Dobbeltdonation i Danmark – evalueret to år efter lovliggørelse

Dobbeltdonation i Danmark – evalueret to år efter lovliggørelse

by | 18. okt. 2021 | Far, mor og donorbarn

For langt de fleste ligger der en årelang proces forud for beslutningen om at bruge dobbeltdonation.
Det er en helt naturlig sorgproces, hvor man skal nå frem til en accept af, at det ikke lykkes at få børn på naturlig vis. Der er mange tanker og bekymringer i sådan en proces.
I blogindlægget får du viden om, hvordan det går med dobbeltdonation i Danmark to år efter lovliggørelsen.
Du kommer også omkring de temaer, mange skal igennem før beslutningen om at bruge dobbeltdonation.
Du kan også møde to kvinder, der har fortalt deres historie i pressen.

Skal du bruge dobbeltdonation? Så få fingrene i den komplette guide om dobbeltdonation – helt gratis.

 

Hvor mange får dobbeltdonation i Danmark?

Siden januar 2018 har det været muligt at få dobbeltdonation i Danmark.

De første børn, der er blevet til vhja. dobbeltdonation i Danmark er for længst kommet til verden.

Reglerne for behandling med dobbeltdonation skulle evalueres for at undersøge, om reglerne virker efter hensigten, og om de i tilstrækkeligt omfang giver enlige kvinder og par en reel mulighed for behandling. Herunder ser du data fra rapporten.

Siden lovliggørelsen er der sket en stigning i antal behandlinger med dobbeltdonation.  Du er altså ikke helt alene i verden, når du skal have barn via dobbeltdonation, selvom det kan føles sådan. Antallet i behandling er steget med næsten 50% på et enkelt år.

I 2018 var der på 163 kvinder i behandling med dobbeltdonation i Danmark. 67 af dem førte til graviditet. Det steg i 2019 til 241 kvinder i behandling med dobbeltdonation i Danmark. 108 af behandlingerne førte til graviditet.

Godt halvdelen af kvinderne havde bopæl i Danmark.

 

Hvem er det?

I 2019 levede 13% af kvinderne i behandling med dobbeltdonation i et heteroseksuelt parforhold, mens 10%  levede i et forhold med en anden kvinde.

Det er altså hovedsageligt singlekvinder (76%), der får behandling med dobbeltdonation. 2 ud af 3 er bosat i region Hovedstaden.

Langt de fleste (72%) , som var i behandling med dobbeltdonation, var over 40 år. Behandlingen foregår typisk på en privat klinik (qua deres alder).

Kilde:

Evaluering af dobbeltdonationsområdet

Det har endnu ikke været muligt at få nyere data end fra 2019.

Ikke alle finder dobbeltdonation let

Min erfaring fra mit arbejde er, at det for mange er en svær beslutning at skulle træffe at bruge dobbeltdonation.

Det hjælper ikke at få at vide, at man bare skal følge sit hjerte – for det vakler.

Dobbeltdonation – din komplette guide til den bedste løsning for dig og dit barn

En klient havde reflekteret meget over det absolut ukendte ved at vælge dobbeltdonation. Hun sagde:

Hvad hvis nu jeg ikke kan forholde mig til barnet, når det kommer ud? Jeg kan jo ikke proppe det tilbage! Jeg er så bange for at blive en dårlig mor!

En 2. klient udbrød en gang:

Det var jo ikke sådan et adoptivfoster, jeg havde drømt om at skulle bære.

En 3. klient sagde eftertænksomt:

Min mand og jeg bliver helt ligestillet, fordi ingen af os bliver genetisk beslægtede med vores barn. Det er ligesom ved adoption. Vi skal tage barnet til os som vores eget. Det er faktisk blevet en ret god tanke.

Hvad mon der venter mig?

Det er det store spørgsmål, og mange kommende forældre vil have glæde af mere eksistentielle samtaler og vejledning om at skabe og blive donorfamilie gennem dobbeltdonation. Til både deres eget og deres kommende barns bedste.

