Hvorfor anbefales gravide ikke at blive vaccineret?
Hvad med gravide med kronisk sygdom?
Skal du vente med at blive gravid, hvis du har fået vaccinen?
Hvad hvis jeg bliver gravid efter mit første vaccinestik?
Jeg er gravid og nervøs for at blive smittet. Hvad skal jeg gøre?
Update den 3. maj 2021
Kun let øget risiko for gravide med covid-19
Et stort studie fra Oxford University, som udkom tidligere på ugen, konkluderede, at gravide med covid-19-smitte havde 50 procent større risiko for komplikationer end coronafrie gravide. I studiet deltog gravide kvinder fra 18 lande.
Heldigvis ser det meget bedre ud for danske, gravide kvinder.
Blandt alle smittede gravide kvinder i Danmark, er det kun ganske få, der bliver indlagt på grund af covid-19. Bare én ud af 20 smittede har brug for indlæggelse (5 %).
Det ser altså ikke ud til, at covid-19 smittede har flere komplikationer i graviditeten end de ikke-smittede gravide
Et nyt nordisk studie viser desuden, at de indlagte gravide kvinder med covid-19 har er en let øget risiko for at føde før termin og ved kejsersnit.
Er du gravid og har covid-19, skal du kontakte din fødeafdeling, hvis du har svære symptomer som:
høj feber over 39,5 grader
hvis du ikke kan spise eller drikke
hvis du ikke tisser
hvis du får åndenød eller
hvis du mærker mindre liv fra fosteret end vanligt.
Så er der igen nyt – denne gang ret foruroligende nyt fra Skåne, hvor både mor og den nyfødte var smittet med covid 19:
Der var tegn på, at moderkagens struktur havde taget skade, og at dens funktion ikke fungerede til trods for, at den gravide kvinde udelukkende havde milde symptomer på covid-19.
Den gravide kvinde blev indlagt, fordi barnet havde iltmangel og faldende hjertelyde. Barnet blev forløst ved kejsersnit.
Både barn og mor har det efter omstændighederne godt nu.
Vi kunne konkludere, at moderkagen var smittet på både barnets og moderens side, siger lægen.
Lægerne er usikre på, hvordan smitten er sket.
Hvis du er gravid og har covid-19, vil jeg anbefale dig at få læge og jordmoder til at være ekstra opmærksomme på dig og din baby og gerne betragte dig som værende i risikogruppe.
Under coronakrisen har gravide været bekymrede for, om coronavirus ville være særlig farlig for dem, og om virusen i værste fald ville kunne skade forstret. Nu er der heldigvis godt nyt.
Hvidovre Hospital har fulgt 1.500 gravide siden starten af coronapandemien. Konkluderende vurderer forskerne IKKE, at der er grund til bekymring.
Forskerne ser ikke flere komplikationer hos gravide
Gravide har ingen særlig risiko ved at blive syge med corona, siger professor.
Der er ikke er registreret flere komplikationer – hverken hos mor eller barn – hos de kvinder, der har været smittet med coronavirus i den sidste del af deres graviditet.
Kun 2,5 procent af de fødende havde været smittet eller var smittet med coronavirus, og mødrene overførte endda immunitet til deres fostre.
Studiet af de gravide fortsætter og nu vil forskerne finde ud af, hvor længe de nyfødte bevarer immunitet overfor covid-19.
Den lave forekomst af smitte blandt gravide skyldes sandsynligvis at de gravide kvinder passer godt på sig selv (og deres ufødte barn) ved fx at selvisolere sig. Så fortsæt endelig med det.
Hverken din baby i maven eller du selv bliver skadet af coronavirus i 1. trimester.
Om nogle måneder har forskerne også data klar om, hvad smitte med coronavirus betyder for kvinder, der bliver smittet med coronavirus i 2. og 3. trimester.
Sundhedsstyrelsen har igen opdaterede sine anbefalinger om, hvilke personer, der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.
Når det gælder coronavirus og graviditet, er der stadig udelukkende tale om et forsigtighedsprincip. Sundhedsstyrelsen skriver:
Gravide kan være mere modtagelige over for infektioner. Gravide har dog samme sygdomsmønster som den øvrige befolkning, dvs. det er ikke påvist, at gravide har en øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 eller har en øget dødelighed. Tilsvarende er heller ikke påvist for det ufødte barn.
Der er dokumentation for, at nogle gravide, der indlægges med COVID-19 i 3. trimester, forløses ved kejsersnit før tid, og at barnet hermed fødes før terminen med de dertil hørende risici. Ud fra et hensyn til det ufødte barn, men også til den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.
Der er stadig ikke noget, der tyder på, at gravide er særlige modtagelige for smitte, har en øget risiko for at få et svært sygdomsforløb, eller har en øget dødelighed.
Men for at være på den sikre side, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide fra 28. graviditetsuge (3. trimester) arbejder hjemmefra.
Update den 19. marts 2020
Nu skal fødende – som noget af det første testes- hvis de har symptomer på coronavirus, når de møder op på hospitalet.
Ny dokumentation tyder på, at hvis et spædbarnet har været udsat for coronasmitte, eksempelvis fra moren lige efter fødslen, så er det en særlig risikogruppe, siger Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen.
Du har nok gjort dig mange forestillinger om, hvor lykkelig du ville være, når du blev gravid.
Måske er du nu overrasket over, at du ikke hele tiden svæver på en lyserød sky.
I stedet er den tid, som du troede skulle være ‘den søde ventetid’ blevet til en ængstelig tid, hvor tankerne konstant kredser om de ting, der kan gå galt.
At være gravid føles som stadig at være i fertilitetsbehandling – sådan rent følelsesmæssigt. Det er ligeså stressende at være gravid som at være i behandling!
Det, der især stressede Nanna var, om alt nu var. som det skulle være. Som gravid er der jo netop noget at miste.
Lad os nu dykke ned i dele af emnet ‘coronavirus og graviditet.’
Gravid = risikogruppe
Når vi taler om risiko for at få coronavirus, er gravide – for en sikkerheds skyld – at betragte som en særlig sårbar gruppe, selv om det ikke ser ud til, at gravide har særlig risiko for smitte og alvorlig sygdom ift. coronavirus ifølge Sundhedsstyrelsen.
Man ved, at gravide generelt er mere modtagelige for infektioner, som almindeligvis giver øvre luftvejsinfektion, fx influenza, så for en sikkerheds skyld sætter sundhedsvæsenet gravide i rirsikogruppen.
→ Hvad betyder det for dig, hvis du er gravid?
Pas endnu mere på jo tættere du er på 3. trimester
Jo længere henne du er i graviditeten, jo mere skal du passe på at blive smittet med coronavirus. Det skyldes, at du allerede er presset på din lungekapacitet, fordi fosteret fylder så meget, at dine lunger har mindre plads og det udfordrer din vejrtrækning.
Jo mindre plads dine lunger har, desto sværere vil det være for dig at hoste ordentligt igennem.
(Kilde: professor i infektionssygdomme Jens Lundgren i Lægens Bord – desværre er udsendelsen ikke længere tilgængelig).
Der er ikke beskrevet problemer for fostret, så du skal undgå smitte for din egen skyld.
Gør som alle andre
For gravide gælder de samme regler og anbefalinger som for alle andre:
undgå fysisk kontakt med dem, du ikke bor sammen med
sørg for god håndhygiejne
hold afstand
bliv hjemme og lev det mere introverte liv
få frisk luft.
Lav fødselsforberedelse hjemme
Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at blive hjemme fra fødselsforberedelse for at undgå forsamlinger. Dermed reducerer du smittespredning. Det er til fordel for både dig selv, andre gravide og underviser.
Midt i alt alvoren er det vigtigt at pointere, at det ikke ser ud til, at Corona virus påvirker fosteret.
Nyt om Corina virus henviser til en artikel i The Lancet, som beskriver, at en ny undersøgelse har vist, at coronavirus ikke går over til barnet i den sene graviditet.
Man undersøgte ni kvinder, der lige inden fødslen fik konstateret covid-19. Man fandt ingen overførsel af coronavirus til hverken barnet, navlestrengs blodet, fostervandet eller mælken. De gravide kvinder havde udelukkende milde symptomer på infektionen.
Noget tyder derfor på, at Corona virussen holder sig til luftvejene og ikke spreder sig via andre væsker til barnet.
Men, der er et men.
Ekstra Bladet refererede forleden til en sag fra London, hvor en nyfødt var blevet smittet af sin mor. Ifølge avisen var det uvist, om barnet var blevet smittet i livmoderen eller under selve fødslen.
Vi ved endnu ikke nok om coronavirusvirus
Den usikkerhed, skal vi lære at leve med, så længe coronaviruset ånder os i nakken.
Du er hjerteligt velkommen til at få uforpligtende sparring om, hvordan du kan håndtere usikkerhed og bekymringer. Få mere at vide allerede nu.
Når dette blogindlæg er udgivet kan situationen allerede have forandret sig. Søg derfor den nyeste vejledning hos sundhedsmyndighederne. Fx hos Sundhedsstyrelsen og din jordemoder.
Dette sagt, så er det også på plads med en ansvarsfraskrivelse: Selvom jeg har gjort mig meget umage for at sikre indholdets korrekthed, kan der forekomme fejl og mangler.
Kære læser. Det er en stor glæde at kunne dele sundhedsminsterens pressemeddelse. Nu venter vi blot på en hurtig vedtagelse.
PRESSEMEDDELELSE: Alle Folketingets partier er blevet enige om at ophæve den nuværende grænse på fem år for nedfrysning af æg i forbindelse med fertilitetsbehandling og sygdom. Det betyder, at kvinders æg fremover vil kunne opbevares nedfrosset indtil kvinden fylder 46 år, hvis de er taget ud i forbindelse med fertilitetsbehandling eller sygdom.
Sundhedsministeren fortæller endeligt, at regeringen vil ophæve femårsgrænsen for opbevaring af nedfrosne æg til fertilitetsbehandling.
Beslutningen kommer efter, Det Etiske Råd nu anbefaler opbevaring af nedfrosne æg indtil kvinden fylder 46 år, som er som aldersgrænsen for at få fertilitetsbehandling i Danmark for kvinder. Det Etiske Råd anbefaler, at opbevaringstiden fremover kommer til at følge den til enhver tid gældende aldersgrænse for at modtage fertilitetsbehandling.
Flere etiske aspekter
Det Etiske Råd pointerer, at der ikke synes at være betydelige risici forbundet med en forlænget opbevaringsperiode for de nedfrosne æg
Rådet understreger desuden, at en udvidelse vil øge parrets selvbestemmelse, og også øge ligestillingen mellem mænd og kvinder, fordi der i dag ikke nogen øvre grænse for, hvor længe sædceller kan nedfryses.
Ifølge videnskab.dk er det – udover Danmark og Norge – kun lande som Rumænien og de Forenede Arabiske Emirater, der har en lignende femårs-grænse for nedfrysning af kvindes kønsceller.
Vigtigt er det, at Det Etiske Råd også rejser nogle bekymringer og efterlyser ekstra tiltag i forbindelse med udvidelsen af tidsrammen.
Det drejer sig om:
Muligheden for nedfrysning af ubefrugtede æg på ikke-medicinsk indikation vil kunne føre til et ønske om nedfrysning af sociale grunde, fx for at sikre kvindens stilling på arbejdsmarkedet.
Udvidelsen af opbevaringstiden for befrugtede og ægceller bør følges af initiativer, som sikrer, at alle borgere i den reproduktive alder er fuldt oplyste om fertilitetens afhængighed af alder og livsstil.
Det Etiske Råd anbefaler, at udviklingen på følges nøje. Jeg lover, at være en vagthund.
Nu lykkes det
Som skrevet tidligere her har et politisk flertal tidligt meldt sig klar til at forlænge, så nu kan vi se frem til ministerens indkaldelse af partierne til forhandling.
Min vurdering er, at det kommer til at gå stærkt nu.
Det vigtige borgerforslag nåede over de krævede 50.000 underskrifter. I alt har 56.010 mennesker støttet forslaget, som nu skal behandles af politikerne i Folketinget.
DR fortæller, at et politisk flertal på Christiansborg allerede støtter hensigten med borgerforslaget, og at også formanden for Etisk Råd var positiv over for borgerforslaget ( i marts måned)..
Borgerforslaget skal nu tjekkes for, om det overholder grundloven, hvorefter det skal fremsættes i Folketinget til afstemning af et af Folketingets medlemmer eller en minister. Herefter behandles det to gange i Folketingssalen.
I følge borgerforslag.dk er det fortsat muligt at støtte forslaget, der førstlukkes for nye støttere, når Folketingets behandling af forslaget er afsluttet.
Blogindlægget blev oprindeligt udgivet den 3. juni 2020:
Nedfrosne æg – både befrugtede og ubefrugtede ægceller – skal destrueres efter fem år. Sådan har reglerne været siden 2006.
Borgerforslaget foreslår konkret, at perioden for nedfrysning af befrugtede og ikke befrugtede ægceller forlænges indtil kvinden er 46 år, der er det ældste en kvinde må være for at få fertilitetsbehandling i Danmark.
Det er naturligvis beroligende at have fået taget så mange gode ægceller ud, at der er nok til at fryse ned til en senere behandling. Så slipper kvinden nemlig for at skulle gennem endnu en behandlingscyklus med hormonstimulation og ægudtagning.
Men bevidstheden om, at de nedfrosne æg skal smides ud stresser parrene, når udløbsdatoen nærmer sig. Det gælder især de, der får et barn af fertilitetsbehandlingen og stadig har æg på frys. De kan føle sig pressede til hurtigt at gå i behandling igen for at få næste barn, selvom de helst havde ventet lidt længere.
Det er muligt at få dispensation for fem års-perioden, fordi den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden, så længe kvinden er under 46 år, og hvis kvinden eller hendes partner lider af alvorlig sygdom.
Hvis samlivet ophører, skal de opbevarede, befrugtede æg også destrueres.
Ingen begrundelse for udløbsdatoen
Andre lande har andre regler om opbevaring af nedfrosne æg, og Det Etiske Råd har tidligere anbefalet at udvide muligheden for at opbevare ægceller i op til ti år i Danmark.
Samtidig med borgerforslaget tegner der sig et politiske flertal for at ændre reglerne, fordi meget taler for at gøre det.
Der er ingen sundhedsfaglige argumenter imod at udvide antallet af år, man kan have nedfrosne æg liggende.
Som klinikchef Søren Ziebe ved fertilitetsklinikken på Rigshospitalet siger:
Der er ingen grund til at begrænse nedfrysningstiden.
Vi må behandle med barnløshedsbehandling, indtil kvinden er 46, og så giver det altså ikke behandlingsmæssig, biologisk eller medicinsk mening, at man skal smide noget ud undervejs.
Sæd og æg er ikke lige
I modsætning til ægceller er der ingen regler om opbevaringstid for og destruktion af sædceller. Der er altså ingen udløbsdato på nedfrosne sædceller.
Der er stor ulighed mellem sæd og æg, og set med mine øjne er de ikke udelukkende biologiske.
Mens kvindens ægceller jo er begrænsede i både antal og levetid.
Netop det faktum taler jo klart for at forlænge muligheden for at opbevare ægcellerne på frys efter de er taget ud i forbindelse med fertilitetsbehandling og ikke det modsatte.
Set i det lys, er det endnu mere forkert med den gældende fem års grænse for nedfrysning af ægceller.
Ægceller har også været betragtet som potentielle fostre, selvom de ikke er befrugtede, og derfor synes nogle, det er uværdigt at fryse æggene ned.
Etisk Råd støtter også op om forslaget om at kunne forlænge perioden med nedfrosne ægceller. Forudsætningen er, at æggene skal være frosset ned i forbindelse med behandling for ufrivillig barnløshed (fertilitetsbehandling).
Etisk Råd peger i den forbindelse på en etisk bekymring om social freezing – hvor en kvinde får frosset sine yngre æg ned, fordi hun først ser sig klar til at få børn senere.
Fertilitetsklinikken er med til at understøtte vores fejlslutninger
Den måde, hvorpå fertilitetsklinikkernes viser deres resultater på deres websites, er også med til at bekræfte survivors bias. Altså den fejlslutning vi ofte drager, når vi kun hører om succeserne og ikke om fiaskoerne. Mere om overlevelses bias i et tidligere blogindlæg.
Min egen historie
Min kæreste og jeg læste materialet fra fertilitetsklinikken. På baggrund af fertilitetsklinikkens tilgængelige resultater, regnede vi sandsynlighedsprocenten for at blive gravid ud. Vi var i slutningen af tyverne, så vi var i den aldersgruppe, der havde en ret stor chance for at ende med at blive gra-vide og få barn.
Således oplyste, besluttede vi os for at købe en pakkeløsning med i alt tre forsøg med stimulation og ægudtagning. Vi håbede og troede da på, at det ville lykkes mig at blive gravid i første forsøg. Vi var jo unge, raske og sunde.
Jeg mindes ikke vi talte om det, men jeg aftale med mig selv, at jeg ville bruge eet år på fertilitetsbehandlingen.
Hvad angår antallet af behandlinger satte jeg også selv en grænse for, hvor langt jeg ville gå. Det offentlige tilbød også den gang tre gratis behandlinger. Jeg aftalte med mig selv, at hvis det ikke ville lykkes for mig at blive gravid efter de tre forsøg, så ville jeg stoppe.
Vi brugte 15 måneder på det.
For os blev det til to ivf-behandlinger og to behandlinger i frysecyklus. Så havde jeg fået nok, men ikke en gravidiet. Vi stoppede fertilitetsbehandlingen selvom vi havde et ivf forsøg tilbage. Jeg var knust. Læs mere om afslutningen, der blandt andet handler om fertilitetsrelateret stress.
Hvordan fertilitetsklinikken skubber til vores overvurdering
Mange andre end jeg tjekker fertilitetsklinikkernes resultater ud, og bruger disse statistikker til at vælge behandlingssted.
De private fertilitetsklinikker lever af at sælge fertilitetsbehandling, og deres fremtræden online er en del af deres markedsføringsstrategi. Det gælder om at blive valgt. Det, de vælger at lægge ud af data og fortællinger, skal ses i det lys.
Nogle brander sig også med et hårdtslående slogan som f.eks. ’[fertilitetsklinikkens navn] – effektiv behandling af barnløshed’ (Betyder det mon, at de andre fertilitetsklinikker ikke er effektive?)
Kigger vi på deres websites formulerer de sig på forskellig vis.
De fortæller f.eks.:
hvor mange børn, der er blevet til med fertilitetsklinikkens hjælp.
hvor mange hjerteblink de har observeret (opnået graviditet)
om deres fremgang på resultater og størrelse
hvor meget bedre de er sammenlignet med landsgennemsnittet
Samlet set er deres positive udmeldinger – og fraværet af at fortælle om nederlagene – med til, at vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.
Hvad kan vi så bruge det til?
Statistik og beregning af graviditetschance kan måske ikke bruges til så meget, for alle behandlingsforløb er forskellige. Kvinder og mænd er jo forskellige.
Du er sandsynligvis en af dem, der ikke kommer til at leve op til statistikken.
Du kan være heldig at blive gravid i første forsøg.
Du skal måske igennem flere behandlinger end statistikken viser, før du bliver gravid.
Måske bliver du slet ikke gravid.
Uanset hvordan det kommer til at gå, synes mange af os, det er godt at vide, hvor realistisk håbet om et barn er.
Hvis du er en af dem, der undersøger sagerne rationelt og logisk, vil jeg anbefale, at du også tjekker Dansk Fertilitetsselskabs årsrapporter ud, og ikke kun tjekker fertilitetsklinikkens resultater ud, når du prøver at beregne din sandsynlighed.
Jeg vil også anbefale dig, at spørge ind til jeres prognose undervejs i dit behandlingsforløb.
Samtidig er det yderst vigtigt, at du husker at mærke efter, hvordan du egentlig har det med at være i fertilitetsbehandling, og at du registrerer ændringer undervejs. (Hvilke signaler får du psykisk, fysisk og adfærds-mæssigt)?
Du kan få tips til at håndtere dine bekymrende tanker på mit gratis webinar om mentaltræning. Du kan også få tips til at mindske presset på mit gratis webinar om fertilitetsrelateret stress.
Det koster kun 597 kr. for mindst 60 minutters sparring.
PPS
Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation og på, hvordan jeg kan assistere dig.
Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig. Få mere viden.
Mange ikke vil høre om fertilitetsbehandling uden succes og skyder tanken væk.
Måske er du en af dem?
Men det lykkes langtfra for alle at få et barn af at være i fertilitetsbehandling.
Det er et tabu og det bliver fortiet.
Når mulighederne for fertilitetsbehandling er opbrugt
Fertilitetsbehandling strækker sig over lang, lang tid for flere par og over kortere tid for andre.
Nogle stopper, selvom der er flere behandlingsmuligheder. Det kan være, fordi de ikke orker at være i behandling, eller fordi de aktivt vælger at bruge deres liv på noget andet end babydrømmen.
Andre stopper, fordi der ikke er flere behandlingsmuligheder for dem. Det er jer, der ikke får børn af fertilitetsbehandling, blogindlægget er for. Altså jer, der oplever fertilitetsbehandling uden succes.
Jeg selv stoppede før vores muligheder var udtømte. Vi havde endnu et forsøg til gode, men jeg orkede ikke mere fertilitetsbehandling. Retrospektivt kan jeg se, at jeg havde fertilitetsrelateret stress.
Finders fertilitetsbehandling uden succes overhovedet?
Ser man på fertilitetsklinikkernes hjemmesider, er det som om fertilitetsbehandling uden succes slet ikke eksisterer. Man får indtryk af, at alle, der afslutter deres fertilitetsbehandling er blevet forældre.
Mit helt generelle indtryk er, at man ikke håndterer det faktum, at ikke alle får børn af behandlingerne.
Klinikken fortæller om succeserne; om hvor mange, der bliver gravide, og hvor mange, der gennemfører graviditeten.
Det er også det, vi ufrivillig barnløse vil høre.
Vi ser deres babybilleder og kan se det voksende tal på, hvor mange børn klinikken har hjulpet til verden.
Rigshospitalets Fertilitetsklinik har et afsnit på deres website med titlen ”Efter behandling”. Afsnittet handler udelukkende om, at klinikken gerne vil have oplysninger om det enkelte graviditets- og fødselsforløb for at kunne lave statistik og indberette til Sundhedsstyrelsen.
Man får jo det indtryk, at alle bliver gravide efter behandling på Rigshopsitalets fertilitetsklinik.
Det bekræfter kun ens følelse af at være helt alene i verden og unormal, når man selv bliver nødt til at afslutte sin fertilitetsbehandling uden succes.
Hvad tænker du om at afslutte fertilitetsbehandlingen?
Hvor dårlig skal prognosen være før man ikke længere er villig til at gennemgå fertilitetsbehandling? Ikke for at gå videre til fertilitetsbehandling et andet sted, men for at stoppe helt.
Her er lidt at tænke over:
→ Er du villig til at gennemgå fertilitetsbehandling, hvis graviditetschancen er under 5 pct.? Under 1 pct.? (Nogle vil synes, at 5 pct. er en realistisk chance, omend den er lille).
→ Hvor dårligt skal du have det psykisk eller fysisk før du stopper?
→ Hvis vurdering skal lægge til grund?
→ Hvis beslutning er det? Lægens? Parrets? Kvindens? Fælles?
Nogle par har brug for at vide, at:
det er deres helt egen beslutning at stoppe uanset hvad behandlerne måtte mene. Det giver følelsen af at være handlekraftige og beslutningsdygtige.
der ikke kan gøres mere, før de stopper. Det giver følelsen af, at de har gjort alt, hvad de kunne, og at de er beslutningsdygtige.
andre træffe beslutningen for dem, fordi det kan være meget svært selv at træffe beslutningen om at stoppe, når man ikke har fået barn ud af indsatsen. Her er ingen følelse af at være beslutningsdygtige. Følelserne kan være vrede på fertilitetsklinikken, skæbnen og sig selv samt opgivelse.
Der er altså flere grunde til, at det nogle gange er behandlerne, der skal trække en streg i sandet og afslutte behandlingen og ikke parret selv.
Hvornår skal man ikke tilbydes fertilitetsbehandling?
Behandlingen vurderes for at være nyttesløs, hvis chancen for at opnå graviditet er ≤ 1 %. Hvis chancen er mellem 1 og 5 % vurderes prognosen for at være meget dårlig.
Hvordan skal behandleren råde dig til at stoppe fertilitetsbehandlingen, eller råde dig til at gå videre til noget andet (bruge sæddonor / ægdonation eller adoptere)?
Nogle har brug for, at andre træffer beslutningen om at stoppe fertilitetsbehandling for dem. Disse andre kan være kæreste og nær familie. Jeg mener, det er mest oplagt, at det er behandlerne på fertilitetsklinikken, der gør det.
Hvis klinikken ikke allerede har det, synes jeg, at klinikkerne bør have officielle fleksible guidelines om, hvornår og hvordan fertilitetsbehandling bør stoppe. Ved start af fertilitetsbehandling bør alle klienter præsenteres for denne praksis.
→ Hvilken rådgivning fik du om sandsynligheden for succes / ikke-succes og om alternativer?
Al behandling har sin afslutning
Også al fertilitetsbehandling har sin afslutning og for de mennesker, der ikke får deres største ønske om et barn opfyldt, er det absolut nødvendigt, at alle involverede tager hånd om at få afsluttet fertilitetsbehandlingen på en tydelig og nænsom måde.
Det ønsker jeg af mit hjerte, sker for dig.
> Hvad er dine erfaringer?
> Hvad synes du vil være god praksis?
Sorgen over ikke at få sit biologiske barn
Så længe man er i fertilitetsbehandlingen udskydes erkendelsen af tab, fordi der holdes live i håbet om, at det lykkes at få et barn næste gang. Det gælder om at holde ud. Alt det kan være med til at forsinke og vanskeliggøre sorgprocessen.
Det er en sorg ikke at få sit biologiske barn sammen som man havde håbet på og drømt om.
Sorgen bliver lettere at leve med, når den knyttes til relationer og deles med andre.
Parholdet lider også
Du og din kæreste vil sikkert opleve sorgprocessen forskelligt.
I vil også kunne opleve en u-samtidighed i denne proces.
Sexlivet kan blive en påmindelse om ikke at være lykkedes som kvinde/mand/par.
Alt er helt normalt, men det gør det sjældent lettere.
Hvad ligger forude for dig?
I skal begge sige farvel til det fælles biologiske barn, der ikke blev, for helhjertet at kunne sige velkommen til det nye liv.
Nogle vælger at blive forældre ved hjælp af en donor.
Jo længere tid fertilitetsbehandlingen bliver udsat, jo større er risikoen for tab af fertilitet. Derfor er det bestemte patientgrupper, som prioriteres nu og som kan få dispensation efter corona-nedlukningen.
Den gradvise genåbning af fertilitetsbehandling i Danmark sker efter en indgående dialog mellem Dansk Fertilitetsselskab og sundhedsmyndighederne (Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen).
Det betyder forskellige konsekvenser for dig, der har været påvirket af klinikkernes midlertidige nedlukning.
Update 15. maj 2020
Danske Regioner har besluttet, at dispensation til de kvinder, der er faldet for aldersgrænsen under corona-nedlukningen, kan få behandling.
Dispensationen regnes fra kvindens 41 års fødselsdag og fire måneder frem.
Forvent stadig ventetid
De enkelte klinikker vil nok vurdere fra uge til uge, hvem der kan starte behandling. Derfor skal du holde dig opdateret via din fertilitetskliniks hjemmeside.
Det er også godt stadig at have tålmodighed, selvom den nok er ved at være opbrugt.
Grundene er, at:
der kan ske ændringer efter udmeldinger ovenfra og lokalt på afdelingen
for at minimere smitterisikoen, kan der være færre i behandling ad gangen
klinikkerne har en bunke af aflyste patienter liggende, som de først skal igennem
afdelingerne kan også (stadig) have personale udlånt til covid-19 afdelinger
Jeg har hørt et forventet aktvitetsniveau på halvdelen af det normale. Så du skal stadig væbne dig med tålmodighed.
Hvem prioriteres først efter genåbningen?
Klinikkerne vil prioritere kvinder, der har få ægceller tilbage, og kvinder der pga. deres alder har mindre chance for at blive gravid.
Pga. lukkede grænser kan udelukkende danskere pt få fertilitetsbehandling herhjemme.
Dispensationer
Frem til 1. juli 2020 bliver der givet dispensation til kvinder, der er fyldt 46 år i nedlukningsperioden.
Kvinder, der har passeret aldersgrænsen på 41 år i nedlukningsperioden, kan også få dispensation.
Der bliver også givet dispensation til kvinder/par med embryoner, der er udløbet i nedlukningsperioden. Det betyder, at hvis 5-årsgrænsen for anvendelsen af embryonerne/blastocytterne er overskredet under nedlukningen, så kan der dispenseres herfor i en kortere periode. De skal altså ikke destrueres med det samme, men kan lægges op i behandlingsøjemed.
Donation fra egen partner kan ske under de helt generelle forholdsregler for sikkerhed som gælder alle i klinikken.
Der er skærpende omstændigheder, når det gælder donation af kønsceller fra en donor. Det betyder, at behandlinger med donerede kønsceller kan gennemføres nu, når donor ikke har været smittet på donationstidspunktet.
Dette forstås som, at donor skal have været symptomfri i 28 dage efter afgivet donation.
Minimering af smitterisiko
Klinikkerne følger naturligvis sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer angående bedst mulige sikkerhed for både patienter og ansatte.
Du skal derfor selvfølgelig være 100% rask uden symptomer på Corona smitte for at kunne komme i klinikken. Det samme kan også gælde din partner.
Dette undersøges ved en forudgående screening (telefonisk).
Du vil også kunne opleve andre betingelser.
Det vil kunne være, at:
Du skal komme alene, dvs. ingen partner eller ledsager med.
Du skal møde til tiden, ikke før tid.
Der er begrænsning på, hvor mange der maksimalt må være i venteværelset ad gangen
Du skal vente udenfor klinikken.
Du skal spritte dine hænder både før og efter undersøgelse.
Du skal røre ved så få ting som muligt mens du er i klinikken.
Når dette blogindlæg er udgivet kan situationen allerede have forandret sig. Søg derfor den nyeste vejledning hos sundhedsmyndighederne. Fx hos Sundhedsstyrelsen og din jordemoder.
Dette sagt, så er det også på plads med en ansvarsfraskrivelse:
Selvom jeg har gjort mig meget umage for at sikre indholdets korrekthed, kan der forekomme fejl og mangler. Fortæl mig gerne, hvis jeg skal rette.
Websitet kirstenlistlarsen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til statistik for at kunne gøre websitet bedre for besøgende. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre. Hvis du ikke er ok med det, kan du hoppe af eller læse mere om cookies. Fint med migJeg afviser
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
