I plejefamilie eller på børnehjem

I plejefamilie eller på børnehjem

I går bragte DR2 Sommer i Systemet, hvor samfundsinstitutionen var et børnehjem.

 

I programmet møder vi Malkit Singh og Alex Nyborg Madsen, der går rundt i de tommer bygninger og taler om børnehjem.

 

>> Og hvad har det med ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandlng at gøre?, spørger du sikkert nu.

 

En del, synes jeg. For Alex Nyborg Madsen fortæller nemlig åbent i programmet, at han ikke selv kunne lave børn. I dag er han blevet plejefamilie.

I dag er han plejeFar med stort F. Det stråler ud af ham, hvor dybt han elsker sine to plejebørn, og hvor glad han er for at være blevet bedstefar, da hans ældste plejedatter blev mor. At være plejefamilie giver mening, kærlighed og meget mere.

Ikke så få, må stoppe fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre. Når det sker, er det store spørgsmål: Hvad nu?

Det er en ny proces at finde ud af hvordan livet så skal leves uden biologiske børn. Nogle vælger at adoptere, nogle bliver plejefamilie, nogle bliver mere for de nærmestes børn osv. Alex Nyborg Madsen blev plejeforælder.

Se programmet fra DR2

 

Opvækst på børnehjem

Hvis vi lige flytter fokus fra Alex Nyborg Madsen og i stedet fokuserer på de børn, der har brug for hjælp, så fortæller Malik Singh på fineste vis, hvordan det var for ham at vokse op på adskillige børnehjem fra han var 2 år og til han blev myndig, og hvordan han bærer sin opvækst med sig i dag.

Det berørte mig dybt. Nok fordi begge mine børn begyndte deres liv på børnehjem inden de blev adopteret og fik deres nye forever family.

Jeg synes god familiepleje er et godt alternativ til institutionsanbringelse.

Hvis du vil vide mere. kan du her læse om hvordan man bliver plejefamilie: Sådan bliver du plejeforælder

 

Hvor er du i processen?

Hvis du er ved at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, så tilbyder jeg at få vendt og få styr på dine tanker. Kom med på walk and talk.

 

Mød Dorte som i dag er plejefamilie

I tidligere blogindlæg kan du møde Dorte, der – sammen med sin mand – afsluttede fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre. De er i dag plejefamilie for en lille dreng.

Du kan læse med her:

1. Håb og skuffelser på fertilitetsklinikken

2. At afslutte fertilitetsbehandling uden barn

3. Sorgen følger med

 

Sorgen følger med

Sorgen følger med

Hvis du får et barn af at være i fertilitetsbehandling, er det absolut det hele værd, uanset hvor hårdt det har været. Så begynder det nye liv, du har drømt om. Det nye liv som familie for et lille nyt menneskeliv, der folder sig ud.

Anderledes er det for de af jer, som det ikke kommer til at lykkes for. I har brugt meget energi og tid på at få ønskebarnet. Og for mange af jer vil det føles som et nyttesløst tab af livsenergi, hvis I afslutter fertilitetsbehandlingen uden at være blevet forældre.

Som Dorte udbrød: Alt det vi havde gjort, og så sad vi alligevel med tomme hænder! 

Tanken om et muligt liv uden (biologiske) børn kan være utænkelig. Den ubærlige tanke skal først turde tænkes for at kunne bæres, så skub ikke tanken væk, når den dukker op.

I dagens blogindlæg handler det om sorgen over ikke at få sit længselsbarn. En sorg mange ufrivilligt barnløse kommer til at opleve. Om hvordan man sørger over et abstrakt ufødt liv.

Dortes sorg

Du har tidligere på bloggen mødt Dorte, der – sammen med sin mand Klaus – besluttede at stoppe fertilitetsbehandling uden at have fået barn.

Dorte fortalte mig, hvordan hendes sorg var blevet en del af hende som ufrivilligt barnløs. Hun fortalte også, hvordan sorgen pludseligt kunne dukke op lang tid efter hun havde afsluttet fertilitetsbehandlingen.

Dorte beskrev på fineste vis, hvordan sorgen var:
Sorgen var størst, da sorgen var helt ny. Der var meget gråd.
Der kunne være et øjeblik, hvor jeg var klar i hovedet, og så kom det til én igen, hvor jeg blev rigtig ked af det. Det varede noget tid.

Så svandt gråden ind, men sorgen var der stadig. Den dukkede f.eks. op, når en kvinde i omgangskredsen, blev gravid.

I starten syntes jeg ikke, det var det fedeste, når folk omkring mig blev gravide. Jeg glædede mig da på deres vegne, men jeg følte mig ked af det inden i.

Sådan kunne det være selv 1,5 år efter Dorte og hendes mand havde sagt nej til videre behandling.

Man kan synes, at NU har man ligesom lagt det bag sig, og så kan du vågne op en dag, og så er der et eller andet, der nager dig fra morgenstunden.

Sorgen er stadig en del af Dorte her 4 år efter de sluttede fertilitetsbehandlingen, hvor de blandt andet havde mistet tvillinger i uge 8.

Jeg kan stadig godt nogen gange blive ramt af det igen, synes jeg. Der er jo blandt andet nogle mærkedage, som jeg forbinder med det.

Vi snakker også af og til med vores plejebarn om vores to små tvillinger, der nu er stjerner på himlen. De var meget syge, de kunne ikke leve. Sådan er det.

Det er jo en livslang sorg, vi bærer på. Vi har ikke en grav, vi kan gå hen til og sørge ved. Vi har den et sted i os selv. Men på en eller anden underlige måde, så kommer man videre.

Sorgen er cyklisk.

Min egen sorg

Sommeren 1997 stoppede jeg selv i fertilitetsbehandling uden at være blevet mor. Jeg havde ingen gang været gravid.

Jeg fik blodprøvesvar en fredag. Den følgende mandag og tirsdag meldte jeg mig syg. Så tog jeg på arbejde. Jeg tilbragte nogle dage med at kigge ud i luften og bide negle fuldstændig ukoncentreret; kun en ting fyldte i mig: Tabet. Jeg var rund på gulvet, og tankerne for forvirrede rundt i mit hoved. Jeg blev helt svimmel.

Den første måned oplevede jeg dog øjeblikke, hvor jeg havde det rimeligt – til tider helt godt: Jeg kunne være oprigtigt engageret i mit arbejde og blive fanget af samtaler med andre. Jeg fik glimt af, at der var andre ting i livet, der var godt.

Men så tog min kæreste på kursus i udlandet og min verden ramlede sammen, da jeg var alene med en veninde. Sorgen var massiv. Måske føltes det værre, fordi chokket ikke længere bedøvede smerten?

Min livskvalitet var dårlig længe.

Fysisk havde jeg gener:

  • jeg var svimmel
  • jeg følte mig fraværende
  • det hele kørte rundt i hovedet på mig
  • jeg havde ondt i maven og brystet
  • min vejrtrækning var besværet
  • jeg havde intet overskud, men kunne aflede mig selv ved at cykle en tur.

Følelsesmæssigt var det også pinefuldt og plagsomt:

  • jeg havde det dårligt med at være alene
  • jeg var bange for at blive helt skør
  • jeg var bange for, at jeg ville blive en bitter kone og
  • jeg var bange for, at jeg aldrig ville blive glad igen.

Sorgens mange ansigter

Tidligere var den gængse opfattelse, at sorg var en meget lineær størrelse: sorg og krise sås som bestemte faser, den sorgramte skulle igennem i en bestemt rækkefølge.

I dag opfatter man sorgen som mere cyklisk – og dermed også som noget tilbagevendende.

I dag er det almindeligt at forstå sorg, som noget vi hver i sær lærer at leve med, og ikke som noget, vi kommer over.

Den sorg ufrivilligt barnløse skal igennem kan være konkret og mere forståelig for andre, (men derfor ikke mindre), når kvinden har aborteret. Måske har de mistet så sent, at de har et englebarn at sørge over.

Men for mange er sorgen helt ukonkret: Det man sørger over er jo et liv, der aldrig har været der. Det mest konkrete er den drøm, man som par har næret gennem årene. Børneværelset, som man har indrettet i fantasien. Navnelisten, der ligger klar i baghovedet. Eller lignende. Det er en sorg som er meget uforståelig for andre, der ikke selv har stået i det.

Der er tale om en eksistentiel smerte.

