Coronavirus og fertilitetsbehandling

Coronavirus og fertilitetsbehandling

Hvad sker der med fertilitetsbehandlingen nu Danmark nærmest er lukket ned pga coronavirus? Og hvad betyder det for dig?

 

Coronavirussen er over os

Nogle af os er sendt hjem fra arbejde, hvor nogle af os kan arbejde. I samfundet er flere institutioner og underholdsningssteder lukket ned. Vi skal holde os fra sociale sammenhænge og leve det mere introverte liv derhjemme. Hverdagen er suspenderet.

Mange af os er generelt ængstelige over det uvisse i situationen og frygter for vores nærmeste og os selv.

Er din fertilitetsklinik lukket?

Nogle fertilitetsklinikker er lukket ned. Andre klinikker får af den grund nye patienter.

Det er et paradoks for mig, at ’den enes død kan være den andens brød’ i denne nødsituation.

Måske betyder det for dig, at du er blevet tvunget til at holde pause fra fertilitetsbehandlingen?

Jeg har tidligere blogget om frustrationen og utålmodigheden med, at fertilitetsklinikkerne holder både sommer- og juleferie. Det ligner lidt situationen i dag – bortset fra en yderligere følelsesmæssig overbygning nu. Nederst i indlægget får du et konkret bud på, at få det bedste ud af situationen,

Find inspiration.

Rigshospitalet har aflyst nye behandlingsforløb

Rigshospitalet har aflyst nye tilmeldinger til fertilitetsbehandling i klinikken pga af udviklingen med coronavirus. Coronavirus og fertilitetsbehandling hænger heller ikke godt sammen.

Det gælder disse behandlinger:

  • Inseminationsbehandling
  • Behandling med fryseæg
  • Behandling med IVF og ICSI)
  • Behandling med ægsortering
  • Behandling for patienter som er HIV eller hepatitis positive

Patienter, der allerede er i gang med en behandlingscyklus, fortsætter bare som planlagt.

Eneste ændring for dem er, at klinikken henstiller til, at man møder op alene til fx skanninger og kun tager pårørende med til de mere ekstraordinære behandlinger. Fx selve ægudtagningen og ægoplægniningen ved ivf samt selve inseminationen, hvis det er den behandling, man skal have.

Umiddelbart forventede jeg, at alle klinikker ville handle på samme måde ud fra et forsigtighedsprincip.

Vi skal jo passe på både os selv og hinanden.

Men sådan er det åbenbart ikke.

Efter besøg på flere af de største private fertilitetsklinikkers hjemmesider, kan jeg se, at de private klinikker gerne tager mod nye klienter.

Én af klinikkerne skriver direkte på forsiden af deres hjemmeside, at

hvis din behandling i det offentlige regi er blevet aflyst, tilbyder vi rabat på behandling hos… [navnet på den private klinik].

Undgå smitte på klinikken

Klinikkens hygiejneforhold

Du kan stole på, at klinikken har styr på hygiejnen. Som sundshedsfagligt udddanet ved man – om nogen – hvad der skal gøres.

Du vil fx kunne opleve, at

  • der ikke er meget ventetid i venteværelset for at undgå patienter sidder tæt i længere tid
  • nogle samtaler tages på telefon eller online og ikke ved fremmøde i klinikken.
  • der selvfølgelig sprittes af mellem patienterne

Naturligvis har de hygiejnen i orden. Men har vi?

Dine hygiejne

Klinikkerne henstiller til, at du som patient følger myndighedernes henstillinger.

Dvs, at du skal:

  • holde dig væk fra klinikken, hvis du har symptomer på at være smittet med coronavirus. (Efter de seneste skærpelser og overgang fra inddæmningsfasen til afbødningsfasen betyder det, at du betragtes som syg af covid-19, hvis du har symptomer på forkølelse)
  • være ekstra opmærksom på god hygiejne og holde afstand til andre på klinikken (både andre patienter og ansatte). Sprit fx hænderne af ved ankomst på klinikken. Giv ikke hånd. Host i albuebøjningen
  • undgå at udsætte dig selv for smittefare fx i offentlige transportmidler og i køen i supermarkedet samt undgå at røre dig selv i ansigtet.
  • holde dig orienteret om myndighedernes eventuelle nye tiltag.

 

Karantæne fra fertilitetsbehandlingen

Styrelsen for Patientsikkerhed har givet alle fertilitetsklinikker besked om særlige forhold vedrørende celle-donation og coronavirus.

Formålet er at undgå smitte.

Reglerne gælder fremmøde i klinikken og donation af kønsceller (herunder sædprøve til egen partners behandling medinsemination eller ivf/icsi).

Der er nævnt karantæner af 14-28 dages længde alt efter, hvor man har været henne (risikolande), om man har været udsat for smitte, eller har været decideret diagnosticeret med covid-19.

Kontakt din fertilitetsklinik for at få de seneste råd.

 

Mere viden

Coronavirus og graviditet

Babyshower alternativ i en tid med coronavirus

 

 

Hvad du kan gøre for at få det bedre (sammen)

Hverdagen er som skrevet suspenderet i en periode, som vi ikke kender omfanget af, og fertilitetsklinikken holder decideret lukket eller har skruet ned for aktiviteten.

Det er en tid, som nemt kan være svær at komme godt igennem som ufrivilligt barnløs. For nu er der ekstra tid til at tænke og føle efter. Dertil kommer, at du måske er sammen med kæresten 24-7, fordi I begge er sendt hjem fra jeres arbejde.

Læs videre for at få redskabet til at blive endnu bedre sammen.

Styrk dit parforhold

Som ufrivilligt barnløst par ved jeg, I oplever lavpunkter i de seksuelle konjunktursvingninger, atmosfæriske forstyrrelser i kommunikationen og meget andet, der ikke virker så godt.
De fleste par oplever, at de i svære tider både glider fra hinanden og rykker tættere på hinanden.

Redskabet virker allerede fra i dag, hvis du altså bruger det.

 

Flyt fokus

John Gottman har i årtier forsket i, hvad der kendetegner lykkelige parforhold. En af konklusionerne er, at der er fem gange så mange positive som negative udladninger i det lykkelige forhold.

Ved at flytte blikket og fokusere på det, der allerede virker, kommer det gode til at vokse. Både i vores indre og ydre liv.

Ved at være endnu mere givende overfor andre end du allerede er, får du det bedre selv. Husk at klappe dig selv på skulderen hver gang, du gør noget godt for en anden.

Sådan gør du:

  • Afsæt en dag i hver af de næste fire uger, hvor du gør noget ekstra godt for din kæreste.
  • Skriv en liste med dine meningsfulde ideer til at begynde med
  • Vær impulsiv, når I er tunet ind på hinanden følelsesmæssigt.

Her er nogle konkrete ideer:

  • Genopfrisk et fælles lykkeligt minde.
  • Fortæl hvilke af din kærestes egenskaber, der er værdifulde for dig og kobl det gerne sammen med en konkret oplevelse.
  • Bryd vanen – gør noget overraskende, som din partner kan lide. I disse tider kunne det fx være at gå en tur sammen i mørket, at læse højt for hinanden, at massere hinanden, at tage på en cykeltur med en termokande i rygsækken.
  • Vær fortsat nysgerrig efter din kærestes måde at se verden på, ligesom den gang I var nyforelskede.
  • Tag del i og styrk din partners hverdag.
  • Kend din kærestes bekymringer og håb.
  • Tag del i og støt din partners drømme og mål.
  • Lyt, lyt og lyt.

→ Hvad vælger du at gøre?

 

Når du trænger til følelsesmæssig ro.

 

Må vi alle komme godt igennem disse for vores land så svære tider.

 

PS

Når dette blogindlæg er udgivet kan situationen allerede have forandret sig. Søg derfor den nyeste vejledning hos sundhedsmyndighederne. Fx hos Sundhedsstyrelsen.

Dette sagt, så er det også på plads med en ansvarsfraskrivelse: Selvom jeg har gjort mig store anstrengelser for at sikre indholdets korrekthed, kan der forekomme fejl og mangler.

 

Når Amygdala alarmklokke bimler

Når Amygdala alarmklokke bimler

Amygdala alarmklokke skræmte forleden en mand, som fluks gav frygten videre.

Frygten løb af med – lad os kalde ham Ketil – og han alarmerede hurtigt en Facebookgruppe for donorfamilier.

 

Ketil havde set overskriften Nu er maksgrænsen på børn per sæddonor fjernet i Norge i Bergens Tidende og alarmklokken amygdala begyndte straks at ringe.

Heldigvis delte Ketil linket til artiklen, så jeg fluks kunne læse den og berolige Ketil før nettet gik i selvsving.

Artiklen fortæller nyheden om, at en sæddonor nu kan bruges til otte norske familier uanset antallet af børn i familierne. Før var det otte børn i alt per donor i Norge.

Til sammenligning må een donor bruges af 12 familier uanset, hvor mange børn de får, i Danmark.

Det norske tiltag gør det dermed nemmere for donorfamilier at få søskendebørn med samme donor.

Se bort fra det jeg skrev. Blev lidt for optaget af overskriften i den og andre artikler, skrev Ketil hurtigt herefter

Ketil faldt i amygdala* fælden

Min vurdering er, at amygdala alarmklokke fik Ketil til at spurte afsted.

Jeg kender ikke Ketil.

Måske er han far til et donorbarn?

Måske ramte den misvisende overskrift ned i angsten for at skulle forholde sig til et enormt antal diblings (halvsøskende = andre børn af samme donor) ens barn kan vise sig at have? Og som ens barn måske skal forholde sig til senere i livet?

Måske er han selv tidligere sæddonor?

Måske ramte overskriften ned i frygten for, hvor mange børn man som sæddonor kan vise sig at være blevet genetisk ophav til? Og som man måske skal forholde sig til senere i livet?

 

Amygdala* er hjernens alarmklokke

Amygdala skanner hele tiden vores omgivelser for at kunne passe på os, når en fare opstår.

Ketils amygdala opfattede en fare i den famøse overskrift og gav den fuld opmærksomhed. Amygdala gjorde dermed Ketil klar til handling, og han skrev ud i fællesskabet på Facebook.

Når amygdala har sat den bimlende alarmklokke i gang, bliver den analyserende hjerne sat ud af spil. Frygten æder fornuften.

Du kan ikke længere tænke klart, bearbejde information ordentligt eller løse problemer.

Det var præcis det, der skete med Ketil forleden. Hans hjerne var ikke i stand til – stille og roligt – at læse artiklen og tage information ind.

I stedet stak han hurtigt af og alarmerede vennerne på Facebook.

 

Symbolske sabeltigre

Når amygdala alarmklokken ringer, så gør amygdala bare sit arbejde. Og havde der virkelig været fare på færde, kunne alarmen fra amygdala – helt konkret – have været et spørgsmål om liv eller død.

I dag er det heldigvis sjældent, vi står over for en rigtig sabeltiger.

Men vores hjerne (amygdala) opfatter mange symbolske sabeltigre som reelle farer og sætter alarmklokken i gang. Ligesom den gjorde hos Ketil.

 

Tilbage til mediernes måde at indfange deres læsere på.

Når vi skimmer og skanner tekst på nettet, så husk:

Når du bliver fanget af en sensationel overskrift, så læs artiklen, før du lader følelserne løber af med dig. Overskriften, der fangede din opmærksomhed, kan være faktuelt forkert.

→  Hvornår har du sidst kigget en symbolsk sabeltiger ind i øjnene?
→  Hvad gør du for ikke at falde i amygdala fælden?

 

Læs, hvordan du kan få ro på amygdala

*Amygdala er to mandelformede dele af hjernen, som tager kommandoen, når vi er bange, vrede eller kede af det.

TV 2 Nyhederne leder efter modige mennesker

TV 2 Nyhederne leder efter modige mennesker

TV 2 Nyhedernes journalist Sanne Lau Pedersen leder efter nogle, der har mod på at fortælle deres infertilitetshistorie og derigennem sætte fokus på emnet.

Mere konkret forestiller Sanne Lau sig, at fortællingerne primært skal dreje sig om disse to vinkler:

  • Kvinder/mænd/par, som har opgivet at få børn efter noget tid i fertilitetsbehandling. Hvordan kommer man videre? Hvordan når man frem til den beslutning og hvordan får man livet til at give mening?
  • Mænd, der enten er i gang med fertilitetsbehandling med deres kærester – eller mænd, der aldrig fik det børn de drømte om. Journalisten vil gerne have mere fokus på mænd og hvordan det er ofte at stå på sidelinjen i fertilitetsbehandlingen.

Hun er i gang med at undersøge mulighederne for at kunne lave en række indslag og artikler til TV 2. Både til Nyhederne og nettet. Hun leder derfor efter nogle, der har lyst til at fortælle deres historie. I udgangspunktet skal man være indstillet på, at det skal bringes i TV.

Sanne Lau ved, at det for mange er rigtig svært at fortælle om. Hun håber, at nogen vil være med til at bryde tabuet.

Hvis man har lyst til at være med, eller bare vil høre mere, kan Sanne Lau Petersen kontaktes på salp@tv2.dk eller på 20243846