Select Page
Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Velkommen til 14 dages tortur

 

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest er et helvede for de fleste.

I dag fortæller Maria om sin svære ventetid.

Til sidst får du et redskab, som kan hjælpe med at få en bedre ventetid.

Marias svære ventetid til graviditetstest

Thomas holdt Maria i hånden, mens de fulgte med på skærmen og så det fine befrugtede æg blive lagt op i Marias livmoder.

De var glade og lettede.

Der var en helt højtidelig stemning på fertilitetsklinikken.  Thomas gav Maria et kys på panden.

 

Velkommen til 14 dages tortur, afbrød fertilitetslægen.

 

Efter ægoplægningen skulle jeg ligge lidt på briksen og hvile mig. Jeg lå musestille med min hånd på min mave, mens jeg sendte gode tanker ned til den lille spire. Det var fantastisk. Nu var vi endelig kommet så langt.

 

Maria kunne ikke blive liggende. Forsigtigt svingede hun benene ud over siden og fik sat fødderne i gulvet. Hun turde ikke røre sig. Thomas støttede hende, mens hun forsigtigt kom hen til deres bil.

Jeg var rædselsslagen, og Thomas bar mig op til vores lejlighed på fjerde sal.

Maria lagde sig til at ruge, mens Thomas opvartede hende.

 

Hormonerne drønende rundt i Marias krop og rent psykisk var hun sårbar.

Jeg har aldrig før opført mig så slemt. Jeg var så ufattelig følsom. Det ene øjeblik græd jeg – det næste skældte jeg ud. ’Thomas behandlede mig som et råddent æg.

 

Maria måtte give lægen ret. Det var ren tortur at skulle vente til hun kunne tage en graviditetstest. Nu var der virkelig noget at miste.

Jeg var bange for at gøre noget forkert. Jeg var bange for, at ægget ikke havde sat sig fast og at det ville ryge ud. Måske var det allerede røget ud? Min hjerne kværnede rundt.

 

Maria sygemeldte sig i tre dage og lå og så serier på fjernsynet.

Til sidst fik jeg spat af bare at ligge der. Jeg gik ud for at købe lidt ind. Jeg var meget opmærksom på, at det ikke måtte veje for meget. Det var skønt at komme på gaden igen og opleve noget andet. Da jeg skulle betale for mine varer i supermarkedet fik jeg øje på nogle graviditetstest ved kassen.

Nu gik det ellers lige så godt med at holde fri fra de tanker.  Maria kunne ikke dy sig og købte to test.

Hun gik forsigtigt hjem igen og op til fjerde sal. Maria satte vand over til en kop te og satte sig ned og kiggede på testen i indpakningen. Hun vidste det ikke nyttede at tage testen allerede.  Hun måtte vente.

 

Maria følte sig mere og mere gravid. Hun var nu også svimmel og havde kvalme. Træthed kunne pludseligt overmande hende.

Jeg troede på det, jeg ønskede mig det så brændende og samtidigt slog jeg koldt vand i blodet for at beskytte mig mod for meget skuffelse, hvis nu jeg alligevel ikke var gravid.

 

Maria gruede for dagen, hvor hun skulle testes og hun havde det elendigt.

Tankerne myldrede rundt.

  • Hvad hvis nu hun ikke var gravid?
  • Hvordan skulle hun overleve det?
  • Ville hun orke at skulle gennem endnu et behandlingsforløb?
  • Hvad hvis nu hun var gravid?
  • Kunne hun så stole på det?
  • Eller kunne det bare være hormontilskuddene, som gav et falsk svar på hendes graviditetstest?

Spørgsmålene var mange, og de plagede Maria.

 

Maria turde ikke bruge de graviditetstest, hun havde købte tidligere. Hun var bange for svaret, så de lå uberørte hen.

 

Men så kom dagen, hvor Thomas og Maria kunne få svar fra fertilitetsklinikken…

 

 

Et redskab du kan bruge i ventetiden

Fertility.com har udviklet et ventekort, som bygger på den positive revurderingsteknik, som er en teknik du kan bruge til at håndtere dine bekymringer i ventetiden op til din graviditetstest (og på andre steder i processen).

Download som pdf.

Send mig gerne din feedback om, hvordan du synes materialet virker for dig.

 

 

Du kan hjælpe med at gøre det bedre

Jeg ved, det kan gøres meget bedre. Derfor arbejder jeg i øjeblikket på at udvikle noget større, så den svære ventetid trods alt kan blive nemmere for dig.

Du kan hjælpe mig ved at fortælle, hvad der gjorde det lettere og sværere for dig i ventetiden, før du kunne tage en graviditetstest.

Fortæl dine erfaringer helt anonymt.

Der er kun to åbne spørgsmål.

Forebyggelse af ufrivillig barnløshed

Forebyggelse af ufrivillig barnløshed

Vidensråd for Forebyggelse har netop udgivet rapporten Forebyggelse af nedsat frugtbarhed.

Rapporten giver meget nyttig viden om, hvordan vi forebygger ufrivillig barnløshed. Der er heldigvis en masse vi selv kan gøre. Det kan du læse om nu.

Set i et overordnet perspektiv er det nødvendig oplysning til folket om, hvordan vi undgår senere problemer med vores frugtbarhed. Vi har nemlig tendens til at overvurdere vores fertilitet og også til at overvurdere effekten af fertilitetsbehandling. Tidligere blogindlæg om vores uvidenhed om vores chance for graviditet.

Du kan selv reducere risikofaktorerne

Er det ikke godt at vide, at der heldigvis er en masse vi selv kan gøre for at få bedre fertilitet?

Det handler om vores livsstil og seksuelle adfærd.

Skim siden og find de risikofaktorer, du kan gøre noget ved allerede i dag.

 

Fysisk aktivitet

Kvinder kan få uregelmæssige menstruationer, når de dyrker hård fysisk aktivitet, og det har naturligvis betydning for kvindens frugtbarhed.

Hvad angår mænds fertilitet tyder flere undersøgelser på, at moderat fysisk aktivitet er gavnligt for sædkvaliteten. På den anden side er der få undersøgelser, der tyder på, at hård fysisk aktivitet kan forringe sædkvaliteten.

Din vægt har betydning for de officielle anbefalinger om fysisk aktivitet og fertilitet.

Normalvægtige kvinder har gavn af en halv times moderat til hård fysisk aktivitet før graviditeten og moderat fysisk aktivitet under graviditeten.

Overvægtige/svært overvægtige kvinder har gavn af moderat og hård fysisk aktivitet, når de planlægger graviditet.

 

 

Vægt

Undervægtige kvinder har øget risiko for, at det tager længere tid at opnå graviditet, og de har risiko for at forblive barnløse.

Normalvægtige kvinder har større sandsynlighed for at blive gravide, ligesom de har mindre risiko for spontan abort samt graviditets- og fødselskomplikationer.

Overvægtige kvinder anbefales derfor at tabe sig.

Normalvægtige mænds sædkvalitet er bedre end både over- og undervægtige mænds, og derfor anbefales mænd, der planlægger at gøre en kvinde gravid, at blive normalvægtige.

 

Kost

Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse slår fast, at der ikke er tilstrækkelig ny videnskabelig evidens til at ændre de eksisterende officielle kostanbefalinger fra Fødevarestyrelsen.

Både kvinder og mænd, der ønsker at få børn, anbefales blot at spise sundt og varieret.

Rapporten anbefaler dog at være opmærksom på sin D-vitamin status, og om nødvendigt at tage tilskud. Det gælder kvinder.

I følge rapporten  er kostens betydning for sædkvalitet stadig uafklaret, men evidensen tyder på en sammenhæng mellem en sund kost og god sædkvalitet. Nogle nyere undersøgelser peger dog på en sammenhæng mellem lav D-vitaminstatus og nedsat og sædkvalitet.

Har du PCO eller er du bare interesseret i at vide mere om kost og fertilitet, må du søge videre efter viden.

 

Koffein

Koffein er en mild neurostimulant, der findes i kaffe, te, cola, kakao, energidrikke og i chokolade.

Vi er et af de mest kaffedrikkende folk i verden. Vi drikker i gennemsnit 3-4 kopper om dagen. I 30 g mørk chokolade er der i snit 60 mg koffein. Et krus kaffe indeholder i snit 135 mg koffein.

Et koffeinforbrug svarende til tre mindre kopper kaffe dagligt (300 mg pr dag) har ingen betydning for evnen til at opnå̊ graviditet eller risikoen for spontan abort, for tidlig fødsel, medfødte misdannelser, reduceret fostervækst eller dødfødsel.

Kvinder frarådes at indtage mere end de 300 mg koffein dagligt.

Der er ikke tilstrækkeligt med evidens til at konkludere, om koffein kan påvirke sædkvalitet. Der er dog undersøgelser der peger på en sammenhæng mellem et stort forbrug af cola og nedsat sædkvalitet.

Hvor meget koffein får du?

 

Alkohol

Undersøgelser viser sammenhæng mellem et stort alkoholindtag og længere tid for opnåelse af graviditet samt øget risiko for graviditetstab. For slet ikke at tale om de skader barnet kan få, når det som foster udsættes for alkohol.

Det er uklart, om også et mindre alkoholindtag øger tid til graviditet og risikoen for graviditetstab, samt risiko for alkoholskader hos fostret.

Nogle undersøgelser peger på, at et stort regelmæssigt indtag kan nedsætte sædkvaliteten.

Sundhedsstyrelsen anbefalinger er, at kvinder ikke drikker alkohol, når de planlægger graviditet, og ej heller under graviditeten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mænd, der planlægger graviditet, ikke at indtage mere end 14 genstande om ugen.

Det er de officielle danske anbefalinger i et land, hvor vi – statistisk set – drikker meget.

 

Psykisk velbefindende

Der er kun ganske lidt at finde i rapporten om betydningen af følelsesmæssig stress og fertilitet.

Af rapporten fremgår det bla., at det er veldokumenteret, at stress kan påvirke sædkvaliteten hos mænd.

Det fremgår også, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem forhøjet stressniveau og den tid, det tager at blive gravid samt øget risiko for infertilitet hos kvinder, der forsøger at få børn uden hjælp fra fertilitetsbehandling. Samme sammenhæng kan ikke påvises sikkert blandt kvinder, der er i fertilitetsbehandling.

Ligeledes siger rapporten, at det er uafklaret, om en bedring i det psykiske velbefindende kan øge sandsynligheden for graviditet blandt de, der forsøger at få børn både med og uden fertilitetsbehandling.

Forskerne efterlyser yderligere forskning med validerede stressmålinger samt undersøgelser, hvor man belyser sammenhængene og mekanismerne mellem på den ene side psykisk velbefindende og på den anden side fertilitet.

Det kan jeg kun være enig i.

Forskerne bag rapporten siger, at barnløse bør støttes i tiltag, der kan øge deres psykiske velbefindende for bedre at kunne håndtere den usikkerhed, der er forbundet med nedsat frugtbarhed.

Hvor ville jeg ønske, at dette bliver til virkelighed.

 

Tobak

Rygning – og udsættelse for passiv rygning – øger tiden før opnået graviditet, risikoen for nedsat frugtbarhed og spontan abort. Ligeledes bliver sædkvaliteten nedsat, når manden udsættes for tobaksrygning.

Derfor anbefales kvinder og par, der ønsker at blive gravide, at stoppe med at ryge.

Som noget mindre kendt, er der også risiko for, at fosterets kommende fertilitet nedsættes, hvis moderen ryger under graviditeten. Antallet af ægceller og sædceller hos fostret reduceres.

De kommende forældres rygning har betydning for kommende generationers fertilitet.

 

Cannabis

Cannabisbrug kan give uregelmæssige menstruationer og kan dermed føre til nedsat frugtbarhed hos kvinden.

Et nyt dansk studie tyder på, at cannabisbrug også påvirker sædkvaliteten negativt.

Mænd og kvinder, der ønsker at opnå graviditet, frarådes at bruge cannabis.

 

 

Anabole steroider

Brug af anabole steroider har en lang række stærkt skadelige virkninger på bla. sædkvalitet og testosteronniveauet.  Derfor frarådes både mænd og kvinder al brug af anabole steroider, mens de planlægger graviditet, mens kvinderne er gravide, og i det hele taget.

 

Seksuelt overførte sygdomme

Især med (ubehandlet) klamydia risikerer du senere at få problemer med fertiliteten. Gonorré kan også medføre nedsat frugtbarhed. Vi ved jo godt, hvordan vi undgår kønssygdomme. Husk det og praktiser sikker sex. Smutter det for dig, så bliv testet. Også selvom du ikke har nogen symptomer.

Du kan læse om min egen infertilitet pga. en for sent behandlet klamydia, og dermed ødelagte æggeledere.

 

Alder

Sammemhængen mellem alder og fertilitet kræver et blogindlæg for sig. Det finder du her.

 

 

Godt med fokus på forebyggelse

Med rapporten Forebyggelse af nedsat frugtbarhed, er der taget et stort og vigtigt skridt i retningen af forebyggelse af fertilitetsproblemer. Det er godt at fokus ikke kun er på fertilitetsbehandlingen.

Men der er stadig nok at gøre. F.eks. i forhold til oplysning og støtte.

 

 

Genhør Sidste nyt om fertilitetsindustrien

Genhør Sidste nyt om fertilitetsindustrien

Sommerferien er lige om hjørnet og med den ekstra tid til at dase.

Jeg vil genhøre denne udsendelse om (in)fertilitet, som oprindeligt blev sendt  i en række på fire udsendelser på DR P1 under titlen Hvordan mor? Sidste nyt om fertilitetsindustrien som du får links til her på bloggen, så du nemt kan (gen)høre udsendelserne.

Dette er en del af et blogindlæg, son blev udgivet første gang den 13. januar 2014 på farmorogdonorbarn.dk. Heldigvis dur linket stadig.

Hvordan mor? Sidste nyt om fertilitetsindustrien

 Hør udsendelsen

DRs omtale af programmet:

Fertilitetsindustrien er en branche i vækst. Over hele verden får mennesker børn ved hjælp af pipetter og petriskåle og fertilitetslægerne opnår resultater som de aldrig før troede var muligt.

Seriens første afsnit hører om et markedet, der eksploderede og ser på de nyeste trends. Medvirkende fertilitetslæge Jørgen Grindsted og professor i sociologi Sarah Franklin.

Har jeg slået 25 børn ihjel? Har du?

Har jeg slået 25 børn ihjel? Har du?

Som ufrivilligt barnløse bliver vi ofte udfordret på vores livsværdier og vores etik. Dertil kommer, at vi skal træffe valg, vi ikke drømte om. Et sådant svært valg, er det f.eks. at skulle vælge mere indgribende behandlingsformer, end man havde regnet med i begyndelsen, eller at skulle bruge donor for at kunne få et barn sammen.

Af og til kan vi opleve, at vi ligefrem skal forsvare vores valg. Vi kan også opleve, at vores nærmeste ligefrem sætter spørgsmålstegn ved vores værdier, og indimellem sker det, at vores handlinger ligefrem provokerer, de mennesker vi omgås.

Jeg blev selv for noget tid siden udfordret ret så kraftigt på min etik, da en meget religiøs kvinde kontaktede mig.

Jeg deler mine oplevelser med dig, fordi jeg tror, du kan genkende en masse, og fordi genkendelighed er befriende at møde.

Vi er ikke alene!

Du er ikke alene!

Sidst i blogindlægget får du adgang til nogle umiddelbart brugbare redskaber, der kan give dig styrke i tilsvarende situationer.

Midt i ferien blev jeg kontaktet af en stærkt engageret kvinde, som havde mange betænkeligheder om fertilitetsbehandling. Hun havde læst mit blogindlæg, hvor jeg skriver om de risici, både ægdonor og modtager udsættes for.

Kvinden sendte mig nogle mails, som satte mange tanker i gang hos mig.

Hun var meget bekymret ’for de kunstigt skabte børn, hvis liv efterfølgende ikke bliver respekteret, men enten kasseres, fordi deres liv ikke er “gode nok” eller fryses ned, for senere måske at blive kasseret. Eller måske ender de deres liv som forskningsobjekter.’

I det hele taget så hun al den kunstighed som en perversitet. Hun henviste til Bibelen og slog fast, at ’intet godt kommer ud af vores forsøg på at være vore egne skabere og bødler.’

Jeg valgte ikke at gå ind i diskussionen med kvinden og svarede ganske kort, at jeg ’som coach ikke vurderer mine klienters handlinger og bevæggrunde, men at jeg naturligvis indgår i samtaler i processen om at træffe den bedste beslutning for den enkelte klient – såvel etisk som eksistentielt.’

Kontakten sluttede selvfølgelig ikke her, men kvinden blev blot endnu mere vedholdende og tydelig:

Kvinden replicerede, at jeg ’pådrager mig en medskyld for de ufødte børns liv, der så respektløst bliver taget ved fertilitetsbehandling.’ Kvinden mener, at vi ’ofrer andre menneskers liv, for på den måde at få sit eget ønske opfyldt.’

Man skal vælge sine kampe med omhu, så jeg svarede ikke igen og korrespondancen døde ud. Jeg flyttede mig fra arenaen.

En sætning ramte mig særligt

Det var denne:

’Må Gud åbne dit hjerte for de ufødte børn, især dem, som er blevet kunstigt skabt og hvis liv er blevet til og fremefter skal leves ovenpå en grav af andre kunstigt skabte børn, som skånselsløst blev udraderet men også, at dit hjerte må åbnes for dem, hvis liv blevet ofret på det alter, der hedder selvtilfredsstillelse frem for alt.’

Jeg er ikke selv troende, men nok det man kalder ’kultur-kristen.’ Jeg er ikke medlem af folkekirken, men jeg ville gerne have mine børn døbt, hvis nu der alligevel var en ekstra usynlig hånd, som kunne passe på dem.

Jeg går ind for brug af prævention og fri abort.

Jeg blev alligevel rørt af den ihærdige kvindes ord. Jeg er jo opdraget i en protestantisk kultur, hvor vi hurtigt kan komme til at føle os skyldige eller blive bange for Guds straf.

Jeg blev nu i stedet overrasket og meget nysgerrig efter at prøve at iføre mig kvindens synsvinkel.

I kvindens optik er befrugtede ægceller lig med liv, uanset hvor tidligt på stadiet, det er. Går disse ægceller til spilde, er jeg skyldig i drab, ifølge kvinden.

Ifølge hende har jeg altså slået mange børn ihjel.

Men sådan føler og tænker jeg det heldigvis ikke. For selvom ægceller, der deler sig, er levende, er det ikke børn. I hvert fald ikke i min optik. Det er POTENTIELT liv, som vi ufrivilligt barnløse – om nogen – kæmper for bliver til levedygtigt liv.

Sådan tackler du modstand fra dine nære

Min faster siger, jeg ikke er deres rigtige mor, siger Katrine, mor til børn født efter ægdonation.

Nogle ufrivilligt barnløse oplever modvilje eller manglende empati i deres omgangskreds. Det kan være både sårende og provokerende.

Som du allerede ved fra andre relationer, så kan du ikke lave om på andre. Du kan kun ændre på dig selv, og på den måde, hvorpå du reagerer på andres adfærd.

Du får her tre nemme og effektive trin til at omgås udfordrende mennesker.

 

3 tips til en stærkere attitude

 

  1. Anerkend din svigermors – eller hvem det nu er – livsopfattelse, interesse og bekymring for dig, og sig i samme åndedrag, at sådan har du det ikke, og at det ikke er til diskussion. Gå ikke ind i en diskussion.
  2. Du kan beskytte dig selv mentalt ved at iføre dig et imaginært skjold af teflon, som får brændende bemærkninger til at prelle af. Du kan også fysisk flytte dig væk fra personen/situationen. Flyt dig fra arenaen.
  3. Når du udstråler denne sikkerhed og fasthed, vil det blive svært for andre at såre og påvirke dig.

> Hvornår vil du bruge disse tips første gang?

PS

Vil du gerne blive bedre til bare at trække på skuldrene og sige ‘Pyt’?

Så kan jeg lære dig at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning.

Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt  af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.
Mænd med dårlig sædkvalitet

Mænd med dårlig sædkvalitet

Infertilitet hos mænd

I dagens blogindlæg møder du Søren. Læs fortællingen og se, om du kan genkende noget.

Søren og hans kæreste havde et stykke tid prøvet at lave et barn, uden det var lykkedes.

Søren har ikke skænket sin egen fertilitet en tanke, før lægen vil have Søren til at afgive en sædprøve. Testen viser, at Sørens sædkvalitet er meget nedsat. Søren er i chok. Han er jo ikke en taber, men er sund og rask og passer på sin krop.

I begyndelsen er han meget optaget af sammenhængen mellem maskulinitet og sædkvalitet. Han føler sig ramt på sin kønsidentitet. Han er slet ikke så meget mand, som han troede. Viril rimer ikke på steril.

Søren veksler mellem på den ene side at fornægte fakta og på den anden side at blive meget handlingsorienteret.

Søren siger: Een sædcelle er nok – derfor er jeg ikke en skid infertil. Så er det ikke mit problem, at teknologien ikke er nået så langt. Jeg har levende sædceller. Slut.

Søren har tillid til at behandlingssystemet løser problemet.

Søren bliver sat på naturkost af sin kone. Han nedsætter sit kaffe og alkoholindtag. I det hele taget er det hans kone, der trækker og skubber.

Søren har en del gode mandevenner.

Han taler ikke med dem om sin infertilitet. Og han taler slet ikke med dem, om sit næsten ikke eksisterende sexliv.

Søren har også gode kolleger.

Arbejde og venner er hans frirum, hvor han kan distancere sig fra fertilitetsbehandlingen. Han har tendens til at flygte ind i arbejdet.

Søren har svært ved at at være hjemme, fordi hans kæreste er så ked af det.

Søren føler både skyld, vrede og skam.

Bliv klogere på mandlig infertilitet og parforhold.

En typisk prognose

Søren vil over tid være meget i proces indadtil. Han bevæger sig, bliver åben for nye indsigter, arbejder seriøst, engageret og oprigtigt med de temaer, der dukker op.

Søren vil efter noget tid igen føle sig som en rigtig mand. Han er jo viril.

Søren vil over tid få et andet forhold til det at blive far: Fra at sprede sine egne gener som det eneste rigtige til, at ville kunne tage et barn til sig som sit eget, uanset om det bliver via brug af sæddonor eller adoption.

Er din kæreste infertil? Så mød Maja og se om du kan kende noget.

Du er ikke alene

Du kan her møde nogle andre mænd med ondt i fertiliteten:

Mød Jeppe, som havde dårlig sædkvalitet og som blev far via icsi (sædcelleinjektion).

Mød Michael, som er steril, og som er blevet far til 4 ved hjælp af en sæddonor.

 

Skal du måske skabe familie vhja. sæddonor eller ægdonation?

Indlægget er oprindeligt udgivet august 2013 på virilogsteril.dk

Skriv dig rolig på bare 20 minutter

 

Lær selv at bruge metoden, som gav succes på fertilitetsklinikken på Skejby.

Som modtager af nyhedsbrevet får du inspiration, viden og fordele, bla. rabatter.

 

Ps. Du får fuld fortrolighed og ingen spam.

Du er blevet tilmeldt! Tak for det!

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig op og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt