Når Amygdala alarmklokke bimler

Når Amygdala alarmklokke bimler

Amygdala alarmklokke skræmte forleden en mand, som fluks gav frygten videre.

Frygten løb af med – lad os kalde ham Ketil – og han alarmerede hurtigt en Facebookgruppe for donorfamilier.

 

Ketil havde set overskriften Nu er maksgrænsen på børn per sæddonor fjernet i Norge i Bergens Tidende og alarmklokken amygdala begyndte straks at ringe.

Heldigvis delte Ketil linket til artiklen, så jeg fluks kunne læse den og berolige Ketil før nettet gik i selvsving.

Artiklen fortæller nyheden om, at en sæddonor nu kan bruges til otte norske familier uanset antallet af børn i familierne. Før var det otte børn i alt per donor i Norge.

Til sammenligning må een donor bruges af 12 familier uanset, hvor mange børn de får, i Danmark.

Det norske tiltag gør det dermed nemmere for donorfamilier at få søskendebørn med samme donor.

Se bort fra det jeg skrev. Blev lidt for optaget af overskriften i den og andre artikler, skrev Ketil hurtigt herefter

Ketil faldt i amygdala* fælden

Min vurdering er, at amygdala alarmklokke fik Ketil til at spurte afsted.

Jeg kender ikke Ketil.

Måske er han far til et donorbarn?

Måske ramte den misvisende overskrift ned i angsten for at skulle forholde sig til et enormt antal diblings (halvsøskende = andre børn af samme donor) ens barn kan vise sig at have? Og som ens barn måske skal forholde sig til senere i livet?

Måske er han selv tidligere sæddonor?

Måske ramte overskriften ned i frygten for, hvor mange børn man som sæddonor kan vise sig at være blevet genetisk ophav til? Og som man måske skal forholde sig til senere i livet?

 

Amygdala* er hjernens alarmklokke

Amygdala skanner hele tiden vores omgivelser for at kunne passe på os, når en fare opstår.

Ketils amygdala opfattede en fare i den famøse overskrift og gav den fuld opmærksomhed. Amygdala gjorde dermed Ketil klar til handling, og han skrev ud i fællesskabet på Facebook.

Når amygdala har sat den bimlende alarmklokke i gang, bliver den analyserende hjerne sat ud af spil. Frygten æder fornuften.

Du kan ikke længere tænke klart, bearbejde information ordentligt eller løse problemer.

Det var præcis det, der skete med Ketil forleden. Hans hjerne var ikke i stand til – stille og roligt – at læse artiklen og tage information ind.

I stedet stak han hurtigt af og alarmerede vennerne på Facebook.

 

Symbolske sabeltigre

Når amygdala alarmklokken ringer, så gør amygdala bare sit arbejde. Og havde der virkelig været fare på færde, kunne alarmen fra amygdala – helt konkret – have været et spørgsmål om liv eller død.

I dag er det heldigvis sjældent, vi står over for en rigtig sabeltiger.

Men vores hjerne (amygdala) opfatter mange symbolske sabeltigre som reelle farer og sætter alarmklokken i gang. Ligesom den gjorde hos Ketil.

 

Tilbage til mediernes måde at indfange deres læsere på.

Når vi skimmer og skanner tekst på nettet, så husk:

Når du bliver fanget af en sensationel overskrift, så læs artiklen, før du lader følelserne løber af med dig. Overskriften, der fangede din opmærksomhed, kan være faktuelt forkert.

→  Hvornår har du sidst kigget en symbolsk sabeltiger ind i øjnene?
→  Hvad gør du for ikke at falde i amygdala fælden?

 

Læs, hvordan du kan få ro på amygdala

*Amygdala er to mandelformede dele af hjernen, som tager kommandoen, når vi er bange, vrede eller kede af det.

Ventetiden til graviditetstest efter ægoplægning

Ventetiden til graviditetstest efter ægoplægning

Graviditetstest efter ægoplægning hvornår? 

Velkommen til 14 dages tortur 

 

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest er et helvede for de fleste.

I dag fortæller Maria om sin svære ventetid.

Til sidst vil jeg gerne høre, hvad der gør tiden svær eller lidt lettere for dig.

Marias svære ventetid før graviditetstesten

Thomas holdt Maria i hånden, mens de fulgte med på skærmen og så det fine befrugtede æg blive lagt op i Marias livmoder.

De var glade og lettede.

Der var en helt højtidelig stemning på fertilitetsklinikken.  Thomas gav Maria et kys på panden.

Kickstart selv din gode ventetid

 

Velkommen til 14 dages tortur, afbrød fertilitetslægen.

 

Efter ægoplægningen skulle jeg ligge lidt på briksen og hvile mig. Jeg lå musestille med min hånd på min mave, mens jeg sendte gode tanker ned til den lille spire. Det var fantastisk. Nu var vi endelig kommet så langt.

 

Maria kunne ikke blive liggende. Forsigtigt svingede hun benene ud over siden og fik sat fødderne i gulvet. Hun turde ikke røre sig. Thomas støttede hende, mens hun forsigtigt kom hen til deres bil.

Jeg var rædselsslagen, og Thomas bar mig op til vores lejlighed på fjerde sal.

Maria lagde sig til at ruge, mens Thomas opvartede hende.

 

Hormonerne drønende rundt i Marias krop og rent psykisk var hun sårbar.

Jeg har aldrig før opført mig så slemt. Jeg var så ufattelig følsom. Det ene øjeblik græd jeg – det næste skældte jeg ud. ’Thomas behandlede mig som et råddent æg.

 

Maria måtte give lægen ret. Det var ren tortur at skulle vente til hun kunne tage en graviditetstest. Nu var der virkelig noget at miste.

Jeg var bange for at gøre noget forkert. Jeg var bange for, at ægget ikke havde sat sig fast og at det ville ryge ud. Måske var det allerede røget ud? Min hjerne kværnede rundt.

 

Maria sygemeldte sig i tre dage og lå og så serier på fjernsynet.

Til sidst fik jeg spat af bare at ligge der. Jeg gik ud for at købe lidt ind. Jeg var meget opmærksom på, at det ikke måtte veje for meget. Det var skønt at komme på gaden igen og opleve noget andet. Da jeg skulle betale for mine varer i supermarkedet fik jeg øje på nogle graviditetstest ved kassen.

 

Nu gik det ellers lige så godt med at holde fri fra de tanker.  Maria kunne ikke dy sig og købte to test.

Hun gik forsigtigt hjem igen og op til fjerde sal. Maria satte vand over til en kop te og satte sig ned og kiggede på testen i indpakningen. Hun vidste det ikke nyttede at tage testen allerede.  Hun måtte vente.

 

Maria følte sig mere og mere gravid. Hun var nu også svimmel og havde kvalme. Træthed kunne pludseligt overmande hende.

Jeg troede på det, jeg ønskede mig det så brændende og samtidigt slog jeg koldt vand i blodet for at beskytte mig mod for meget skuffelse, hvis nu jeg alligevel ikke var gravid.

 

Maria gruede for dagen, hvor hun skulle testes og hun havde det elendigt.

Tankerne myldrede rundt.

  • Hvad hvis nu hun ikke var gravid?
  • Hvordan skulle hun overleve det?
  • Ville hun orke at skulle gennem endnu et behandlingsforløb?
  • Hvad hvis nu hun var gravid?
  • Kunne hun så stole på det?
  • Eller kunne det bare være hormontilskuddene, som gav et falsk svar på hendes graviditetstest?

Spørgsmålene var mange, og de plagede Maria.

 

Maria turde ikke bruge de graviditetstest, hun havde købte tidligere. Hun var bange for svaret, så de lå uberørte hen.

 

Men så kom dagen, hvor Thomas og Maria kunne få svar fra fertilitetsklinikken…

 

 

Kickstart den gode ventetid før graviditetstest efter ægoplægning med effektive redskaber direkte i din mailboks

Graviditetstest efter ægoplægning
Når mulighederne for fertilitetsbehandling er opbrugt

Når mulighederne for fertilitetsbehandling er opbrugt

Fertilitetsbehandling strækker sig over lang, lang tid for nogle par og over kortere tid for andre.

  • Nogle stopper, selvom der er flere behandlingsmuligheder. Jeg selv stoppede før mulighederne var udtømte. Vi havde endnu et forsøg til gode, men jeg orkede ikke mere.
  • Andre stopper, fordi der ikke er flere behandlingsmuligheder for dem. Det er dem, der ikke får børn af fertilitetsbehandling, det her blogindlæg handler om.

Hvornår vil du afslutte din fertilitetsbehandling?

Hvor dårlig skal prognosen være før du ikke længere er villig til at gennemgå fertilitetsbehandling? Ikke for at gå videre til fertilitetsbehandling et andet sted, men for at stoppe helt.

Er du villig til at gennemgå fertilitetsbehandling, hvis graviditetschancen er under 5 pct.? Under 1 pct.? Nogle par vil synes, at 5 pct. er en realistisk chance, omend den er lille.

Hvor dårligt skal du have det psykisk eller fysisk før du stopper?

Hvis vurdering skal lægge til grund? Hvis beslutning er det? Lægens? Parrets? Kvindens? Fælles?

  1. Nogle par har brug for at vide, at det er deres helt egen beslutning at stoppe uanset hvad behandlerne måtte mene. Det giver følelsen af at være handlekraftige og beslutningsdygtige.
  2. Nogle par har brug for at vide, der ikke kan gøres mere, før de stopper. Det giver følelsen af, at de har gjort alt, hvad de kunne, og at de er beslutningsdygtige.
  3. Nogle har brug for, at andre træffe beslutningen for dem, fordi det kan være meget svært selv at træffe beslutningen om at stoppe, når man ikke har fået barn ud af indsatsen. Her er ingen følelse af at være beslutningsdygtige. Følelserne kan være vrede på fertilitetsklinikken, skæbnen og sig selv samt opgivelse.

Afhængig af fertilitetsbehandling

Måske er du blevet afhængig af ”gamet”? Jeg har tidligere blogget om ikke at kunne stoppe fertilitetsbehandlingen, selvom en indre stemme siger ”Det er nok nu”

Der er altså flere grunde til, at det nogle gange er behandlerne, der skal trække en streg i sandet og afslutte behandlingen.

Finders der overhovedet nogen, der ikke får barn af fertilitetsbehandling?

Ser man på fertilitetsklinikkernes hjemmesider, er det som om det slet ikke eksisterer, det der med at måtte afslutte fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre.

Mit helt generelle indtryk er, at man ikke håndterer det. Klinikken fortæller om succeserne; om hvor mange, der bliver gravide, og hvor mange, der gennemfører graviditeten. Det er også det, vi ufrivillig barnløse vil høre.

Et eksempel: Rigshospitalets Fertilitetsklinik har et afsnit på deres website med titlen ”Efter afsluttet fertilitetsbehandling”. Afsnittet handler udelukkende om, at klinikken gerne vil have oplysninger om det enkelte graviditets- og fødselsforløb for at kunne lave statistik og indberette til Sundhedsstyrelsen.

Hvornår skal du IKKE tilbydes fertilitetsbehandling?

Behandlingen vurderes for at være nyttesløs, hvis chancen for at opnå graviditet er ≤ 1 %. Hvis chancen er mellem 1 og 5 % vurderes prognosen for at være meget dårlig.

Hvis vi ser bort fra de mulige interesser, en klinik måske kan have i at fortsætte behandling af et par, hvordan skal behandleren så råde dig til at stoppe fertilitetsbehandlingen eller råde dig til gå videre til noget andet (bruge sæddonor / ægdonation eller adoptere)?

Nogle har brug for, at andre træffer beslutningen om at stoppe fertilitetsbehandling. Disse andre kan være kæreste og nær familie, men jeg mener det er mest oplagt, at det er behandlerne på fertilitetsklinikken.

Hvilken rådgivning fik du om sandsynligheden for succes / ikke-succes og om alternativer?

Hvis klinikken ikke allerede har det, synes jeg, at klinikkerne bør have officielle fleksible guidelines om, hvornår og hvordan fertilitetsbehandling bør stoppe. Ved start af fertilitetsbehandling bør alle klienter præsenteres for denne praksis.

Al behandling har sin afslutning

Også al fertilitetsbehandling har sin afslutning, og for de mennesker, der ikke får deres største ønske om et barn opfyldt, er det absolut nødvendigt, at alle involverede tager hånd om at få afsluttet fertilitetsbehandlingen på en tydelig og nænsom måde.

Jeg sætter stor pris at høre fra dig:

  • Hvad er dine erfaringer?
  • Hvad synes du vil være god praksis?

 

PS 

Når du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Din investering er kun 597 kr. for hele 90 minutters sparring. Det svarer til endnu et stykke tøj til din garderobe…

PPS

Bliv sikker på, om jeg kan være en hjælp for dig. Ring på 2892 9596 og få 30 minutters gratis afklarende samtale.

TV 2 Nyhederne leder efter modige mennesker

TV 2 Nyhederne leder efter modige mennesker

TV 2 Nyhedernes journalist Sanne Lau Pedersen leder efter nogle, der har mod på at fortælle deres infertilitetshistorie og derigennem sætte fokus på emnet.

Mere konkret forestiller Sanne Lau sig, at fortællingerne primært skal dreje sig om disse to vinkler:

  • Kvinder/mænd/par, som har opgivet at få børn efter noget tid i fertilitetsbehandling. Hvordan kommer man videre? Hvordan når man frem til den beslutning og hvordan får man livet til at give mening?
  • Mænd, der enten er i gang med fertilitetsbehandling med deres kærester – eller mænd, der aldrig fik det børn de drømte om. Journalisten vil gerne have mere fokus på mænd og hvordan det er ofte at stå på sidelinjen i fertilitetsbehandlingen.

Hun er i gang med at undersøge mulighederne for at kunne lave en række indslag og artikler til TV 2. Både til Nyhederne og nettet. Hun leder derfor efter nogle, der har lyst til at fortælle deres historie. I udgangspunktet skal man være indstillet på, at det skal bringes i TV.

Sanne Lau ved, at det for mange er rigtig svært at fortælle om. Hun håber, at nogen vil være med til at bryde tabuet.

Hvis man har lyst til at være med, eller bare vil høre mere, kan Sanne Lau Petersen kontaktes på salp@tv2.dk eller på 20243846

Har jeg slået 25 børn ihjel? Har du?

Har jeg slået 25 børn ihjel? Har du?

Som ufrivilligt barnløse bliver vi ofte udfordret på vores livsværdier og vores etik. Dertil kommer, at vi skal træffe valg, vi ikke drømte om. Et sådant svært valg, er det f.eks. at skulle vælge mere indgribende behandlingsformer, end man havde regnet med i begyndelsen, eller at skulle bruge donor for at kunne få et barn sammen.

Af og til kan vi opleve, at vi ligefrem skal forsvare vores valg. Vi kan også opleve, at vores nærmeste ligefrem sætter spørgsmålstegn ved vores værdier, og indimellem sker det, at vores handlinger ligefrem provokerer, de mennesker vi omgås.

Jeg blev selv for noget tid siden udfordret ret så kraftigt på min etik, da en meget religiøs kvinde kontaktede mig.

Jeg deler mine oplevelser med dig, fordi jeg tror, du kan genkende en masse, og fordi genkendelighed er befriende at møde.

Vi er ikke alene!

Du er ikke alene!

Sidst i blogindlægget får du adgang til nogle umiddelbart brugbare redskaber, der kan give dig styrke i tilsvarende situationer.

Midt i ferien blev jeg kontaktet af en stærkt engageret kvinde, som havde mange betænkeligheder om fertilitetsbehandling. Hun havde læst mit blogindlæg, hvor jeg skriver om de risici, både ægdonor og modtager udsættes for.

Kvinden sendte mig nogle mails, som satte mange tanker i gang hos mig.

Hun var meget bekymret ’for de kunstigt skabte børn, hvis liv efterfølgende ikke bliver respekteret, men enten kasseres, fordi deres liv ikke er “gode nok” eller fryses ned, for senere måske at blive kasseret. Eller måske ender de deres liv som forskningsobjekter.’

I det hele taget så hun al den kunstighed som en perversitet. Hun henviste til Bibelen og slog fast, at ’intet godt kommer ud af vores forsøg på at være vore egne skabere og bødler.’

Jeg valgte ikke at gå ind i diskussionen med kvinden og svarede ganske kort, at jeg ’som coach ikke vurderer mine klienters handlinger og bevæggrunde, men at jeg naturligvis indgår i samtaler i processen om at træffe den bedste beslutning for den enkelte klient – såvel etisk som eksistentielt.’

Kontakten sluttede selvfølgelig ikke her, men kvinden blev blot endnu mere vedholdende og tydelig:

Kvinden replicerede, at jeg ’pådrager mig en medskyld for de ufødte børns liv, der så respektløst bliver taget ved fertilitetsbehandling.’ Kvinden mener, at vi ’ofrer andre menneskers liv, for på den måde at få sit eget ønske opfyldt.’

Man skal vælge sine kampe med omhu, så jeg svarede ikke igen og korrespondancen døde ud. Jeg flyttede mig fra arenaen.

En sætning ramte mig særligt

Det var denne:

’Må Gud åbne dit hjerte for de ufødte børn, især dem, som er blevet kunstigt skabt og hvis liv er blevet til og fremefter skal leves ovenpå en grav af andre kunstigt skabte børn, som skånselsløst blev udraderet men også, at dit hjerte må åbnes for dem, hvis liv blevet ofret på det alter, der hedder selvtilfredsstillelse frem for alt.’

Jeg er ikke selv troende, men nok det man kalder ’kultur-kristen.’ Jeg er ikke medlem af folkekirken, men jeg ville gerne have mine børn døbt, hvis nu der alligevel var en ekstra usynlig hånd, som kunne passe på dem.

Jeg går ind for brug af prævention og fri abort.

Jeg blev alligevel rørt af den ihærdige kvindes ord. Jeg er jo opdraget i en protestantisk kultur, hvor vi hurtigt kan komme til at føle os skyldige eller blive bange for Guds straf.

Jeg blev nu i stedet overrasket og meget nysgerrig efter at prøve at iføre mig kvindens synsvinkel.

I kvindens optik er befrugtede ægceller lig med liv, uanset hvor tidligt på stadiet, det er. Går disse ægceller til spilde, er jeg skyldig i drab, ifølge kvinden.

Ifølge hende har jeg altså slået mange børn ihjel.

Men sådan føler og tænker jeg det heldigvis ikke. For selvom ægceller, der deler sig, er levende, er det ikke børn. I hvert fald ikke i min optik. Det er POTENTIELT liv, som vi ufrivilligt barnløse – om nogen – kæmper for bliver til levedygtigt liv.

Sådan tackler du modstand fra dine nære

Min faster siger, jeg ikke er deres rigtige mor, siger Katrine, mor til børn født efter ægdonation.

Nogle ufrivilligt barnløse oplever modvilje eller manglende empati i deres omgangskreds. Det kan være både sårende og provokerende.

Som du allerede ved fra andre relationer, så kan du ikke lave om på andre. Du kan kun ændre på dig selv, og på den måde, hvorpå du reagerer på andres adfærd.

Du får her tre nemme og effektive trin til at omgås udfordrende mennesker.

 

3 tips til en stærkere attitude

 

  1. Anerkend din svigermors – eller hvem det nu er – livsopfattelse, interesse og bekymring for dig, og sig i samme åndedrag, at sådan har du det ikke, og at det ikke er til diskussion. Gå ikke ind i en diskussion.
  2. Du kan beskytte dig selv mentalt ved at iføre dig et imaginært skjold af teflon, som får brændende bemærkninger til at prelle af. Du kan også fysisk flytte dig væk fra personen/situationen. Flyt dig fra arenaen.
  3. Når du udstråler denne sikkerhed og fasthed, vil det blive svært for andre at såre og påvirke dig.

> Hvornår vil du bruge disse tips første gang?

PS

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation og på, hvordan jeg kan assistere dig.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 30 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

Du bruger tiden mest effektivt, når du først svarer på nogle få spørgsmål her.

Gør noget ved det allerede nu.

PPS

Vil du gerne blive bedre til bare at trække på skuldrene og sige ‘Pyt’?

Så kan jeg lære dig at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning.

Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.