Smerten kan have mange ansigter:

  • Måske føler du det dybt uretfærdigt, at det lige netop er dig, der skal gennem det.
  • Måske er du rystet i din grundvold, og tager ikke noget for givet (længere).
  • Måske føler du dig helt alene.
  • Måske føles livet helt og aldeles tomt og meningsløst.

Processen i fertilitetsbehandlingen

Mange par i fertilitetsbehandling oplever skuffelser gang på gang. Det er en følelsesmæssig rutsjebanetur af de helt store. Det bliver sværere og sværere at mobilisere et nyt håb om, at behandlingen vil lykkes.

Magtesløsheden stiger i løbet af behandlingsprocessen med den stigende erkendelse af, at det nok ikke vil lykkes.

Fertilitetsbehandling er hårdt både psykisk og fysisk, mens man står midt i det. Men den egentlige sorg kommer først frem, når fertilitetsbehandlingen er afsluttet uden barn.

Når alt håb er ude, så rammer sorgen endeligt.

 

Er det uigenkaldeligt?

Nogen gange kan vi forsøge at udskyde det endelige.

En ting er, at håbet om at blive gravid af fertilitetsbehandling er væk, men der er alligevel mange, der drømmer om at blive naturligt gravide bagefter – når først der er kommet ro på.

Mange kvinder kan også have en forbudt drøm om at blive gravid med en anden mand. Drømmen om alligevel at blive gravid og føde sit eget barn kan leve længe før den fader ud (og for nogle lykkes det også – se tidligere blogindlæg – Du bliver naturligt gravid bagefter).

Andre stopper fertilitetsbehandling for en tid. De holder pause. De restituerer både fysisk og mentalt. Nogle genoptager fertilitetsbehandlingen efter pausen, mens andre stopper endeligt.
Vi har meget forskellige måder, hvorpå vi håndterer den belastning det er at være ufrivilligt barnløs. Vi har ligeså mange forskellige måder at håndtere at afslutte fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre.

Den sunde sorg

Nogle tænke- og handlemåder er mere gavnlige end andre, når du er i sorg.

Sådan kan du gøre sorgen sundere at komme igennem:

  1. Knyt sorgen til relationen. Selv om det er svært – og selv om du og din kæreste har forskellige behov for at tale om det – så vær åbne overfor hinanden om, hvordan I har det med tabet.
  2. Vid, at de fortællinger vi ikke kan klare at dele, de ligger og støjer, mens vi kan leve mede de fortællinger, som vi kan tåle at dele.
  3. Accepter, at den tilbagevendende sorg er et grundvilkår, som du ikke kan komme uden om, men stol på, at den kommer til at fylde mindre og mindre.
  4. Tillad reaktionernes skiftende former. Reaktionerne kan f.eks. vise sig som vrede, jalousi og sørgmodighed.
  5. Anerkend, at dit intellekt og dine følelser ikke fatter det ufattelige i samme tempo.
  6. Forhast dig ikke. Sorgen tager den tid, den tager og tiden er en god ven.
  7. Tro på, at du kommer videre i livet i nye roller og nye relationer.
  8. Tro på, at din inderste kerne er intakt, selvom du er rystet identitetsmæssigt og selvom livet har fået nogle nye facetter.
  9. Søg eventuelt professionel hjælp.

Det gode ved at afslutte endda uden barn

Selvom man har været helt og aldeles hooked på at skulle blive forældre – og det endda i mange år – så findes der en ny retning i livet.

Jeg har hørt ufrivilligt barnløse kvinder fortælle mig, at de:

  • er lettede over ikke at skulle gennem flere skuffelser
  • er lettede over ikke længere at skulle hænge i en klokkestreng
  • oplever livet mere intenst
  • er blevet mere følelsesmæssigt robuste
  • kan slippe deres kontrolgen
  • er blevet mere følelsesmæssigt drevet (på godt og ondt)
  • ser deres sårbarhed som en styrke
  • er blevet mere sansende,
  • ser glæden ved små ting og de
  • føler sig frie – også rent økonomisk.

Det ER muligt at finde en ny mening med livet. Der ER lys forude.

PS

Måske er hold ud ikke altid det bedste råd, når det handler om at være i fertilitetsbehandling?

Husk du altid kan få 15 minutters gratis samtale med mig. Det gælder også, hvis du har brug for at tale om dine triste tanker. Hjælpen er ikke længere væk end din mobiltelefon. Du skal bare ringe på 2892 9596.

PPS

Vil du stoppe med at være jaloux? Så tjek Maj Wismans online kursus ud. Det handler om jalousi i parforholdet. *

Kurset koster 495 kr og kan betales i to rater.

*Affiliate link. Jeg anbefaler kun produkter, jeg kan stå inde for.

Mors Dag

Mors Dag

Mors Dag hos de barnløse mødre

En elskelig kvinde i mit netværk havde i går en følelsesladet dag. Det var Mors Dag og mange mødre flashede smukke blomsterbuketter på Facebook.

Men kvinden i mit netværk er i den svære proces, hvor hun siger farvel til drømmen om at blive mor.

Jeg bliver aldrig mor, skriver hun.

Jeg tænker tit på hende og sender hende mine kærligste tanker.

Jeg kender mange kvinder, der i hjertet er mødre til de længselsbørn, de ikke fik. Som lever barnløse. Ufrivilligt barnløse.

Til dem sender jeg digtet ’Alle vi barnløse mødre.’

Jeg ønsker, de vil finde den mindste anledning til at fejre sig selv for at være lige præcis den, de er. Unikke. Perfekte. Sårbare. Stærke.

I mit barndomshjem

I min familie har vi aldrig fejret mors dag som sådan. Jo, jeg kan da huske, jeg plukkede en buket i haven til min mor i dagens anledning.

Men jeg plukkede mange blomster til min mor hele sæsonen igennem og ikke kun den søndag i maj, hvor butikkerne reklamerede for det.

Muttertag

Jeg boede en periode nær Heidelberg i Tyskland. Der fik alle mødre et hjerteformet stykke fyldt chokolade i supermarkedet til Muttertag. Jeg syntes det var absurd, for den medfølgende far og søn fik intet. Kun jeg. For jeg var mor.

I tysk tv kunne man se en forfjamsket og genert ældre dame sidde for bordenden med hele sin store familie omkring sig. Hun blev hyldet af sine børn, svigerbørn og børnebørn i en direkte udsendelse i den bedste sendetid. Det var barokt.

Jeg synes, vi næsten er nået til at lave glansbilleder af mødre. Af moderskabet. Og det står i skarp kontrast til den aktuelle debat om, hvor stressende det også er at være hverdagsmor (og far) i en dansk småbørnsfamilie.

Kærlighedsgaver

Hjemme spiser jeg morgenmad af Mors Dags platter. Jeg fejrer på den måde Mors Dag hver dag.

Jeg begynder dagen med at huske, hvor taknemmelig jeg er over, at jeg faktisk blev mor efter 7 års fertilitetsbehandling og venten.

Og samtidig sender jeg en øm tanke til de to mødre, som var nødt til at bortadoptere deres børn og som gør, at begge mine børn har to mødre.

 

Hjemme hos os fejrer vi ikke Mors Dag, som den blev fejret i går.

Men jeg nyder alle de kærlighedsgaver, jeg får af mine børn gennem året: Inden for den sidste måned har jeg fået et fuglefodringsbræt og et indkøbsnet med skriften I LOVE MOR. Begge ting fra min 11-årige datter, som hun har lavet i hemmelighed på skolen. Og det er i sandhed en gave, når min store søn på 15 vil give mig et knus.

Der er mange måder, vi kan give kærlighedsgaver på til de mennesker, der betyder noget i vores liv.

Hvad giver du mon?

Giv dig selv en gave! I anledning af the international coaching week, kan du få en times gratis coaching i uge 21.

PS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 249 kr. for hele 60 minutters sparring.

PPS 

Hvis du ikke er sikker på om jeg kan være en hjælp for dig, kan du altid ringe på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

Afslutte fertilitetsbehandling uden barn

Afslutte fertilitetsbehandling uden barn

Den ubærlige tanke, skal kunne bæres

Dorte og hendes mand Klaus valgte at stoppe fertilitetsbehandlingen uden at være blevet forældre trods to graviditeter. De havde været under udredning og i fertilitetsbehandling i næsten 5 år.

Dorte har sagt ja til interviewet, fordi hun gerne vil give håb om et godt liv uden børn til alle dem, der lige nu står midt i et tærende fertilitetsbehandlingsforløb.

Når man står lige i det, så tænker man: hold op, vi skal da have børn. Men når man kommer længere i forløbet, og det ikke er lykkedes, så bliver man nødt til at indstille sig på, hvad man kan gøre, hvis barnet ikke kommer.

Den ubærlige tanke skal først turde tænkes for at kunne bæres og det mod fik Dorte og Klaus efterhånden i processen. De kunne godt se, det var op ad bakke, og de havde talt om, hvad nu hvis…

Hvad nu hvis det ikke lykkedes at få et barn?

Al behandling har sin afslutning

Dorte og Klaus tog alene den svære beslutning. Fertilitetsklinikken ville nemlig gerne have behandlet videre til nedsat pris.

Vi stoppede først og fremmest på grund af økonomien og fordi vi ikke orkede flere skuffelser. Vi havde brugt over 100.000 kr. og vi magtede heller ikke op- og nedturene: Dagen kunne begynde godt og så endte jeg alligevel med at sidde og græde.

Dorte og Klaus lyttede til deres egne indre stemmer og stoppede før behandlingsmulighederne var udtømte.

Svære følelser og ambivalente tanker

Efter beslutningen om at stoppe deres fertilitetsbehandling, var der svære følelser:

Dorte vendte det hele indad og bebrejdede sig selv med alle de negative ting, hun overhovedet kunne finde. Hun kunne tage på arbejde og holde en facade, men så kunne hun have en dag, hvor hun græd fra morgen til aften derhjemme.

Hvor har jeg dunket mig selv oveni hovedet, fordi min krop ikke engang ville samarbejde med det mest optimale, nemlig et donoræg af super kvalitet og hvor man vidste, at donor selv havde fået børn.

Samtidig tænkte jeg på, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Det er svært ikke at bebrejde sig selv bare en lille smule.

Der var også svære tanker: F.eks. tanken om at blive gamle uden børn.

Jeg havde al den tid i verden til at tænke på alt det, jeg var gået glip af og på alt det, jeg ville gå glip af.

  • Hvad så senere?
  • Hvad så, når vi bliver gamle?

Hele tiden kom der tanker, fordi andre bliver gravide og får børn.

En ny retning

Dorte og Klaus fandt en ny retning: de ville kunne få et godt liv uden egne børn.

Der var positive tanker om, at de ville kunne være en god onkel og tante for de børn, der allerede var i deres liv og som ville komme til.

Det ville ikke blive et liv helt uden børn, det ville bare ikke være deres egne børn.

Man er hårdt sagt nødt til at erkende, at det ikke lykkes. Det skal bare ikke være os. Vi er sat her på jorden for noget andet. Og det må så være at være noget godt for andres børn. Der er andre måder at få børn i livet på. Det kan lyde lidt frelst. Jeg kan sagtens forstå, at ikke alle kan finde denne anden mening med livet. Men det faldt bare naturligt for os at fokusere på at være noget for andres børn.

Dertil kom, at Klaus og Dorte også kunne fokusere på, at de ville kunne gøre nogen ting som andre med børn ikke havde mulighed for.

En endegyldig beslutning

Fra vi snakkede om, at NU var det slut efter den sidste donation, og til vi lukkede døren endeligt gik der et år. Så var jeg helt afklaret og jeg kunne med hjertet sige, at NU var det HELT slut. Vi har ikke lyst til noget som helst, der har med det at gøre. [fertilitetsbehandling, red.].

Beslutningen viste sig ikke kun at være en pause i fertilitetsbehandlingen, men et endegyldigt valg.

Om vi vandt nok så mange penge i Lotto, så var det ikke det, vi ville bruge vores penge på. Selvom vi havde penge nok, så kunne det ikke tage de skuffelser væk, som kommer, når det ikke lykkes. Der var mange andre ting vi hellere ville hvis vi vandt.

Med ro i stemmen siger Dorte også, at det har bragt dem tættere sammen som par, at de stoppede deres fertilitetsbehandling.

Mest af alt var det en lettelse

Da vi havde rundet af og havde været til den afsluttende samtale på klinikken og vi vidste, vi ikke skulle vente på en ny donor følte vi bare sådan en lettelse. Det var faktisk den bedste beslutning, vi tog. Da vi var i fertilitetsbehandling, levede vi i en klokkestreng; vi fulgte bare med og man tænker ikke videre over det. Det kan selvfølgelig lyde hårdt og koldt for dem, der stadig er i behandling og som stadig har håbet, men jeg synes det er rigtig vigtigt, at vi får den side med også.

Dorte pointerer, at ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling virkelig slider både på den enkelte og på parforholdet:

Det kan ikke nytte noget, at vi blive så tyndslidte personligt og som par, så hvis det her ønskebarn endelig kommer, så har vi slet ikke overskuddet til barnet eller til at være familie og så skilles vores veje. Det er vigtigt at forholde sig til andre muligheder og forholde sig til risikoen for, at behandlingen måske ikke lykkes.

  • Hvad skal der så ske?
  • Hvor mange år af vores liv vil vi bruge på fertilitetsbehandling?

Livet i dag

Dorte og Klaus lever i dag et liv med barn. Vi valgte jo at se på det som et tegn på, at vi ikke skulle have bio-børn, men i stedet hjælpe andre børn.

To år efter Dorte og hendes mand afsluttede fertilitetsbehandlingen blev de plejefamilie. I dag drømmer de om – en gang i fremtiden – at udvide familien med endnu et barn.

I dag er jeg godt tilfreds med mit liv. Vi snakker tit om, at det har været den optimale måde at få barn på. Jeg er tilpas her, hvor jeg er i dag.

PS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 249 kr. for hele 60 minutters sparring.

PPS

Hvis du ikke er sikker på omjeg kan være en hjælp for dig, kan du altid ringe på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

At blive gravid og at blive mor er to forskellige ting

At blive gravid og at blive mor er to forskellige ting

Interview med forfatter Monica Lorenzo Pugholm

På linje med andre muligheder for familieforøgelse havde adoption altid været en mulighed for Monica og hendes mand. Og derfor kunne de tidligt afbryde fertilitetsbehandlingen.  De blev hurtigt godkendt til adoption.

’Jeg har været så privilegeret, at jeg ikke behøvede at forholde mig til, hvordan det ville være, hvis jeg aldrig var blevet mor.

Men jeg tænker i dag på, hvad der ville være sket, hvis jeg ikke havde fået lov til at adoptere.

Hvor mange behandlingsforsøg ville jeg gå igennem? Hvad ville jeg have gjort, hvis det aldrig var lykkedes at få børn?’

Monica holder en pause og siger så: ’Jeg ved det faktisk ikke… I dag er jeg mor til to, og det er let for mig at sige, at jeg ville have accepteret livets vilkår, hvis jeg ikke var blevet gravid, og fundet andre værdier i tilværelsen. Det er let at sige i dag, fordi jeg er et andet sted.’

Monica forestiller sig, at hun forsvinder tilbage til den tid, som hun helst vil glemme. Dengang længslen efter moderskab havde bidt sig så meget fast, at hun ikke kunne løsrive sig fra det brændende ønske om at blive mor.

’Jeg må være helt ærlig og sige: Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvor længe jeg ville have været i behandling, hvis vi ikke var gået adoptionsvejen.

Jeg er bare så taknemmelig for, at jeg aldrig har behøvet at forholde mig til muligheden for ikke at blive mor. Jeg har kun måtte forholde mig til muligheden for ikke at blive gravid. Og det to helt forskellige ting. Det ved jeg i dag.’

Monica og hendes mand er i dag forældre til to børn, født i Nigeria.

PS

Hvis det du har gjort hidtil ikke rigtig har hjulpet, er det måske på tide at gøre noget andet… Du kan fx helt uforpligtende ringe på 2892 9596, og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

PPS

Du kan også bare bestille en walk and talk, hvor du får 60 minutters sparring på dine tanker og muligheder i fremtiden. Det koster kun 249 kr.

Skriv dig rolig på bare 20 minutter

 

Lær selv at bruge metoden, som gav succes på fertilitetsklinikken på Skejby.

Som modtager af nyhedsbrevet får du inspiration, viden og fordele, bla. rabatter.

 

Ps. Du får fuld fortrolighed og ingen spam.

Du er blevet tilmeldt! Tak for det!

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig op og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt