Flere især yngre, danskere får kønssygdom som gonorré, syfilis og klamydia. Det er vigtigt at forholde sig til, fordi smitten kan føre til nedsat fertilitet og endda sterilitet.
Lægerne kalder det nu en epidemi, at så mange får kønssygdom.
En ny rapport fortæller at 34.000 er smittet. Man regner med at der er ligeså mange, der er smittede, som ikke ved det.
Nyhederne har netop bragt en række udsendelser og artikler, som forhåbentlig kan sætte fokus på problemet med, at flere og flere bliver smittet og også formidle viden om, hvad man kan gøre for at undgå kønssygdomme.
Klamydia case
Kønssygdommen klamydia var grunden til, at jeg selv blev infertil, da sygdommen dukkede begge min æggeledere. Jeg havde ingen symptomer på, at jeg var blevet smittet, så kønssygdommen havde god tid at ødelægge mit væv.
I den anledning var jeg forleden i både radio og tv som klamydia-case:
Fertilitetsbehandling ender ikke altid med et barn
Selvfølgelig kan man få børn, selvom ens æggeledere ikke fungerer. Min kæreste og jeg var da også i ivf behandling. Jeg havde fine æg, de blev fint befrugtede og delte sig flot. De satte sig bare ikke fast i min livmodervæg.
Generelt overvurderer vi danskere vores egen fertilitet samtidig med, at vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandlingsmulighederne.
Min kæreste og jeg opgav hurtigt
Dels fordi, jeg havde det svært med at være patient og med de mange skuffelser som fulgte de mislykkede behandlinger.
Når jeg ser tilbage – med den viden, jeg som stresscoach, har i dag – kan jeg se, at jeg havde fertilitetsrelateret stress.
Dels vidste vi begge, at man kunne blive forældre på anden vis.
Begge dele gjorde, at vi stoppede fertilitetsbehandlingen tidligt.
I dag er jeg den taknemmelige adoptivmor til to unge verdensunger.
Mere
Jeg har tidligere blogget om, hvordan jeg fik klamydia. Her kan du få lidt flere nuancer.
Hvad gør vi, når nu kondom er det eneste, der beskytter mod seksuelt overførte kønssygdomme, og vi alligevel dyrker usikker sex?
Det synes jeg, der skal meget mere fokus på.
Jeg er ikke den eneste, der som ung troede, at jeg da kunne få børn, når bare jeg ville, hvis jeg ville.
Nu skal vi både huske os på at passe på, vi ikke bliver uønsket gravide OG også passe på, at vi faktisk kan blive gravide.
Generelt skal vi blive bedre til at tage mere ansvar for egen fertilitet.
Mørketallet er stort
Mange ved – lige som mig – slet ikke, at de er smittede med klamydia. De har ingen symptomer. Imens gør de det værre for dem selv og for dem, de kommer til at smitte.
Mit bud er, at vi skal orientere og teste meget mere.
Mine umiddelbare ideer er:
Gør klamydiatest til et fast tilbud f.eks. ved udskrivning og receptforlængelse af p-piller og ved screening for livmoderhalskræft.
Udlever en info flyer og allerbedst et kit til hjemmetest, når en kvinde køber fortrydelsespiller på apoteket.
Gør det samme, når en kvinde henter p piller på apoteket.
Sæt en advarsel bag på kondompakken, måske ligesom vi kender det fra cigaretpakkerne.
Sæt info-plakat op på indersiden af toiletdøren på offentlige toiletter, og på barer og cafeer, i idrætsforeninger, på biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
Læg en brochure i brevet til den unge, der fylder 18. år.
Oplys om kønssygdomme til den unge, som ved det fyldte 15. år alligevel får besked om, at de fremover skal bruge eboks.
→ Hvad er dine erfaringer med kønssygdomme?
→ Hvilke ideer har du til at nedsætte antallet af smittede?
I øvrigt
Så slår det mig, at vi så tit bruger vendingen ’være blevet smittet’, som om det udelukkende er noget andre gør ved én.
Dette passive offer-fokus er skævt, for har du sygdommen, er du jo også selv en (potentiel) smittekilde. Det kan være DIG, der aktivt smitter andre med kønssygdommen, fordi du ikke beskytter dig selv og din partner.
Er du bange for, om din fertilitet er blevet nedsat pga. en kønssygdom, så kan du få en uforpligtende, gratis samtale med mig. Skriv til mig, så vender jeg tilbage.
Før graviditetstesten: Velkommen til 14 dages tortur
Tiden fra ægoplægning til graviditetstest er et helvede for de fleste.
I dag fortæller Maria om sin svære ventetid.
Til sidst vil jeg gerne høre, hvad der gør tiden svær eller lidt lettere for dig.
Marias svære ventetid til graviditetstest
Thomas holdt Maria i hånden, mens de fulgte med på skærmen og så det fine befrugtede æg blive lagt op i Marias livmoder.
De var glade og lettede.
Der var en helt højtidelig stemning på fertilitetsklinikken. Thomas gav Maria et kys på panden.
Velkommen til 14 dages tortur, afbrød fertilitetslægen.
Efter ægoplægningen skulle jeg ligge lidt på briksen og hvile mig. Jeg lå musestille med min hånd på min mave, mens jeg sendte gode tanker ned til den lille spire. Det var fantastisk. Nu var vi endelig kommet så langt.
Maria kunne ikke blive liggende. Forsigtigt svingede hun benene ud over siden og fik sat fødderne i gulvet. Hun turde ikke røre sig. Thomas støttede hende, mens hun forsigtigt kom hen til deres bil.
Jeg var rædselsslagen, og Thomas bar mig op til vores lejlighed på fjerde sal.
Maria lagde sig til at ruge, mens Thomas opvartede hende.
Hormonerne drønende rundt i Marias krop og rent psykisk var hun sårbar.
Jeg har aldrig før opført mig så slemt. Jeg var så ufattelig følsom. Det ene øjeblik græd jeg – det næste skældte jeg ud. ’Thomas behandlede mig som et råddent æg.
Maria måtte give lægen ret. Det var ren tortur at skulle vente til hun kunne tage en graviditetstest. Nu var der virkelig noget at miste.
Jeg var bange for at gøre noget forkert. Jeg var bange for, at ægget ikke havde sat sig fast og at det ville ryge ud. Måske var det allerede røget ud? Min hjerne kværnede rundt.
Maria sygemeldte sig i tre dage og lå og så serier på fjernsynet.
Til sidst fik jeg spat af bare at ligge der. Jeg gik ud for at købe lidt ind. Jeg var meget opmærksom på, at det ikke måtte veje for meget. Det var skønt at komme på gaden igen og opleve noget andet. Da jeg skulle betale for mine varer i supermarkedet fik jeg øje på nogle graviditetstest ved kassen.
Nu gik det ellers lige så godt med at holde fri fra de tanker. Maria kunne ikke dy sig og købte to test.
Hun gik forsigtigt hjem igen og op til fjerde sal. Maria satte vand over til en kop te og satte sig ned og kiggede på testen i indpakningen. Hun vidste det ikke nyttede at tage testen allerede. Hun måtte vente.
Maria følte sig mere og mere gravid. Hun var nu også svimmel og havde kvalme. Træthed kunne pludseligt overmande hende.
Jeg troede på det, jeg ønskede mig det så brændende og samtidigt slog jeg koldt vand i blodet for at beskytte mig mod for meget skuffelse, hvis nu jeg alligevel ikke var gravid.
Maria gruede for dagen, hvor hun skulle testes og hun havde det elendigt.
Tankerne myldrede rundt.
Hvad hvis nu hun ikke var gravid?
Hvordan skulle hun overleve det?
Ville hun orke at skulle gennem endnu et behandlingsforløb?
Hvad hvis nu hun var gravid?
Kunne hun så stole på det?
Eller kunne det bare være hormontilskuddene, som gav et falsk svar på hendes graviditetstest?
Spørgsmålene var mange, og de plagede Maria.
Maria turde ikke bruge de graviditetstest, hun havde købte tidligere. Hun var bange for svaret, så de lå uberørte hen.
Men så kom dagen, hvor Thomas og Maria kunne få svar fra fertilitetsklinikken…
Hjælp med at gøre det nemmere – to spørgsmål til dig
Jeg ved, det kan gøres bedre. Derfor arbejder jeg i øjeblikket på at udvikle et forløb, så den svære ventetid trods alt kan blive nemmere.
Du kan hjælpe mig ved at fortælle, hvad der gjorde det lettere og sværere for dig i ventetiden, før du kunne tage en graviditetstest.
TV 2 Nyhedernes journalist Sanne Lau Pedersen leder efter nogle, der har mod på at fortælle deres infertilitetshistorie og derigennem sætte fokus på emnet.
Mere konkret forestiller Sanne Lau sig, at fortællingerne primært skal dreje sig om disse to vinkler:
Kvinder/mænd/par, som har opgivet at få børn efter noget tid i fertilitetsbehandling. Hvordan kommer man videre? Hvordan når man frem til den beslutning og hvordan får man livet til at give mening?
Mænd, der enten er i gang med fertilitetsbehandling med deres kærester – eller mænd, der aldrig fik det børn de drømte om. Journalisten vil gerne have mere fokus på mænd og hvordan det er ofte at stå på sidelinjen i fertilitetsbehandlingen.
Hun er i gang med at undersøge mulighederne for at kunne lave en række indslag og artikler til TV 2. Både til Nyhederne og nettet. Hun leder derfor efter nogle, der har lyst til at fortælle deres historie. I udgangspunktet skal man være indstillet på, at det skal bringes i TV.
Sanne Lau ved, at det for mange er rigtig svært at fortælle om. Hun håber, at nogen vil være med til at bryde tabuet.
Hvis man har lyst til at være med, eller bare vil høre mere, kan Sanne Lau Petersen kontaktes på salp@tv2.dk eller på 20243846
Hvad er chancen for at blive gravid med egne ægceller?
De fleste af os forestiller os, at vejen til graviditet er kort og lige til. Det er den også for mange. Uanset om vi klare det selv, eller får hjælp.
For andre er vejen lige, men længere.
For nogle er vejen særdeles bumpet, med omveje og stop ved rastepladser undervejs.
Og så er der dem, der trods den både særdeles lange og bumpede vej aldrig når frem til målet for rejsen.
De sidste handler dagens blogindlæg om.
De, der ikke lykkes i fertilitetsbehandling, hører vi ikke meget om. Risikoen for ikke at lykkes, bliver der ikke talt meget om. Hverken hos behandlerne, mellem ufrivilligt barnløse eller i parret.
Mange (og måske også du?) undersøger fertilitetsklinikkens statistik for at:
se, hvor store chancerne er for at blive gravid efter fertilitetsbehandling på klinikken?
regne på, hvor mange behandlinger man måske skal igennem før det lykkes for en?
tegne et billede af, hvor lang tid det måske kommer til at tage ,og hvor meget det måske kommer til at koste?
Men data, om hvor mange det ikke lykkes for at blive forældre efter fertilitetsbehandling, er meget svære at finde.
Det er også noget vi typisk lukker øjnene for. Det er noget fertilitetsklinikken sjældent reklamerer med.
Hvad vi ved
På en høring arrangeret af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i samarbejde med Sex & Samfund, Rigshospitalet og Dansk Fertilitetsselskab, kom fertilitetsforskere med mange inspirerende og tankevækkende oplæg.
Forsker dr. med. phd. Lone Schmidt
En af dem var Lone Schmidt, som i sit oplæg ’Fertility awareness – hvorfor skal vi varetage befolkningens frugtbarhed?’ var inde på vores generelle uvidenhed om både fertilitet og effektiviteten af fertilitetsbehandling.
Dr.med, phd. Lone Schmidt har over tid og blandt de samme par indsamlet data, der overordnet viser, at:
74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.
Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.
Dansk Fertilitetsselskab
Dansk Fertilitetsselskab opgør hvert år rapporter med de data, som fertilitetsbehandlere lovpligtigt indberetter til Sundhedsstyrelsen. I årsrapporten kan man bla. se antal behandlinger og antal forventede fødsler efter fertilitetsbehandling.
I 2016 forventede Dansk Fertilitetsselskab, at 3 ud af 4 påbegyndte ivf/icsi-behandlinger med egne ægceller på kvinder bosat i Danmark, ville resultere i egentlig ægoplægning.
Kvindens alder spiller en afgørende rolle for at opnå graviditet og fødsel efter ægoplægning:
I 3 ud af 10 (32 %) behandlinger, hvor kvinden var under 40 år, forventedes behandlingen at resultere i en fødsel. Hvis kvinden var over 40 år forventedes kun halvt så mange behandlinger (16 %) at resultere i fødsel.
NB!
Disse data giver et overblik over et givent kalenderårs fertilitetsbehandlinger, og man følger altså ikke de enkelte kvinder over tid, som Lone Schmidt har gjort.
Dansk Fertilitetsselskab har også et andet snit aldersmæssigt (over/under 40) end Lone Schmidt (over/under 35). Tallene kan altså ikke sammenlignes.
Forbehold
Nu spørger du måske dig selv om, hvad du kan bruge sådan nogle tal til…
> Hvad fortæller statistik os egentlig?
> Hvad kan du bruge det til?
Data og statistik kan give dig viden om f.eks. fertilitetsbehandling.
Dansk Fertilitetsselskabs data giver et billede af, hvor effektiv fertilitetsbehandling var i 2013, når vi ser på de officielle tal. Altså hvor mange ivf-behandlinger, der resulterede i fødsler i 2013 og hvor mange, der ikke gjorde.
Statistik kan sige noget om tendenser og sandsynligheder. F.eks. om chancen for at blive gravid efter ivf eller risikoen for ikke at blive gravid efter ivf.
Tallene siger intet om, hvor stor sandsynligheden er for, om den enkelte kvinde bliver gravid eller ej efter ifv.
Statistikken her siger meget lidt om hvorfor. Her ser vi alene, at alderen har betydning for fertiliteten.
Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper. Med denne statistik er det alle indberettede data til Sundhedsstyrelsen.
Den enkeltes risiko for ikke at blive gravid kan afvige meget fra gennemsnittet. Og omvendt.
Det sker tit, at mine kunder siger; var vi da bare kommet noget før!
Jeg tænker selv ofte over, hvad der gør, at det tit bliver så sent i processen med fertilitetsbehandling, at man søger hjælp.
Det handler blandt andet om, at man som par i fertilitetsbehandling ofte føler sig alene med sin tvivl og ulykke, og at man undertrykker sine følelser og bider tænderne sammen.
Vi tror, vi er alene om de omveje vi bliver nødt til at gå.
Vi tror, vi er alene om nedturene, om bakkedalene.
Andres dårlige erfaringer og andres omveje ser vi typisk ikke.
Vi husker og fokuserer på andres succes, som i denne sammenhæng er lig med barnet, de får.
Vi glemmer alt om omvejene, tvivlen og sorgen, som de måske også har oplevet på turen gennem fertilitetsbehandlingen.
Survivorship (overlevelses) bias
Vi er her ude for det fænomen, vi sociologer kalder survivorship bias.
Survivorship bias er den logiske fejlslutning vi gør, når vi fokuserer på dem, der klarer (overlever) udfordrende processer (f.eks. fertilitetsbehandling, at udkomme med en bog etc) og ikke er opmærksomme på alle dem, der ikke lykkes i selv samme proces pga. deres manglende synlighed.
Vi hører kun sjældent om fiaskoerne, om dem, der fejler eller blot giver op på vejen, og som derfor ikke når i mål.
Samlet fører denne bias tit til fejlagtige konklusioner: Det kan f.eks. være, at
vi overvurderer den kvindelige fertilitet, fordi vi hører, at flere og flere kvinder over 40 bliver mødre, og at
vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandling, fordi fokus er på fertilitetsklinikkernes gode resultater.
74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.
Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.
Og med de tal på nethinden, bliver det synligt for os, at der er mange, det ikke lykkes at få et barn trods fertilitetsbehandling.
Du er altså ikke alene, hvis det (endnu) ikke er lykkedes for dig.
Men selvom du ved, du ikke er alene, så er det jo alligevel en meget svær situation at stå i.
Jeg kan kun anbefale, at du får lettet dit hjerte, og får hjælp til at finde andre perspektiver, inden det bliver alt for svært at være i.
Den måde, hvorpå fertilitetsklinikkernes viser deres resultater på deres websites er også med til at bekræfte survivors bias. Mere herom.
PS
Hvis det du har gjort hidtil ikke rigtig har hjulpet, er det måske på tide at gøre noget andet… Du kan fx helt uforpligtende ringe på 2892 9596, og få 15 minutters gratis afklarende samtale.
Websitet kirstenlistlarsen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til statistik for at kunne gøre websitet bedre for besøgende. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre. Hvis du ikke er ok med det, kan du hoppe af eller læse mere om cookies. Ok, jeg accepterer
