Lær om fertilitet på Maybebaby.dk

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk

Skolerne er lige begyndt igen efter en lang sommerferie. Jeg benytter anledningen til at genudgive det her vigtige budskab: Pas godt på din fertilitet, mens du er ung!

 

To ministerier har i samarbejde udviklet websitet maybebaby.dk til brug i undervisningen af unge. Platformen blev offentliggjort i 2015 og er desværre ikke længere tilgængelig.

Og her finder du masser af viden om fertilitet. Det overordnede formål er at oplyse om fertilitet, og herunder naturligvis også om at undgå infertilitet

Sitet er målrettet elever på de  gymnasiale ungdomsuddannelser.

Ministerierne omtaler selv sitet sådan her:

MaybeBaby er et nyt fagfagligt undervisningsmateriale om fertilitet fra Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og  Ældreministeriet. Materialet er let at integrere i relevante fag på gymnasiet og lægger op til dialogisk undervisning.

Jeg har flere gange tidligere på bloggen skrevet om vores generelt manglende faktuelle viden om fertilitet og fertilitetsbehandling.

Generelt set overvurderer vi nemlig vores fertilitet, ligesom vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Nu har det offentlige heldigvis endelig sendt oplysningsmateriale ud.

Det har været længe ventet.

Tak for det.

Det er supergodt!

 

Du kommer hele vejen rundt med fertilitetshjulet

Via et fertilitetshjul på maybebaby.dk kan du klikke dig ind på emner, der fortæller om sammenhænge mellem det valgte tema og fertilitet.

maybebaby fertilitetshjul

 

Jeg er klamydia case

Jeg deltager selv som klamydia-case i artiklen Ubeskyttet sex kan føre til infertilitet under temaet Mit helbred.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 50.000 danskere hvert år smittes med klamydia, og halvdelen mærker det ikke selv. I sidste ende kan sygdommen føre til infertilitet, hvis den ikke bliver behandlet.

Jeg var selv en af dem, der ingen symptomer havde, og som fik ødelagt passagen i begge æggeledere. Læs hele min fortælling.

 

Besøg maybebaby.dk og bliv klogere

Selvom du ikke er i målgruppens alder, tør jeg vædde på, at du alligevel vil lære nyt, når du bevæger dig rundt på sitet.

 

Du kan også teste din viden om fertilitet.

Vidste du f.eks., at hele 15% har nedsat fertilitet og ikke bliver gravide det første år efter de har lagt præventionen på hylden?

Tag en tur i fertilitetshjulet på Maybebaby.

 

 

Jeg ønsker vitterligt, at undervisningsmaterialet vil blive flittigt brugt. Det lærte vil nemlig kunne have et forebyggende sigte.

 

 

 

Forebyggelse af ufrivillig barnløshed

Forebyggelse af ufrivillig barnløshed

Vidensråd for Forebyggelse har netop udgivet rapporten Forebyggelse af nedsat frugtbarhed.

Rapporten giver meget nyttig viden om, hvordan vi forebygger ufrivillig barnløshed. Der er heldigvis en masse vi selv kan gøre. Det kan du læse om nu.

Set i et overordnet perspektiv er det nødvendig oplysning til folket om, hvordan vi undgår senere problemer med vores frugtbarhed. Vi har nemlig tendens til at overvurdere vores fertilitet og også til at overvurdere effekten af fertilitetsbehandling. Tidligere blogindlæg om vores uvidenhed om vores chance for graviditet.

Du kan selv reducere risikofaktorerne

Er det ikke godt at vide, at der heldigvis er en masse vi selv kan gøre for at få bedre fertilitet?

Det handler om vores livsstil og seksuelle adfærd.

Skim siden og find de risikofaktorer, du kan gøre noget ved allerede i dag.

 

Fysisk aktivitet

Kvinder kan få uregelmæssige menstruationer, når de dyrker hård fysisk aktivitet, og det har naturligvis betydning for kvindens frugtbarhed.

Hvad angår mænds fertilitet tyder flere undersøgelser på, at moderat fysisk aktivitet er gavnligt for sædkvaliteten. På den anden side er der få undersøgelser, der tyder på, at hård fysisk aktivitet kan forringe sædkvaliteten.

Din vægt har betydning for de officielle anbefalinger om fysisk aktivitet og fertilitet.

Normalvægtige kvinder har gavn af en halv times moderat til hård fysisk aktivitet før graviditeten og moderat fysisk aktivitet under graviditeten.

Overvægtige/svært overvægtige kvinder har gavn af moderat og hård fysisk aktivitet, når de planlægger graviditet.

 

 

Vægt

Undervægtige kvinder har øget risiko for, at det tager længere tid at opnå graviditet, og de har risiko for at forblive barnløse.

Normalvægtige kvinder har større sandsynlighed for at blive gravide, ligesom de har mindre risiko for spontan abort samt graviditets- og fødselskomplikationer.

Overvægtige kvinder anbefales derfor at tabe sig.

Normalvægtige mænds sædkvalitet er bedre end både over- og undervægtige mænds, og derfor anbefales mænd, der planlægger at gøre en kvinde gravid, at blive normalvægtige.

 

Kost

Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse slår fast, at der ikke er tilstrækkelig ny videnskabelig evidens til at ændre de eksisterende officielle kostanbefalinger fra Fødevarestyrelsen.

Både kvinder og mænd, der ønsker at få børn, anbefales blot at spise sundt og varieret.

Rapporten anbefaler dog at være opmærksom på sin D-vitamin status, og om nødvendigt at tage tilskud. Det gælder kvinder.

I følge rapporten  er kostens betydning for sædkvalitet stadig uafklaret, men evidensen tyder på en sammenhæng mellem en sund kost og god sædkvalitet. Nogle nyere undersøgelser peger dog på en sammenhæng mellem lav D-vitaminstatus og nedsat og sædkvalitet.

Har du PCO eller er du bare interesseret i at vide mere om kost og fertilitet, må du søge videre efter viden.

 

Koffein

Koffein er en mild neurostimulant, der findes i kaffe, te, cola, kakao, energidrikke og i chokolade.

Vi er et af de mest kaffedrikkende folk i verden. Vi drikker i gennemsnit 3-4 kopper om dagen. I 30 g mørk chokolade er der i snit 60 mg koffein. Et krus kaffe indeholder i snit 135 mg koffein.

Et koffeinforbrug svarende til tre mindre kopper kaffe dagligt (300 mg pr dag) har ingen betydning for evnen til at opnå̊ graviditet eller risikoen for spontan abort, for tidlig fødsel, medfødte misdannelser, reduceret fostervækst eller dødfødsel.

Kvinder frarådes at indtage mere end de 300 mg koffein dagligt.

Der er ikke tilstrækkeligt med evidens til at konkludere, om koffein kan påvirke sædkvalitet. Der er dog undersøgelser der peger på en sammenhæng mellem et stort forbrug af cola og nedsat sædkvalitet.

Hvor meget koffein får du?

 

Alkohol

Undersøgelser viser sammenhæng mellem et stort alkoholindtag og længere tid for opnåelse af graviditet samt øget risiko for graviditetstab. For slet ikke at tale om de skader barnet kan få, når det som foster udsættes for alkohol.

Det er uklart, om også et mindre alkoholindtag øger tid til graviditet og risikoen for graviditetstab, samt risiko for alkoholskader hos fostret.

Nogle undersøgelser peger på, at et stort regelmæssigt indtag kan nedsætte sædkvaliteten.

Sundhedsstyrelsen anbefalinger er, at kvinder ikke drikker alkohol, når de planlægger graviditet, og ej heller under graviditeten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mænd, der planlægger graviditet, ikke at indtage mere end 14 genstande om ugen.

Det er de officielle danske anbefalinger i et land, hvor vi – statistisk set – drikker meget.

 

Psykisk velbefindende

Der er kun ganske lidt at finde i rapporten om betydningen af følelsesmæssig stress og fertilitet.

Af rapporten fremgår det bla., at det er veldokumenteret, at stress kan påvirke sædkvaliteten hos mænd.

Det fremgår også, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem forhøjet stressniveau og den tid, det tager at blive gravid samt øget risiko for infertilitet hos kvinder, der forsøger at få børn uden hjælp fra fertilitetsbehandling. Samme sammenhæng kan ikke påvises sikkert blandt kvinder, der er i fertilitetsbehandling.

Ligeledes siger rapporten, at det er uafklaret, om en bedring i det psykiske velbefindende kan øge sandsynligheden for graviditet blandt de, der forsøger at få børn både med og uden fertilitetsbehandling.

Forskerne efterlyser yderligere forskning med validerede stressmålinger samt undersøgelser, hvor man belyser sammenhængene og mekanismerne mellem på den ene side psykisk velbefindende og på den anden side fertilitet.

Det kan jeg kun være enig i.

Forskerne bag rapporten siger, at barnløse bør støttes i tiltag, der kan øge deres psykiske velbefindende for bedre at kunne håndtere den usikkerhed, der er forbundet med nedsat frugtbarhed.

Hvor ville jeg ønske, at dette bliver til virkelighed.

 

Tobak

Rygning – og udsættelse for passiv rygning – øger tiden før opnået graviditet, risikoen for nedsat frugtbarhed og spontan abort. Ligeledes bliver sædkvaliteten nedsat, når manden udsættes for tobaksrygning.

Derfor anbefales kvinder og par, der ønsker at blive gravide, at stoppe med at ryge.

Som noget mindre kendt, er der også risiko for, at fosterets kommende fertilitet nedsættes, hvis moderen ryger under graviditeten. Antallet af ægceller og sædceller hos fostret reduceres.

De kommende forældres rygning har betydning for kommende generationers fertilitet.

 

Cannabis

Cannabisbrug kan give uregelmæssige menstruationer og kan dermed føre til nedsat frugtbarhed hos kvinden.

Et nyt dansk studie tyder på, at cannabisbrug også påvirker sædkvaliteten negativt.

Mænd og kvinder, der ønsker at opnå graviditet, frarådes at bruge cannabis.

 

 

Anabole steroider

Brug af anabole steroider har en lang række stærkt skadelige virkninger på bla. sædkvalitet og testosteronniveauet.  Derfor frarådes både mænd og kvinder al brug af anabole steroider, mens de planlægger graviditet, mens kvinderne er gravide, og i det hele taget.

 

Seksuelt overførte sygdomme

Især med (ubehandlet) klamydia risikerer du senere at få problemer med fertiliteten. Gonorré kan også medføre nedsat frugtbarhed. Vi ved jo godt, hvordan vi undgår kønssygdomme. Husk det og praktiser sikker sex. Smutter det for dig, så bliv testet. Også selvom du ikke har nogen symptomer.

Du kan læse om min egen infertilitet pga. en for sent behandlet klamydia, og dermed ødelagte æggeledere.

 

Alder

Sammemhængen mellem alder og fertilitet kræver et blogindlæg for sig. Det finder du her.

 

 

Godt med fokus på forebyggelse

Med rapporten Forebyggelse af nedsat frugtbarhed, er der taget et stort og vigtigt skridt i retningen af forebyggelse af fertilitetsproblemer. Det er godt at fokus ikke kun er på fertilitetsbehandlingen.

Men der er stadig nok at gøre. F.eks. i forhold til oplysning og støtte.

 

 

Fertilitetstesten – lav den selv nu

Fertilitetstesten – lav den selv nu

 

Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet har lavet fertilitetstesten af kvindelig fertilitet, som du tage med det samme og komme nærmere din egen fertilitet.

Fertilitetstesten handler også om livsstilsfaktorer som rygning, dit indtag af koffein og alkohol, samt din vægt.

Alle er faktorer, som har indflydelse på din fertilitet, og som du heldigvis selv kan ændre på, hvis du har brug for det, og hvis du vil.

Tag fertilitetstesten nu

 1 Alder

Hvor gammel er du?

  1. A) Under 35
  2. C) 35-39 år
  3. D) 40 år eller derover

2 Menstruation

Hvor mange dage går der typisk mellem 1. dag i en menstruation til 1. dag i næste menstruation?

  1. A) 23-35 dage
  2. C) Længere end 35 dage
  3. D) Kortere end 23 dage

3 Sex uden beskyttelse

Har du haft ubeskyttet samliv uden at blive gravid og i så fald hvor længe?

  1. A) Ja, mindre end seks måneder
  2. C) Ja, 6 – 12 måneder
  3. D) Ja, længere end 12 måneder

4 Underlivsinfektion

Har du haft underlivsinfektion – for eksempel klamydia, men ikke blærebetændelse – og i så fald hvor mange gange?

  1. A) 0 gange
  2. B) 1-2 gange
  3. D) Flere end tre gange

Sådan blev jeg selv infertil.

5 Graviditet uden for livmoderen

Har du haft en graviditet uden for livmoderen og i så fald hvor mange gange?

  1. A) 0 gange
  2. B) 1 gang
  3. D) 2 eller flere gange

6 PCOS

Har du af en læge fået at vide, at du har polycystisk ovarie syndrom (PCOS)?

  1. A) Nej
  2. C) Ja

7 Endometriose

Har du endometriose – en tilstand, hvor dele af livmoderslimhinden sidder uden for livmoderen?

  1. A) Nej
  2. C) Ja

8 Operation i maven

Er du nogensinde blevet opereret i maven for eksempel på grund af blindtarmsbetændelse?

  1. A) Nej
  2. B) Ja, tarmoperation
  3. C) Ja, operation på æggestokke eller æggeledere

9 Overgangsalder

Hvor gammel var din mor, da hun gik i overgangsalderen?

  1. A) Over 50 år
  2. B) Mellem 45 og 50 år
  3. C) Yngre end 45 år

10 Rygning hos mor

Røg din mor, da hun var gravid med dig?

  1. A) Nej
  2. C) Ja

11 Rygning hos dig

Ryger du og i så fald hvor meget?

  1. A) Nej
  2. B) Ja, jeg ryger 1-10 cigaretter dagligt
  3. C) Ja, flere end 10 cigaretter dagligt

12) Alkohol

Hvor meget alkohol drikker du om ugen?

  1. A) Intet
  2. B) 1-7 genstande
  3. C) Flere end 7 genstande

13) Koffein

Hvor mange kopper koffeinholdige drikke indtager du i gennemsnit om ugen?

  1. A) 6 eller færre
  2. B) Flere end 6

14) BMI

Hvad er dit BMI?

Du kan finde dit BMI ved at gange din højde med din højde og dividere din vægt med resultatet. For eksempel (1,70 m x 1,70 m) = 2,89 m. 67 kg/2,89 = 23,18.

  1. A) Mellem 20 – 30
  2. B) Mindre end 20 eller mellem 31-35
  3. C) Mere end 35

 

Sådan beregner du dit resultat fra fertilitetstesten

Hvis du kun har svaret A

Du har umiddelbart ingen kendte risikofaktorer for nedsat frugtbarhed. Hvis du og din partner har ubeskyttet samliv igennem 12 måneder uden at opnår graviditet, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering.

 

Hvis du har svaret B på et eller flere spørgsmål

Du har en eller flere faktorer, der kan påvirke din frugtbarhed. En del faktorer kan du påvirke ved at ændre din adfærd og dermed forbedre dine graviditetschancer nu og i fremtiden.

Hvis du og din partner har haft ubeskyttet samliv igennem 12 måneder uden at opnår graviditet, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering.

Har du svaret B til tre eller flere spørgsmål, svarer det til, at du er i kategori C.

 

Hvis du har svaret C til et eller flere spørgsmål

Du har en eller flere faktorer af betydning for din frugtbarhed. Visse faktorer kan du ikke ændre, men andre faktorer kan du aktivt påvirke ved at ændre din adfærd.

Hvis du og din partner ikke opnår graviditet efter 6 måneders ubeskyttet samliv, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering og vejledning.

 

Hvis du har svaret D til et eller flere spørgsmål

Du har en eller flere faktorer, der øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Hvis du og din partner ikke opnår graviditet efter 6 måneders ubeskyttet samliv, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering, vejledning og evt. henvisning til videre udredning.

Fertilitetstesten

Fertilitetstesten viser hvordan det står til med dine ægceller

Fertilitetstesten detaljeret og individuel – hvordan?

På to små videoer fra Danmarks Radio, kan du se, hvordan fertilitetstests foregår på Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

Du følger Emerik og Mette, der få lavet fertilitetstests af hver deres fertilitet.

Du er med til skanning af Mette for at se, hvordan hendes ægreserve mm er.

Du er også med til gennemgangen af resultaterne af Emeriks sædprøve. Du får her oplysninger om, hvad en sædprøve indenfor normalområdet er.

Se videoerne nu.

Læs mere om fertilitetstesten og rådgivning på Rigshospitalet.

Mandefald og solomødre – en mulig konsekvens af at vente for længe med at få barn

 

Føler du dig presset af tidens betydning for din fertilitet?

Så vil jeg anbefale dig at teste dit aktuelle stressniveau.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få straks adgang til stresstest, viden og anbefalinger.

 

Fertilitetstesten kan laves endnu mere præcist – tør du?

Læs om Rigshospitalets tilbud.

 

PS

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation og på, hvordan jeg kan assistere dig.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 30 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

Du bruger tiden mest effektivt, når du først svarer på nogle få spørgsmål her.

Gør noget ved det allerede nu.

Kilde: Danmarks Radio

Fertilitetslæge Søren Ziebe slår alarm

Fertilitetslæge Søren Ziebe slår alarm

På dagens DR fortæller formand for Dansk Fertilitetsselskab Søren Ziebe, at barnløshed er blevet en folkesygdom.  Artiklen sætter spot på det faktum, at infertilitet allerede i dag har konsekvenser for den enkelte og for samfundet som sådan. Jeg har et par forslag til at forebygge den ufrivillige barnløshed:

Få brev fra sundhedsvæsenet

Forestil dig, at en kvinde på sin 25 års fødselsdag får et brev fra sin region, hvor kvinden bliver informeret om den kvindelige frugtbarhed. I Danmark har vi f.eks. et forebyggende screeningsprogram om livmoderhalskræft. Tilbuddet om screening får kvinden første gang, når hun er 23 år og herefter hvert tredje år. Et sådant program kunne kombineres eller udvides med forebyggelse af infertilitet. Sundhedsvæsenet kunne f.eks.:

  • Aflive myter om fertilitet. F.eks. den myte, at vi jo lever længere og derfor kan udskyde forældreskabet. Fakta er, at biologien ikke har ændret sig med hensyn til den kvindelige fertilitet. Læs tidligere blogindlæg ‘Uvidenhed om chance for graviditet.’
  • Oplyse om mulighederne for at få rådgivning om og testet sin fertilitet. Læs tidligere blogindlæg ‘Tør du få lavet en fertilitetstest?
  • Formidle data om infertilitet, herunder om de psyko-sociale konsekvenser af at være i fertilitetsbehandling.

Opfordr til graviditet

Forestil dig, at vi som veninder og venner, kolleger, studievejleder samt forældre fortæller den 25 årige, at det nu er et rigtig godt tidspunkt at få børn på. Og at vi som netværk støtter og bakker op om graviditet og fødsel.

Den 25 årige vil sandsynligvis have nogle indvendinger. F.eks.:

Jeg er jo slet ikke klar endnu.

Spørgsmålet er, hvor klar vi egentlig skal føle os, før vi kaster os ud i noget nyt og skræmmende? Jeg tror, alle kommende 1. gangsforældre – uanset alder – føler usikkerhed om egen forældrekapacitet lige før fødslen. Forældrekompetencerne vokser stille og roligt frem, mens den nyfødte folder sig ud.

Jeg er ikke er helt sikker på, det er så stabilt med kæresten, at det vil være klogt at begynde et liv sammen som forældre.

Dertil vil jeg bemærke, at – til trods for, vi er klar til et familieliv sammen – så bliver 4 ud af 10 alligevel skilt. Og langt de fleste af os fraskilte får hverdagen til at fungere godt for vores børn, fordi vi prioriterer samarbejdet for vores børns skyld.

> Hvad synes du om mine forslag?

Føler du dig presset af tidens betydning for din fertilitet?

Så vil jeg anbefale dig at teste dit aktuelle stressniveau.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få straks adgang til stresstest, viden og anbefalinger.

Hvad betyder mandens alder for hans sædkvalitet?

Hvad betyder mandens alder for hans sædkvalitet?

Betyder mandens alder overhovedet noget for hans sædkvalitet?

Jeg har tidligere blogget om den betydning en kvindes alder har på hendes fertilitet.

Kvaliteten af kvindens ægceller falder, jo ældre hun bliver, og dermed stiger risikoen for kromosomfejl hos fosteret og spontan abort.

Men hvad med mændenes sædkvalitet?

Jeg har ret tit mødt mænd, der er af den opfattelse, at de da altid vil kunne blive far – uanset deres alder.

I biblen kan vi læse om Metusalem. Vi har hørt om Charles Chaplin, der fik barn i en sen alder og for et halvt år siden fik vi nyheden om en indisk mand, der var blevet far i en alder af 96 år.

Måske er det sandt – måske ikke…

Jeg må indrømme, at jeg tvivler …

Men ét er, hvad vi hører og tror på – noget andet er, hvad vi ved om alderens indflydelse på mandens sædkvalitet.

Fordi mænd hele tiden producerer nye kønsceller, så er der ingen fare på færde, tror vi.

Men det er ikke sandt.

 

Skader på DNA

Med alderen sker der ændringer i sædcellernes DNA med øget fragmentering og større risiko for DNA-skader til følge.  Mænd over 40 har generelt en dårligere pakning af sædcellernes arvemasse.

Er der beskadigelse på arvemassen, kan fostrets udvikling gå i stå, og parret kan opleve en spontan abort. Fragmentering af DNA’et kan også betyde, at barnet fødes med genetiske skader.

Børn af ældre mænd har flere mutationer i DNA

Autisme, skizofreni m.m.

Lidelser som bl.a. autisme og skizofreni ses hyppigere hos børn af ældre fædre.

“Faderens alder betyder ikke bare lidt, det betyder rigtigt meget for, hvor mange mutationer man arver. Betydningen af moderens alder er derimod minimal,” siger postdoc ved Bioinformatics Research Center på Aarhus Universitet Søren Besenbacher.

Langt størstedelen af barnets mutationer kommer altså fra far, viser studiet af 20-40 årige mænd.

“Mange mænd er over de 40, når de får børn. Det store spørgsmål er, om antallet af mutationer fortsætter med at vokse i takt med mandens alder (ca. to per år), om det vokser endnu kraftigere eller flader ud. Det er et godt spørgsmål, som ikke bare vil være relevant for os forskere, men også vil være vigtig information for mange kommende forældre,” siger seniorforsker i genetisk epidemiologi Bjarke Feenstra fra Statens Serum Institut.

Læs hele artiklen fra august 2012 i Videnskab.dk: Børn af modne mænd har flere mutationer i DNA

En undersøgelse publiceret i år bekræfter sammenhængen mellem alder og autisme

En tidligere artikel fra 2009 i Videnskab.dk fortæller, at børn af ældre fædre risikerer dværgvækst: Børn af gamle fædre risikerer kræft og dværgvækst

 

Risikoen er lille

Selvom risikoen er lille, mener jeg, at vi også skal fokusere på betydningen af fædres alder, så også mænd får børn i en tidligere alder end det er tilfældet i dag, hvor flere af begge køn får børn i en – biologisk set – sen alder.

Det er nemlig ikke kun morens alder, der betyder noget.

 

Øvrige kilder:

DNA fragmentering i sædcellen

Mænds fertilitet styrtdykker også med alderen

 

PS

Vil du ha’ gode tilbud? Så skriv dig op til mit nyhedsbrev .