Derfor har jeg sammensat en samtalerække, der gør det nemmere at acceptere og leve godt med det livsvilkår dobbeltdonation bliver for din familie.

Få 25 minutters uforpligtende og gratis samtale om dig med Kirsten

Donorbarn hvordan? Donorfamilie sådan!

Eksistentielle samtaler og vejledning

Det er godt, at dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark.

Men mange af jer kommende forældre har brug for mere eksistentielle samtaler og vejledning om at skulle skabe og blive donorfamilie. Til jeres eget og til jeres kommende barns bedste.

Få mulighed for at finde ind til den beslutning, som er den bedste for dig , din kæreste og jeres kommende barn, og som får dine værdier til skinne igennem.

Det betyder, at du – efter blot tre samtaler – vil vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning.
Også om 15 år.

Indhold
1. samtale – Få lukket drømmen godt af. Et problem er en uopfyldt drøm. Hvor er jeg/vi nu?
2. samtale – Dine bekymrende tanker og tvivl. Sådan parkerer du dem eller gør noget ved dem.
3. samtale – Din vej videre frem.  Sådan kommer du godt videre.

Samtalerne foregår på skype eller zoom (bare rolig, jeg fortæller dig hvordan).

Samtalerne varer hver 45 minutter og koster 1.495 kr.

Ja tak, lad mig booke tid med det samme!

Ring til mig på 2892 9596 for at få mere at vide.

Få 25 minutters uforpligtende og gratis samtale om dig med Kirsten

Mød Henriette og Pernille, som begge bliver mødre ved hjælp af dobbeltdonation i Danmark

41-årige Henriette ønsker dobbeltdonation: ”Jeg mødes af stærke holdninger”

Donor, donor og mor: Pernille er en af de første, der har skabt en helt ny familietype i Danmark

Dobbeltdonation – din komplette guide til den bedste løsning for dig og dit barn

 

PS Kunne adoption være en mulighed?

Mange opnår en indre ro, når de har undersøgt alle deres muligheder. Den proces danner nemlig fundamentet for at træffe sin beslutning på et oplyst grundlag.

En mulighed, du også kan undersøge og overveje, er adoption.

Måske vil det bedste for dig være ikke at sætte et barn i verden ved hjælp af dobbeltdonation, men i stedet at blive ‘forever-forælder’ for et barn, der allerede er født og som mangler forældre.

Aktuelt er der stor uvished om fremtiden for international adoption, mens dansk adoption er  i stigning (formentlig grundet flere bortadoptioner uden samtykke fra de biologiske forældre). Flere søger om at blive forældre gennem dansk adoption.

Man kan stå på ventelisten, så længe ens godkendelse til adoption er gyldig.

Adoption af nationale børn er ikke belagt med de samme gebyrer som udenlandsk adoption.

Ved udgangen af september 2021 stod 35 på venteliste til dansk adoption og 29 børn var blevet anvist til dansk adoption. Langt de fleste var adoptioner uden samtykke/midlertidig placering.

Kilde: Statistik om dansk adoption

Hyppige spørgsmål om national adoption

Læs mere

NB. Blogindlægget er opdateret med nye tal. 

Donorfamiliens stamtræ – et livslangt tema

by | 13. sep. 2021 | Far, mor og donorbarn

Når man sidder og skal vælge donor for at skabe sin familie, er fokus typisk på at træffe beslutningen her og nu.

Når man først er nået dertil i sin proces, kan man slet ikke vente med at gå i gang med at få sæd- eller ægdonation.

Hvis du har det sådan, så prøv alligevel lige at stoppe op et øjeblik og tænk længere frem i tiden. 5 år. 15 år. 25 år.

 

Nu er du nået dertil, hvor du skal vælge donor. Du er gennem første del af processen, hvor du har fået vurderet dit helbred og din forældreegnethed, før du nu kan begynde på selve behandlingen med donation.

Du ved også, hvor du står med hensyn til din alder.

Du er også blevet informeret om selve behandlingen. Herunder:

  • Effektivitet af behandlingen.
  • Mulige komplikationer ved behandlingen.
  • Mulig smitte- og arverisiko.

