by Kirsten List Larsen | 31. aug. 2022 | Fertilitet & behandling
Fertilitetstest: Få den lavet før det er for sent
En fertilitetstest giver dig faktuel viden om din frugtbarhed. Det giver dig kontrol over situationen og handlemuligheder ift planlægning af dit kommende forældreskab.
Mange ved ikke, de kan få lavet en fertilitetstest. Det gælder både kvinder og mænd.
Du kan selv bestille tid direkte i Fertilitetsrådgivningen. For at blive testet og få vejledning der, må du ikke have et allerede kendt problem med din fertilitet.
Fertilitetstest – sådan foregår det
Ved en fertilitetstest vil du – som kvinde – få taget en blodprøve for at måle niveauet af hormonet for din ægcelle-reserve (Anti-Mullersk Hormon (AMH)), ligesom klinikken vil skanne dine æggestokke for at se, hvor mange anlæg til æg (follikler), du har. Altså et indblik i din ægreserve.
Manden får undersøgt sin sædkvalitet ud fra en sædprøve, som kan laves i klinikken eller medbringes hjemmefra.
Du får også vigtig vejledning om, hvad du selv kan gøre for at bevare din frugtbarhed.
Du kan læse mere om fertilitetstestning på Rigshospitalet og her er en artikel om en, der fik lavet undersøgelsen.
Svar på spørgsmål derhjemme i en anden slags fertilitetstest.
Fra efteråret 2022 kan du også få lavet en fertilitetstest på fertilitetsklinikkerne i Skive og Horsens, hvis du er kvinde mellem 18 og 40 år eller mand mellem 18 og 45 år, der bor i Region Midtjylland. Du må ikke allerede have kendte problemer med fertiliteten eller have forsøgt at opnå graviditet i et år eller mere.
Fra uvished til sikkerhed
Lotte følte sig voldsomt presset af sit indre æggeur den første gang hun havde en coaching-session hos mig. Hun var midt i 30’erne og single.
Jeg spurgte hende, om hun havde fået tjekket sin fertilitet. Det havde hun ikke, for hun vidste slet ikke, at man kunne få lavet en fertilitetstest.
Hun tænkte lidt over det og udbrød så, at hun slet ikke turde det. Hun turde ikke få svaret – for hvad nu, hvis det var negativt? Så ville hun bare blive endnu mere stresset, og det ønskede hun ikke. Så ville hun hellere leve i lykkelig uvidenhed – troede hun.
Uskyldigt uvidende var Lotte nu ikke længere. Jeg havde sået et lille videns-frø hos hende.
Nogle coaching-sessioner senere fortalte hun mig, at hun havde været hos egen læge i anden anledning, og at hun havde benyttet lejligheden til at spørge lægen om at få lavet en fertilitetstest. Med hjem fik hun en henvisning til en gynækolog, som hun nu har bestilt tid hos for at få svar om sine chancer for at blive gravid.
Det bliver spændende at se, hvordan Lotte tackler sit svar – uanset hvad det bliver – og at hjælpe hende med præcis det, hun har brug for.
Et stort chok – når fertiliteten er lav
Jeg har haft en del klienter, der pludseligt har opdaget, at de slet ikke var så fertile, som de troede.
Der var Iben, som vidste, at hendes kærestes sædkvalitet var så nedsat, at de skulle bruge icsi-metoden. Det kom som et chok for hende, da det viste sig, at hun selv næsten ingen æg havde tilbage, og at dobbeltdonation i måske bliver hendes eneste chance for at føde et barn selv.
En anden kvinde, som også blev chokeret over det negative svar var Carla, som jeg interviewer i min bog ”Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”
”Du har to æg i hver side, og vi så gerne som minimum det dobbelte.”
Sådan faldt lægens ord, da han skannede Carla.
Carla husker det stadig, som var det i går, hun fik beskeden. Hun begyndte at græde og forlod konsultationsværelset.
Jeg syntes, at lægen var utrolig grov, at han sagde det på den måde.
I dag tænker jeg, at det var utroligt, at jeg ventede så længe.
Men den gang tænkte jeg, at der var så mange, der fik børn, når de var 40 – så hvorfor ikke mig?
Få lavet en fertilitetstest
Vi er generelt uvidende om alderens indflydelse på kvindens fertilitet, og mange ved ikke, at man ganske enkelt kan få tjekket sin fertilitet.
Hvis du ønsker børn i dit liv, er mit råd til dig at få lavet en fertilitetstest. Svaret kan måske få dig til at handle anderledes, end du ellers ville have gjort.
Rigshospitalets pjece Bevar frugtbarheden
Indlægget er opdateret den 31. august 2022 med oplysninger om mulighed for fertilitetstestning i region Midtjylland.
Mandefald og solomødre – en mulig konsekvens af at vente for længe med at få barn
Føler du dig presset af tidens betydning for din fertilitet?
Så brug 25 minutter på en uforpligtende og gratis samtale med mig med fuldt fokus på dig og din livssitiation.
Det gælder også, hvis du har brug for at tale om dine tanker om at få lavet en fertilitetstest eller efter du har resultatet.
Hjælpen er ikke længere væk end din internetforbindelse – få tid direkte i min online kalender.
PS
Navnene er opdigtede.
by Kirsten List Larsen | 10. sep. 2021 | Fertilitet & behandling
Befrugtede æg hober sig op i verdens frysere
Teoretisk set kan alle æggene blive til børn, men mange af dem ender som biologisk affald.
Zetland havde forleden en artikel om de mange overskydende embryoner på frys.
Chancen for at blive gravid med optøede, befrugtede æg (embryoner) og få et levendefødt barn er stor. Derfor er det en sikkerhed, at have nok gode ægceller i fryseren. Så slipper kvinden nemlig for endnu en krævende behandlingscyklus med hormonstimulation og ægudtagninger.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at 2.260 kvinder i Danmark blev gravide med befrugtede æg fra fryseren i 2019. Det er en 4 gange så mange fra 2013 til 2019.
Globalt set opbevares mange æg på frys og forskellige lovgivninger regulerer forholdene.
Ingen ved, hvor mange embryoner, det drejer sig om, men der er pladsmangel i kryobankerne.
Der ligger befrugtede æg nok rundtom i verden til at skabe en helt ny befolkning. Professor Charlotte Kroløkke
Kilde: Zetland, den 1.september.2021
Etiske overvejelser
> Hvad gør man ved alle de æg, der bliver i overskud?
> Skal de befugtede æg betragtes som liv?
> Skal vi tillade donation af embryoner?
Blandt andet de spørgsmål fører til etiske overvejelser.
Mange af de kvinder jeg møder, synes det er en befrielse at have æg nok på frys til kommende søskende.
Men de nedfrosne embryoner gør det også svært at stoppe behandlingen – for hvad skal der så ske med de æg, som jo er potentielle liv?
For mange er det ikke bare biologisk materiale.
Mange kvinder oplever, at det er svært at sige endeligt farvel til ’guldæggene’, så resultatet kan nemt blive at lade klinikken tage beslutningen.
→ Hvad tænker du om, hvad der skal ske med dine overskydende æg?
Få en hurtig samtale, så dine tanker kan blive klarere og fylde mindre. Det er gratis og uforpligtende for dig.
Embryoner er også et religiøst anliggende
For pro-life/anti-abort bevægelsen er det blevet en opgave at redde de babyer, som ligger lagret på frost (deres eget udsagn).
Jeg havde selv ’fornøjelsen’ at blive kontaktet af en af disse forkæmpere for fem år siden.
Det kan du læse om i et tidligere blogindlæg:
Har jeg slået 25 børn ihjel? Har du?
Som ufrivilligt barnløse bliver vi ofte udfordret på vores livsværdier og vores etik. Dertil kommer, at vi skal træffe valg, vi ikke drømte om. Et sådant svært valg, er det f.eks. at skulle vælge mere indgribende behandlingsformer, end man havde regnet med i begyndelsen, eller at skulle bruge donor for at kunne få et barn sammen.
Af og til kan vi opleve, at vi ligefrem skal forsvare vores valg. Vi kan også opleve, at vores nærmeste ligefrem sætter spørgsmålstegn ved vores værdier, og indimellem sker det, at vores handlinger ligefrem provokerer, de mennesker vi omgås.
Jeg blev selv for noget tid siden udfordret ret så kraftigt på min etik, da en meget religiøs kvinde kontaktede mig.
Jeg deler mine oplevelser med dig, fordi jeg tror, du kan genkende en masse, og fordi genkendelighed er befriende at møde.
Vi er ikke alene!
Du er ikke alene!
Sidst i blogindlægget får du adgang til nogle umiddelbart brugbare redskaber, der kan give dig styrke i tilsvarende situationer.
Midt i ferien blev jeg kontaktet af en stærkt engageret kvinde, som havde mange betænkeligheder om fertilitetsbehandling. Hun havde læst mit blogindlæg, hvor jeg skriver om de risici, både ægdonor og modtager udsættes for.
Kvinden sendte mig nogle mails, som satte mange tanker i gang hos mig.
Hun var meget bekymret ’for de kunstigt skabte børn, hvis liv efterfølgende ikke bliver respekteret, men enten kasseres, fordi deres liv ikke er “gode nok” eller fryses ned, for senere måske at blive kasseret. Eller måske ender de deres liv som forskningsobjekter.’
I det hele taget så hun al den kunstighed som en perversitet. Hun henviste til Bibelen og slog fast, at ’intet godt kommer ud af vores forsøg på at være vore egne skabere og bødler.’
Jeg valgte ikke at gå ind i diskussionen med kvinden og svarede ganske kort, at jeg ’som coach ikke vurderer mine klienters handlinger og bevæggrunde, men at jeg naturligvis indgår i samtaler i processen om at træffe den bedste beslutning for den enkelte klient – såvel etisk som eksistentielt.’
Kontakten sluttede selvfølgelig ikke her, men kvinden blev blot endnu mere vedholdende og tydelig:
Kvinden replicerede, at jeg ’pådrager mig en medskyld for de ufødte børns liv, der så respektløst bliver taget ved fertilitetsbehandling.’ Kvinden mener, at vi ’ofrer andre menneskers liv, for på den måde at få sit eget ønske opfyldt.’
Man skal vælge sine kampe med omhu, så jeg svarede ikke igen og korrespondancen døde ud. Jeg flyttede mig fra arenaen.
En sætning ramte mig særligt
Det var denne:
’Må Gud åbne dit hjerte for de ufødte børn, især dem, som er blevet kunstigt skabt og hvis liv er blevet til og fremefter skal leves ovenpå en grav af andre kunstigt skabte børn, som skånselsløst blev udraderet men også, at dit hjerte må åbnes for dem, hvis liv blevet ofret på det alter, der hedder selvtilfredsstillelse frem for alt.’
Jeg er ikke selv troende, men nok det man kalder ’kultur-kristen.’ Jeg er ikke medlem af folkekirken, men jeg ville gerne have mine børn døbt, hvis nu der alligevel var en ekstra usynlig hånd, som kunne passe på dem.
Jeg går ind for brug af prævention og fri abort.
Jeg blev alligevel rørt af den ihærdige kvindes ord. Jeg er jo opdraget i en protestantisk kultur, hvor vi hurtigt kan komme til at føle os skyldige eller blive bange for Guds straf.
Jeg blev nu i stedet overrasket og meget nysgerrig efter at prøve at iføre mig kvindens synsvinkel.
I kvindens optik er befrugtede ægceller lig med liv, uanset hvor tidligt på stadiet, det er. Går disse ægceller til spilde, er jeg skyldig i drab, ifølge kvinden.
Ifølge hende har jeg altså slået mange børn ihjel.
Men sådan føler og tænker jeg det heldigvis ikke. For selvom ægceller, der deler sig, er levende, er det ikke børn. I hvert fald ikke i min optik. Det er POTENTIELT liv, som vi ufrivilligt barnløse – om nogen – kæmper for bliver til levedygtigt liv.
Sådan tackler du modstand fra dine nære
Min faster siger, jeg ikke er deres rigtige mor, siger Katrine, mor til børn født efter ægdonation.
Nogle ufrivilligt barnløse oplever modvilje eller manglende empati i deres omgangskreds. Det kan være både sårende og provokerende.
Som du allerede ved fra andre relationer, så kan du ikke lave om på andre. Du kan kun ændre på dig selv, og på den måde, hvorpå du reagerer på andres adfærd.
Du får her tre nemme og effektive trin til at omgås udfordrende mennesker.
3 tips til en stærkere attitude
- Anerkend din svigermors – eller hvem det nu er – livsopfattelse, interesse og bekymring for dig, og sig i samme åndedrag, at sådan har du det ikke, og at det ikke er til diskussion. Gå ikke ind i en diskussion.
- Du kan beskytte dig selv mentalt ved at iføre dig et imaginært skjold af teflon, som får brændende bemærkninger til at prelle af. Du kan også fysisk flytte dig væk fra personen/situationen. Flyt dig fra arenaen.
- Når du udstråler denne sikkerhed og fasthed, vil det blive svært for andre at såre og påvirke dig.
> Hvornår vil du bruge disse tips første gang?
( Blogindlægget er tidligere udgivet i 2016)
PS
