Coronavirus og fertilitetsbehandling

Coronavirus og fertilitetsbehandling

Hvad sker der med fertilitetsbehandlingen nu Danmark nærmest er lukket ned pga coronavirus? Og hvad betyder det for dig?

 

Coronavirussen er over os

Nogle af os er sendt hjem fra arbejde, hvor nogle af os kan arbejde. I samfundet er flere institutioner og underholdsningssteder lukket ned. Vi skal holde os fra sociale sammenhænge og leve det mere introverte liv derhjemme. Hverdagen er suspenderet.

Mange af os er generelt ængstelige over det uvisse i situationen og frygter for vores nærmeste og os selv.

Er din fertilitetsklinik lukket?

Nogle fertilitetsklinikker er lukket ned. Andre klinikker får af den grund nye patienter.

Det er et paradoks for mig, at ’den enes død kan være den andens brød’ i denne nødsituation.

Måske betyder det for dig, at du er blevet tvunget til at holde pause fra fertilitetsbehandlingen?

Jeg har tidligere blogget om frustrationen og utålmodigheden med, at fertilitetsklinikkerne holder både sommer- og juleferie. Det ligner lidt situationen i dag – bortset fra en yderligere følelsesmæssig overbygning nu. Nederst i indlægget får du et konkret bud på, at få det bedste ud af situationen,

Find inspiration.

Rigshospitalet har aflyst nye behandlingsforløb

Rigshospitalet har aflyst nye tilmeldinger til fertilitetsbehandling i klinikken pga af udviklingen med coronavirus. Coronavirus og fertilitetsbehandling hænger heller ikke godt sammen.

Det gælder disse behandlinger:

  • Inseminationsbehandling
  • Behandling med fryseæg
  • Behandling med IVF og ICSI)
  • Behandling med ægsortering
  • Behandling for patienter som er HIV eller hepatitis positive

Patienter, der allerede er i gang med en behandlingscyklus, fortsætter bare som planlagt.

Eneste ændring for dem er, at klinikken henstiller til, at man møder op alene til fx skanninger og kun tager pårørende med til de mere ekstraordinære behandlinger. Fx selve ægudtagningen og ægoplægniningen ved ivf samt selve inseminationen, hvis det er den behandling, man skal have.

Umiddelbart forventede jeg, at alle klinikker ville handle på samme måde ud fra et forsigtighedsprincip.

Vi skal jo passe på både os selv og hinanden.

Men sådan er det åbenbart ikke.

Efter besøg på flere af de største private fertilitetsklinikkers hjemmesider, kan jeg se, at de private klinikker gerne tager mod nye klienter.

Én af klinikkerne skriver direkte på forsiden af deres hjemmeside, at

hvis din behandling i det offentlige regi er blevet aflyst, tilbyder vi rabat på behandling hos… [navnet på den private klinik].

Undgå smitte på klinikken

Klinikkens hygiejneforhold

Du kan stole på, at klinikken har styr på hygiejnen. Som sundshedsfagligt udddanet ved man – om nogen – hvad der skal gøres.

Du vil fx kunne opleve, at

  • der ikke er meget ventetid i venteværelset for at undgå patienter sidder tæt i længere tid
  • nogle samtaler tages på telefon eller online og ikke ved fremmøde i klinikken.
  • der selvfølgelig sprittes af mellem patienterne

Naturligvis har de hygiejnen i orden. Men har vi?

Dine hygiejne

Klinikkerne henstiller til, at du som patient følger myndighedernes henstillinger.

Dvs, at du skal:

  • holde dig væk fra klinikken, hvis du har symptomer på at være smittet med coronavirus. (Efter de seneste skærpelser og overgang fra inddæmningsfasen til afbødningsfasen betyder det, at du betragtes som syg af covid-19, hvis du har symptomer på forkølelse)
  • være ekstra opmærksom på god hygiejne og holde afstand til andre på klinikken (både andre patienter og ansatte). Sprit fx hænderne af ved ankomst på klinikken. Giv ikke hånd. Host i albuebøjningen
  • undgå at udsætte dig selv for smittefare fx i offentlige transportmidler og i køen i supermarkedet samt undgå at røre dig selv i ansigtet.
  • holde dig orienteret om myndighedernes eventuelle nye tiltag.

 

Karantæne fra fertilitetsbehandlingen

Styrelsen for Patientsikkerhed har givet alle fertilitetsklinikker besked om særlige forhold vedrørende celle-donation og coronavirus.

Formålet er at undgå smitte.

Reglerne gælder fremmøde i klinikken og donation af kønsceller (herunder sædprøve til egen partners behandling medinsemination eller ivf/icsi).

Der er nævnt karantæner af 14-28 dages længde alt efter, hvor man har været henne (risikolande), om man har været udsat for smitte, eller har været decideret diagnosticeret med covid-19.

Kontakt din fertilitetsklinik for at få de seneste råd.

 

Mere viden

Coronavirus og graviditet

Babyshower alternativ i en tid med coronavirus

 

 

Hvad du kan gøre for at få det bedre (sammen)

Hverdagen er som skrevet suspenderet i en periode, som vi ikke kender omfanget af, og fertilitetsklinikken holder decideret lukket eller har skruet ned for aktiviteten.

Det er en tid, som nemt kan være svær at komme godt igennem som ufrivilligt barnløs. For nu er der ekstra tid til at tænke og føle efter. Dertil kommer, at du måske er sammen med kæresten 24-7, fordi I begge er sendt hjem fra jeres arbejde.

Læs videre for at få redskabet til at blive endnu bedre sammen.

Styrk dit parforhold

Som ufrivilligt barnløst par ved jeg, I oplever lavpunkter i de seksuelle konjunktursvingninger, atmosfæriske forstyrrelser i kommunikationen og meget andet, der ikke virker så godt.
De fleste par oplever, at de i svære tider både glider fra hinanden og rykker tættere på hinanden.

Redskabet virker allerede fra i dag, hvis du altså bruger det.

 

Flyt fokus

John Gottman har i årtier forsket i, hvad der kendetegner lykkelige parforhold. En af konklusionerne er, at der er fem gange så mange positive som negative udladninger i det lykkelige forhold.

Ved at flytte blikket og fokusere på det, der allerede virker, kommer det gode til at vokse. Både i vores indre og ydre liv.

Ved at være endnu mere givende overfor andre end du allerede er, får du det bedre selv. Husk at klappe dig selv på skulderen hver gang, du gør noget godt for en anden.

Sådan gør du:

  • Afsæt en dag i hver af de næste fire uger, hvor du gør noget ekstra godt for din kæreste.
  • Skriv en liste med dine meningsfulde ideer til at begynde med
  • Vær impulsiv, når I er tunet ind på hinanden følelsesmæssigt.

Her er nogle konkrete ideer:

  • Genopfrisk et fælles lykkeligt minde.
  • Fortæl hvilke af din kærestes egenskaber, der er værdifulde for dig og kobl det gerne sammen med en konkret oplevelse.
  • Bryd vanen – gør noget overraskende, som din partner kan lide. I disse tider kunne det fx være at gå en tur sammen i mørket, at læse højt for hinanden, at massere hinanden, at tage på en cykeltur med en termokande i rygsækken.
  • Vær fortsat nysgerrig efter din kærestes måde at se verden på, ligesom den gang I var nyforelskede.
  • Tag del i og styrk din partners hverdag.
  • Kend din kærestes bekymringer og håb.
  • Tag del i og støt din partners drømme og mål.
  • Lyt, lyt og lyt.

→ Hvad vælger du at gøre?

 

Når du trænger til følelsesmæssig ro.

 

Må vi alle komme godt igennem disse for vores land så svære tider.

 

PS

Når dette blogindlæg er udgivet kan situationen allerede have forandret sig. Søg derfor den nyeste vejledning hos sundhedsmyndighederne. Fx hos Sundhedsstyrelsen.

Dette sagt, så er det også på plads med en ansvarsfraskrivelse: Selvom jeg har gjort mig store anstrengelser for at sikre indholdets korrekthed, kan der forekomme fejl og mangler.

 

Når Amygdala alarmklokke bimler

Når Amygdala alarmklokke bimler

Amygdala alarmklokke skræmte forleden en mand, som fluks gav frygten videre.

Frygten løb af med – lad os kalde ham Ketil – og han alarmerede hurtigt en Facebookgruppe for donorfamilier.

 

Ketil havde set overskriften Nu er maksgrænsen på børn per sæddonor fjernet i Norge i Bergens Tidende og alarmklokken amygdala begyndte straks at ringe.

Heldigvis delte Ketil linket til artiklen, så jeg fluks kunne læse den og berolige Ketil før nettet gik i selvsving.

Artiklen fortæller nyheden om, at en sæddonor nu kan bruges til otte norske familier uanset antallet af børn i familierne. Før var det otte børn i alt per donor i Norge.

Til sammenligning må een donor bruges af 12 familier uanset, hvor mange børn de får, i Danmark.

Det norske tiltag gør det dermed nemmere for donorfamilier at få søskendebørn med samme donor.

Se bort fra det jeg skrev. Blev lidt for optaget af overskriften i den og andre artikler, skrev Ketil hurtigt herefter

Ketil faldt i amygdala* fælden

Min vurdering er, at amygdala alarmklokke fik Ketil til at spurte afsted.

Jeg kender ikke Ketil.

Måske er han far til et donorbarn?

Måske ramte den misvisende overskrift ned i angsten for at skulle forholde sig til et enormt antal diblings (halvsøskende = andre børn af samme donor) ens barn kan vise sig at have? Og som ens barn måske skal forholde sig til senere i livet?

Måske er han selv tidligere sæddonor?

Måske ramte overskriften ned i frygten for, hvor mange børn man som sæddonor kan vise sig at være blevet genetisk ophav til? Og som man måske skal forholde sig til senere i livet?

 

Amygdala* er hjernens alarmklokke

Amygdala skanner hele tiden vores omgivelser for at kunne passe på os, når en fare opstår.

Ketils amygdala opfattede en fare i den famøse overskrift og gav den fuld opmærksomhed. Amygdala gjorde dermed Ketil klar til handling, og han skrev ud i fællesskabet på Facebook.

Når amygdala har sat den bimlende alarmklokke i gang, bliver den analyserende hjerne sat ud af spil. Frygten æder fornuften.

Du kan ikke længere tænke klart, bearbejde information ordentligt eller løse problemer.

Det var præcis det, der skete med Ketil forleden. Hans hjerne var ikke i stand til – stille og roligt – at læse artiklen og tage information ind.

I stedet stak han hurtigt af og alarmerede vennerne på Facebook.

 

Symbolske sabeltigre

Når amygdala alarmklokken ringer, så gør amygdala bare sit arbejde. Og havde der virkelig været fare på færde, kunne alarmen fra amygdala – helt konkret – have været et spørgsmål om liv eller død.

I dag er det heldigvis sjældent, vi står over for en rigtig sabeltiger.

Men vores hjerne (amygdala) opfatter mange symbolske sabeltigre som reelle farer og sætter alarmklokken i gang. Ligesom den gjorde hos Ketil.

 

Tilbage til mediernes måde at indfange deres læsere på.

Når vi skimmer og skanner tekst på nettet, så husk:

Når du bliver fanget af en sensationel overskrift, så læs artiklen, før du lader følelserne løber af med dig. Overskriften, der fangede din opmærksomhed, kan være faktuelt forkert.

→  Hvornår har du sidst kigget en symbolsk sabeltiger ind i øjnene?
→  Hvad gør du for ikke at falde i amygdala fælden?

 

Læs, hvordan du kan få ro på amygdala

*Amygdala er to mandelformede dele af hjernen, som tager kommandoen, når vi er bange, vrede eller kede af det.

Ventetiden til graviditetstest efter ægoplægning

Ventetiden til graviditetstest efter ægoplægning

Graviditetstest efter ægoplægning hvornår? 

Velkommen til 14 dages tortur 

 

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest er et helvede for de fleste.

I dag fortæller Maria om sin svære ventetid.

Til sidst vil jeg gerne høre, hvad der gør tiden svær eller lidt lettere for dig.

Marias svære ventetid før graviditetstesten

Thomas holdt Maria i hånden, mens de fulgte med på skærmen og så det fine befrugtede æg blive lagt op i Marias livmoder.

De var glade og lettede.

Der var en helt højtidelig stemning på fertilitetsklinikken.  Thomas gav Maria et kys på panden.

Kickstart selv din gode ventetid

 

Velkommen til 14 dages tortur, afbrød fertilitetslægen.

 

Efter ægoplægningen skulle jeg ligge lidt på briksen og hvile mig. Jeg lå musestille med min hånd på min mave, mens jeg sendte gode tanker ned til den lille spire. Det var fantastisk. Nu var vi endelig kommet så langt.

 

Maria kunne ikke blive liggende. Forsigtigt svingede hun benene ud over siden og fik sat fødderne i gulvet. Hun turde ikke røre sig. Thomas støttede hende, mens hun forsigtigt kom hen til deres bil.

Jeg var rædselsslagen, og Thomas bar mig op til vores lejlighed på fjerde sal.

Maria lagde sig til at ruge, mens Thomas opvartede hende.

 

Hormonerne drønende rundt i Marias krop og rent psykisk var hun sårbar.

Jeg har aldrig før opført mig så slemt. Jeg var så ufattelig følsom. Det ene øjeblik græd jeg – det næste skældte jeg ud. ’Thomas behandlede mig som et råddent æg.

 

Maria måtte give lægen ret. Det var ren tortur at skulle vente til hun kunne tage en graviditetstest. Nu var der virkelig noget at miste.

Jeg var bange for at gøre noget forkert. Jeg var bange for, at ægget ikke havde sat sig fast og at det ville ryge ud. Måske var det allerede røget ud? Min hjerne kværnede rundt.

 

Maria sygemeldte sig i tre dage og lå og så serier på fjernsynet.

Til sidst fik jeg spat af bare at ligge der. Jeg gik ud for at købe lidt ind. Jeg var meget opmærksom på, at det ikke måtte veje for meget. Det var skønt at komme på gaden igen og opleve noget andet. Da jeg skulle betale for mine varer i supermarkedet fik jeg øje på nogle graviditetstest ved kassen.

 

Nu gik det ellers lige så godt med at holde fri fra de tanker.  Maria kunne ikke dy sig og købte to test.

Hun gik forsigtigt hjem igen og op til fjerde sal. Maria satte vand over til en kop te og satte sig ned og kiggede på testen i indpakningen. Hun vidste det ikke nyttede at tage testen allerede.  Hun måtte vente.

 

Maria følte sig mere og mere gravid. Hun var nu også svimmel og havde kvalme. Træthed kunne pludseligt overmande hende.

Jeg troede på det, jeg ønskede mig det så brændende og samtidigt slog jeg koldt vand i blodet for at beskytte mig mod for meget skuffelse, hvis nu jeg alligevel ikke var gravid.

 

Maria gruede for dagen, hvor hun skulle testes og hun havde det elendigt.

Tankerne myldrede rundt.

  • Hvad hvis nu hun ikke var gravid?
  • Hvordan skulle hun overleve det?
  • Ville hun orke at skulle gennem endnu et behandlingsforløb?
  • Hvad hvis nu hun var gravid?
  • Kunne hun så stole på det?
  • Eller kunne det bare være hormontilskuddene, som gav et falsk svar på hendes graviditetstest?

Spørgsmålene var mange, og de plagede Maria.

 

Maria turde ikke bruge de graviditetstest, hun havde købte tidligere. Hun var bange for svaret, så de lå uberørte hen.

 

Men så kom dagen, hvor Thomas og Maria kunne få svar fra fertilitetsklinikken…

 

 

Kickstart den gode ventetid før graviditetstest efter ægoplægning med effektive redskaber direkte i din mailboks

Graviditetstest efter ægoplægning
Når mulighederne for fertilitetsbehandling er opbrugt

Når mulighederne for fertilitetsbehandling er opbrugt

Fertilitetsbehandling strækker sig over lang, lang tid for nogle par og over kortere tid for andre.

  • Nogle stopper, selvom der er flere behandlingsmuligheder. Jeg selv stoppede før mulighederne var udtømte. Vi havde endnu et forsøg til gode, men jeg orkede ikke mere.
  • Andre stopper, fordi der ikke er flere behandlingsmuligheder for dem. Det er dem, der ikke får børn af fertilitetsbehandling, det her blogindlæg handler om.

Hvornår vil du afslutte din fertilitetsbehandling?

Hvor dårlig skal prognosen være før du ikke længere er villig til at gennemgå fertilitetsbehandling? Ikke for at gå videre til fertilitetsbehandling et andet sted, men for at stoppe helt.

Er du villig til at gennemgå fertilitetsbehandling, hvis graviditetschancen er under 5 pct.? Under 1 pct.? Nogle par vil synes, at 5 pct. er en realistisk chance, omend den er lille.

Hvor dårligt skal du have det psykisk eller fysisk før du stopper?

Hvis vurdering skal lægge til grund? Hvis beslutning er det? Lægens? Parrets? Kvindens? Fælles?

  1. Nogle par har brug for at vide, at det er deres helt egen beslutning at stoppe uanset hvad behandlerne måtte mene. Det giver følelsen af at være handlekraftige og beslutningsdygtige.
  2. Nogle par har brug for at vide, der ikke kan gøres mere, før de stopper. Det giver følelsen af, at de har gjort alt, hvad de kunne, og at de er beslutningsdygtige.
  3. Nogle har brug for, at andre træffe beslutningen for dem, fordi det kan være meget svært selv at træffe beslutningen om at stoppe, når man ikke har fået barn ud af indsatsen. Her er ingen følelse af at være beslutningsdygtige. Følelserne kan være vrede på fertilitetsklinikken, skæbnen og sig selv samt opgivelse.

Afhængig af fertilitetsbehandling

Måske er du blevet afhængig af ”gamet”? Jeg har tidligere blogget om ikke at kunne stoppe fertilitetsbehandlingen, selvom en indre stemme siger ”Det er nok nu”

Der er altså flere grunde til, at det nogle gange er behandlerne, der skal trække en streg i sandet og afslutte behandlingen.

Finders der overhovedet nogen, der ikke får barn af fertilitetsbehandling?

Ser man på fertilitetsklinikkernes hjemmesider, er det som om det slet ikke eksisterer, det der med at måtte afslutte fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre.

Mit helt generelle indtryk er, at man ikke håndterer det. Klinikken fortæller om succeserne; om hvor mange, der bliver gravide, og hvor mange, der gennemfører graviditeten. Det er også det, vi ufrivillig barnløse vil høre.

Et eksempel: Rigshospitalets Fertilitetsklinik har et afsnit på deres website med titlen ”Efter afsluttet fertilitetsbehandling”. Afsnittet handler udelukkende om, at klinikken gerne vil have oplysninger om det enkelte graviditets- og fødselsforløb for at kunne lave statistik og indberette til Sundhedsstyrelsen.

Hvornår skal du IKKE tilbydes fertilitetsbehandling?

Behandlingen vurderes for at være nyttesløs, hvis chancen for at opnå graviditet er ≤ 1 %. Hvis chancen er mellem 1 og 5 % vurderes prognosen for at være meget dårlig.

Hvis vi ser bort fra de mulige interesser, en klinik måske kan have i at fortsætte behandling af et par, hvordan skal behandleren så råde dig til at stoppe fertilitetsbehandlingen eller råde dig til gå videre til noget andet (bruge sæddonor / ægdonation eller adoptere)?

Nogle har brug for, at andre træffer beslutningen om at stoppe fertilitetsbehandling. Disse andre kan være kæreste og nær familie, men jeg mener det er mest oplagt, at det er behandlerne på fertilitetsklinikken.

Hvilken rådgivning fik du om sandsynligheden for succes / ikke-succes og om alternativer?

Hvis klinikken ikke allerede har det, synes jeg, at klinikkerne bør have officielle fleksible guidelines om, hvornår og hvordan fertilitetsbehandling bør stoppe. Ved start af fertilitetsbehandling bør alle klienter præsenteres for denne praksis.

Al behandling har sin afslutning

Også al fertilitetsbehandling har sin afslutning, og for de mennesker, der ikke får deres største ønske om et barn opfyldt, er det absolut nødvendigt, at alle involverede tager hånd om at få afsluttet fertilitetsbehandlingen på en tydelig og nænsom måde.

Jeg sætter stor pris at høre fra dig:

  • Hvad er dine erfaringer?
  • Hvad synes du vil være god praksis?

 

PS 

Når du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Din investering er kun 597 kr. for mindst 60 minutters sparring. Det svarer til endnu et stykke tøj til din garderobe, eller noget…

PPS

Bliv sikker på, om jeg kan være en hjælp for dig. Ring på 2892 9596 og få 25 minutters gratis afklarende samtale.

TV 2 Nyhederne leder efter modige mennesker

TV 2 Nyhederne leder efter modige mennesker

TV 2 Nyhedernes journalist Sanne Lau Pedersen leder efter nogle, der har mod på at fortælle deres infertilitetshistorie og derigennem sætte fokus på emnet.

Mere konkret forestiller Sanne Lau sig, at fortællingerne primært skal dreje sig om disse to vinkler:

  • Kvinder/mænd/par, som har opgivet at få børn efter noget tid i fertilitetsbehandling. Hvordan kommer man videre? Hvordan når man frem til den beslutning og hvordan får man livet til at give mening?
  • Mænd, der enten er i gang med fertilitetsbehandling med deres kærester – eller mænd, der aldrig fik det børn de drømte om. Journalisten vil gerne have mere fokus på mænd og hvordan det er ofte at stå på sidelinjen i fertilitetsbehandlingen.

Hun er i gang med at undersøge mulighederne for at kunne lave en række indslag og artikler til TV 2. Både til Nyhederne og nettet. Hun leder derfor efter nogle, der har lyst til at fortælle deres historie. I udgangspunktet skal man være indstillet på, at det skal bringes i TV.

Sanne Lau ved, at det for mange er rigtig svært at fortælle om. Hun håber, at nogen vil være med til at bryde tabuet.

Hvis man har lyst til at være med, eller bare vil høre mere, kan Sanne Lau Petersen kontaktes på salp@tv2.dk eller på 20243846