Sædkvaliteten falder voldsomt med alderen

Sædkvaliteten falder voldsomt med alderen

Mænd med dårlig sædkvalitet får endnu dårligere sædkvalitet med alderen.

Jo dårligere sædkvaliteten er, desto hurtigere bliver kvaliteten endnu dårligere.

Fordi mænd hele tiden producerer nye kønsceller, så er der ingen fare på færde – troede vi…
Men det er slet ikke sandt, viser ny dansk forskning.

Også for mænd har alderen betydning for fertiliteten. Og især de mænd med nedsat sædkvalitet skal være opmærksomme.

Tidligere mente forskerne, at sæden havde den kvalitet, den nu engang havde. Men sådan er det ikke!

Sædkvaliteten bliver kun dårligere med tiden, og til sidst kan mændene ikke få børn.

Det er første gang, at forskerne har påvist, at sædkvaliteten falder drastisk, som tiden går.

Hvor galt står det til?

Ifølge overlæge Niels Jørgensen,  Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, har 2 ud af 5 danske mænd så dårlig sædkvalitet, at det påvirker deres chancer negativt for at blive far i større eller mindre grad.

Godt hver 7. unge mand har så dårlig sædkvalitet, at de ikke kan bliver fædre uden fertilitetsbehandling.

Ny forskning fra Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet dokumenterer, at sædkvaliteten falder voldsomt med alderen hos mænd, der allerede har dårlig sædkvalitet.

137 raske mænd blev fulgt af forskerne i 15 år.

I begyndelsen af forsøget var det gennemsnitlige sædcelletal på knapt 8 millioner sædceller i sædportionerne. Efter 15 år var tallet faldet til 2 millioner i gennemsnit. Hver 10. af mændene i forsøget havde slet ingen sædceller ved slutundersøgelsen.

 

Faktaboks

Flere undersøgelser har vist, at en mands fertilitetschance mindskes, allerede når sædcellekoncentrationen ligger under 40-50 mill/ml, og antallet af morfologisk normale celler isoleret set er under 9 eller 12%. Hvis en eller flere parametre er under referencegrænserne, er sandsynligheden for at opnå graviditet ved naturligt samliv i løbet af et år beskeden.

Kilde

De hormonforstyrrende stoffer er årsag

Grundstenen til mændenes dårlige sædkvalitet bliver i følge forskeren lagt allerede i fostertilstanden, hvor de hormomforstyrrende stoffer – som er overalt omkring os – bryder forstyrrende ind i udviklingen af drengefostrets testikler.

Skynd dig at få børn

Kvinder har altid vidst, at der var udløbsdato på deres ægceller. At der findes en overgangsalder. De kan få målt deres kønshormon niveau ved en simpel blodprøve.

Nu kommer turen forhåbentlig også til mændene.

Når så mange mænd har nedsat sædkvalitet, er der en hvis risiko for, at det også gælder din ven.

Opfordr ham til at tage turen forbi lægen for at få testet sædkvaliteten. Og gerne mens han er yngre.

Jo før manden opdaget det, jo før kan han handle og gøre det lettere at blive far.

Overlægen bag studiet udtrykker det klart og entydigt:

  • Er din sædkvalitet dårlig, så skal du skynde dig at få børn, for udsigten er ikke god.
  • Har du derimod stærkt nedsat sædkvalitet, er der stor risiko for, at det hurtigt bliver værre. Så bør du gå i gang med fertilitetsbehandling hurtigst muligt, hvis du ønsker børn.

Tidligere på bloggen: Hvad betyder mandens alder for hans sædkvalitet?

Få  tjekket dit niveau af kønshormoner livet ud

Forskerne opdagede også, at mændene med markant nedsat sædkvalitet også fik sværere og sværere ved at danne det mandlige kønshormon testosteron.

Den nedsatte evne til at producere testosteron i testiklerne kan få konsekvenser for den enkelte mands helbred på sigt.

