Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

 

Hvad er chancen for at blive gravid med egne ægceller?

Det, der aldrig bliver talt om

De fleste af os forestiller os, at vejen til graviditet er kort og lige til. Det er den også for mange. Uanset om vi klare det selv, eller får hjælp.

For andre er vejen lige, men længere.

For nogle er vejen særdeles bumpet, med omveje og stop ved rastepladser undervejs.

Og så er der dem, der trods den både særdeles lange og bumpede vej aldrig når frem til målet for rejsen.

De sidste handler dagens blogindlæg om.

De, der ikke lykkes i fertilitetsbehandling, hører vi ikke meget om. Risikoen for ikke at lykkes, bliver der ikke talt meget om. Hverken hos behandlerne, mellem ufrivilligt barnløse eller i parret.

Hvad vi ikke ved

Jeg har tidligere blogget om vores generelle uvidenhed om effekten af fertilitetsbehandling. Vi er for optimistiske og overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Mange (og måske også du?) undersøger fertilitetsklinikkens statistik for at:

  • se, hvor store chancerne er for at blive gravid efter fertilitetsbehandling på klinikken?
  • regne på, hvor mange behandlinger man måske skal igennem før det lykkes for en?
  • tegne et billede af, hvor lang tid det måske kommer til at tage ,og hvor meget det måske kommer til at koste?

Men data, om hvor mange det ikke lykkes for at blive forældre efter fertilitetsbehandling, er meget svære at finde.

Det er også noget vi typisk lukker øjnene for. Det er noget fertilitetsklinikken sjældent reklamerer med.

Hvad vi ved

På en høring arrangeret af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i samarbejde med Sex & Samfund, Rigshospitalet og Dansk Fertilitetsselskab, kom fertilitetsforskere med mange inspirerende og tankevækkende oplæg.

Forsker dr. med. phd. Lone Schmidt

En af dem var Lone Schmidt, som i sit oplæg ’Fertility awareness – hvorfor skal vi varetage befolkningens frugtbarhed?’ var inde på vores generelle uvidenhed om både fertilitet og effektiviteten af fertilitetsbehandling.

Dr.med, phd. Lone Schmidt har over tid og blandt de samme par indsamlet data, der overordnet viser, at:

  • 74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
  • 52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.

Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.

Dansk Fertilitetsselskab 

Dansk Fertilitetsselskab opgør hvert år rapporter med de data, som fertilitetsbehandlere lovpligtigt indberetter til Sundhedsstyrelsen. I årsrapporten kan man bla. se antal behandlinger og antal forventede fødsler efter fertilitetsbehandling.

I 2016 forventede Dansk Fertilitetsselskab, at 3 ud af 4 påbegyndte ivf/icsi-behandlinger med egne ægceller på kvinder bosat i Danmark, ville resultere i egentlig ægoplægning.

Kvindens alder spiller en afgørende rolle for at opnå graviditet og fødsel efter ægoplægning:

I 3 ud af 10 (32 %) behandlinger, hvor kvinden var under 40 år, forventedes behandlingen at resultere i en fødsel. Hvis kvinden var over 40 år forventedes kun halvt så mange behandlinger (16 %) at resultere i fødsel.

NB!

Disse data giver et overblik over et givent kalenderårs fertilitetsbehandlinger, og man følger altså ikke de enkelte kvinder over tid, som Lone Schmidt har gjort.

Dansk Fertilitetsselskab har også et andet snit aldersmæssigt (over/under 40) end Lone Schmidt (over/under 35). Tallene kan altså ikke sammenlignes.

 

 

Forbehold

Nu spørger du måske dig selv om, hvad du kan bruge sådan nogle tal til…

> Hvad fortæller statistik os egentlig?

> Hvad kan du bruge det til?

Data og statistik kan give dig viden om f.eks. fertilitetsbehandling.

Dansk Fertilitetsselskabs data giver et billede af, hvor effektiv fertilitetsbehandling var i 2013, når vi ser på de officielle tal. Altså hvor mange ivf-behandlinger, der resulterede i fødsler i 2013 og hvor mange, der ikke gjorde.

Statistik kan sige noget om tendenser og sandsynligheder. F.eks. om chancen for at blive gravid efter ivf eller risikoen for ikke at blive gravid efter ivf.

Tallene siger intet om, hvor stor sandsynligheden er for, om den enkelte kvinde bliver gravid eller ej efter ifv.

Statistikken her siger meget lidt om hvorfor. Her ser vi alene, at alderen har betydning for fertiliteten.

Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper. Med denne statistik er det alle indberettede data til Sundhedsstyrelsen.

Den enkeltes risiko for ikke at blive gravid kan afvige meget fra gennemsnittet. Og omvendt.

 

PS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden.

 

 

 

Derfor skal du ikke lave sammenligninger

Derfor skal du ikke lave sammenligninger

Hvorfor sammenligninger ikke virker

Det sker tit, at mine kunder siger; var vi da bare kommet noget før!

Jeg tænker selv ofte over, hvad der gør, at det tit bliver så sent i processen med fertilitetsbehandling, at man søger hjælp.

Det handler blandt andet om, at man som par i fertilitetsbehandling ofte føler sig alene med sin tvivl og ulykke, og at man undertrykker sine følelser og bider tænderne sammen.

Vi tror, vi er alene om de omveje vi bliver nødt til at gå.

Vi tror, vi er alene om nedturene, om bakkedalene.

Andres dårlige erfaringer og andres omveje ser vi typisk ikke.

Vi husker og fokuserer på andres succes, som i denne sammenhæng er lig med barnet, de får.

 

Vi glemmer alt om omvejene, tvivlen og sorgen, som de måske også har oplevet på turen gennem fertilitetsbehandlingen.

 

Survivorship (overlevelses) bias

Vi er her ude for det fænomen, vi sociologer kalder survivorship bias.

Survivorship bias er den logiske fejlslutning vi gør, når vi fokuserer på dem, der klarer (overlever) udfordrende processer (f.eks. fertilitetsbehandling, at udkomme med en bog etc) og ikke er opmærksomme på alle dem, der ikke lykkes i selv samme proces pga. deres manglende synlighed.

Vi hører kun sjældent om fiaskoerne, om dem, der fejler eller blot giver op på vejen, og som derfor ikke når i mål.

Samlet fører denne bias tit til fejlagtige konklusioner: Det kan f.eks. være, at

  • vi overvurderer den kvindelige fertilitet, fordi vi hører, at flere og flere kvinder over 40 bliver mødre, og at
  • vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandling, fordi fokus er på fertilitetsklinikkernes gode resultater.

 

Se tidligere blogindlæg. 

 

Det bliver for sent for mange

Sandheden er snarere, at det bliver for sent for mange kvinder, før de går i gang med projekt baby.

 

Jeg har tidligere refereret forsker dr. med. phd. Lone Schmidt, som har indsamlet data, der overordnet viser, at:

74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.

Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.

 

Og med de tal på nethinden, bliver det synligt for os, at der er mange, det ikke lykkes at få et barn trods fertilitetsbehandling.

 

Du er altså ikke alene, hvis det (endnu) ikke er lykkedes for dig.

 

Men selvom du ved, du ikke er alene, så er det jo alligevel en meget svær situation at stå i.

 

Jeg kan kun anbefale, at du får lettet dit hjerte, og får hjælp til at finde andre perspektiver, inden det bliver alt for svært at være i.

 

Den måde, hvorpå fertilitetsklinikkernes viser deres resultater på deres websites er også med til at bekræfte survivors bias. Mere herom.

 

PS

Hvis det du har gjort hidtil ikke rigtig har hjulpet, er det måske på tide at gøre noget andet… Du kan fx helt uforpligtende få en snak om det, der er hårdt for dig, og om hvordan jeg kan hjælpe dig. Det koster dig kun 30  minutter af din tid. Book direkte i min online kalender. Dag eller aften.

 

PPS

Du kan også bare bestille en walk and talk, hvor du får mindst 60 minutters sparring på dine tanker og muligheder i fremtiden. Det koster bare 597 kr.

 

 

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk

Skolerne er lige begyndt igen efter en lang sommerferie. Jeg benytter anledningen til at genudgive det her vigtige budskab: Pas godt på din fertilitet, mens du er ung!

 

To ministerier har i samarbejde udviklet websitet maybebaby.dk til brug i undervisningen af unge. Platformen blev offentliggjort i 2015 og er desværre ikke længere tilgængelig.

Og her finder du masser af viden om fertilitet. Det overordnede formål er at oplyse om fertilitet, og herunder naturligvis også om at undgå infertilitet

Sitet er målrettet elever på de  gymnasiale ungdomsuddannelser.

Ministerierne omtaler selv sitet sådan her:

MaybeBaby er et nyt fagfagligt undervisningsmateriale om fertilitet fra Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og  Ældreministeriet. Materialet er let at integrere i relevante fag på gymnasiet og lægger op til dialogisk undervisning.

Jeg har flere gange tidligere på bloggen skrevet om vores generelt manglende faktuelle viden om fertilitet og fertilitetsbehandling.

Generelt set overvurderer vi nemlig vores fertilitet, ligesom vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Nu har det offentlige heldigvis endelig sendt oplysningsmateriale ud.

Det har været længe ventet.

Tak for det.

Det er supergodt!

 

Du kommer hele vejen rundt med fertilitetshjulet

Via et fertilitetshjul på maybebaby.dk kan du klikke dig ind på emner, der fortæller om sammenhænge mellem det valgte tema og fertilitet. (Du finder fertilitetshjulet øverst i denne artikel).

Jeg er klamydia case

Jeg deltager selv som klamydia-case i artiklen Ubeskyttet sex kan føre til infertilitet under temaet Mit helbred.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 50.000 danskere hvert år smittes med klamydia, og halvdelen mærker det ikke selv. I sidste ende kan sygdommen føre til infertilitet, hvis den ikke bliver behandlet.

Jeg var selv en af dem, der ingen symptomer havde, og som fik ødelagt passagen i begge æggeledere. Læs hele min fortælling.

 

Besøg maybebaby.dk og bliv klogere

Selvom du ikke er i målgruppens alder, tør jeg vædde på, at du alligevel vil lære nyt, når du bevæger dig rundt på sitet.

 

Du kan også teste din viden om fertilitet.

Vidste du f.eks., at hele 15% har nedsat fertilitet og ikke bliver gravide det første år efter de har lagt præventionen på hylden?

Tag en tur i fertilitetshjulet på Maybebaby.

 

 

Jeg ønsker vitterligt, at undervisningsmaterialet vil blive flittigt brugt. Det lærte vil nemlig kunne have et forebyggende sigte.

 

 

 

Forebyggelse af ufrivillig barnløshed

Forebyggelse af ufrivillig barnløshed

Vidensråd for Forebyggelse har netop udgivet rapporten Forebyggelse af nedsat frugtbarhed.

Rapporten giver meget nyttig viden om, hvordan vi forebygger ufrivillig barnløshed. Der er heldigvis en masse vi selv kan gøre. Det kan du læse om nu.

Set i et overordnet perspektiv er det nødvendig oplysning til folket om, hvordan vi undgår senere problemer med vores frugtbarhed. Vi har nemlig tendens til at overvurdere vores fertilitet og også til at overvurdere effekten af fertilitetsbehandling. Tidligere blogindlæg om vores uvidenhed om vores chance for graviditet.

Du kan selv reducere risikofaktorerne

Er det ikke godt at vide, at der heldigvis er en masse vi selv kan gøre for at få bedre fertilitet?

Det handler om vores livsstil og seksuelle adfærd.

Skim siden og find de risikofaktorer, du kan gøre noget ved allerede i dag.

 

Fysisk aktivitet

Kvinder kan få uregelmæssige menstruationer, når de dyrker hård fysisk aktivitet, og det har naturligvis betydning for kvindens frugtbarhed.

Hvad angår mænds fertilitet tyder flere undersøgelser på, at moderat fysisk aktivitet er gavnligt for sædkvaliteten. På den anden side er der få undersøgelser, der tyder på, at hård fysisk aktivitet kan forringe sædkvaliteten.

Din vægt har betydning for de officielle anbefalinger om fysisk aktivitet og fertilitet.

Normalvægtige kvinder har gavn af en halv times moderat til hård fysisk aktivitet før graviditeten og moderat fysisk aktivitet under graviditeten.

Overvægtige/svært overvægtige kvinder har gavn af moderat og hård fysisk aktivitet, når de planlægger graviditet.

 

 

Vægt

Undervægtige kvinder har øget risiko for, at det tager længere tid at opnå graviditet, og de har risiko for at forblive barnløse.

Normalvægtige kvinder har større sandsynlighed for at blive gravide, ligesom de har mindre risiko for spontan abort samt graviditets- og fødselskomplikationer.

Overvægtige kvinder anbefales derfor at tabe sig.

Normalvægtige mænds sædkvalitet er bedre end både over- og undervægtige mænds, og derfor anbefales mænd, der planlægger at gøre en kvinde gravid, at blive normalvægtige.

 

Kost

Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse slår fast, at der ikke er tilstrækkelig ny videnskabelig evidens til at ændre de eksisterende officielle kostanbefalinger fra Fødevarestyrelsen.

Både kvinder og mænd, der ønsker at få børn, anbefales blot at spise sundt og varieret.

Rapporten anbefaler dog at være opmærksom på sin D-vitamin status, og om nødvendigt at tage tilskud. Det gælder kvinder.

I følge rapporten  er kostens betydning for sædkvalitet stadig uafklaret, men evidensen tyder på en sammenhæng mellem en sund kost og god sædkvalitet. Nogle nyere undersøgelser peger dog på en sammenhæng mellem lav D-vitaminstatus og nedsat og sædkvalitet.

Har du PCO eller er du bare interesseret i at vide mere om kost og fertilitet, må du søge videre efter viden.

 

Koffein

Koffein er en mild neurostimulant, der findes i kaffe, te, cola, kakao, energidrikke og i chokolade.

Vi er et af de mest kaffedrikkende folk i verden. Vi drikker i gennemsnit 3-4 kopper om dagen. I 30 g mørk chokolade er der i snit 60 mg koffein. Et krus kaffe indeholder i snit 135 mg koffein.

Et koffeinforbrug svarende til tre mindre kopper kaffe dagligt (300 mg pr dag) har ingen betydning for evnen til at opnå̊ graviditet eller risikoen for spontan abort, for tidlig fødsel, medfødte misdannelser, reduceret fostervækst eller dødfødsel.

Kvinder frarådes at indtage mere end de 300 mg koffein dagligt.

Der er ikke tilstrækkeligt med evidens til at konkludere, om koffein kan påvirke sædkvalitet. Der er dog undersøgelser der peger på en sammenhæng mellem et stort forbrug af cola og nedsat sædkvalitet.

Hvor meget koffein får du?

 

Alkohol

Undersøgelser viser sammenhæng mellem et stort alkoholindtag og længere tid for opnåelse af graviditet samt øget risiko for graviditetstab. For slet ikke at tale om de skader barnet kan få, når det som foster udsættes for alkohol.

Det er uklart, om også et mindre alkoholindtag øger tid til graviditet og risikoen for graviditetstab, samt risiko for alkoholskader hos fostret.

Nogle undersøgelser peger på, at et stort regelmæssigt indtag kan nedsætte sædkvaliteten.

Sundhedsstyrelsen anbefalinger er, at kvinder ikke drikker alkohol, når de planlægger graviditet, og ej heller under graviditeten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mænd, der planlægger graviditet, ikke at indtage mere end 14 genstande om ugen.

Det er de officielle danske anbefalinger i et land, hvor vi – statistisk set – drikker meget.

 

Psykisk velbefindende

Der er kun ganske lidt at finde i rapporten om betydningen af følelsesmæssig stress og fertilitet.

Af rapporten fremgår det bla., at det er veldokumenteret, at stress kan påvirke sædkvaliteten hos mænd.

Det fremgår også, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem forhøjet stressniveau og den tid, det tager at blive gravid samt øget risiko for infertilitet hos kvinder, der forsøger at få børn uden hjælp fra fertilitetsbehandling. Samme sammenhæng kan ikke påvises sikkert blandt kvinder, der er i fertilitetsbehandling.

Ligeledes siger rapporten, at det er uafklaret, om en bedring i det psykiske velbefindende kan øge sandsynligheden for graviditet blandt de, der forsøger at få børn både med og uden fertilitetsbehandling.

Forskerne efterlyser yderligere forskning med validerede stressmålinger samt undersøgelser, hvor man belyser sammenhængene og mekanismerne mellem på den ene side psykisk velbefindende og på den anden side fertilitet.

Det kan jeg kun være enig i.

Forskerne bag rapporten siger, at barnløse bør støttes i tiltag, der kan øge deres psykiske velbefindende for bedre at kunne håndtere den usikkerhed, der er forbundet med nedsat frugtbarhed.

Hvor ville jeg ønske, at dette bliver til virkelighed.

 

Tobak

Rygning – og udsættelse for passiv rygning – øger tiden før opnået graviditet, risikoen for nedsat frugtbarhed og spontan abort. Ligeledes bliver sædkvaliteten nedsat, når manden udsættes for tobaksrygning.

Derfor anbefales kvinder og par, der ønsker at blive gravide, at stoppe med at ryge.

Som noget mindre kendt, er der også risiko for, at fosterets kommende fertilitet nedsættes, hvis moderen ryger under graviditeten. Antallet af ægceller og sædceller hos fostret reduceres.

De kommende forældres rygning har betydning for kommende generationers fertilitet.

 

Cannabis

Cannabisbrug kan give uregelmæssige menstruationer og kan dermed føre til nedsat frugtbarhed hos kvinden.

Et nyt dansk studie tyder på, at cannabisbrug også påvirker sædkvaliteten negativt.

Mænd og kvinder, der ønsker at opnå graviditet, frarådes at bruge cannabis.

 

 

Anabole steroider

Brug af anabole steroider har en lang række stærkt skadelige virkninger på bla. sædkvalitet og testosteronniveauet.  Derfor frarådes både mænd og kvinder al brug af anabole steroider, mens de planlægger graviditet, mens kvinderne er gravide, og i det hele taget.

 

Seksuelt overførte sygdomme

Især med (ubehandlet) klamydia risikerer du senere at få problemer med fertiliteten. Gonorré kan også medføre nedsat frugtbarhed. Vi ved jo godt, hvordan vi undgår kønssygdomme. Husk det og praktiser sikker sex. Smutter det for dig, så bliv testet. Også selvom du ikke har nogen symptomer.

Du kan læse om min egen infertilitet pga. en for sent behandlet klamydia, og dermed ødelagte æggeledere.

 

Alder

Sammemhængen mellem alder og fertilitet kræver et blogindlæg for sig. Det finder du her.

 

 

Godt med fokus på forebyggelse

Med rapporten Forebyggelse af nedsat frugtbarhed, er der taget et stort og vigtigt skridt i retningen af forebyggelse af fertilitetsproblemer. Det er godt at fokus ikke kun er på fertilitetsbehandlingen.

Men der er stadig nok at gøre. F.eks. i forhold til oplysning og støtte.

 

 

Fertilitetstesten – lav den selv nu

Fertilitetstesten – lav den selv nu

 

Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet har lavet fertilitetstesten af kvindelig fertilitet, som du tage med det samme og komme nærmere din egen fertilitet.

Fertilitetstesten handler også om livsstilsfaktorer som rygning, dit indtag af koffein og alkohol, samt din vægt.

Alle er faktorer, som har indflydelse på din fertilitet, og som du heldigvis selv kan ændre på, hvis du har brug for det, og hvis du vil.

Tag fertilitetstesten nu

 1 Alder

Hvor gammel er du?

  1. A) Under 35
  2. C) 35-39 år
  3. D) 40 år eller derover

2 Menstruation

Hvor mange dage går der typisk mellem 1. dag i en menstruation til 1. dag i næste menstruation?

  1. A) 23-35 dage
  2. C) Længere end 35 dage
  3. D) Kortere end 23 dage

3 Sex uden beskyttelse

Har du haft ubeskyttet samliv uden at blive gravid og i så fald hvor længe?

  1. A) Ja, mindre end seks måneder
  2. C) Ja, 6 – 12 måneder
  3. D) Ja, længere end 12 måneder

4 Underlivsinfektion

Har du haft underlivsinfektion – for eksempel klamydia, men ikke blærebetændelse – og i så fald hvor mange gange?

  1. A) 0 gange
  2. B) 1-2 gange
  3. D) Flere end tre gange

Sådan blev jeg selv infertil.

5 Graviditet uden for livmoderen

Har du haft en graviditet uden for livmoderen og i så fald hvor mange gange?

  1. A) 0 gange
  2. B) 1 gang
  3. D) 2 eller flere gange

6 PCOS

Har du af en læge fået at vide, at du har polycystisk ovarie syndrom (PCOS)?

  1. A) Nej
  2. C) Ja

7 Endometriose

Har du endometriose – en tilstand, hvor dele af livmoderslimhinden sidder uden for livmoderen?

  1. A) Nej
  2. C) Ja

8 Operation i maven

Er du nogensinde blevet opereret i maven for eksempel på grund af blindtarmsbetændelse?

  1. A) Nej
  2. B) Ja, tarmoperation
  3. C) Ja, operation på æggestokke eller æggeledere

9 Overgangsalder

Hvor gammel var din mor, da hun gik i overgangsalderen?

  1. A) Over 50 år
  2. B) Mellem 45 og 50 år
  3. C) Yngre end 45 år

10 Rygning hos mor

Røg din mor, da hun var gravid med dig?

  1. A) Nej
  2. C) Ja

11 Rygning hos dig

Ryger du og i så fald hvor meget?

  1. A) Nej
  2. B) Ja, jeg ryger 1-10 cigaretter dagligt
  3. C) Ja, flere end 10 cigaretter dagligt

12) Alkohol

Hvor meget alkohol drikker du om ugen?

  1. A) Intet
  2. B) 1-7 genstande
  3. C) Flere end 7 genstande

13) Koffein

Hvor mange kopper koffeinholdige drikke indtager du i gennemsnit om ugen?

  1. A) 6 eller færre
  2. B) Flere end 6

14) BMI

Hvad er dit BMI?

Du kan finde dit BMI ved at gange din højde med din højde og dividere din vægt med resultatet. For eksempel (1,70 m x 1,70 m) = 2,89 m. 67 kg/2,89 = 23,18.

  1. A) Mellem 20 – 30
  2. B) Mindre end 20 eller mellem 31-35
  3. C) Mere end 35

 

Sådan beregner du dit resultat fra fertilitetstesten

Hvis du kun har svaret A

Du har umiddelbart ingen kendte risikofaktorer for nedsat frugtbarhed. Hvis du og din partner har ubeskyttet samliv igennem 12 måneder uden at opnår graviditet, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering.

 

Hvis du har svaret B på et eller flere spørgsmål

Du har en eller flere faktorer, der kan påvirke din frugtbarhed. En del faktorer kan du påvirke ved at ændre din adfærd og dermed forbedre dine graviditetschancer nu og i fremtiden.

Hvis du og din partner har haft ubeskyttet samliv igennem 12 måneder uden at opnår graviditet, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering.

Har du svaret B til tre eller flere spørgsmål, svarer det til, at du er i kategori C.

 

Hvis du har svaret C til et eller flere spørgsmål

Du har en eller flere faktorer af betydning for din frugtbarhed. Visse faktorer kan du ikke ændre, men andre faktorer kan du aktivt påvirke ved at ændre din adfærd.

Hvis du og din partner ikke opnår graviditet efter 6 måneders ubeskyttet samliv, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering og vejledning.

 

Hvis du har svaret D til et eller flere spørgsmål

Du har en eller flere faktorer, der øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Hvis du og din partner ikke opnår graviditet efter 6 måneders ubeskyttet samliv, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering, vejledning og evt. henvisning til videre udredning.

Fertilitetstesten

Fertilitetstesten viser hvordan det står til med dine ægceller

Fertilitetstesten detaljeret og individuel – hvordan?

På to små videoer fra Danmarks Radio, kan du se, hvordan fertilitetstests foregår på Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

Du følger Emerik og Mette, der få lavet fertilitetstests af hver deres fertilitet.

Du er med til skanning af Mette for at se, hvordan hendes ægreserve mm er.

Du er også med til gennemgangen af resultaterne af Emeriks sædprøve. Du får her oplysninger om, hvad en sædprøve indenfor normalområdet er.

Se videoerne nu.

Læs mere om fertilitetstesten og rådgivning på Rigshospitalet.

Mandefald og solomødre – en mulig konsekvens af at vente for længe med at få barn

 

Føler du dig presset af tidens betydning for din fertilitet?

Så vil jeg anbefale dig at teste dit aktuelle stressniveau.

 

 

Fertilitetstesten kan laves endnu mere præcist – tør du?

Læs om Rigshospitalets tilbud.