kun er blevet kompenseret på samme niveau som en sæddonor. For man kan da virkelig ikke sidestille en sædafgang med noget så indgribende som at få taget ægceller ud!

Det er ikke bare to ryk og en aflevering at donere ægceller.

Nu er det blevet danske kvinders tur til at opleve at blive kompenseret for de faktiske gener ved at donere ægceller.

Det er min holdning, at det ikke skal være for pengenes skyld, at man donerer kønsceller i Danmark. Donorerne skal ikke betales, men kompenseres.

 

 

Ulighed i betaling for ægdonation

Berlingske Tidende bragte i december 2012 en artikelserie om, hvordan loven blev bøjet og fertile ægdonorer blev kompenseret forskelligt i Danmark.

Berlingske Tidende dokumenterede, at praksis varierede meget og at flere klinikker ikke fulgte hensigten med den gældende lov.

Der herskede vidt forskellig praksis fra fertilitetsklinik til fertilitetsklinik, når kvinder skulle kompenseres for deres kønsceller.

Avisen skrev:

”Mens en ægdonor på bl.a. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital modtager 500 kroner for hele forløbet fra første møde over hormonbehandling til donation, giver Dronninglund Fertilitetscenter under Aalborg Sygehus 500 kroner hver eneste gang, kvinden møder på klinikken. Det kan i alt udløse op mod 3.000 kroner, da et donationsforløb typisk indebærer fem-seks fremmøder”.

Med de nyeste regler kan vi forvente, at kompensationen sker mere retfærdigt.

 

Skal ægdonation betales eller kompenseres?

Kristeligt Dagblad bragte i oktober 2017 en spændende artikel om netop det her emne:

Ægdonation: Hvor går grænsen mellem kompensation og betaling?

Set fra min vinkel er det interessant, hvorfor diskussionen om altruisme og økonomisk kompensation kommer så meget frem, når det handler om ægdonation og ikke når det handler om sæddonation.

Og  hvorfor skal man egentlig kompenseres for at donere æg- og sædceller, men ikke for blod og nyrer?

Men det er jo en helt anden historie.

 

>   Hvad synes du om kompensationen af ægdonorer?

>   Hvad synes du er en rimelig betaling for ægdonation?

 

Og hvad med den risiko ægdonor løber?

Handler størrelsen af betalingen for ægdonation et eller andet sted også om den risiko, ægdonor udsætter sig selv for?

Eller er det udelukkende tabt arbejdsfortjeneste, transport udgifter og måske også smerte og ubehag, ægdonoren kompenseres for?

Min vurdering er, at det udelukkende er det sidste, for risiko hører vi meget lidt om.

Vil du vide mere om den risiko ægdonor udsætter sig selv for, kan du læse mit blogindlæg:

Risiko for ægdonor.

 

Hvorfor blive ægdonor?

Dobbeltdonation i Danmark – to år senere

Dobbeltdonation i Danmark – to år senere

For langt de fleste ligger der en årelang proces forud for beslutningen om at bruge dobbbeltdonation.
Det er en helt naturlig sorgproces, hvor man skal nå frem til en accept af, at det ikke lykkes at få børn på naturlig vis. Der er mange tanker og bekymringer i sådan en proces.
I blogindlægget får du viden om, hvordan det går med dobbeltdonation i Danmark to år efter lovliggørelsen.
Du kommer også omkring de temaer, mange skal igennem før beslutningen om at bruge dobbeltdonation.
Du kan også møde to kvinder, der har fortalt deres historie i pressen.

Skal du bruge dobbeltdonation? Så få fingrene i den komplette guide om dobbeltdonation – helt gratis.

Hvor mange får dobbeltdonation i Danmark?

Siden januar 2018 har det været muligt at få dobbeltdonation i Danmark.

De første børn, der er blevet til vhja. dobbeltdonation i Danmark er nu kommet til verden.

I 2018 var der på landsplan 186 påbegyndte behandlinger med dobbeltdonation i Danmark. 69 af dem førte til graviditet. Så du er ikke helt alene i verden når du skal have barn via dobbeltdonation, selvom det kan føles sådan. Kilde DR

Ifølge Dansk Fertilitetsselskab stiger efterspørgsel på dobbeltdonation.

Næste år (2020) skal reglerne for behandling med dobbeltdonation evalueres for at undersøge, om reglerne virker efter hensigten, og om de i tilstrækkeligt omfang giver enlige kvinder og par en reel mulighed for behandling.

Kunne adoption være en mulighed?

Mange opnår en indre ro, når de har undersøgt alle deres muligheder. Den proces danner nemlig fundamentet for at træffe sin beslutning på et oplyst grundlag.

En mulighed, du kan undersøge og overveje, er adoption.

Måske vil det bedste for dig være ikke at sætte et barn i verden ved hjælp af dobbeltdonation, men i stedet at blive ‘forever-forælder’ for et barn, der allerede er født og som mangler forældre.

Aktuelt er der stor uvished om fremtiden for internaitonal adoption, mens dansk adoption er stabil.

De første 11 måneder i 2019 blev 22 børn anvist til national bortad0ption, og der stod 35 på venteliste. Man kan stå på ventelisten, så længe ens godkendelse til adoption er gyldig.

Adoption af nationale børn er ikke belagt med de samme gebyrer som udenlandsk adoption.

Hyppige spørgsmål om national adoption

Statistik om dansk adoption

Læs mere

NB! Blogindlægget er skrevet FØR statsministerens nytårstale, hvor hun kom ind på national adoption. 

Ikke alle finder dobbeltdonation let

Min erfaring fra mit arbejde er, at det for mange er en svær beslutning at skulle træffe at bruge dobbeltdonation.

Det hjælper ikke at få at vide, at man bare skal følge sit hjerte – for det vakler.

Dobbeltdonation – din komplette guide til den bedste løsning for dig og dit barn

En klient havde reflekteret meget over det absolut ukendte ved at vælge dobbeltdonation. Hun sagde:

Hvad hvis nu jeg ikke kan forholde mig til barnet, når det kommer ud? Jeg kan jo ikke proppe det tilbage! Jeg er så bange for at blive en dårlig mor!

En 2. klient udbrød en gang:

Det var jo ikke sådan et adoptivfoster, jeg havde drømt om at skulle bære.

En 3. klient sagde eftertænksomt:

Min mand og jeg bliver helt ligestillet, fordi ingen af os bliver genetisk beslægtede med vores barn. Det er ligesom ved adoption. Vi skal tage barnet til os som vores eget. Det er faktisk blevet en ret god tanke.

Hvad mon der venter mig?

Det er det store spørgsmål, og mange kommende forældre vil have glæde af mere eksistentielle samtaler og vejledning om at skabe og blive donorfamilie gennem dobbeltdonation. Til både deres eget og deres kommende barns bedste.

Derfor har jeg sammensat en samtalerække, der gør det nemmere at acceptere og leve godt med det livsvilkår dobbeltdonation bliver for din familie.

Få 25 minutters uforpligtende og gratis samtale med Kirsten

Donorbarn hvordan? Donorfamilie sådan!

Eksistentielle samtaler og vejledning

Det er godt, at dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark.

Men mange af jer kommende forældre har brug for mere eksistentielle samtaler og vejledning om at skulle skabe og blive donorfamilie. Til jeres eget og til jeres kommende barns bedste.

Få mulighed for at finde ind til den beslutning, som er den bedste for dig , din kæreste og jeres kommende barn, og som får dine værdier til skinne igennem.

Det betyder, at du – efter blot tre samtaler – vil vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning.
Også om 15 år.

Indhold
1. samtale – Få lukket drømmen godt af. Et problem er en uopfyldt drøm. Hvor er jeg/vi nu?
2. samtale – Dine bekymrende tanker og tvivl. Sådan parkerer du dem eller gør noget ved dem.
3. samtale – Din vej videre frem.  Sådan kommer du godt videre.

Samtalerne foregår på skype eller zoom (bare rolig, jeg fortæller dig hvordan).

Samtalerne varer hver 45 minutter og koster 1.495 kr.

Ja tak, lad mig booke tid med det samme!

Du kan også bare ringe på 28929596, for at få mere at vide.

Få 25 minutters uforpligtende og gratis samtale med Kirsten

Mød Henriette og Pernille, som begge bliver mødre ved hjælp af dobbeltdonation i Danmark

41-årige Henriette ønsker dobbeltdonation: ”Jeg mødes af stærke holdninger”

Donor, donor og mor: Pernille er en af de første, der har skabt en helt ny familietype i Danmark

Dobbeltdonation – din komplette guide til den bedste løsning for dig og dit barn

Er du bekymret gravid?

Er du bekymret gravid?

Er du bekymret gravid?

Forleden var der en fin debat i min hemmelige gruppe på Facebook. Gruppen er for mænd og kvinder, der bruger donoræg eller donorsæd for at få barn. En bekymret mor tog bladet fra munden.

Debatten handlede om de svære, og også tabubelagte følelser, en gravid kvinde kan have, når hun tænker på sit kommende barn, der er blevet skabt ved hjælp af donoræg.

Spørgsmålene kan være:

  • Hvad i al verden er det, jeg har gang i?
  • Er det rigtigt det jeg gør, når jeg bliver mor på denne måde?
  • Kan jeg elske mit donorbarn som mit eget, når det kommer til verden?

Hvis du er gravid med donoræg (eller har været det) kan du måske genkende disse bekymrende tanker?

Jeg havde en gang samtaler med en kvinde, som var gravid med donoræg. Da hun kom hos mig til første samtale, havde hun bestilt tid til en provokeret abort.

  • Hun kunne simpelthen ikke forholde sig til det spirende liv hun bar.
  • Hun syntes det var vildt mystisk. Hun følte ikke, det var hendes barn.
  • Hun syntes nu det var forkert for hende at have brugt donor.

Hendes mand ønskede at beholde barnet. Det  var så smerteligt en situation at være i. Heldigvis havde hun taget fat i mig.

Efter den anden coachende samtale afbestilte hun tiden til aborten.

 

Min egen kommende mor – usikkerhed

Jeg kender selv til de bekymrende tanker, selvom jeg ikke var bekymret gravid. Jeg er jo adoptivmor.

Jeg blev overvældet af usikkerhed aftenen før, vi skulle møde vores søn for første gang på hans børnehjem. Jeg blev helt slået omkuld af det kommende forældreansvar. Af bekymringer. Af frygten for, om jeg overhovedet ville blive en god mor. Om jeg virkelig var i stand til at tage ham til mig som min egen (som ordet adoption jo basalt set betyder). Jeg var hunderæd for ikke at kunne blive en god mor.

Første gang jeg så min søn liggende i sin tremmeseng, troede jeg, at det var det forkerte barn.  Han var så fremmed for mig. Gud ske lov voksede tilknytningen og kærligheden lynhurtigt frem og det blev bare bedre dag for dag, indtil jeg var i en symbiotisk lykkeboble med ham, min søn!

Fortvivl ikke, selvom moderkærligheden først skal ’løbe til.’

 

Bekymringer er almindelige og faktisk også gode

En positiv måde at forstå sine bekymringer på, er ved at se dem som et udtryk for din evne til at reflektere over dit indre psykiske liv og til at reflektere over de store følelser, som knytter sig til at blive (og være) forældre.

Du kan omsætte dine bekymringer til en passende adfærd, som støtter dit barn i form af f.eks. følelsesmæssig regulering og spejling.

Dine bekymrende tanker under graviditeten kan også tolkes som et beskyttelsessystem, der gør dig i stand til at give dit barn omsorg.

Dine bekymringer er med til at udvikle dit ’intuitive forældreskab’ og til at skærpe din opmærksomhed. Når du stiller dig dit helt grundlæggende tanker Kan jeg passe godt på mit barn? Vil jeg elske det? Er det faktisk de tanker, der er med til at bane vejen for den gode tilknytning og til at du vil drage omsorg for dit barn i form af beskyttelse, berøring, søvn og mad. Du vil blive opmærksom på dit barns behov.

 

Du behøver ikke at være bekymret gravid

Du kan nemlig selv gøre en masse konkret for at tage godt i mod dit kommende barn.

En måde at fremme den gode tilknytning på, er fx at arbejde sig gennem nogle væsentlifge temaer, allerede mens du er gravid.

Hvilke temaer og hvordan kan du læse mere om under ‘Graviditetssamtaler.’

 

 

 

 
 

Ps.

Hvis du vil med i den hemmelige Facebook-gruppe ’Far, mor og donorbarn’ skal du skrive til mig på Facebook, så jeg kan lukke dig ind i fællesskabet.

 

 

Pps.

Du kan altid ringe og få en kort uforpligtende snak med mig. Ring på 2892 9596. Der er ingen grund til at have det dårligt, når nu hjælpen er nær.

Ord du skal kende

Ord du skal kende

Når du bevæger dig ind på ‘donationsscenen,’ kommer du til at møde meget fagjargon.

Her får du en oversigt over de mest brugte ord.

 

MODT
Forkortelse af ordet “motilitet” (bevægelighed). MOT20 betyder fx, at der – efter optøning – er 20 milioner bevægelige (svømmende) sædceller pr ml. Jo højere tal, desto bedre (og dyrere) kvalitet.

ICI
Forkortelse af “intra cervical insemination”, dvs sæd til oplægning i vagina eller ved livmodermunden. ICI er frossen råsæd, som skal oprenses i laboratoriet før den lægges ind i varmen, mens ICI R er allerede oprenset (præpareret) sæd, der umiddelbart efter optøning er klar (ready) til oplægning.

IUI
Forkortelse af “intra uterin insemination” Insemination direkte i livmoderen.

IUI D
Forkortelse af “intra uterin donor insemination” altså insemination direkte i livmoderen med donorsæd.

IUI H
Forkortelse af “intra uterin homolog insemination” altså insemination direkte i livmoderen med mandens egen sæd.

Strå
Donorsæden fryses ned i og opbevares i et tyndt plastikrør (kateter), der kaldes et strå.

Hjemmeinsemination
Inseminationen foregår hjemme hos jer selv og ikke på fertilitetsklinik.

Eksklusiv donor
En eksklusiv donor er en donor, som du køber eneretten til at bruge.

Dobbeltdonation
Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation
Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption
Dobbeltdonation kaldes også.prænatal adoption – altså adoption før fødslen.

Manglede du noget?

Var der ord, du ikke fandt på listen? Så skriv til mig, og jeg vil straks opdatere listen.

 

Quiz om ord

En god ven fyldte 50 år, da jeg skrev bogen ‘Far, mor og donorbarn.

Han er en, der leger med sproget, og jeg lavede derfor en quiz til ham med ord, han sikkert ikke kendte.

Gæt med.

 

 

Hvad er

1. Forældredepot?
A. slang for det indelukke unge ønsker at sætte deres forældre ind i
B. Skattebegunstiget børneopsparing i værdipapirer.
C. Stedet, hvor forældre gemmer f.eks. slik væk for børnene, så forældrene selv kan indtage det.
D. opbevaring af sæd i depot mhp. at skabe børn (søskende) med samme donor.

 

2. Sædtørke?
A. landmandens udtryk for langvarig tørke efter sæden er kommet i jorden ved såning
B. slang for anarki, manglende sæder og skikke (konventioner)
C. slang blandt nybagte fædre om (s)tilstanden derhjemme
D. sædbankernes prognose for, hvad der vil ske, hvis donoranonymiteten ophæves

 

3. Abstinenstid?
A. tidsrummet, hvor en stofafhængig på afvænning har abstinenssymptomer.
B. de sidste tre fastedage før Eid
C. perioden hvor en tantra-elsker bør afholde sig fra våde orgasmer
D. tidsrummet mellem en sæddonors leverancer

 

4. Fertilitetsturist?
A. en turist, der illegalt bringer planter og frø ind i landet
B. slang for unge, der tager på charter-druktur
C. Slang for turister i Danmark lige efter pornoens frigivelse
D. en kvinde, der rejser til udlandet for at blive insemineret, få æg- eller dobbeltdonation.

 

5. Masturbatorium?
A. Rum til opbevaring af skibsmaster om vinteren
B. et aflukke for katolske præster (når der ikke er messedrenge indenfor rækkevidde)
C. slang for en teenagedrengs værelse
D. en sæddonors produktionsværksted

 

De korrekte svar

1D

2D

3D

4D

5D

Hvor mange rigtige svar, havde du?

Vil du lave en gentest?

Vil du lave en gentest?

I dag er det International DNA Day  og derfor får du nogle tanker om den ukendte genetik i donorfamilien (og adoptivfamilien) og om mulige overvejelser om at lade sit barn genteste.

Hvis du ligesom mig kender dit biologiske ophav på både din far og din mors side, så tror jeg simpelthen ikke, at vi kan forstå dybden af spørgsmålet om den ukendte genetik. Et spørgsmål som flere donorbørn vender og drejer.

Spørgsmålet,  om hvor vi stammer fra, optager mig faktisk ikke. Det skyldes helt sikkert én ting: Jeg har aldrig været i tvivl om, hvor jeg stammer fra.

Jeg har altid været som snydt ud af næsen på min mor og min mormor lignede jeg endda endnu mere. Når min datter ser billeder af min mor som yngre, tror hun det er mig.

Mit ansigt er som min mors, mens min kropsbygning mere er min fars. Mine firkantede negle husker jeg også fra min far. Men der er også andre ting, som jeg ikke ved, hvor kommer fra, f.eks. mit rødlige hår og min blege teint.

Vi fire søskende ligner ikke hinanden specielt meget af udseende, men vi ligner på forskellige måder og mere eller mindre vores forældre.

At jeg ligner mine forældre har altid været et faktum. Jeg kender min overordnede genetik. Jeg har ikke tillagt det stor værdi, men netop fordi det bare har været sådan for mig altid, så kan jeg i dybden ikke forestille mig, hvordan det ville være uden.

 

Fordi vi som ufrivilligt barnløse kan få børn, vi ikke er 100% biologisk ophav til, er det værdifuldt for os forældre og for vores (kommende) børn med andet ophav, at vi søger viden og gør os tanker om, hvordan det kan være ikke at kende sit biologiske ophav / sin genetikhistorie.

 

 

  • Hvad betyder det for dig at kunne genkende dig selv i din familie?
  • Hvilke tanker fører dine svar dig i retning af, når du ved, at dit (kommende) barn ikke har det på samme måde, fordi det er blevet til ved hjælp af donation eller er adopteret, som mine egne børn er det?

Gentest – do or don’t

Genetik er en ubekendt faktor som du skal forholde dig til, når du bliver stillet over for at skulle bruge en sæddonor eller ægdonation for at få dit ønskebarn. Du bliver kastet ud i overvejelser om, hvad genetik betyder.

Det samme gælder selvfølgelig dig, der allerede har fået barn ved hjælp af donation.

Ét er, at den ene forælder ikke selv får ført sin slægt videre rent genetisk, noget andet er tankerne om, hvilke gener, donor giver til ens (kommende) barn.

I min bog ‘Far, mor og donorbarn’ har jeg blandt flere interviewet en mand og en kvinde, som begge er børn af hver deres anonyme sæddonor fra begyndelsen af 70-erne. De kender altså ikke halvdelen af deres genetikhistorie.

Begge har egne biologiske børn i dag.

Jeg spurgte dem, om de havde overvejet at få lavet en gentest.

Begge blev meget overraskede over mit spørgsmål. Tanken havde ikke strejfet dem.

 

Det voksne donorbarn Ole om at lade sig genteste

“Nej, jeg har ikke lyst til at få taget en gentest, det har jeg sgu ikke. Jeg kan ikke forstå folk tør.

Jeg kan ikke se, hvad en gentest skulle kunne svare på andet end, hvad man er disponeret for. Og det gør mig jo ikke klogere på, hvem min [(donor) biologiske] far er. Så det synes jeg ikke rigtig jeg kan bruge til noget”.

 

Det voksne donorbarn Pernille om at lade sig genteste

“Næ. Aldrig. Jeg tror bare det bringer en masse bekymringer med sig. Og skulle årsagen til, at jeg fik den lavet være, at jeg har en anonym donor som bio-far? Man kan jo ligeså godt få den lavet, fordi man kender sine biologiske forældre. Der ved man jo heller ikke, hvad man bærer rundt på.

Jeg har ikke behov for det. Men får jeg en eller anden underlig sygdom en dag, vil jeg selvfølgelig være utrolig interesseret i at få at vide, om det er noget jeg er bærer af genetisk og i så fald kunne have givet videre til mine børn. Men jeg synes ikke der er nogen grund til at gøre det, før jeg står i det. For jeg kan jo ikke gøre så meget ved det alligevel”.

 

Der er sket meget de seneste år

Sådan svarede to voksne donorbørn, da de blev interviewet i 2012. Der er sket meget siden da.

Når man færdes i netværk af donorbørn og donorfamilier lader det til, at det er blevet ganske almindeligt at få lavet en gentest, som kan fortælle noget om ens genetiske ophav.

Jeg har også en fornemmelse af, at forældre lader deres donorbørn teste for at finde svar.

 

Hvis beslutning er det at genteste?

Jeg synes der er stor forskel på, om det er én selv (donorbarnet) eller en anden (forældre), der bestemmer om man skal gentestes.

Som adoptivmor har jeg selv været ude i etiske overvejelser om, hvorvidt jeg skulle søge efter vidne om familie til mine børn. Jeg har slet ikke overvejet at lade dem genteste.

Men der er jo også mange andre muligheder i dag rent kommunikationsteknologisk. Jeg kender f.eks. en voksen adopteret kvinde, der fandt sin biologiske familie på Facebook.

Jeg har vendt mine ‘pro et contra’ overvejelser med min mand og med voksne adopterede. Min konklusion er, at jeg ikke selv vil søge, men lade beslutningen være op til mine børn. Hvis mine børn ønsker at søge efter viden, vil jeg naturligvis støtte dem fuldt ud.

Mine børn er i dag 15 og 19 år og der er sket meget bioteknologisk i deres leveår. Man har fx fastlagt det menneskelige genom. Jeg forventer udviklingen vil fortsætte med mindst samme hastighed på det her område, og måske kommer jeg til at ændre holdning…

  • Hvad synes du? Hvem skal tage beslutningen om at lade sig teste eller ej?

 

Gentest i gave?

En bekendt af mig, der kender sit biologiske ophav, fik en gentest af sin kæreste i julegave.

  • Hvad ville du sige til sådan en julegave?
    • Ville det være spændende?
    • Ville det være skræmmende?

 

Mere til dig

Få viden, nyheder og inspiration direkte i din mailboks. Du kan fx få invitation til mit gratis webinar om det genetiske spøgelse.

Skriv dig op til nyhedsbrevet, så få du automatisk besked.

 

 

 

 

 

Læs med dit barn | Litteraturliste på dansk

Samlet overblik over danske børnebøger

Få en god fælles oplevelse ved at læse sammen.

Det bliver nemmere at tage snakken om at få hjælp fra donor. 

Skriv dig op nu, og få straks en ajourført litteraturliste over danske børnebøger.

tale om donor

Husk at bekræfte din tilmelding