TV 2 Nyhederne leder efter modige mennesker

TV 2 Nyhederne leder efter modige mennesker

TV 2 Nyhedernes journalist Sanne Lau Pedersen leder efter nogle, der har mod på at fortælle deres infertilitetshistorie og derigennem sætte fokus på emnet.

Mere konkret forestiller Sanne Lau sig, at fortællingerne primært skal dreje sig om disse to vinkler:

  • Kvinder/mænd/par, som har opgivet at få børn efter noget tid i fertilitetsbehandling. Hvordan kommer man videre? Hvordan når man frem til den beslutning og hvordan får man livet til at give mening?
  • Mænd, der enten er i gang med fertilitetsbehandling med deres kærester – eller mænd, der aldrig fik det børn de drømte om. Journalisten vil gerne have mere fokus på mænd og hvordan det er ofte at stå på sidelinjen i fertilitetsbehandlingen.

Hun er i gang med at undersøge mulighederne for at kunne lave en række indslag og artikler til TV 2. Både til Nyhederne og nettet. Hun leder derfor efter nogle, der har lyst til at fortælle deres historie. I udgangspunktet skal man være indstillet på, at det skal bringes i TV.

Sanne Lau ved, at det for mange er rigtig svært at fortælle om. Hun håber, at nogen vil være med til at bryde tabuet.

Hvis man har lyst til at være med, eller bare vil høre mere, kan Sanne Lau Petersen kontaktes på salp@tv2.dk eller på 20243846

Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

 

Det, der aldrig bliver talt om

Hvad er chancen for at blive gravid med egne ægceller?

De fleste af os forestiller os, at vejen til graviditet er kort og lige til. Det er den også for mange. Uanset om vi klare det selv, eller får hjælp.

For andre er vejen lige, men længere.

For nogle er vejen særdeles bumpet, med omveje og stop ved rastepladser undervejs.

Og så er der dem, der trods den både særdeles lange og bumpede vej aldrig når frem til målet for rejsen.

De sidste handler dagens blogindlæg om.

De, der ikke lykkes i fertilitetsbehandling, hører vi ikke meget om. Risikoen for ikke at lykkes, bliver der ikke talt meget om. Hverken hos behandlerne, mellem ufrivilligt barnløse eller i parret.

Hvad vi ikke ved

Jeg har tidligere blogget om vores generelle uvidenhed om effekten af fertilitetsbehandling. Vi er for optimistiske og overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Mange (og måske også du?) undersøger fertilitetsklinikkens statistik for at:

  • se, hvor store chancerne er for at blive gravid efter fertilitetsbehandling på klinikken?
  • regne på, hvor mange behandlinger man måske skal igennem før det lykkes for en?
  • tegne et billede af, hvor lang tid det måske kommer til at tage ,og hvor meget det måske kommer til at koste?

Men data, om hvor mange det ikke lykkes for at blive forældre efter fertilitetsbehandling, er meget svære at finde.

Det er også noget vi typisk lukker øjnene for. Det er noget fertilitetsklinikken sjældent reklamerer med.

Hvad vi ved

På en høring arrangeret af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i samarbejde med Sex & Samfund, Rigshospitalet og Dansk Fertilitetsselskab, kom fertilitetsforskere med mange inspirerende og tankevækkende oplæg.

Forsker dr. med. phd. Lone Schmidt

En af dem var Lone Schmidt, som i sit oplæg ’Fertility awareness – hvorfor skal vi varetage befolkningens frugtbarhed?’ var inde på vores generelle uvidenhed om både fertilitet og effektiviteten af fertilitetsbehandling.

Dr.med, phd. Lone Schmidt har over tid og blandt de samme par indsamlet data, der overordnet viser, at:

  • 74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
  • 52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.

Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.

Dansk Fertilitetsselskab 

Dansk Fertilitetsselskab opgør hvert år rapporter med de data, som fertilitetsbehandlere lovpligtigt indberetter til Sundhedsstyrelsen. I årsrapporten kan man bla. se antal behandlinger og antal forventede fødsler efter fertilitetsbehandling.

I 2016 forventede Dansk Fertilitetsselskab, at 3 ud af 4 påbegyndte ivf/icsi-behandlinger med egne ægceller på kvinder bosat i Danmark, ville resultere i egentlig ægoplægning.

Kvindens alder spiller en afgørende rolle for at opnå graviditet og fødsel efter ægoplægning:

I 3 ud af 10 (32 %) behandlinger, hvor kvinden var under 40 år, forventedes behandlingen at resultere i en fødsel. Hvis kvinden var over 40 år forventedes kun halvt så mange behandlinger (16 %) at resultere i fødsel.

NB!

Disse data giver et overblik over et givent kalenderårs fertilitetsbehandlinger, og man følger altså ikke de enkelte kvinder over tid, som Lone Schmidt har gjort.

Dansk Fertilitetsselskab har også et andet snit aldersmæssigt (over/under 40) end Lone Schmidt (over/under 35). Tallene kan altså ikke sammenlignes.

 

 

Forbehold

Nu spørger du måske dig selv om, hvad du kan bruge sådan nogle tal til…

> Hvad fortæller statistik os egentlig?

> Hvad kan du bruge det til?

Data og statistik kan give dig viden om f.eks. fertilitetsbehandling.

Dansk Fertilitetsselskabs data giver et billede af, hvor effektiv fertilitetsbehandling var i 2013, når vi ser på de officielle tal. Altså hvor mange ivf-behandlinger, der resulterede i fødsler i 2013 og hvor mange, der ikke gjorde.

Statistik kan sige noget om tendenser og sandsynligheder. F.eks. om chancen for at blive gravid efter ivf eller risikoen for ikke at blive gravid efter ivf.

Tallene siger intet om, hvor stor sandsynligheden er for, om den enkelte kvinde bliver gravid eller ej efter ifv.

Statistikken her siger meget lidt om hvorfor. Her ser vi alene, at alderen har betydning for fertiliteten.

Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper. Med denne statistik er det alle indberettede data til Sundhedsstyrelsen.

Den enkeltes risiko for ikke at blive gravid kan afvige meget fra gennemsnittet. Og omvendt.

 

PS 

 

PPS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden.

 

 

 

Derfor skal du ikke lave sammenligninger

Derfor skal du ikke lave sammenligninger

Hvorfor sammenligninger ikke virker

Det sker tit, at mine kunder siger; var vi da bare kommet noget før!

Jeg tænker selv ofte over, hvad der gør, at det tit bliver så sent i processen med fertilitetsbehandling, at man søger hjælp.

Det handler blandt andet om, at man som par i fertilitetsbehandling ofte føler sig alene med sin tvivl og ulykke, og at man undertrykker sine følelser og bider tænderne sammen.

Vi tror, vi er alene om de omveje vi bliver nødt til at gå.

Vi tror, vi er alene om nedturene, om bakkedalene.

Andres dårlige erfaringer og andres omveje ser vi typisk ikke.

Vi husker og fokuserer på andres succes, som i denne sammenhæng er lig med barnet, de får.

 

Vi glemmer alt om omvejene, tvivlen og sorgen, som de måske også har oplevet på turen gennem fertilitetsbehandlingen.

 

Survivorship (overlevelses) bias

Vi er her ude for det fænomen, vi sociologer kalder survivorship bias.

Survivorship bias er den logiske fejlslutning vi gør, når vi fokuserer på dem, der klarer (overlever) udfordrende processer (f.eks. fertilitetsbehandling, at udkomme med en bog etc) og ikke er opmærksomme på alle dem, der ikke lykkes i selv samme proces pga. deres manglende synlighed.

Vi hører kun sjældent om fiaskoerne, om dem, der fejler eller blot giver op på vejen, og som derfor ikke når i mål.

Samlet fører denne bias tit til fejlagtige konklusioner: Det kan f.eks. være, at

  • vi overvurderer den kvindelige fertilitet, fordi vi hører, at flere og flere kvinder over 40 bliver mødre, og at
  • vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandling, fordi fokus er på fertilitetsklinikkernes gode resultater.

 

Se tidligere blogindlæg. 

 

Det bliver for sent for mange

Sandheden er snarere, at det bliver for sent for mange kvinder, før de går i gang med projekt baby.

 

Jeg har tidligere refereret forsker dr. med. phd. Lone Schmidt, som har indsamlet data, der overordnet viser, at:

74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.

Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.

 

Og med de tal på nethinden, bliver det synligt for os, at der er mange, det ikke lykkes at få et barn trods fertilitetsbehandling.

 

Du er altså ikke alene, hvis det (endnu) ikke er lykkedes for dig.

 

Men selvom du ved, du ikke er alene, så er det jo alligevel en meget svær situation at stå i.

 

Jeg kan kun anbefale, at du får lettet dit hjerte, og får hjælp til at finde andre perspektiver, inden det bliver alt for svært at være i.

 

Den måde, hvorpå fertilitetsklinikkernes viser deres resultater på deres websites er også med til at bekræfte survivors bias. Mere herom.

 

PS

Hvis det du har gjort hidtil ikke rigtig har hjulpet, er det måske på tide at gøre noget andet… Du kan fx helt uforpligtende ringe på 2892 9596, og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

PPS

Du kan også bare bestille en walk and talk, hvor du får 60 minutters sparring på dine tanker og muligheder i fremtiden. Det koster kun 249 kr.

 

 

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk

Skolerne er lige begyndt igen efter en lang sommerferie. Jeg benytter anledningen til at genudgive det her vigtige budskab: Pas godt på din fertilitet, mens du er ung!

 

To ministerier har i samarbejde udviklet websitet maybebaby.dk til brug i undervisningen af unge. Platformen blev offentliggjort for to år siden.

Og her finder du masser af viden om fertilitet. Det overordnede formål er at oplyse om fertilitet, og herunder naturligvis også om at undgå infertilitet

Sitet er målrettet elever på de  gymnasiale ungdomsuddannelser.

Ministerierne omtaler selv sitet sådan her:

MaybeBaby er et nyt fagfagligt undervisningsmateriale om fertilitet fra Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og  Ældreministeriet. Materialet er let at integrere i relevante fag på gymnasiet og lægger op til dialogisk undervisning.

Jeg har flere gange tidligere på bloggen skrevet om vores generelt manglende faktuelle viden om fertilitet og fertilitetsbehandling.

Generelt set overvurderer vi nemlig vores fertilitet, ligesom vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Nu har det offentlige heldigvis endelig sendt oplysningsmateriale ud.

Det har været længe ventet.

Tak for det.

Det er supergodt!

 

Du kommer hele vejen rundt med fertilitetshjulet

Via et fertilitetshjul på maybebaby.dk kan du klikke dig ind på emner, der fortæller om sammenhænge mellem det valgte tema og fertilitet.

maybebaby fertilitetshjul

 

Jeg er klamydia case

Jeg deltager selv som klamydia-case i artiklen Ubeskyttet sex kan føre til infertilitet under temaet Mit helbred.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 50.000 danskere hvert år smittes med klamydia, og halvdelen mærker det ikke selv. I sidste ende kan sygdommen føre til infertilitet, hvis den ikke bliver behandlet.

Jeg var selv en af dem, der ingen symptomer havde, og som fik ødelagt passagen i begge æggeledere. Læs hele min fortælling.

 

Besøg maybebaby.dk og bliv klogere

Selvom du ikke er i målgruppens alder, tør jeg vædde på, at du alligevel vil lære nyt, når du bevæger dig rundt på sitet.

 

Du kan også teste din viden om fertilitet.

Vidste du f.eks., at hele 15% har nedsat fertilitet og ikke bliver gravide det første år efter de har lagt præventionen på hylden?

Tag en tur i fertilitetshjulet på Maybebaby.

 

 

Jeg ønsker vitterligt, at undervisningsmaterialet vil blive flittigt brugt. Det lærte vil nemlig kunne have et forebyggende sigte.

 

 

 

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Velkommen til 14 dages tortur

 

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest er et helvede for de fleste.

I dag fortæller Maria om sin svære ventetid.

Til sidst får du et redskab, som kan hjælpe med at få en bedre ventetid.

Marias svære ventetid til graviditetstest

Thomas holdt Maria i hånden, mens de fulgte med på skærmen og så det fine befrugtede æg blive lagt op i Marias livmoder.

De var glade og lettede.

Der var en helt højtidelig stemning på fertilitetsklinikken.  Thomas gav Maria et kys på panden.

 

Velkommen til 14 dages tortur, afbrød fertilitetslægen.

 

Efter ægoplægningen skulle jeg ligge lidt på briksen og hvile mig. Jeg lå musestille med min hånd på min mave, mens jeg sendte gode tanker ned til den lille spire. Det var fantastisk. Nu var vi endelig kommet så langt.

 

Maria kunne ikke blive liggende. Forsigtigt svingede hun benene ud over siden og fik sat fødderne i gulvet. Hun turde ikke røre sig. Thomas støttede hende, mens hun forsigtigt kom hen til deres bil.

Jeg var rædselsslagen, og Thomas bar mig op til vores lejlighed på fjerde sal.

Maria lagde sig til at ruge, mens Thomas opvartede hende.

 

Hormonerne drønende rundt i Marias krop og rent psykisk var hun sårbar.

Jeg har aldrig før opført mig så slemt. Jeg var så ufattelig følsom. Det ene øjeblik græd jeg – det næste skældte jeg ud. ’Thomas behandlede mig som et råddent æg.

 

Maria måtte give lægen ret. Det var ren tortur at skulle vente til hun kunne tage en graviditetstest. Nu var der virkelig noget at miste.

Jeg var bange for at gøre noget forkert. Jeg var bange for, at ægget ikke havde sat sig fast og at det ville ryge ud. Måske var det allerede røget ud? Min hjerne kværnede rundt.

 

Maria sygemeldte sig i tre dage og lå og så serier på fjernsynet.

Til sidst fik jeg spat af bare at ligge der. Jeg gik ud for at købe lidt ind. Jeg var meget opmærksom på, at det ikke måtte veje for meget. Det var skønt at komme på gaden igen og opleve noget andet. Da jeg skulle betale for mine varer i supermarkedet fik jeg øje på nogle graviditetstest ved kassen.

Nu gik det ellers lige så godt med at holde fri fra de tanker.  Maria kunne ikke dy sig og købte to test.

Hun gik forsigtigt hjem igen og op til fjerde sal. Maria satte vand over til en kop te og satte sig ned og kiggede på testen i indpakningen. Hun vidste det ikke nyttede at tage testen allerede.  Hun måtte vente.

 

Maria følte sig mere og mere gravid. Hun var nu også svimmel og havde kvalme. Træthed kunne pludseligt overmande hende.

Jeg troede på det, jeg ønskede mig det så brændende og samtidigt slog jeg koldt vand i blodet for at beskytte mig mod for meget skuffelse, hvis nu jeg alligevel ikke var gravid.

 

Maria gruede for dagen, hvor hun skulle testes og hun havde det elendigt.

Tankerne myldrede rundt.

  • Hvad hvis nu hun ikke var gravid?
  • Hvordan skulle hun overleve det?
  • Ville hun orke at skulle gennem endnu et behandlingsforløb?
  • Hvad hvis nu hun var gravid?
  • Kunne hun så stole på det?
  • Eller kunne det bare være hormontilskuddene, som gav et falsk svar på hendes graviditetstest?

Spørgsmålene var mange, og de plagede Maria.

 

Maria turde ikke bruge de graviditetstest, hun havde købte tidligere. Hun var bange for svaret, så de lå uberørte hen.

 

Men så kom dagen, hvor Thomas og Maria kunne få svar fra fertilitetsklinikken…

 

 

Et redskab du kan bruge i ventetiden

Fertility.com har udviklet et ventekort, som bygger på den positive revurderingsteknik, som er en teknik du kan bruge til at håndtere dine bekymringer i ventetiden op til din graviditetstest (og på andre steder i processen).

Download som pdf.

Send mig gerne din feedback om, hvordan du synes materialet virker for dig.

 

 

Du kan hjælpe med at gøre det bedre

Jeg ved, det kan gøres meget bedre. Derfor arbejder jeg i øjeblikket på at udvikle noget større, så den svære ventetid trods alt kan blive nemmere for dig.

Du kan hjælpe mig ved at fortælle, hvad der gjorde det lettere og sværere for dig i ventetiden, før du kunne tage en graviditetstest.

Fortæl dine erfaringer helt anonymt.

Der er kun to åbne spørgsmål.