Coronavirus og graviditet

Coronavirus og graviditet

Få viden om coronavirus og graviditet

Efter at have kæmpet og drømt i årevis, er du endelig blevet gravid. Det er fantastisk!

Men måske er du mere bekymret, end du havde troet?

Oveni den almindelige ængstelse har vi nu coronavirus omkring os. Og det kan gøre dig, der er gravid, endnu mere ængstelig. 

I blogindlægget får du faktuel viden, som du kan forholde dig til. Hellere det end tankemylder.

 

Update den 2. april 2020

Der er stadig ikke noget, der tyder på, at gravide er særlige modtagelige for smitte, har en øget risiko for at få et svært sygdomsforløb, eller har en øget dødelighed.

Men for at være på den sikre side, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide fra 28. graviditetsuge (3. trimester) arbejder hjemmefra.

 

Update den 19. marts 2020

Nu skal fødende – som noget af det første testes- hvis de har symptomer på coronavirus, når de møder op på hospitalet.

Sådan lyder Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for, hvordan man skal håndtere Covid-19-syge gravide og fødende kvinder, deres partnere og den nyfødte.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Kilde: Letlæst på DR

 

Update den 18. marts 2020

Spædbørn betragtes nu som særlig risikogruppe

Ny dokumentation tyder på, at hvis et spædbarnet har været udsat for coronasmitte, eksempelvis fra moren lige efter fødslen, så er det en særlig risikogruppe, siger Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen.

Kilde: Berlingske Tidende

 

Hvordan har du det som gravid?

Du har nok gjort dig mange forestillinger om, hvor lykkelig du ville være, når du blev gravid.

Måske er du nu overrasket over, at du ikke hele tiden svæver på en lyserød sky.

I stedet er den tid, som du troede skulle være ‘den søde ventetid’ blevet til en ængstelig tid, hvor tankerne konstant kredser om de ting, der kan gå galt.

Måske kan du genkende dig selv i Nanna, som engang sagde:

At være gravid føles som stadig at være i fertilitetsbehandling – sådan rent følelsesmæssigt. Det er ligeså stressende at være gravid som at være i behandling!

Det, der især stressede Nanna var, om alt nu var. som det skulle være. Som gravid er der jo netop noget at miste.

Lad os nu dykke ned i dele af emnet ‘coronavirus og graviditet.’

 

Gravid = risikogruppe

Når vi taler om risiko for at få coronavirus, er gravide – for en sikkerheds skyld – at betragte som en særlig sårbar gruppe, selv om det ikke ser ud til, at gravide har særlig risiko for smitte og alvorlig sygdom ift. coronavirus ifølge Sundhedsstyrelsen.

Man ved, at gravide generelt er mere modtagelige for infektioner, som almindeligvis giver øvre luftvejsinfektion, fx influenza, så for en sikkerheds skyld sætter sundhedsvæsenet gravide i rirsikogruppen.

→ Hvad betyder det for dig, hvis du er gravid?

Pas endnu mere på jo tættere du er på 3. trimester

Jo længere henne du er i graviditeten, jo mere skal du passe på at blive smittet med coronavirus. Det skyldes, at du allerede er presset på din lungekapacitet, fordi fosteret fylder så meget, at dine lunger har mindre plads og det udfordrer din vejrtrækning.

Jo mindre plads dine lunger har, desto sværere vil det være for dig at hoste ordentligt igennem.

Hør professor i infektionssygdomme Jens Lundgren i Lægens Bord – 3:55 inde i udsendelsen.

Der er ikke beskrevet problemer for fostret, så du skal undgå smitte for din egen skyld.

 

Gør som alle andre

For gravide gælder de samme regler og anbefalinger som for alle andre:

  • undgå fysisk kontakt med dem, du ikke bor sammen med
  • sørg for god håndhygiejne
  • hold afstand
  • bliv hjemme og lev det mere introverte liv
  • få frisk luft.

Læs særligt side 3 i Sundhedsstyrelsens pjece.

 

Lav fødselsforberedelse hjemme

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at blive hjemme fra fødselsforberedelse for at undgå forsamlinger. Dermed reducerer du smittespredning. Det er til fordel for både dig selv, andre gravide og underviser.

I region Hovedstaden kan du få fødselsforberedelse på video. Veer og gispeøvelser – informationsmøde på Hvidovre Hospital. 

Fødsel og barselsbesøg

Du må kun have een pårørende med til fødslen. Vedkommende skal holde sig i god afstand af de ansatte.

Hvis din kæreste/pårørende har symptomer på virus, må den pågældende IKKE være med under fødslen.

Når faren eller medmoren er syg med virusset, skal han eller hun desuden holde sig fra barnet, indtil han eller hun har været symptomfri i to døgn.

Ældre søskende og bedsteforældre skal ikke komme på barselsgangen, men i stedet vente, til du er hjemme hos dig selv igen.

Alle forholdsregler er for at reducere risikoen for smitte.

Kontakt dit fødested for at høre om forholdene mht coronavirus og graviditet og fødsel.

Meld meget gerne tilbage til mig, hvis jeg tager fejl, eller der er nye krav.

Kilde: Letlæst på DR

 

Din baby

Midt i alt alvoren er det vigtigt at pointere, at det ikke ser ud til, at Corona virus påvirker fosteret.

Nyt om Corina virus henviser til en artikel i The Lancet, som beskriver, at en ny undersøgelse har vist, at coronavirus ikke går over til barnet i den sene graviditet.

Man undersøgte ni kvinder, der lige inden fødslen fik konstateret covid-19. Man fandt ingen overførsel af coronavirus til hverken barnet, navlestrengs blodet, fostervandet eller mælken. De gravide kvinder havde udelukkende milde symptomer på infektionen.

Noget tyder derfor på, at Corona virussen holder sig til luftvejene og ikke spreder sig via andre væsker til barnet.

Men, der er et men.

Ekstra Bladet refererede forleden til en sag fra London, hvor en nyfødt var blevet smittet af sin mor. Ifølge avisen var det uvist, om barnet var blevet smittet i livmoderen eller under selve fødslen.

 

 

Vi ved endnu ikke nok om coronavirusvirus

Den usikkerhed, skal vi lære at leve med, så længe coronaviruset ånder os i nakken.

Du er hjerteligt velkommen til at få uforpligtende sparring om, hvordan du kan håndtere usikkerhed og bekymringer. Book en tid allerede nu.

 

Mere viden

Babyshower alternativ i en tid med coronavirus

Coronavirus og fertilitetsbehandling

 

Eksterne kilder

Sundhedsstyrelsen

Pjece til særlige risikogrupper

 

PS

Når dette blogindlæg er udgivet kan situationen allerede have forandret sig. Søg derfor den nyeste vejledning hos sundhedsmyndighederne. Fx hos Sundhedsstyrelsen og din jordemoder.

Dette sagt, så er det også på plads med en ansvarsfraskrivelse: Selvom jeg har gjort mig meget umage for at sikre indholdets korrekthed, kan der forekomme fejl og mangler.

 

 

Coronavirus og fertilitetsbehandling

Coronavirus og fertilitetsbehandling

Hvad sker der med fertilitetsbehandlingen nu Danmark nærmest er lukket ned pga coronavirus? Og hvad betyder det for dig?

 

Coronavirussen er over os

Nogle af os er sendt hjem fra arbejde, hvor nogle af os kan arbejde. I samfundet er flere institutioner og underholdsningssteder lukket ned. Vi skal holde os fra sociale sammenhænge og leve det mere introverte liv derhjemme. Hverdagen er suspenderet.

Mange af os er generelt ængstelige over det uvisse i situationen og frygter for vores nærmeste og os selv.

Er din fertilitetsklinik lukket?

Nogle fertilitetsklinikker er lukket ned. Andre klinikker får af den grund nye patienter.

Det er et paradoks for mig, at ’den enes død kan være den andens brød’ i denne nødsituation.

Måske betyder det for dig, at du er blevet tvunget til at holde pause fra fertilitetsbehandlingen?

Jeg har tidligere blogget om frustrationen og utålmodigheden med, at fertilitetsklinikkerne holder både sommer- og juleferie. Det ligner lidt situationen i dag – bortset fra en yderligere følelsesmæssig overbygning nu. Nederst i indlægget får du et konkret bud på, at få det bedste ud af situationen,

Find inspiration.

Rigshospitalet har aflyst nye behandlingsforløb

Rigshospitalet har aflyst nye tilmeldinger til fertilitetsbehandling i klinikken pga af udviklingen med coronavirus. Coronavirus og fertilitetsbehandling hænger heller ikke godt sammen.

Det gælder disse behandlinger:

  • Inseminationsbehandling
  • Behandling med fryseæg
  • Behandling med IVF og ICSI)
  • Behandling med ægsortering
  • Behandling for patienter som er HIV eller hepatitis positive

Patienter, der allerede er i gang med en behandlingscyklus, fortsætter bare som planlagt.

Eneste ændring for dem er, at klinikken henstiller til, at man møder op alene til fx skanninger og kun tager pårørende med til de mere ekstraordinære behandlinger. Fx selve ægudtagningen og ægoplægniningen ved ivf samt selve inseminationen, hvis det er den behandling, man skal have.

Umiddelbart forventede jeg, at alle klinikker ville handle på samme måde ud fra et forsigtighedsprincip.

Vi skal jo passe på både os selv og hinanden.

Men sådan er det åbenbart ikke.

Efter besøg på flere af de største private fertilitetsklinikkers hjemmesider, kan jeg se, at de private klinikker gerne tager mod nye klienter.

Én af klinikkerne skriver direkte på forsiden af deres hjemmeside, at

hvis din behandling i det offentlige regi er blevet aflyst, tilbyder vi rabat på behandling hos… [navnet på den private klinik].

Undgå smitte på klinikken

Klinikkens hygiejneforhold

Du kan stole på, at klinikken har styr på hygiejnen. Som sundshedsfagligt udddanet ved man – om nogen – hvad der skal gøres.

Du vil fx kunne opleve, at

  • der ikke er meget ventetid i venteværelset for at undgå patienter sidder tæt i længere tid
  • nogle samtaler tages på telefon eller online og ikke ved fremmøde i klinikken.
  • der selvfølgelig sprittes af mellem patienterne

Naturligvis har de hygiejnen i orden. Men har vi?

Dine hygiejne

Klinikkerne henstiller til, at du som patient følger myndighedernes henstillinger.

Dvs, at du skal:

  • holde dig væk fra klinikken, hvis du har symptomer på at være smittet med coronavirus. (Efter de seneste skærpelser og overgang fra inddæmningsfasen til afbødningsfasen betyder det, at du betragtes som syg af covid-19, hvis du har symptomer på forkølelse)
  • være ekstra opmærksom på god hygiejne og holde afstand til andre på klinikken (både andre patienter og ansatte). Sprit fx hænderne af ved ankomst på klinikken. Giv ikke hånd. Host i albuebøjningen
  • undgå at udsætte dig selv for smittefare fx i offentlige transportmidler og i køen i supermarkedet samt undgå at røre dig selv i ansigtet.
  • holde dig orienteret om myndighedernes eventuelle nye tiltag.

 

Karantæne fra fertilitetsbehandlingen

Styrelsen for Patientsikkerhed har givet alle fertilitetsklinikker besked om særlige forhold vedrørende celle-donation og coronavirus.

Formålet er at undgå smitte.

Reglerne gælder fremmøde i klinikken og donation af kønsceller (herunder sædprøve til egen partners behandling medinsemination eller ivf/icsi).

Der er nævnt karantæner af 14-28 dages længde alt efter, hvor man har været henne (risikolande), om man har været udsat for smitte, eller har været decideret diagnosticeret med covid-19.

Kontakt din fertilitetsklinik for at få de seneste råd.

 

Mere viden

Coronavirus og graviditet

Babyshower alternativ i en tid med coronavirus

 

 

Hvad du kan gøre for at få det bedre (sammen)

Hverdagen er som skrevet suspenderet i en periode, som vi ikke kender omfanget af, og fertilitetsklinikken holder decideret lukket eller har skruet ned for aktiviteten.

Det er en tid, som nemt kan være svær at komme godt igennem som ufrivilligt barnløs. For nu er der ekstra tid til at tænke og føle efter. Dertil kommer, at du måske er sammen med kæresten 24-7, fordi I begge er sendt hjem fra jeres arbejde.

Læs videre for at få redskabet til at blive endnu bedre sammen.