Forskerne anbefaler derfor, at mænd med ekstremt nedsat sædkvalitet får kontrolleret deres niveau af kønshormoner hos egen læge i takt med, at de bliver ældre. Formålet er at forebygge sygdom og mulig tidlig død pga. manglende testosteron.

Kilde: Decrease in semen quality and Leydig cell function in infertile men: A longitudinal study. Human Reproduction 2018.

 

PS

Bliver du presset af at tænke på din kærestes sædkvalitet?

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 30 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

Du bruger tiden mest effektivt, når du først svarer på nogle få spørgsmål her.

Gør noget ved det allerede nu.

 

 

Flere smittes med en kønssygdom Det har konsekvenser

Flere smittes med en kønssygdom Det har konsekvenser

Flere især yngre, danskere får kønssygdom som gonorré, syfilis og klamydia. Det er vigtigt at forholde sig til, fordi smitten kan føre til nedsat fertilitet og endda sterilitet.

Lægerne kalder det nu en epidemi, at så mange får kønssygdom.

En ny rapport fortæller at 34.000 er smittet. Man regner med at der er ligeså mange, der er smittede, som ikke ved det.

Nyhederne har netop bragt en række udsendelser og artikler, som forhåbentlig kan sætte fokus på problemet med, at flere og flere bliver smittet og også formidle viden om, hvad man kan gøre for at undgå kønssygdomme.

 

Klamydia case

Kønssygdommen klamydia var grunden til, at jeg selv blev infertil, da sygdommen dukkede begge min æggeledere. Jeg havde ingen symptomer på, at jeg var blevet smittet, så kønssygdommen havde god tid at ødelægge mit væv.

I den anledning var jeg forleden i både radio og tv som klamydia-case:

Lyt til ’Kønssygdoms-epidemi over Danmark’ på Radio24syv.  Jeg er på 17 minutter inde i udsendelsen.

Se ’Fik at vide, at sexsygdom ikke var skyld i barnløshed – men lægen tog fejl’ og ’Prøvede i syv år at få børn uden held.’

Begge udsendelser er på TV2.

 

Fertilitetsbehandling ender ikke altid med et barn

Selvfølgelig kan man få børn, selvom ens æggeledere ikke fungerer. Min kæreste og jeg var da også i ivf behandling. Jeg havde fine æg, de blev fint befrugtede og delte sig flot. De satte sig bare ikke fast i min livmodervæg.

Generelt overvurderer vi danskere vores egen fertilitet samtidig med, at vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandlingsmulighederne.

 

Min kæreste og jeg opgav hurtigt

Dels fordi, jeg havde det svært med at være patient og med de mange skuffelser som fulgte de mislykkede behandlinger.

Når jeg ser tilbage – med den viden, jeg som stresscoach, har i dag – kan jeg se, at jeg havde fertilitetsrelateret stress.

Dels vidste vi begge, at man kunne blive forældre på anden vis.

Begge dele gjorde, at vi stoppede fertilitetsbehandlingen tidligt.

I dag er jeg den taknemmelige adoptivmor til to unge verdensunger.

 

Mere

Jeg har tidligere blogget om, hvordan jeg fik klamydia. Her kan du få lidt flere nuancer.

Sådan fik jeg klamydia.

 

Jeg står også frem i undervisningsmaterialet målrettet ungdomsuddannelser.

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk.

 

Hvad gør vi, når vi ikke bruger kondom?

Hvad gør vi, når nu kondom er det eneste, der beskytter mod seksuelt overførte kønssygdomme, og vi alligevel dyrker usikker sex?

Det synes jeg, der skal meget mere fokus på.

Jeg er ikke den eneste, der som ung troede, at jeg da kunne få børn, når bare jeg ville, hvis jeg ville.

Nu skal vi både huske os på at passe på, vi ikke bliver uønsket gravide OG også passe på, at vi faktisk kan blive gravide.

Generelt skal vi blive bedre til at tage mere ansvar for egen fertilitet.

 

Mørketallet er stort

Mange ved – lige som mig – slet ikke, at de er smittede med klamydia. De har ingen symptomer. Imens gør de det værre for dem selv og for dem, de kommer til at smitte.

Mit bud er, at vi skal orientere og teste meget mere.

 

Mine  umiddelbare ideer er:

  • Gør klamydiatest til et fast tilbud f.eks. ved udskrivning og receptforlængelse af p-piller og ved screening for livmoderhalskræft.
  • Udlever en info flyer og allerbedst et kit til hjemmetest, når en kvinde køber fortrydelsespiller på apoteket.
  • Gør det samme, når en kvinde henter p piller på apoteket.
  • Sæt en advarsel bag på kondompakken, måske ligesom vi kender det fra cigaretpakkerne.
  • Sæt info-plakat op på indersiden af toiletdøren på offentlige toiletter, og på barer og cafeer, i idrætsforeninger, på biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
  • Læg en brochure i brevet til den unge, der fylder 18. år.
  • Oplys om kønssygdomme til den unge, som ved det fyldte 15. år alligevel får besked om, at de fremover skal bruge eboks.

 

Hvad er dine erfaringer med kønssygdomme?

→ Hvilke ideer har du til at nedsætte antallet af smittede?

 

 I øvrigt

Så slår det mig, at vi så tit bruger vendingen ’være blevet smittet’, som om det udelukkende er noget andre gør ved én.

Dette passive offer-fokus er skævt, for har du sygdommen, er du jo også selv en (potentiel) smittekilde. Det kan være DIG, der aktivt smitter andre med kønssygdommen, fordi du ikke beskytter dig selv og din partner.

 

Er du bange for, om din fertilitet er blevet nedsat pga. en kønssygdom, så kan du få en uforpligtende, gratis samtale med mig. Skriv til mig, så vender jeg tilbage.
Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Før graviditetstesten: Velkommen til 14 dages tortur 

 

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest er et helvede for de fleste.

I dag fortæller Maria om sin svære ventetid.

Til sidst vil jeg gerne høre, hvad der gør tiden svær eller lidt lettere for dig.

Marias svære ventetid til graviditetstest

Thomas holdt Maria i hånden, mens de fulgte med på skærmen og så det fine befrugtede æg blive lagt op i Marias livmoder.

De var glade og lettede.

Der var en helt højtidelig stemning på fertilitetsklinikken.  Thomas gav Maria et kys på panden.

 

Velkommen til 14 dages tortur, afbrød fertilitetslægen.

 

Efter ægoplægningen skulle jeg ligge lidt på briksen og hvile mig. Jeg lå musestille med min hånd på min mave, mens jeg sendte gode tanker ned til den lille spire. Det var fantastisk. Nu var vi endelig kommet så langt.

 

Maria kunne ikke blive liggende. Forsigtigt svingede hun benene ud over siden og fik sat fødderne i gulvet. Hun turde ikke røre sig. Thomas støttede hende, mens hun forsigtigt kom hen til deres bil.

Jeg var rædselsslagen, og Thomas bar mig op til vores lejlighed på fjerde sal.

Maria lagde sig til at ruge, mens Thomas opvartede hende.

 

Hormonerne drønende rundt i Marias krop og rent psykisk var hun sårbar.

Jeg har aldrig før opført mig så slemt. Jeg var så ufattelig følsom. Det ene øjeblik græd jeg – det næste skældte jeg ud. ’Thomas behandlede mig som et råddent æg.

 

Maria måtte give lægen ret. Det var ren tortur at skulle vente til hun kunne tage en graviditetstest. Nu var der virkelig noget at miste.

Jeg var bange for at gøre noget forkert. Jeg var bange for, at ægget ikke havde sat sig fast og at det ville ryge ud. Måske var det allerede røget ud? Min hjerne kværnede rundt.

 

Maria sygemeldte sig i tre dage og lå og så serier på fjernsynet.

Til sidst fik jeg spat af bare at ligge der. Jeg gik ud for at købe lidt ind. Jeg var meget opmærksom på, at det ikke måtte veje for meget. Det var skønt at komme på gaden igen og opleve noget andet. Da jeg skulle betale for mine varer i supermarkedet fik jeg øje på nogle graviditetstest ved kassen.

 

Nu gik det ellers lige så godt med at holde fri fra de tanker.  Maria kunne ikke dy sig og købte to test.

Hun gik forsigtigt hjem igen og op til fjerde sal. Maria satte vand over til en kop te og satte sig ned og kiggede på testen i indpakningen. Hun vidste det ikke nyttede at tage testen allerede.  Hun måtte vente.

 

Maria følte sig mere og mere gravid. Hun var nu også svimmel og havde kvalme. Træthed kunne pludseligt overmande hende.

Jeg troede på det, jeg ønskede mig det så brændende og samtidigt slog jeg koldt vand i blodet for at beskytte mig mod for meget skuffelse, hvis nu jeg alligevel ikke var gravid.

 

Maria gruede for dagen, hvor hun skulle testes og hun havde det elendigt.

Tankerne myldrede rundt.

  • Hvad hvis nu hun ikke var gravid?
  • Hvordan skulle hun overleve det?
  • Ville hun orke at skulle gennem endnu et behandlingsforløb?
  • Hvad hvis nu hun var gravid?
  • Kunne hun så stole på det?
  • Eller kunne det bare være hormontilskuddene, som gav et falsk svar på hendes graviditetstest?

Spørgsmålene var mange, og de plagede Maria.

 

Maria turde ikke bruge de graviditetstest, hun havde købte tidligere. Hun var bange for svaret, så de lå uberørte hen.

 

Men så kom dagen, hvor Thomas og Maria kunne få svar fra fertilitetsklinikken…

 

Få nogle bedre 14 dage med effektive redskaber direkte i din mailboks

TV 2 Nyhederne leder efter modige mennesker

TV 2 Nyhederne leder efter modige mennesker

TV 2 Nyhedernes journalist Sanne Lau Pedersen leder efter nogle, der har mod på at fortælle deres infertilitetshistorie og derigennem sætte fokus på emnet.

Mere konkret forestiller Sanne Lau sig, at fortællingerne primært skal dreje sig om disse to vinkler:

  • Kvinder/mænd/par, som har opgivet at få børn efter noget tid i fertilitetsbehandling. Hvordan kommer man videre? Hvordan når man frem til den beslutning og hvordan får man livet til at give mening?
  • Mænd, der enten er i gang med fertilitetsbehandling med deres kærester – eller mænd, der aldrig fik det børn de drømte om. Journalisten vil gerne have mere fokus på mænd og hvordan det er ofte at stå på sidelinjen i fertilitetsbehandlingen.

Hun er i gang med at undersøge mulighederne for at kunne lave en række indslag og artikler til TV 2. Både til Nyhederne og nettet. Hun leder derfor efter nogle, der har lyst til at fortælle deres historie. I udgangspunktet skal man være indstillet på, at det skal bringes i TV.

Sanne Lau ved, at det for mange er rigtig svært at fortælle om. Hun håber, at nogen vil være med til at bryde tabuet.

Hvis man har lyst til at være med, eller bare vil høre mere, kan Sanne Lau Petersen kontaktes på salp@tv2.dk eller på 20243846

Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

 

Det, der aldrig bliver talt om

Hvad er chancen for at blive gravid med egne ægceller?

De fleste af os forestiller os, at vejen til graviditet er kort og lige til. Det er den også for mange. Uanset om vi klare det selv, eller får hjælp.

For andre er vejen lige, men længere.

For nogle er vejen særdeles bumpet, med omveje og stop ved rastepladser undervejs.

Og så er der dem, der trods den både særdeles lange og bumpede vej aldrig når frem til målet for rejsen.

De sidste handler dagens blogindlæg om.

De, der ikke lykkes i fertilitetsbehandling, hører vi ikke meget om. Risikoen for ikke at lykkes, bliver der ikke talt meget om. Hverken hos behandlerne, mellem ufrivilligt barnløse eller i parret.

Hvad vi ikke ved

Jeg har tidligere blogget om vores generelle uvidenhed om effekten af fertilitetsbehandling. Vi er for optimistiske og overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Mange (og måske også du?) undersøger fertilitetsklinikkens statistik for at:

  • se, hvor store chancerne er for at blive gravid efter fertilitetsbehandling på klinikken?
  • regne på, hvor mange behandlinger man måske skal igennem før det lykkes for en?
  • tegne et billede af, hvor lang tid det måske kommer til at tage ,og hvor meget det måske kommer til at koste?

Men data, om hvor mange det ikke lykkes for at blive forældre efter fertilitetsbehandling, er meget svære at finde.

Det er også noget vi typisk lukker øjnene for. Det er noget fertilitetsklinikken sjældent reklamerer med.

Hvad vi ved

På en høring arrangeret af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i samarbejde med Sex & Samfund, Rigshospitalet og Dansk Fertilitetsselskab, kom fertilitetsforskere med mange inspirerende og tankevækkende oplæg.

Forsker dr. med. phd. Lone Schmidt

En af dem var Lone Schmidt, som i sit oplæg ’Fertility awareness – hvorfor skal vi varetage befolkningens frugtbarhed?’ var inde på vores generelle uvidenhed om både fertilitet og effektiviteten af fertilitetsbehandling.

Dr.med, phd. Lone Schmidt har over tid og blandt de samme par indsamlet data, der overordnet viser, at:

  • 74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
  • 52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.

Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.

Dansk Fertilitetsselskab 

Dansk Fertilitetsselskab opgør hvert år rapporter med de data, som fertilitetsbehandlere lovpligtigt indberetter til Sundhedsstyrelsen. I årsrapporten kan man bla. se antal behandlinger og antal forventede fødsler efter fertilitetsbehandling.

I 2016 forventede Dansk Fertilitetsselskab, at 3 ud af 4 påbegyndte ivf/icsi-behandlinger med egne ægceller på kvinder bosat i Danmark, ville resultere i egentlig ægoplægning.

Kvindens alder spiller en afgørende rolle for at opnå graviditet og fødsel efter ægoplægning:

I 3 ud af 10 (32 %) behandlinger, hvor kvinden var under 40 år, forventedes behandlingen at resultere i en fødsel. Hvis kvinden var over 40 år forventedes kun halvt så mange behandlinger (16 %) at resultere i fødsel.

NB!

Disse data giver et overblik over et givent kalenderårs fertilitetsbehandlinger, og man følger altså ikke de enkelte kvinder over tid, som Lone Schmidt har gjort.

Dansk Fertilitetsselskab har også et andet snit aldersmæssigt (over/under 40) end Lone Schmidt (over/under 35). Tallene kan altså ikke sammenlignes.

 

 

Forbehold

Nu spørger du måske dig selv om, hvad du kan bruge sådan nogle tal til…

> Hvad fortæller statistik os egentlig?

> Hvad kan du bruge det til?

Data og statistik kan give dig viden om f.eks. fertilitetsbehandling.

Dansk Fertilitetsselskabs data giver et billede af, hvor effektiv fertilitetsbehandling var i 2013, når vi ser på de officielle tal. Altså hvor mange ivf-behandlinger, der resulterede i fødsler i 2013 og hvor mange, der ikke gjorde.

Statistik kan sige noget om tendenser og sandsynligheder. F.eks. om chancen for at blive gravid efter ivf eller risikoen for ikke at blive gravid efter ivf.

Tallene siger intet om, hvor stor sandsynligheden er for, om den enkelte kvinde bliver gravid eller ej efter ifv.

Statistikken her siger meget lidt om hvorfor. Her ser vi alene, at alderen har betydning for fertiliteten.

Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper. Med denne statistik er det alle indberettede data til Sundhedsstyrelsen.

Den enkeltes risiko for ikke at blive gravid kan afvige meget fra gennemsnittet. Og omvendt.

 

PS 

 

PPS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden.

 

 

 

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest