Mandefald og solomødre

Mandefald og solomødre

Mandefald og solomødre. Danmarks Radio har den seneste tid haft et vigtigt fokus på fertilitet. Både på tv og i radio.

Vinklerne har været forskellige og noget dystre.

Opmærksomheden var især på mænd, der ikke får børn og også på kvinder, som måske får børn alene.

Udsendelserne satte tanker i gang hos mig. Det vil de sikkert også gøre hos dig.

I dagens blogindlæg deler jeg nogle af mine refleksioner med dig.

Det er lidt af et opråb.

 

Mandefald og solomødre i medierne

DR har tidligere i år vist dokumentarserien Mandefald.

Serien handler om vores nutid, hvor så mange mænd aldrig før har boet alene og været familieløse.

Som sociolog er det interessant at følge den udvikling, men når jeg lader min faglighed stå i baggrunden og i stedet står frem som menneske, så bliver jeg faktisk lidt trist…

Flere og flere kvinder bliver solomødre med donor.

Flere mænd er(ufrivilligt) barnløse.

Hver fjerde mand får aldrig børn.

Fertilitet i Hjernekassen

Radioudsendelsen kommer langt omkring emnet ’fertilitet.’

Udsendelsen handler fx om vores alders betydning for fertiliteten, om singlekultur og om fertilitetsfagfolkets udtalte ønske, som er Få nu det barn!

Ældre mødre?

Mange af mine kunder er kommet godt op i alderen, hvad angår kroppens biologi og det har betydning for deres fertilitet. De har svært ved at blive gravide…

Vores samtaler handler typisk om at kunne holde uvisheden og fertilitetsbehandlingen ud, herunder overvejelser om, hvor længe man vil blive ved med at forsøge at få længselsbarnet.

Vi kommer også omkring de etiske overvejelser om at blive forælder sent / senere end ønsket.

For de fleste handler det også om at kommer overens med det tidligere levede liv, hvor helt andre ting var vigtige og fyldte.

Og netop de valg har typisk gjort det sværere at blive gravid, fordi kroppen er blevet ældre.

Jeg kalder det at tage livet på sig.

Hvor meget skulle være på plads inden du ville have dit første barn?

  • Uddannelse?
  • Arbejde?
  • Kæreste?
  • Bolig?
  • Økonomi?

 

 

Hvordan er vi kommet hertil?

Forklaringerne kan være mange:

  • Samfundets og omgivelsernes forventninger om at gøre sin uddannelse færdig og få et godt fast job. Fin bolig. En kæreste, man vil dele resten af livet med.
  • Det ansvarsfrie teenagerliv, som spreder sig længere ind i voksenlivet. Rejser. Byture. Spændende arbejdsopgaver. Cafekaffe.
  • Kvinder, der bliver nødt til at handle på deres biologiske ur. Mænd, der udskyder beslutningen om det store commitment, det er at få et barn.
  • Store drømme om at manden/kvinden i sit liv. Den eneste ene.

Over halvdelen af os er blevet skilt fra den, som var den eneste ene for os.

Alligevel får vi det til at fungere med vores fælles børn.

Og mange af os finder den næste eneste ene.

Og igen får vi det til at fungere med vores særbørn og mulige fællesbørn.

Måske er nutiden også præget af en slags manglende pragmatisme og manglende mod til at vove springet?

Enlige, døende mænd – DR’s serie ‘Mandefald’ er et råb om forandring

Overvurdering af både fertilitet og fertilitetsbehandling

Oven i det hele kommer vores fejlvurderinger af vores fertilitet.

Undersøgelser beskriver, at både mænd og kvinder undervurderer betydningen af kvindens alder, når det gælder hendes evne til at blive gravid samt alderens betydning for mandens sædkvalitet.

Undersøgelserne viser også, at vi overvurderer effekten af fertilitetsklinikkens behandling.

Samlet set overvurderer vi derfor både vores fertilitet og effekten af fertilitetsbehandling.

Det er ikke godt.

Uvidenhed om chance for graviditet

Mulighed for individuel fertilitetsrådgivning

Du kan få lavet en personlig test af din aktuelle fertilitet.

Det kan give dig ro på eller måske det modsatte.

Individuel fertilitetsrådgivning foregår fx på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Nogle af mine stadig mest læste blogindlæg handler netop om at teste sin fertilitet:

Fertilitetstesten – lav den selv nu
Fertilitetstest – Tør du få lavet den?

Hvad kan du give videre?

Hvad er dine tanker om det store emne mandefald og solomødre?

Din erfaring kan bruges af andre. Med alt det, du ved og har erfaret, der hvor du er i dit liv i dag…

  • Hvad vil være dit bedste råd til en barnløs kvinde på 30 år?
  • Hvad skal der til for at komme før i gang med at skabe en familie sammen?

 

Lad os tale sammen

Er der nogle tanker du vil vende, så book en uforpligtende og gratis strategisamtale med mig. Derefter ved du, hvilke skridt du kan tage for at komme godt videre i den – for dig – rigtigste retning.

Flere smittes med en kønssygdom Det har konsekvenser

Flere smittes med en kønssygdom Det har konsekvenser

Igen i dag bringer DR nyheden om, at flere bliver smittet med klamydia. Det er en tilbagevendende nyhed, så det tyder på, at der ikke sker meget for at forebygge smitten. Du kan i det her indlæg læse om mine forslag til at forebygge klamydia, som kan få alvorlige konsekvenser for den smittede. (Det opdaterede blogindlægget udkom første gang i maj 2018).

Flere især yngre, danskere får kønssygdom som gonorré, syfilis og klamydia. Det er vigtigt at forholde sig til, fordi smitten kan føre til nedsat fertilitet og endda sterilitet.

Lægerne kalder det nu en epidemi, at så mange får kønssygdom.

En ny rapport fortæller at 34.000 er smittet. Man regner med at der er ligeså mange, der er smittede, som ikke ved det.

Nyhederne har netop bragt en række udsendelser og artikler, som forhåbentlig kan sætte fokus på problemet med, at flere og flere bliver smittet og også formidle viden om, hvad man kan gøre for at undgå kønssygdomme.

 

Klamydia case

Kønssygdommen klamydia var grunden til, at jeg selv blev infertil, da sygdommen dukkede begge min æggeledere. Jeg havde ingen symptomer på, at jeg var blevet smittet, så kønssygdommen havde god tid at ødelægge mit væv.

I den anledning var jeg forleden i både radio og tv som klamydia-case:

Lyt til ’Kønssygdoms-epidemi over Danmark’ på Radio24syv.  Jeg er på 17 minutter inde i udsendelsen. 2. december 2019:

Radio 24/7 er nedlagt og derfor kan du ikke længere høre programmet.

Se ’Fik at vide, at sexsygdom ikke var skyld i barnløshed – men lægen tog fejl’ og ’Prøvede i syv år at få børn uden held.’

Begge udsendelser er på TV2.

Opdatering august 2019 fra Danmarks Radio:

Kirsten mærkede de ultimative konsekvenser af klamydia på egen krop

 

Fertilitetsbehandling ender ikke altid med et barn

Selvfølgelig kan man få børn, selvom ens æggeledere ikke fungerer. Min kæreste og jeg var da også i ivf behandling. Jeg havde fine æg, de blev fint befrugtede og delte sig flot. De satte sig bare ikke fast i min livmodervæg.

Generelt overvurderer vi danskere vores egen fertilitet samtidig med, at vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandlingsmulighederne.

 

Min kæreste og jeg opgav hurtigt

Dels fordi, jeg havde det svært med at være patient og med de mange skuffelser som fulgte de mislykkede behandlinger.

Når jeg ser tilbage – med den viden, jeg som stresscoach, har i dag – kan jeg se, at jeg havde fertilitetsrelateret stress.

Dels vidste vi begge, at man kunne blive forældre på anden vis.

Begge dele gjorde, at vi stoppede fertilitetsbehandlingen tidligt.

I dag er jeg den taknemmelige adoptivmor til to unge verdensunger.

 

Mere

Jeg har tidligere blogget om, hvordan jeg fik klamydia. Her kan du få lidt flere nuancer.

Sådan fik jeg klamydia.

 

Jeg står også frem i undervisningsmaterialet målrettet ungdomsuddannelser.

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk.

 

Hvad gør vi, når vi ikke bruger kondom?

Hvad gør vi, når nu kondom er det eneste, der beskytter mod seksuelt overførte kønssygdomme, og vi alligevel dyrker usikker sex?

Det synes jeg, der skal meget mere fokus på.

Jeg er ikke den eneste, der som ung troede, at jeg da kunne få børn, når bare jeg ville, hvis jeg ville.

Nu skal vi både huske os på at passe på, vi ikke bliver uønsket gravide OG også passe på, at vi faktisk kan blive gravide.

Generelt skal vi blive bedre til at tage mere ansvar for egen fertilitet.

 

Mørketallet er stort

Mange ved – lige som mig – slet ikke, at de er smittede med klamydia. De har ingen symptomer. Imens gør de det værre for dem selv og for dem, de kommer til at smitte.

Mit bud er, at vi skal orientere og teste meget mere.

 

Mine  umiddelbare ideer er:

  • Gør klamydiatest til et fast tilbud f.eks. ved udskrivning og receptforlængelse af p-piller og ved screening for livmoderhalskræft.
  • Udlever en info flyer og allerbedst et kit til hjemmetest, når en kvinde køber fortrydelsespiller på apoteket.
  • Gør det samme, når en kvinde henter p piller på apoteket.
  • Sæt en advarsel bag på kondompakken, måske ligesom vi kender det fra cigaretpakkerne.
  • Sæt info-plakat op på indersiden af toiletdøren på offentlige toiletter, og på barer og cafeer, i idrætsforeninger, på biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
  • Læg en brochure i brevet til den unge, der fylder 18. år.
  • Oplys om kønssygdomme til den unge, som ved det fyldte 15. år alligevel får besked om, at de fremover skal bruge eboks.

 

Hvad er dine erfaringer med kønssygdomme?

→ Hvilke ideer har du til at nedsætte antallet af smittede?

 

I øvrigt

Så slår det mig, at vi så tit bruger vendingen ’være blevet smittet’, som om det udelukkende er noget andre gør ved én.

Dette passive offer-fokus er skævt, for har du sygdommen, er du jo også selv en (potentiel) smittekilde. Det kan være DIG, der aktivt smitter andre med kønssygdommen, fordi du ikke beskytter dig selv og din partner.

 

Er du bange for, om din fertilitet er blevet nedsat pga. en kønssygdom, så kan du få en uforpligtende, gratis samtale med mig. Skriv til mig, så vender jeg tilbage.
Sædkvaliteten falder voldsomt med alderen

Sædkvaliteten falder voldsomt med alderen

Mænd med dårlig sædkvalitet får endnu dårligere sædkvalitet med alderen.

Jo dårligere sædkvaliteten er, desto hurtigere bliver kvaliteten endnu dårligere.

Fordi mænd hele tiden producerer nye kønsceller, så er der ingen fare på færde – troede vi…
Men det er slet ikke sandt, viser ny dansk forskning.

Også for mænd har alderen betydning for fertiliteten. Og især de mænd med nedsat sædkvalitet skal være opmærksomme.

Tidligere mente forskerne, at sæden havde den kvalitet, den nu engang havde. Men sådan er det ikke!

Sædkvaliteten bliver kun dårligere med tiden, og til sidst kan mændene ikke få børn.

Det er første gang, at forskerne har påvist, at sædkvaliteten falder drastisk, som tiden går.

Hvor galt står det til?

Ifølge overlæge Niels Jørgensen,  Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, har 2 ud af 5 danske mænd så dårlig sædkvalitet, at det påvirker deres chancer negativt for at blive far i større eller mindre grad.

Godt hver 7. unge mand har så dårlig sædkvalitet, at de ikke kan bliver fædre uden fertilitetsbehandling.

Ny forskning fra Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet dokumenterer, at sædkvaliteten falder voldsomt med alderen hos mænd, der allerede har dårlig sædkvalitet.

137 raske mænd blev fulgt af forskerne i 15 år.

I begyndelsen af forsøget var det gennemsnitlige sædcelletal på knapt 8 millioner sædceller i sædportionerne. Efter 15 år var tallet faldet til 2 millioner i gennemsnit. Hver 10. af mændene i forsøget havde slet ingen sædceller ved slutundersøgelsen.

 

Faktaboks

Flere undersøgelser har vist, at en mands fertilitetschance mindskes, allerede når sædcellekoncentrationen ligger under 40-50 mill/ml, og antallet af morfologisk normale celler isoleret set er under 9 eller 12%. Hvis en eller flere parametre er under referencegrænserne, er sandsynligheden for at opnå graviditet ved naturligt samliv i løbet af et år beskeden.

Kilde

De hormonforstyrrende stoffer er årsag

Grundstenen til mændenes dårlige sædkvalitet bliver i følge forskeren lagt allerede i fostertilstanden, hvor de hormomforstyrrende stoffer – som er overalt omkring os – bryder forstyrrende ind i udviklingen af drengefostrets testikler.

Skynd dig at få børn

Kvinder har altid vidst, at der var udløbsdato på deres ægceller. At der findes en overgangsalder. De kan få målt deres kønshormon niveau ved en simpel blodprøve.

Nu kommer turen forhåbentlig også til mændene.

Når så mange mænd har nedsat sædkvalitet, er der en hvis risiko for, at det også gælder din ven.

Opfordr ham til at tage turen forbi lægen for at få testet sædkvaliteten. Og gerne mens han er yngre.

Jo før manden opdaget det, jo før kan han handle og gøre det lettere at blive far.

Overlægen bag studiet udtrykker det klart og entydigt:

  • Er din sædkvalitet dårlig, så skal du skynde dig at få børn, for udsigten er ikke god.
  • Har du derimod stærkt nedsat sædkvalitet, er der stor risiko for, at det hurtigt bliver værre. Så bør du gå i gang med fertilitetsbehandling hurtigst muligt, hvis du ønsker børn.

Tidligere på bloggen: Hvad betyder mandens alder for hans sædkvalitet?

Få  tjekket dit niveau af kønshormoner livet ud

Forskerne opdagede også, at mændene med markant nedsat sædkvalitet også fik sværere og sværere ved at danne det mandlige kønshormon testosteron.

Den nedsatte evne til at producere testosteron i testiklerne kan få konsekvenser for den enkelte mands helbred på sigt.

Forskerne anbefaler derfor, at mænd med ekstremt nedsat sædkvalitet får kontrolleret deres niveau af kønshormoner hos egen læge i takt med, at de bliver ældre. Formålet er at forebygge sygdom og mulig tidlig død pga. manglende testosteron.

Kilde: Decrease in semen quality and Leydig cell function in infertile men: A longitudinal study. Human Reproduction 2018.

 

PS

Bliver du presset af at tænke på din kærestes sædkvalitet?

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 30 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

Du bruger tiden mest effektivt, når du først svarer på nogle få spørgsmål her.

Gør noget ved det allerede nu.

 

 

Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

 

Hvad er chancen for at blive gravid med egne ægceller?

Det, der aldrig bliver talt om

De fleste af os forestiller os, at vejen til graviditet er kort og lige til. Det er den også for mange. Uanset om vi klare det selv, eller får hjælp.

For andre er vejen lige, men længere.

For nogle er vejen særdeles bumpet, med omveje og stop ved rastepladser undervejs.

Og så er der dem, der trods den både særdeles lange og bumpede vej aldrig når frem til målet for rejsen.

De sidste handler dagens blogindlæg om.

De, der ikke lykkes i fertilitetsbehandling, hører vi ikke meget om. Risikoen for ikke at lykkes, bliver der ikke talt meget om. Hverken hos behandlerne, mellem ufrivilligt barnløse eller i parret.

Hvad vi ikke ved

Jeg har tidligere blogget om vores generelle uvidenhed om effekten af fertilitetsbehandling. Vi er for optimistiske og overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Mange (og måske også du?) undersøger fertilitetsklinikkens statistik for at:

  • se, hvor store chancerne er for at blive gravid efter fertilitetsbehandling på klinikken?
  • regne på, hvor mange behandlinger man måske skal igennem før det lykkes for en?
  • tegne et billede af, hvor lang tid det måske kommer til at tage ,og hvor meget det måske kommer til at koste?

Men data, om hvor mange det ikke lykkes for at blive forældre efter fertilitetsbehandling, er meget svære at finde.

Det er også noget vi typisk lukker øjnene for. Det er noget fertilitetsklinikken sjældent reklamerer med.

Hvad vi ved

På en høring arrangeret af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i samarbejde med Sex & Samfund, Rigshospitalet og Dansk Fertilitetsselskab, kom fertilitetsforskere med mange inspirerende og tankevækkende oplæg.

Forsker dr. med. phd. Lone Schmidt

En af dem var Lone Schmidt, som i sit oplæg ’Fertility awareness – hvorfor skal vi varetage befolkningens frugtbarhed?’ var inde på vores generelle uvidenhed om både fertilitet og effektiviteten af fertilitetsbehandling.

Dr.med, phd. Lone Schmidt har over tid og blandt de samme par indsamlet data, der overordnet viser, at:

  • 74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
  • 52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.

Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.

Dansk Fertilitetsselskab 

Dansk Fertilitetsselskab opgør hvert år rapporter med de data, som fertilitetsbehandlere lovpligtigt indberetter til Sundhedsstyrelsen. I årsrapporten kan man bla. se antal behandlinger og antal forventede fødsler efter fertilitetsbehandling.

I 2016 forventede Dansk Fertilitetsselskab, at 3 ud af 4 påbegyndte ivf/icsi-behandlinger med egne ægceller på kvinder bosat i Danmark, ville resultere i egentlig ægoplægning.

Kvindens alder spiller en afgørende rolle for at opnå graviditet og fødsel efter ægoplægning:

I 3 ud af 10 (32 %) behandlinger, hvor kvinden var under 40 år, forventedes behandlingen at resultere i en fødsel. Hvis kvinden var over 40 år forventedes kun halvt så mange behandlinger (16 %) at resultere i fødsel.

NB!

Disse data giver et overblik over et givent kalenderårs fertilitetsbehandlinger, og man følger altså ikke de enkelte kvinder over tid, som Lone Schmidt har gjort.

Dansk Fertilitetsselskab har også et andet snit aldersmæssigt (over/under 40) end Lone Schmidt (over/under 35). Tallene kan altså ikke sammenlignes.

 

 

Forbehold

Nu spørger du måske dig selv om, hvad du kan bruge sådan nogle tal til…

> Hvad fortæller statistik os egentlig?

> Hvad kan du bruge det til?

Data og statistik kan give dig viden om f.eks. fertilitetsbehandling.

Dansk Fertilitetsselskabs data giver et billede af, hvor effektiv fertilitetsbehandling var i 2013, når vi ser på de officielle tal. Altså hvor mange ivf-behandlinger, der resulterede i fødsler i 2013 og hvor mange, der ikke gjorde.

Statistik kan sige noget om tendenser og sandsynligheder. F.eks. om chancen for at blive gravid efter ivf eller risikoen for ikke at blive gravid efter ivf.

Tallene siger intet om, hvor stor sandsynligheden er for, om den enkelte kvinde bliver gravid eller ej efter ifv.

Statistikken her siger meget lidt om hvorfor. Her ser vi alene, at alderen har betydning for fertiliteten.

Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper. Med denne statistik er det alle indberettede data til Sundhedsstyrelsen.

Den enkeltes risiko for ikke at blive gravid kan afvige meget fra gennemsnittet. Og omvendt.

 

PS 

 

PPS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden.

 

 

 

Derfor skal du ikke lave sammenligninger

Derfor skal du ikke lave sammenligninger

Hvorfor sammenligninger ikke virker

Det sker tit, at mine kunder siger; var vi da bare kommet noget før!

Jeg tænker selv ofte over, hvad der gør, at det tit bliver så sent i processen med fertilitetsbehandling, at man søger hjælp.

Det handler blandt andet om, at man som par i fertilitetsbehandling ofte føler sig alene med sin tvivl og ulykke, og at man undertrykker sine følelser og bider tænderne sammen.

Vi tror, vi er alene om de omveje vi bliver nødt til at gå.

Vi tror, vi er alene om nedturene, om bakkedalene.

Andres dårlige erfaringer og andres omveje ser vi typisk ikke.

Vi husker og fokuserer på andres succes, som i denne sammenhæng er lig med barnet, de får.

 

Vi glemmer alt om omvejene, tvivlen og sorgen, som de måske også har oplevet på turen gennem fertilitetsbehandlingen.

 

Survivorship (overlevelses) bias

Vi er her ude for det fænomen, vi sociologer kalder survivorship bias.

Survivorship bias er den logiske fejlslutning vi gør, når vi fokuserer på dem, der klarer (overlever) udfordrende processer (f.eks. fertilitetsbehandling, at udkomme med en bog etc) og ikke er opmærksomme på alle dem, der ikke lykkes i selv samme proces pga. deres manglende synlighed.

Vi hører kun sjældent om fiaskoerne, om dem, der fejler eller blot giver op på vejen, og som derfor ikke når i mål.

Samlet fører denne bias tit til fejlagtige konklusioner: Det kan f.eks. være, at

  • vi overvurderer den kvindelige fertilitet, fordi vi hører, at flere og flere kvinder over 40 bliver mødre, og at
  • vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandling, fordi fokus er på fertilitetsklinikkernes gode resultater.

 

Se tidligere blogindlæg. 

 

Det bliver for sent for mange

Sandheden er snarere, at det bliver for sent for mange kvinder, før de går i gang med projekt baby.

 

Jeg har tidligere refereret forsker dr. med. phd. Lone Schmidt, som har indsamlet data, der overordnet viser, at:

74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.

Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.

 

Og med de tal på nethinden, bliver det synligt for os, at der er mange, det ikke lykkes at få et barn trods fertilitetsbehandling.

 

Du er altså ikke alene, hvis det (endnu) ikke er lykkedes for dig.

 

Men selvom du ved, du ikke er alene, så er det jo alligevel en meget svær situation at stå i.

 

Jeg kan kun anbefale, at du får lettet dit hjerte, og får hjælp til at finde andre perspektiver, inden det bliver alt for svært at være i.

 

Den måde, hvorpå fertilitetsklinikkernes viser deres resultater på deres websites er også med til at bekræfte survivors bias. Mere herom.

 

PS

Hvis det du har gjort hidtil ikke rigtig har hjulpet, er det måske på tide at gøre noget andet… Du kan fx helt uforpligtende få en snak om det, der er hårdt for dig, og om hvordan jeg kan hjælpe dig. Det koster dig kun 30  minutter af din tid. Book direkte i min online kalender. Dag eller aften.

 

PPS

Du kan også bare bestille en walk and talk, hvor du får 60 minutters sparring på dine tanker og muligheder i fremtiden. Det koster kun 249 kr.