Styrk dit parforhold

Som ufrivilligt barnløst par ved jeg, I oplever lavpunkter i de seksuelle konjunktursvingninger, atmosfæriske forstyrrelser i kommunikationen og meget andet, der ikke virker så godt.
De fleste par oplever, at de i svære tider både glider fra hinanden og rykker tættere på hinanden.

Redskabet virker allerede fra i dag, hvis du altså bruger det.

 

Flyt fokus

John Gottman har i årtier forsket i, hvad der kendetegner lykkelige parforhold. En af konklusionerne er, at der er fem gange så mange positive som negative udladninger i det lykkelige forhold.

Ved at flytte blikket og fokusere på det, der allerede virker, kommer det gode til at vokse. Både i vores indre og ydre liv.

Ved at være endnu mere givende overfor andre end du allerede er, får du det bedre selv. Husk at klappe dig selv på skulderen hver gang, du gør noget godt for en anden.

Sådan gør du:

  • Afsæt en dag i hver af de næste fire uger, hvor du gør noget ekstra godt for din kæreste.
  • Skriv en liste med dine meningsfulde ideer til at begynde med
  • Vær impulsiv, når I er tunet ind på hinanden følelsesmæssigt.

Her er nogle konkrete ideer:

  • Genopfrisk et fælles lykkeligt minde.
  • Fortæl hvilke af din kærestes egenskaber, der er værdifulde for dig og kobl det gerne sammen med en konkret oplevelse.
  • Bryd vanen – gør noget overraskende, som din partner kan lide. I disse tider kunne det fx være at gå en tur sammen i mørket, at læse højt for hinanden, at massere hinanden, at tage på en cykeltur med en termokande i rygsækken.
  • Vær fortsat nysgerrig efter din kærestes måde at se verden på, ligesom den gang I var nyforelskede.
  • Tag del i og styrk din partners hverdag.
  • Kend din kærestes bekymringer og håb.
  • Tag del i og støt din partners drømme og mål.
  • Lyt, lyt og lyt.

→ Hvad vælger du at gøre?

 

Når du trænger til følelsesmæssig ro.

 

Må vi alle komme godt igennem disse for vores land så svære tider.

 

PS

Når dette blogindlæg er udgivet kan situationen allerede have forandret sig. Søg derfor den nyeste vejledning hos sundhedsmyndighederne. Fx hos Sundhedsstyrelsen.

Dette sagt, så er det også på plads med en ansvarsfraskrivelse: Selvom jeg har gjort mig store anstrengelser for at sikre indholdets korrekthed, kan der forekomme fejl og mangler.

 

Når Amygdala alarmklokke bimler

Når Amygdala alarmklokke bimler

Amygdala alarmklokke skræmte forleden en mand, som fluks gav frygten videre.

Frygten løb af med – lad os kalde ham Ketil – og han alarmerede hurtigt en Facebookgruppe for donorfamilier.

 

Ketil havde set overskriften Nu er maksgrænsen på børn per sæddonor fjernet i Norge i Bergens Tidende og alarmklokken amygdala begyndte straks at ringe.

Heldigvis delte Ketil linket til artiklen, så jeg fluks kunne læse den og berolige Ketil før nettet gik i selvsving.

Artiklen fortæller nyheden om, at en sæddonor nu kan bruges til otte norske familier uanset antallet af børn i familierne. Før var det otte børn i alt per donor i Norge.

Til sammenligning må een donor bruges af 12 familier uanset, hvor mange børn de får, i Danmark.

Det norske tiltag gør det dermed nemmere for donorfamilier at få søskendebørn med samme donor.

Se bort fra det jeg skrev. Blev lidt for optaget af overskriften i den og andre artikler, skrev Ketil hurtigt herefter

Ketil faldt i amygdala* fælden

Min vurdering er, at amygdala alarmklokke fik Ketil til at spurte afsted.

Jeg kender ikke Ketil.

Måske er han far til et donorbarn?

Måske ramte den misvisende overskrift ned i angsten for at skulle forholde sig til et enormt antal diblings (halvsøskende = andre børn af samme donor) ens barn kan vise sig at have? Og som ens barn måske skal forholde sig til senere i livet?

Måske er han selv tidligere sæddonor?

Måske ramte overskriften ned i frygten for, hvor mange børn man som sæddonor kan vise sig at være blevet genetisk ophav til? Og som man måske skal forholde sig til senere i livet?

 

Amygdala* er hjernens alarmklokke

Amygdala skanner hele tiden vores omgivelser for at kunne passe på os, når en fare opstår.

Ketils amygdala opfattede en fare i den famøse overskrift og gav den fuld opmærksomhed. Amygdala gjorde dermed Ketil klar til handling, og han skrev ud i fællesskabet på Facebook.

Når amygdala har sat den bimlende alarmklokke i gang, bliver den analyserende hjerne sat ud af spil. Frygten æder fornuften.

Du kan ikke længere tænke klart, bearbejde information ordentligt eller løse problemer.

Det var præcis det, der skete med Ketil forleden. Hans hjerne var ikke i stand til – stille og roligt – at læse artiklen og tage information ind.

I stedet stak han hurtigt af og alarmerede vennerne på Facebook.

 

Symbolske sabeltigre

Når amygdala alarmklokken ringer, så gør amygdala bare sit arbejde. Og havde der virkelig været fare på færde, kunne alarmen fra amygdala – helt konkret – have været et spørgsmål om liv eller død.

I dag er det heldigvis sjældent, vi står over for en rigtig sabeltiger.

Men vores hjerne (amygdala) opfatter mange symbolske sabeltigre som reelle farer og sætter alarmklokken i gang. Ligesom den gjorde hos Ketil.

 

Tilbage til mediernes måde at indfange deres læsere på.

Når vi skimmer og skanner tekst på nettet, så husk:

Når du bliver fanget af en sensationel overskrift, så læs artiklen, før du lader følelserne løber af med dig. Overskriften, der fangede din opmærksomhed, kan være faktuelt forkert.

→  Hvornår har du sidst kigget en symbolsk sabeltiger ind i øjnene?
→  Hvad gør du for ikke at falde i amygdala fælden?

 

Læs, hvordan du kan få ro på amygdala

*Amygdala er to mandelformede dele af hjernen, som tager kommandoen, når vi er bange, vrede eller kede af det.

Mandefald og solomødre

Mandefald og solomødre

Mandefald og solomødre. Danmarks Radio har den seneste tid haft et vigtigt fokus på fertilitet. Både på tv og i radio.

Vinklerne har været forskellige og noget dystre.

Opmærksomheden var især på mænd, der ikke får børn og også på kvinder, som måske får børn alene.

Udsendelserne satte tanker i gang hos mig. Det vil de sikkert også gøre hos dig.

I dagens blogindlæg deler jeg nogle af mine refleksioner med dig.

Det er lidt af et opråb.

 

Mandefald og solomødre i medierne

DR har tidligere i år vist dokumentarserien Mandefald.

Serien handler om vores nutid, hvor så mange mænd aldrig før har boet alene og været familieløse.

Som sociolog er det interessant at følge den udvikling, men når jeg lader min faglighed stå i baggrunden og i stedet står frem som menneske, så bliver jeg faktisk lidt trist…

Flere og flere kvinder bliver solomødre med donor.

Flere mænd er(ufrivilligt) barnløse.

Hver fjerde mand får aldrig børn.

Fertilitet i Hjernekassen

Radioudsendelsen kommer langt omkring emnet ’fertilitet.’

Udsendelsen handler fx om vores alders betydning for fertiliteten, om singlekultur og om fertilitetsfagfolkets udtalte ønske, som er Få nu det barn!

Ældre mødre?

Mange af mine kunder er kommet godt op i alderen, hvad angår kroppens biologi og det har betydning for deres fertilitet. De har svært ved at blive gravide…

Vores samtaler handler typisk om at kunne holde uvisheden og fertilitetsbehandlingen ud, herunder overvejelser om, hvor længe man vil blive ved med at forsøge at få længselsbarnet.

Vi kommer også omkring de etiske overvejelser om at blive forælder sent / senere end ønsket.

For de fleste handler det også om at kommer overens med det tidligere levede liv, hvor helt andre ting var vigtige og fyldte.

Og netop de valg har typisk gjort det sværere at blive gravid, fordi kroppen er blevet ældre.

Jeg kalder det at tage livet på sig.

Hvor meget skulle være på plads inden du ville have dit første barn?

  • Uddannelse?
  • Arbejde?
  • Kæreste?
  • Bolig?
  • Økonomi?

 

 

Hvordan er vi kommet hertil?

Forklaringerne kan være mange:

  • Samfundets og omgivelsernes forventninger om at gøre sin uddannelse færdig og få et godt fast job. Fin bolig. En kæreste, man vil dele resten af livet med.
  • Det ansvarsfrie teenagerliv, som spreder sig længere ind i voksenlivet. Rejser. Byture. Spændende arbejdsopgaver. Cafekaffe.
  • Kvinder, der bliver nødt til at handle på deres biologiske ur. Mænd, der udskyder beslutningen om det store commitment, det er at få et barn.
  • Store drømme om at manden/kvinden i sit liv. Den eneste ene.

Over halvdelen af os er blevet skilt fra den, som var den eneste ene for os.

Alligevel får vi det til at fungere med vores fælles børn.

Og mange af os finder den næste eneste ene.

Og igen får vi det til at fungere med vores særbørn og mulige fællesbørn.

Måske er nutiden også præget af en slags manglende pragmatisme og manglende mod til at vove springet?

Enlige, døende mænd – DR’s serie ‘Mandefald’ er et råb om forandring

Overvurdering af både fertilitet og fertilitetsbehandling

Oven i det hele kommer vores fejlvurderinger af vores fertilitet.

Undersøgelser beskriver, at både mænd og kvinder undervurderer betydningen af kvindens alder, når det gælder hendes evne til at blive gravid samt alderens betydning for mandens sædkvalitet.

Undersøgelserne viser også, at vi overvurderer effekten af fertilitetsklinikkens behandling.

Samlet set overvurderer vi derfor både vores fertilitet og effekten af fertilitetsbehandling.

Det er ikke godt.

Uvidenhed om chance for graviditet

Mulighed for individuel fertilitetsrådgivning

Du kan få lavet en personlig test af din aktuelle fertilitet.

Det kan give dig ro på eller måske det modsatte.

Individuel fertilitetsrådgivning foregår fx på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Nogle af mine stadig mest læste blogindlæg handler netop om at teste sin fertilitet:

Fertilitetstesten – lav den selv nu
Fertilitetstest – Tør du få lavet den?

Hvad kan du give videre?

Hvad er dine tanker om det store emne mandefald og solomødre?

Din erfaring kan bruges af andre. Med alt det, du ved og har erfaret, der hvor du er i dit liv i dag…

  • Hvad vil være dit bedste råd til en barnløs kvinde på 30 år?
  • Hvad skal der til for at komme før i gang med at skabe en familie sammen?

 

Lad os tale sammen

Er der nogle tanker du vil vende, så book en uforpligtende og gratis strategisamtale med mig. Derefter ved du, hvilke skridt du kan tage for at komme godt videre i den – for dig – rigtigste retning.

Flere smittes med en kønssygdom Det har konsekvenser

Flere smittes med en kønssygdom Det har konsekvenser

Igen i dag bringer DR nyheden om, at flere bliver smittet med klamydia. Det er en tilbagevendende nyhed, så det tyder på, at der ikke sker meget for at forebygge smitten. Du kan i det her indlæg læse om mine forslag til at forebygge klamydia, som kan få alvorlige konsekvenser for den smittede. (Det opdaterede blogindlægget udkom første gang i maj 2018).

Flere især yngre, danskere får kønssygdom som gonorré, syfilis og klamydia. Det er vigtigt at forholde sig til, fordi smitten kan føre til nedsat fertilitet og endda sterilitet.

Lægerne kalder det nu en epidemi, at så mange får kønssygdom.

En ny rapport fortæller at 34.000 er smittet. Man regner med at der er ligeså mange, der er smittede, som ikke ved det.

Nyhederne har netop bragt en række udsendelser og artikler, som forhåbentlig kan sætte fokus på problemet med, at flere og flere bliver smittet og også formidle viden om, hvad man kan gøre for at undgå kønssygdomme.

 

Klamydia case

Kønssygdommen klamydia var grunden til, at jeg selv blev infertil, da sygdommen dukkede begge min æggeledere. Jeg havde ingen symptomer på, at jeg var blevet smittet, så kønssygdommen havde god tid at ødelægge mit væv.

I den anledning var jeg forleden i både radio og tv som klamydia-case:

Lyt til ’Kønssygdoms-epidemi over Danmark’ på Radio24syv.  Jeg er på 17 minutter inde i udsendelsen. 2. december 2019:

Radio 24/7 er nedlagt og derfor kan du ikke længere høre programmet.

Se ’Fik at vide, at sexsygdom ikke var skyld i barnløshed – men lægen tog fejl’ og ’Prøvede i syv år at få børn uden held.’

Begge udsendelser er på TV2.

Opdatering august 2019 fra Danmarks Radio:

Kirsten mærkede de ultimative konsekvenser af klamydia på egen krop

 

Fertilitetsbehandling ender ikke altid med et barn

Selvfølgelig kan man få børn, selvom ens æggeledere ikke fungerer. Min kæreste og jeg var da også i ivf behandling. Jeg havde fine æg, de blev fint befrugtede og delte sig flot. De satte sig bare ikke fast i min livmodervæg.

Generelt overvurderer vi danskere vores egen fertilitet samtidig med, at vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandlingsmulighederne.

 

Min kæreste og jeg opgav hurtigt

Dels fordi, jeg havde det svært med at være patient og med de mange skuffelser som fulgte de mislykkede behandlinger.

Når jeg ser tilbage – med den viden, jeg som stresscoach, har i dag – kan jeg se, at jeg havde fertilitetsrelateret stress.

Dels vidste vi begge, at man kunne blive forældre på anden vis.

Begge dele gjorde, at vi stoppede fertilitetsbehandlingen tidligt.

I dag er jeg den taknemmelige adoptivmor til to unge verdensunger.

 

Mere

Jeg har tidligere blogget om, hvordan jeg fik klamydia. Her kan du få lidt flere nuancer.

Sådan fik jeg klamydia.

 

Jeg står også frem i undervisningsmaterialet målrettet ungdomsuddannelser.

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk.

 

Hvad gør vi, når vi ikke bruger kondom?

Hvad gør vi, når nu kondom er det eneste, der beskytter mod seksuelt overførte kønssygdomme, og vi alligevel dyrker usikker sex?

Det synes jeg, der skal meget mere fokus på.

Jeg er ikke den eneste, der som ung troede, at jeg da kunne få børn, når bare jeg ville, hvis jeg ville.

Nu skal vi både huske os på at passe på, vi ikke bliver uønsket gravide OG også passe på, at vi faktisk kan blive gravide.

Generelt skal vi blive bedre til at tage mere ansvar for egen fertilitet.

 

Mørketallet er stort

Mange ved – lige som mig – slet ikke, at de er smittede med klamydia. De har ingen symptomer. Imens gør de det værre for dem selv og for dem, de kommer til at smitte.

Mit bud er, at vi skal orientere og teste meget mere.

 

Mine  umiddelbare ideer er:

  • Gør klamydiatest til et fast tilbud f.eks. ved udskrivning og receptforlængelse af p-piller og ved screening for livmoderhalskræft.
  • Udlever en info flyer og allerbedst et kit til hjemmetest, når en kvinde køber fortrydelsespiller på apoteket.
  • Gør det samme, når en kvinde henter p piller på apoteket.
  • Sæt en advarsel bag på kondompakken, måske ligesom vi kender det fra cigaretpakkerne.
  • Sæt info-plakat op på indersiden af toiletdøren på offentlige toiletter, og på barer og cafeer, i idrætsforeninger, på biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
  • Læg en brochure i brevet til den unge, der fylder 18. år.
  • Oplys om kønssygdomme til den unge, som ved det fyldte 15. år alligevel får besked om, at de fremover skal bruge eboks.

 

Hvad er dine erfaringer med kønssygdomme?

→ Hvilke ideer har du til at nedsætte antallet af smittede?

 

I øvrigt

Så slår det mig, at vi så tit bruger vendingen ’være blevet smittet’, som om det udelukkende er noget andre gør ved én.

Dette passive offer-fokus er skævt, for har du sygdommen, er du jo også selv en (potentiel) smittekilde. Det kan være DIG, der aktivt smitter andre med kønssygdommen, fordi du ikke beskytter dig selv og din partner.

 

Er du bange for, om din fertilitet er blevet nedsat pga. en kønssygdom, så kan du få en uforpligtende, gratis samtale med mig. Skriv til mig, så vender jeg tilbage.
CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest