Babyshower alternativ i en tid med coronavirus

Babyshower alternativ i en tid med coronavirus

Der er jo grænser for, hvor længe man kan udskyde et babyshower. Derfor får du her tips til, hvad du kan gøre i stedet for. Babyshower alternativ i en tid med coronavirus bliver godt!

 

Babyshower i en tid med cironavirus må bliver af den mere introverte slags.

Surpriseparty med alle veninderne går bare ikke.

 

Heldigvis er der gode alternativer til babyshower

  • Gå en tur i det fri på to-mandshånd.
  • Husk at holde afstand og rør ikke ved hinanden
  • Tag en lækker håndmad med og lidt godt at drikke.
  • Sid i hver sin ende af bænken. Eller i hvert sit hjørne af picnictæppet.
  • Skov, strand, park, have og altan kalder.

Fordelene ved denne måde at holde babyshower på er, at samværet strækkes ud over tid, fordi I ikke kan være mange sammen på samme tid. Så een gåtur til hver gæst.

Ved at gøre det på denne måde, bliver jeres samtaler også mere intense og dybe.

Ideer til gaver til den vordende mor

  • Hvad ville være mere oplagt end at give en lækker, flydende håndsæbe. En god håndcreme er også meget brugbar. Måske en flaske mandelolie. Har du kunnet få fat i noget håndsprit, vil det sikkert også falde på et tørt ated.
  • Giv et et par stearinlys. En god lydbog. Noget god chokolade. Lækker te.
  • Lav lidt sjov med den alvorlige tid og giv hende en stor pakke toiletpapir. Efter I har gået en tur sammen.
  • Giv et klippekort til hjælp til den nybagte mor. Hvis vi stadig er i coronavirusens land, skal du være ekstra opfindsom med, hvad man kan bruge klippekortet til. Det kunne fx være lån af en god film, en færdigret på trappetrinet, lån af en god bog, indkøb, levering af en kop kaffe fra yndlingscafeen – igen på dørtrinet.
  • Hvis vi er ude af C-limpoet kan du give et klip til en times gulvvask, rengøring, babysitning og madlavning.

 

Ideer til små selskabslege

  • Babys første gæstebog. Skriv dine ønsker for baby og en lille hilsen i babys første gæstebog. Lad alle gæsterne gøre det samme.
  • Fem ting jeg elsker ved den vordende mor. Som med gæstebogen til baby, find en lækker notesbog og skriv fem ting ned.
  • Lav en konkurrence, hvor alle gæster på en seddel skriver deres eget navn og gætter vægt, længde, fødselstidspunkt og køn på den nyfødte baby. Find vinderen efter fødslen.

 

Mere viden

Graviditet og coronavirus

Coronavirus og fertilitetsbehandling

 

PS

I skrivende stund må vi stadig gå ture få sammen i det fri, så et babyshower alternativ i en tid med coronavirus er muligt. Men det kan hurtigt ændre sig. Søg derfor altid den nyeste vejledning hos sundhedsmyndighederne og gør, som de siger. Se her Sundhedsstyrelsen.

Dette sagt, så er det også på plads med en ansvarsfraskrivelse: Selvom jeg har gjort mig umage for at sikre indholdets korrekthed, kan der forekomme fejl og mangler.

 

 

Pårørende til ufrivilligt barnløse

Pårørende til ufrivilligt barnløse

 

Pårørende til barnløse – få de bedste råd

Det er ofte svært også som pårørende at navigere rundt i farvandet omkring ufrivilligt barnløse. Man vil jo så gerne gøre det godt, men man kan være usikker på, hvad der det bedste at gøre.

Her får du derfor nogle brugbaree råd til dine nære, så juletiden sammen kan blive god for jer alle.

Disse råd gør det nemlig nemmere at være pårørende til barnløse og de er hurtige at implementere.

Heldigvis er der meget godt at gøre og ting, man helst skal lade være med at gøre!

Print de gode råd ud og del dem med dem, du kender, som holder af et menneske (DIG!), der kæmper med ufrivillig barnløshed.

 

Det du som pårørende til barnløse skal vide om at være ufrivilligt barnløs

Knap hvert 10. barn, der fødes i dag, er blevet til ved hjælp af assisteret befrugtning i sundhedssystemet. Det er altså slet ikke ualmindeligt at have brug for hjælp for at kunne få sit ønskebarn.

Årsagen til infertiliteten fordeler sig ligeligt mellem manden, kvinden eller begge. Årsagen kan også være ukendt.

Selvom det ikke er usædvanligt, er det meget belastende for parret ikke at kunne blive naturligt gravid. Skuffelserne i fertilitetsbehandlingen er også særdeles belastende…

Kvinden kan nemt blive følelsesmæssigt sprød på grund af den hormonelle behandling.

Tankerne om ens ufrivillige barnløshed, fertilitetsbehandlingen og fremtiden ligger ofte som en konstant smertende tinnitus.

Det er en lang proces, som på nogle planer ændrer ens identitet for altid: Oplevelsen af at være ufrivilligt barnløs vil altid være en del af én, nogle gange og over tid fylder den mindre end til andre tider.

Et par, der er i fertilitetsbehandling, er dedikeret til at skabe familie og blive forældre. Det er parrets eget valg og beslutning, hvor langt de vil gå i processen. De har intet at forsvare eller forklare.

For nogle ufrivilligt barnløse bliver løsningen at få hjælp fra en sæddonor eller ægdonor. Det er glædeligt, at sæd- og ægdonation er en mulighed. Forældrene får et barn, som de inderligt og længe har ønsket sig.

Selvom de sætter pris på jeres interesse, vil de ikke altid tale om det, da fertilitetsbehandlingen fylder rigeligt i forvejen.

Det er en lang proces, som på nogle planer ændrer ens identitet for altid: Oplevelsen af at være ufrivilligt barnløs vil altid være en del af én, nogle gange og over tid fylder den mindre end til andre tider.

Især ved højtider og sammenkomster med børn kan barnløsheden føles endnu mere smertefuld end i hverdagen.

De gode råd

FØR barnet er født kan du glæde med at:

  1. Lade det være op til de kommende forældre, om emnet bringes på bane eller ej.
  2. Spørge til, hvordan du bedst kan støtte de kommende forældre.
  3. Lytte oprigtigt til det, de kommende forældre fortæller.
  4. Give udtryk for dit engagement i forældrenes forventningsfulde glæde.
  5. Lytte med forståelse til de barnløses bekymringer.
  6. Vise medfølelse, når noget i processen ikke går som ønsket.
  7. Spare på gode råd, erfaringer og historier.
  8. Bære over med, hvis de kommende forældre ikke ønsker at være med til sociale sammenkomster.
  9. Respektere og støtte op om parrets valg, også selvom du selv ville have valgt noget andet.
  10. Vær stille, hvis du ikke har noget pænt at sige.

EFTER barnet er født kan du glæde med at:

  1. Beundre det lille nyfødte barn, og blive ved med det, mens barnet vokser sig større.
  2. Give udtryk for, at barnet er helt perfekt, som det er.
  3. Anerkende, at forældrene valgte at få barn på netop denne måde og at de holdt ud.
  4. Fortælle, hvor glad du er på forældrenes vegne.
  5. Glæd dig over at se det lille menneskebarn folde sig ud til præcis det individ, det nu er.

 

Sådan får du et stærkere parforhold

Sådan får du et stærkere parforhold

Jeg er bare så skuffet over, at min mand ikke kan se, hvordan jeg har det.

Det er ligesom om, vi prøver at undgå hinanden.

Jeg synes barnløsheden slider på vores parforhold. Har du nogen gode råd?

 

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling slider på parforholdet og det viser sig på mange måder. Du kan sikkert genkende det.

Heldigvis har jeg nogle gode ideer til, hvordan du kan sørge for, at du får det bedre med din kæreste – at I får det bedre med hinanden.

Dem får du til sidst i blogindlægget.

Brug forårets helligdage til at prøve ideerne af.

Det slider også på Sanne og Alberts parforhold

I øjeblikket kan vi følge Albert og Sanne i deres udredning og fertilitetsbehandling i en dokumentarserie på DR2.

Håb er typisk følelsen lige i begyndelsen af processen, når fagfolk bliver involveret. Sådan er det også hos Sanne og Albert– for nu sker der endelig noget. Der er hjælp at få.

Senere bliver det sværere og sværere at mobilisere håbet. Det bliver spændende at følge modige Sanne og Albert.

Som ufrivilligt barnløst par ved jeg, at I oplever atmosfæriske forstyrrelser i kommunikationen, lavpunkter i de seksuelle konjunktursvingninger og meget andet, der trækker ned.

Måske oplever du også den største ensomhed, når du rækker ud efter den anden og ikke bliver mødt?

Eller når du slet ikke orker at række ud efter kontakt og i stedet trækker dig fra andre.

For slet ikke at tale om, hvordan det er, hvis du er ved at give op og ikke får bedt om hjælp.

De fleste par oplever, at de i svære tider både glider fra hinanden og rykker tættere på hinanden.

Hvad får din opmærksomhed?

Som altid er det vigtigt, hvad vi giver opmærksomhed – også i vores parforhold.

  • Er det, det negative?
  • Er det, det positive?
  • Er det, det mere neutrale?

> Hvor har du dit fokus?

 

Styrk dit parforhold

Lad os nu fokusere på det, der fungerer og ikke på det, der ikke gør.

Ved at flytte blikket og fokusere på det, der allerede virker, kommer det gode til at vokse. Både i vores indre og ydre liv.

Ved at være endnu mere givende overfor andre end du allerede er – får du det bedre selv. Husk at klappe dig selv på skulderen hver gang, du gør noget godt for en anden.

Flyt fokus væk fra dig selv og skab glæde hos en betydningsfuld anden. Hvad ville være mere oplagt end at gøre det hos din kæreste?

Du får her to redskaber, der virker allerede fra i dag, hvis du bruger det.

A. Flyt fokus

John Gottman har i årtier forsket i, hvad der kendetegner lykkelige parforhold. En af konklusionerne er, at der er fem gange så mange positive som negative udladninger i forholdet.

Ved at flytte blikket og fokusere på det, der allerede virker, kommer det gode til at vokse. Både i vores indre og ydre liv.

Ved at være endnu mere givende overfor andre end du allerede er, får du det bedre selv. Husk at klappe dig selv på skulderen hver gang, du gør noget godt for en anden.

Sådan gør du:

• Afsæt en dag i hver af de næste fire uger, hvor du gør noget ekstra godt for din kæreste.
• Skriv en liste med dine meningsfulde ideer til at begynde med.
• Vær impulsiv, når I er tunet ind på hinanden følelsesmæssigt.

Her er nogle konkrete ideer: 
• Genopfrisk et fælles lykkeligt minde.
• Fortæl hvilke af din kærestes egenskaber, der er værdifulde for dig og kobl det gerne sammen med en konkret oplevelse.
• Bryd vanen – gør noget overraskende, som din partner kan lide.
• Vær fortsat nysgerrig efter din kærestes måde at se verden på, ligesom den gang I var nyforelskede.
• Tag del i og styrk din partners hverdag.
• Kend din kærestes bekymringer og håb.
• Tag del i og støt din partners drømme og mål.
• Lyt, lyt og lyt.

B. Stil dette ene afgørende spørgsmål:

Hvad vil du gerne have, jeg bliver bedre til at forstå?

Hvis du ikke synes din kæreste forstår dig godt nok – så prøv lige at vende den om.

Med dette spørgsmål sætter du nemlig fokus på, at du selv kommer til at forstå din kæreste bedre, i stedet for den anden vej rundt, hvor vi kæmper for at få vores partner til at forstå os selv bedre.

Når du fokuserer på din kæreste, viser du ham oprigtig omsorg og interesse.

Du får desuden uvurderlig information som gør, at du forstår din kæreste bedre og lærer ham bedre at kende.

Du kan uddybe ved at spørge:
> Hvordan ser det ud for dig?
> Hvordan mener du?

Vi ved måske, hvad den anden ønsker, men ikke hvordan.

Vi kan bruge de samme ord og mene noget helt forskelligt.

Et eksempel
Din kæreste siger, han ønsker, det hele ikke kun handler om fertilitetsbehandling.
Du tror måske, det handler om, at han ønsker mere sex.
Når du spørger ham om, hvordan det ser ud med hans øjne, fortæller han måske, at det handler om, at han vil tale om andet end fertilitet, og at han også gerne vil, at I laver ting som I gjorde før ‘projekt baby.’

Er det gået i hårdknude?

Er I nået til det punkt, hvor knuden er svær at løse op selv, så få nogle friske øjne til at løsne knuden op sammen med jer.

Oplev den lettelse det er at få hjælp fra en, der ikke er personligt involveret, en som ikke er dømmende og som professionelt kan hjælpe jer videre.

Giv mig 30 minutter med Kirsten på telefonen.

Opdag, hvad vi sammen kan nå. Gratis og uforpligtende.

Få mere klarhed med Maj Wismanns ParPlan

Få mere klarhed med Maj Wismanns ParPlan

Sexolog og parterapeut Maj Wismann har netop udgivet årets nye ParPlan, der guider dig og din kæreste i at lære af det forgangne år, og i at tale om, hvad der glæder dig og i at blive klar over dine ønsker til fremtiden.

Min første tanke var, at den mindede om så meget andet, vi støder på i forbindelse med nytårsskiftet. Men det gør den alligevel ikke.

 ParPlan giver helt konkrete redskaber til at:

  1. evaluere året, der er gået og til – sammen – at
  2. udvikle visioner for året, der kommer, og ikke mindst til også at
  3. få ført visionerne ud i livet.

 

 

Egen erfaring med ParPlan

Jeg har over et par uger afprøvet ParPlan sammen med min kæreste, gennem syv år.

Vi er nok ikke den primære målgruppe, for vi har ikke børn sammen og savner heller ikke fælles børn. Vi lever sammen og har praktiske og økonomiske forpligtelser for hinanden.

Vi har også henholdsvis 25 og 16 års samlivserfaringer med vores respektiver eks’er og vi har til sammen 4 børn i alderen 15-27 år.

 

Vores tilgang som par er:

› Er der noget, der generer dig – så sig/ændr det nu!

› Er der noget, der glæder dig – så sig/gør det nu!

Og måske derfor var der ikke så meget nyt under solen for os. Vi tager det, der måtte komme, når det kommer, og ikke i anledning af et nyt år.

Vi nød alligevel processen med at udfylde guiden.

Vores brug af guiden førte til nogle interessante samtaler.

Processen med at lave ParPlan var samlet set god for både min kæreste og mig.

En første skepsis

Min kæreste syntes ParPlan virkede noget ’tynd’ og han var glad for at have mig til at ’holde fast’.

Min erfaring er, at selv om der kan være skepsis eller modstand, så prøv det, for det virker.

Udvælg de dele, der virker mest tillokkende og begynd så processen.

 

Min konklusion og anbefaling

Maj Wismanns ParPlan er en god guide til at få samtaler i gang og til at få samtalerne gennemført. Der gives også anvisninger til at få dem ført ud i livet.

Jeg er ikke i tvivl om, at øvelserne i parplanen vil kunne give positive og måske også overraskende oplevelser for par, der er ufrivilligt barnløse, uanset om de er i fertilitetsbehandling eller ej.

Det er også min vurdering, at Maj Wismanns ParPlan kan fungere fint som forebyggelse af større kriser i parforholdet.

(Hvis I som par allerede har smertepunkter, som I ikke taler med hinanden om, er jeg derimod også sikker på, at der skal andet og mere til, før I kan få de gode samtaler som ParPlan lægger op til).

 

Min anbefaling til jer som par – der er ufrivilligt barnløst – vil være at lægge størst fokus på de dele, der handler om det positive i jeres parforhold og på at få endnu mere af det.

 

Maj Wismann har gjort et godt grundarbejde, men det er som altid op til os selv at handle på vores visioner, ønsker og drømme.

 

Må I få en god proces.

 

PS.

Når jeg selv har par i forløb, læner jeg mig op ad John Gottmans metode.

Gottman Institute

Det sunde hus at leve i (Gottman Institute)

 

 

 

 

 

 

 

 

Icsi gjorde Jeppe til far

Icsi gjorde Jeppe til far

Jeppe troede hans sædkvalitet var god

14 år gammel gjorde Jeppe sin kæreste gravid. Hun var 13 år. ”Det var en ulykke af dimensioner. Heldigvis aborterede hun ufrivilligt.”

Mange år senere ville Jeppe være far, men så kunne han ikke.

Jeppe er i dag 50 år gammel. Han mødte Helle, da han var 30 og hun 28. Han var 34 år, da han blev far til en datter via icsi-metoden.

Jeppe og Helle blev skilt for 10 år siden efter nogle meget turbulente år – de sidste par år var hans hustru ham utro. Jeppe lever i dag alene sammen med sin datter og har i praksis været meget alene med hende, det meste af hendes liv.

Da interviewet finder sted [oktober 2011], har Jeppe været alenefar på fuld tid i et halvt år, fordi hans datter ikke ønsker at bo hos sin mor. Datteren er i dag 16 år.

Dårlig sædkvalitet og dårlige æggeledere

Vi var meget forelskede. Vi gik hurtigt i gang. Vi havde jo alderen. Vi have gode jobs, et hus. Vi havde rammerne til det. Men der skete bare ikke noget.

Jeg havde allerede en klar fornemmelse, fordi jeg blev sparket i skridtet og fik opereret mine testikler ned i pungen, da jeg var 14. Den ene var ødelagt. Det var forfærdeligt. Men faktisk gjorde jeg min kæreste gravid efter alt det. Jeg var 14 og hun var kun 13, så vi var begge mindreårige.

Jeppe rømmer sig.

Da jeg var 18, fik jeg taget en vævsprøve, fordi der er større risikoen for testikelkræft, når ens sten er opereret ned i pungen. Jeg fik at vide, at jeg kunne have reducerede muligheder for at få børn.

Men jeg var slet ikke børneklar dengang, så jeg syntes ikke, det var så stort et problem. Jeg levede i en tid, hvor jeg tog tingene som de kom. Jeg tog det ikke alvorligt.

Men nu var Jeppe barneklar. Og så viste hans test, at han havde nedsæt sædkvalitet.

Men nu er mænd jo sådan indrettet, at de tænker, ”én sædcelle er nok. – derfor er jeg ikke en skid infertil. Der er da liv i den ene testikel. Så er det ikke mit problem, at teknologien ikke er nået så langt. Jeg har levende celler. Slut”. I en mands hjerne er infertilitet lig med nul levende celler. Mænd er meget gode til, at ”problemer, de skal bare løses”.

Og antallet af levende sædceller hos mig var jo rigtig mange, selvom det selvfølgelig ikke var et særligt stort tal i forhold til det normale. Men jeg syntes, at der jo måtte være en mulighed.

Det var noget rigtig, rigtig lort, at jeg gerne ville have mange børn, og så kunne jeg ikke selv få dem, når jeg gerne ville have dem. Jeg ville gerne have haft flere børn.

Jeg kommer af en familie med tre brødre. Jeg er den ældste. Det var en dejlig, stor familie. Vi holdt jul tre dage i træk for at nå det. Vores forældre blev aldrig skilt. De døde fra hinanden.

Hvorfor vil du have børn?

Én af milepælene i det her forløb har for mig været at få lejlighed til at stille mig selv spørgsmålet: Hvorfor er det nu lige, du gerne vil ha børn? Det spørgsmål havde jeg egentlig aldrig stillet mig selv. Jeg vidste bare, at jeg gerne ville ha børn. Jeg nåede frem til, at det er flere ting; for det første at se sig selv igen i en ny udgave, for det andet at være en familie, for det tredje at have nogle omkring sig, når man bliver gammel. Og så er det alle de oplevelser, man godt kunne ønske sig at få. Det første er man jo nødt til at afskrive sig ved adoption. Enhver ville kunne se, at det der ikke er min søn eller datter. Og hvordan vil jeg ha det med det?

At have en plan b, var ikke rigtig en diskussion jeg kunne få Helle engageret i. Det var mere mine egne tanker om det. Og jeg havde mange tanker om det. Først og fremmest overraskelsen over, at tanken om adoption ikke længere lå mig så fjernt, efterhånden som processen skred frem. For det havde den absolut gjort i starten.

I dag tror jeg, det er meget vigtigt, at den person, der mangler evnen til at få børn, er bevidst om, hvorfor han eller hun vil have børn overhovedet. Det skal nemlig helst ikke være, at bare fordi jeg ikke kan, så vil jeg. At hvis jeg ikke kan få børn, så bliver jeg desperat. Kunne det tænkes, jeg kunne have et godt liv uden børn? Kunne det tænkes, jeg på et tidspunkt kunne blive en rigtig god ven for nogle andres børn? Jeg tror det er vigtigt at gøre sig det klart, hvorfor man gerne vil have børn, når man ikke kan. Når man skal igennem meget alvorlige indgreb, er det rimeligt at spørge sig selv hvorfor.

”Der er ikke noget at komme efter” – det første møde med behandlingssystemet

Helle blev undersøgt og hendes æggeledere var klappet sammen, hvorefter der blev skabt ny passage. Jeppe og Helle fandt en fertilitetsklinik på Frederiksberg som de ønskede at få hjælp fra.

De bliver sat i et lædersofamiljø og ind kommer fertilitetslægen med store armbevægelser i jakkesæt. ”Her laver vi børn. Og vi har en hit-rate, der er meget høj.”

Lægen kunne ikke bruge de undersøgelser, Jeppe havde fået lavet på Rigshospitalet til noget. Han ville have sine egne. Så det fik han.

Jeppe bliver opslugt af fortællingen som om handlingen udspiller sig lige nu, mens vi taler sammen.

Han kan stadig tydeligt huske, hvordan lægens ord faldt:

”I kan gå hjem og lege med hinanden ligeså meget I vil, men børn får I aldrig. Der er ikke noget at komme efter. Vi kan ikke hjælpe jer.” Det er snart 20 år siden nu, men jeg kan godt huske det. Jeg var sgu ked af det. Det var et hårdt slag. Det var en choktilstand. En mærkelig stilhed før man begynder at tænke i alternativer.

Da vi kom, var jeg sat op til, at det er den her vej, og det skal nok lykkes os. Der er levende celler, og hun er i orden. Så må det lykkes. Og så får man dét at vide. Det er en meget barsk måde at sige det på. Især set i lyset af, at man er der, fordi man gerne vil ha børn. Jeg havde en følelse af at blive sat overfor en uhyre arrogant mand. For hvem det var stærkt kommercielt. Heldigvis havde jeg den følelse, for det gjorde, at jeg ikke gav op. Jo, jeg gav op lige i det øjeblik, han sagde sådan. Men det gjorde, at jeg reflekterede over, at han kunne have andre motiver for at sige sådan. Jeg ville ikke gi’ op. Jeg synes jo også, at hele opsætningen var forkert. Jeg synes i det hele taget, det virkede for kommercielt, når man kom ind.

De lever jo af deres resultater. Og det er min helt klare fornemmelse, at hvis sandsynligheden er lav, så ødelægger de deres hitrate og dermed ødelægger de deres evne til at markedsføre sig som succesfulde. Så de vil helst ha nogle, de nemt kan lave børn på. Det er min datter jo et levende eksempel på. For det kunne jo godt lade sig gøre for os.

Jeppe tager en ny kop kaffe. Den er sort og sødet med tabletter fra brystlommen.

Et barn bliver til – den første og eneste behandling

Jeppe havde en god velhavende ven, som han fortalte om det første møde med den private fertilitetsklinik. Vennen kendte en fertilitetslæge, som vennen privat satte Jeppe og Helle i kontakt med uden om ventelisterne. Den første samtale førte igen til nye tests. Og så begyndte Jeppe og Helle på det første offentlige forsøg. Lægen anbefalede at gå direkte til icsi-metoden.

Lægen er en meget livlig fyr med meget humor. Han fortæller Helle og Jeppe om behandlingsforløbet. Til sidst sender lægen Helle ud af lokalet, fordi han gerne ville tale med Jeppe alene. Jeppe betror mig, at lægen var meget malerisk og meget ude i ekstremerne i sin beskrivelse.

”Nu skal du høre her: nu starter vi den her hormonkur og den kan betyde, at Helle skifter adfærd og karakter og personlighed på en måde du slet, slet ikke kan sætte dig ind i nu. Du kan risikere, at hun får alt fra depression til fuldstændigt uovertruffent hysteri. Hvis ikke du kan se mig ind i øjnene og sige, at det kan du tackle – så vil jeg ikke behandle jer.”

Jeppe trækker vejret dybt.

Jeg var vant til at tackle hendes temperament. Men han fik ret. Og det i en grad, som var meget præcis; det var helt, helt vildt. Det var fuldstændig vilde anfald hun ku få. Fra det ene sekund til det næste. Hun blev meget, meget hysterisk. Grædende hysterisk – råbende, skrigende, kolerisk. Hun var ved gud meget ustabil. Dét var belastende.

ICSI 

I mikroskopet så jeg sædcellerne flintre rundt. Jeg var imponeret over antallet. Det er kun lægerne, der ikke er det. Og man kan godt se, at nogen af dem ikke bevæger sig helt vildt meget. Men der er liv og glade dage. Så stikker de noget ned i massen, der minder om en pipette. Og så finder de en levende, livlig sædcelle. De puster den i hovedet – populært sagt. Det sjove ved det er, at den faktisk bliver fikseret ved det. Det er som om den tænker: ”Hvad skete der lige her?” Freeze! Den er helt stille. Det er sjovt at se. Og når den så er helt stille, så bliver den hapset op og suget ind i pipetten.

Og det næste man så ser, er ægget. Det er meget sjovt at se, hvordan de simpelthen skubber den her pipette ind i ægget og hvordan det giver efter ligesom en blød bold, indtil hinden bliver brudt og den her sædcelle, der er inde i pipetten, bliver skubbet ind i ægget. Så bliver pipetten trukket tilbage og ægget lukker sig. Og så har man faktisk set sit barn blive undfanget. Det er så stort. Det er jo ikke alle mennesker beskåret at se sig selv blive reproduceret live. Jeg har ikke alene set min datter vokse i sin mor – jeg har set hende blive lavet.

Da sandheden kom frem

Lige efter ægudtagningen gik vi hjem og holdt vejret et døgns tid, mens det viste sig, om æggene delte sig som de skulle. Det var en blandet følelse. Det var stort at have set en succes på noget, man i lang tid havde fået at vide ikke kunne lade sig gøre. På den anden side var det jo også stærkt skræmmende at få at vide, at det meget nemt kunne gå galt.

Tiden op til vi fik at vide, hun var gravid var bare en forbandet nederdrægtig ventetid. Det var svært at fungere normalt imens.

Og så var det, at sandhedens øjeblik kom for mit vedkommende.

Jeppe rømmer sig.

Vi var til fødselsdag hos det vennepar, der havde henvist os til fertilitetslægen og så begynder Helle at bløde. Det er efter hun havde fået sat de to æg op, men før vi ved, om hun er gravid eller ej. Vi forlader selskabet. For mig er det her en ulykke. Vi tager forbi et døgnapotek og køber en graviditetstest. Jeg ved ikke hvorfor. Vi var sikre på, det var gået galt. Testen viser ikke noget. Og det gør mig virkelig ked af det. Ikke så meget for, hvad jeg selv kan holde til, men fordi jeg godt kan mærke, behandlingen er hård ved hende. Jeg gik ud på toilettet for at smide testen ud, men så var den blevet positiv!?

Dagen efter var vi på hospitalet, hvor de konstaterede, at hun faktisk var gravid. Og da fik hun et nervesammenbrud. Hun sad nede på køkkengulvet i sammenfoldet stilling og hulkede helt vildt. Og det var der sandhedens øjeblik kom frem i vores forhold; for det viste sig, at alt det her havde hun gået igennem med visheden om, at det ikke ville lykkes. Det var ikke noget ønskebarn for hende som det var det for mig. Det var en meget mærkelig situation.

Et delvist ønskebarn bliver til

Det endte med et akut kejsersnit. Helle havde ikke rigtig glæde ved at have barnet. Hun havde svært ved at forholde sig til det. Jeppe tror, hun havde en fødselsdepression.

Fysisk kunne Helle heller ikke tage sig af barnet. Smerterne var voldsomme det første halve år, hvorefter det blev opdaget, at Helle havde brækket halebenet under fødslen.

Samtidig opdagede hun, at der skete nogle ting med hendes krop, som hun ikke kunne lave om på. Hun tabte sig ikke efter graviditeten men tog tværtimod på.

Hun havde ikke lyst til at være mor. Det blev mere og mere tydeligt efter fødslen. Hun var meget pertentlig med at bade og skifte hende, men hun havde en følelsesmæssig distance. Og det har jo skabt en distance mellem de to. Sådan en lille størrelse knytter sig åbenbart på en måde, man måske ikke er helt klar over. I det her tilfælde til mig – fordi jeg var der for hende. Og det har så forskubbet forholdet mellem Helle og mig for ever. Fordi vi nu har en datter som egentlig har et større samhørighedsforhold til sin far end til sin mor. Og det er selvforstærkende. I det hele taget var det jo ikke nogen lykkelig udvikling.

 

Jeg var glad for at have fået en datter. Jeg var glad for at komme hjem til hende efter arbejde. Jeg var glad for at være om hende. Det andet var noget, der skulle tackles – og det var rigtig hårdt.

Vi søgte ingen hjælp. Begyndelsen var kaotisk. Vi gik jo begge i ni måneder og regnede med, det gik galt. Så kulturchokket ved at komme hjem med sådan en lille en, var voldsomt.

Tanken om, at det kunne gå galt, sneg sig allerede ind på mig et par dage efter vi havde været på den første fertilitetsklinik, hvor vi havde fået at vide, at det ikke kunne lade sig gøre for os at få barn. Den lange proces gør én vant til at møde fiaskoer. Ting, der ikke kunne lykkes. Det er et spørgsmål om at gå og vænne sig til, hvordan man skal tackle det, når det går galt. Jeg havde mange refleksioner om, hvad nu, hvis det går galt? Hvis det ikke lykkes at få et barn?

Angsten blev kun værre af, at hun var gravid. Nu begyndte processen for mig med, at hun jo kan tabe det. Måske var det forstærket af, at hun fik den blødning, hvor jeg fik et chok.

Det betyder uhyggeligt meget, at man hele tiden har følelsen det-skal-nok-gå-galt-alligevel. Man bruger faktisk ni måneders graviditet på mentalt at forberede sig på, at det her går også galt – hvor andre par bruger ni måneder på at forberede sig på at få et barn. Det gør en meget stor forskel. Det er et stort problem for når man så kommer hjem fra sygehuset – så er man helt uforberedt.

Mærkelig uforberedt. Så har du i den grad ballade – for nu skal du til at engagere dig i noget, du i bund og grund har vænnet dig fra.

Når alt kom til alt – var det kun mig, der ønskede at få børn

Da vi mødte hinanden vidste jeg, at jeg ville ha børn. Det talte vi om allerede 12 minutter efter vi havde mødt hinanden. Hun ville ikke ha børn. Jeg sagde, at så bliver det ikke os, fordi jeg vidste, jeg gerne ville ha børn. Hun besluttede sig så for, at hun så også gerne ville. I hvert fald med mig.

Vi var meget forelskede. Vores forhold var baseret på forelskelse og kærlighed og begær. Det var ægte nok. Og det gjorde det selvfølgelig meget vanskeligt med tanken om eventuelt at skulle standse forholdet for at gå ud og forsøge sig et andet sted for at få et barn. Det var nok lidt lettere end det burde ha været for mig at fortrænge, at hun måske ikke mente, hun ville ha børn, fordi der i mit baghoved lå tanken om ”kan du overhovedet tiltrække en anden kvinde?”

Den abnormitet hun og jeg repræsenterer i forhold til gennemsnittet ligger alene i, at vi er gået gennem det her med hovedet under armen. Hun har vendt det blinde øje til fordi hun bare ville ha det overstået og jeg har målrettet gået efter, at her var en mulighed og været ligeglad med midlerne. Ingen af os har spekuleret i, hvad betydningen kunne være på det fysiske og det mentale område. Jeg ville bare nå målet. Det ville hun også. Det var så bare to forskellige mål.

Det er netop omkostningerne ved fertilitetsbehandlingen, Jeppe slår ned på, da jeg til sidst i interviewet spørger ham om, hvilke spor den ufrivillige barnløshed har trukket gennem hans liv.

Jeppe dvæler længe ved mit spørgsmål, før han svarer trægt:

Så havde Helle ikke fået alle de bivirkninger, som jo har skadet hendes selvværd og helbred og som har været med til at rykke os fra hinanden. Det, at vi fik barn på den måde var med til at gøre det så svært for os som det blev.

Det må jo være en bitter pille at sluge. Helle har betalt en høj pris. Det er jeg enig med hende i. Og jeg har stor sympati og medfølelse for det, hun har været igennem og er igennem nu.

At jeg ikke har hængt mig i mit bedste slips, er fordi jeg altid har ment, at hun er ansvarlig for sine handlinger. Ligesom jeg er ansvarlig for mine. Ansvaret ligger også hos mig for at have været blind. Eller naiv. Eller simpelthen for at fortrænge sandheden. Det er ikke empati i højere potens.    

Jeg var sygeligt forelsket i Helle og det var gensidigt. Vi havde simpelthen ikke forstand eller rationalitet til at gøre det anderledes.

Helt konkret så endte det med, at vi fik en datter, der kom imellem os. Det ville have været min optimale familie, hvis det var lykkedes, for det vi havde sammen før vi fik et barn – det var fantastisk. På alle områder.

Jeg vil sige det sådan; jeg mistede en kvinde og fik en anden. Og det var ikke min plan. Det var ikke mit ønske. Helle var min eneste ene. Så derfor var der egentlig ikke noget at gøre om.

For at skåne Helle har Jeppe ønsket at være anonym. Navnene er derfor opdigtede.

Mød Michael, der blev far vhja. en sæddonor.

Indlægget er oprindeligt udgivet august 2013 på virilogsteril.dk

PS

Har du brug for hjælp til at komme i mål?

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation og på, hvordan jeg kan assistere dig.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 25 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

Du bruger tiden mest effektivt, når du først svarer på nogle få spørgsmål her.

Gør noget ved det allerede nu.