Skulle du have brug for at høre det igen – så hop herhen: Donation- hvordan

Til sidst har du givet dit skriftlige samtykke til at modtage behandling. Du er klar!

 

Vælge donor

Så nu kan du endelig komme rigtigt i gang og komme skridtet nærmere med at blive mor.

Før du skal vælge, hvilken slags donor, vil jeg bede dig om at stoppe op. Bare et øjeblik.

Når man sidder og skal vælge donor for at skabe sin familie, er fokus typisk på her og nu og på den nærmeste fremtid.

Når man først er nået dertil i sin proces, kan man slet ikke vente med at gå i gang med at få sæd- eller ægdonation.

Hvis du har det sådan, så prøv alligevel lige at stoppe op et øjeblik og tænk længere frem i tiden. Det at skabe en donorfamilie er jo et livslangt projekt.

Du bliver forælder resten af dit liv…

Dit barn bliver donorbarn hele sit liv…

Og heldigvis for det!

 

Og det rækker endnu længere frem, for ens valg rækker også ind i de kommende generationer.

Hvad vil være det bedste for dit barn, for dig og dit parforhold:

  • nu?
  • om 5 år?
  • om 15 år?
  • når donorbarnet selv venter barn?

> Hvad tror du, dit barn ville vælge?

 

Det er ikke kun jer som forældre, der måske har det svært ved at få fortalt jeres barn, at det er blevet til ved hjælp af donor. Jeres barn får måske også svært ved at få den del af familiens stamtræ fortalt til sine egne børn.

Det oplevede Pernille for nylig.

Jeg har for ikke så længe siden fortalt mine børn, at deres morfar ikke var deres biologiske morfar.

 

Jeg har længe villet fortælle dem det, men har haft lidt svært ved at finde det rigtige tidspunkt, siger Pernille, som er voksent donorbarn.

 

Donorbarnet Pernilles stamtræ

Ti år tidligere – da Pernille var 30 år – havde hendes mor fortalt hende og hendes lillebror, at deres far ikke var deres biologiske far. Forældrene havde ellers helt fra starten valgt, at børnene IKKE skulle have besked om, hvordan de var blevet til.

Det var Pernilles mors beslutning, at de to voksne børn skulle have besked. Det skete et par år efter forældrenes skilsmisse. Pernilles far ønskede ikke, at børnene fik det at vide, så moren fortalte det mod hans vilje.

Pernille husker tydeligt sin reaktion, da hendes mor fortalte det.

Det allerførste jeg tænkte, var: ”Det her betyder ikke noget. Det ændrer ingenting i mit forhold til min far.”

 

Jeg har selvfølgelig skullet vende det inde i hovedet, og det har givet mig nogle etiske og eksistentielle overvejelser, men jeg er hver gang vendt tilbage til den grundlæggende følelse, jeg fik, da min mor sagde det.

 

Det ændrer ikke noget, det har ikke rystet mig i min grundvold, og jeg har ikke nogen store problemer med det.

Bevidstheden om, at hun er donorbarn, fylder ikke meget for Pernille.

 

En ekstra opgave

Alligevel havde Pernille pludselig fået en ekstra opgave, idet hun ville fortælle det til sine to børn.

Fire år efter interviewet med Pernille blev lavet, fortalte Pernille:

Jeg har for ikke så længe siden fortalt mine børn, at deres morfar ikke var deres biologiske morfar.

 

Jeg har længe villet fortælle dem det, men har haft lidt svært ved at finde det rigtige tidspunkt. 

 

De blev selvfølgelig begge overraskede, og den ene også lidt trist, for “Var morfar så ikke vores rigtige morfar?” Vi fik nogle fine snakke om, hvad en “rigtig” far/morfar egentlig er. 

 

Jeg synes ikke, det er noget, der optager dem særligt meget mere, og jeg er glad for, at jeg har fået fortalt dem om det.

Pernille viser med tydelighed, hvordan det at være donorbarn er et livslangt tema, som rækker længere frem end vi lige tænker over. Familiens stamtræ skyder med nye grene og nogle grene bliver savet af.

Læs hele interviewet med Pernille i bogen Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.  Du kan låne bogen på dit lokale bibliotek eller på eReolen.

 

Gravid med donor? Kom med på webinar

 

 

Undgå at blive handlingslammet

Jeg fortæller dig ikke Pernilles historie for, at du skal blive handlingslammet over den store beslutning, du skal træffe på dit barns vegne. Det kan være svært nok i forvejen.

 

Hjælp mod handlingslammelse

  1. Tag på en imaginær fremtidsrejse, hvor du rejser i forskellige tider. Se sin familiedannelse i forskellige tidsperskeptiver. Hvordan er dit familieliv fx om 5 år? Om 10 år? Om 15 år? Når dit barn selv vil have barn/venter barn? Når du venter dit første barnebarn? Hvad tror du bliver vigtigt til de tider? Hvad er det bedste du kan gøre?
  2. Skriv dine overvejelser og bekymringer ned. Du kan bruge denne øvelse bare for din egen afklaring. Du kan også bruge den for at dokumentere dine valg for dit kommende barn.
  3. Dokumenter dine tanker, følelser, muligheder og valg i jeres helt egen Donorbarnets Bog.

> Hvordan vil du tegne dit barns stamtræ?

 

Få 25 minutters gratis og uforpligtende samtale om dine refleksioner
Bliver jeg en god mor?

Bliver jeg en god mor?

by | 24. aug. 2021 | Far, mor og donorbarn

Gravid efter ægdonation

Hvis du er gravid med donoræg, har du måske haft bekymrende tanker om det, du står midt i og om det, der kommer?

Du er ikke alene om det…

 

​Forskellige grader af bekymringer under graviditeten 

For noget tid siden var der en fin debat i min hemmelige gruppe på Facebook. (Gruppen er for mænd og kvinder, der bruger donoræg eller donorsæd for at få barn).

En bekymret, kommende mor tog bladet fra munden.

Debatten handlede om de svære, og også tabubelagte følelser, en gravid kvinde kan have, når hun tænker på sit kommende barn, der er blevet skabt ved hjælp af donoræg.

Spørgsmålene var blandt andet:

  • Hvad i al verden er det, jeg har gang i?
  • Er det rigtigt det jeg gør, når jeg bliver mor på denne måde?
  • Kan jeg elske mit donorbarn som mit eget, når det kommer til verden?

Hvis du er gravid med donoræg (eller har været det) kan du måske genkende disse bekymrende tanker?

 

Aborten var booket

Jeg havde en gang samtaler med en kvinde, som var gravid med donoræg. Da hun kom hos mig til første samtale, havde hun bestilt tid til en provokeret abort.

  • Hun kunne simpelthen ikke forholde sig til det spirende liv hun bar.
  • Hun syntes det var vildt mystisk. Hun følte ikke, det var hendes barn.
  • Hun syntes nu det var forkert for hende at have brugt donor.

Hendes mand ønskede at beholde barnet.

Kan du forestille dig, hvor smerteligt en situation, det var at være i for hende?

Heldigvis havde hun taget fat i mig.

Efter den anden coachende samtale afbestilte hun tiden til aborten.

Efter en veloverstået fødsel, kunne hun slet ikke forstå, at hun havde haft det så svært i begyndelsen af sin graviditet.

Alt blev godt igen.

 

Min egen kommende mor – usikkerhed

Jeg kender selv til de bekymrende tanker.

Jeg blev overvældet af usikkerhed aftenen før, vi skulle møde vores søn for første gang på hans børnehjem. Jeg blev helt slået omkuld af det kommende forældreansvar. Af bekymringer. Af frygten for, om jeg overhovedet ville blive en god mor. Om jeg virkelig var i stand til at tage ham til mig som min egen (som ordet adoption jo basalt set betyder). Jeg var hunderæd for ikke at kunne blive en god mor.

Første gang jeg så min søn liggende i sin tremmeseng, troede jeg, at det var det forkerte barn.  Han var så fremmed for mig. Gud ske lov voksede tilknytningen og kærligheden lynhurtigt frem og det blev bare bedre dag for dag, indtil jeg var i en symbiotisk lykkeboble med ham, min søn!

Fortvivl ikke, selvom moderkærligheden først skal ’løbe til.’

 

Bekymringer er almindelige og faktisk også gode

En positiv måde at forstå sine bekymringer på, er ved at se dem som et udtryk for din evne til at reflektere over dit indre psykiske liv og til at reflektere over de store følelser, som knytter sig til at blive (og være) forældre.

Du kan omsætte dine bekymringer til en passende adfærd, som støtter dit barn i form af f.eks. følelsesmæssig regulering og spejling.

Dine bekymrende tanker under graviditeten kan også tolkes som et beskyttelsessystem, der gør dig i stand til at give dit barn omsorg.

Dine bekymringer er med til at udvikle dit ’intuitive forældreskab’ og til at skærpe din opmærksomhed. Når du stiller dig dit helt grundlæggende tanker Kan jeg passe godt på mit barn? Vil jeg elske det? Er det faktisk de tanker, der er med til at bane vejen for den gode tilknytning og til at du vil drage omsorg for dit barn i form af beskyttelse, berøring, søvn og mad. Du vil blive opmærksom på dit barns behov.

 

Sådan holder du bekymringerne stangen

Du kan selv gøre en masse konkret for at tage godt i mod dit barn. En måde at fremme den gode tilknytning på, er ved at arbejde dig gennem disse punkter allerede mens du er gravid.

 

1. Hvornår, har du været god til at tage til dig som din egen?

Det kan fx være en dukke eller bamse, du havde som barn. Det kan være et marsvin, en hund eller et andet dyr.

Skriv tre episoder ned.

 

2. Hvornår har du været opmærksom på og god til at sætte dig ind i andres behov?

Det kan være, du har tolket kropsudtryk, sindsstemninger mm. Hvilke signaler og behov spottede du?

Skriv tre episoder ned.

 

3. Hvornår har du haft nærværende kontakter?

Hvad gjorde du for at være nærværende og følelsesmæssigt tilgængelig?

Måske lagde du din mobil langt væk. Måske lyttede du intenst fremfor at tale.

Skriv tre episoder ned.

 

4. Hvordan forestiller du dig dit kommende barn?

Gør dig det konkret. Forestil dig dit barn. Temperament, udseende, køn.

Beskriv eller tegn dine indre forestillinger.

(Det er det psykologer kalder ’ indre repræsentation.’)

 

5. Køb en (ekstra) 3D skanning, så du får et billede af dit barns ansigt

Sæt billedet i en ramme og nærstuder det.

Læs mere om 3D skanning og tilknytning i mit tidligere blogindlæg Få en tryg tilknytning til dit kommende barn. 

 

6. Følg din graviditet ved hjælp af en graviditetskalender

Følg med i, hvor stort fosteret er. Find noget der er lige så langt og vejer lige så meget, og hold det i hånden.

 

7. Brug Donorbarnets Bog, der guider dig gennem fortællingen til dit barn

Du får 165 inspirerende og støttende spørgsmål til at dokumenteret det hele.

E-arbejdsbogen koster 57 kr og kan kun købes på kirstenlistlarsen.dk.

 

 

Del med din kæreste

Del endelig det hele med din kæreste – barnets kommende far.

Giv hinanden støtte, bed om støtte.

Tal også meget gerne om jeres egne tidligste erfaringer/minder om jeres forældre.

 

Du har lige læst et opdateret indlæg, som udkom første gang i 2016.
 

Ps.

Du kan altid få 25 minutters uforpligtende snak med mig. Der er ingen grund til at have det dårligt, når nu hjælpen er nær.

 

Pps.

Hvis du vil med i den hemmelige Facebook-gruppe ’Far, mor og donorbarn’ skal du skrive til mig på Facebook, så jeg kan lukke dig ind i fællesskabet.

Gravid med donor | WEBINAR

For dig, der har fået hjælp af donor og nu venter barn og ikke synes det er helt nemt.

Tryk på billedet og tilmeld dig.

'gravid med donor webinar