Stoppe fertilitetsbehandling uden barn

Stoppe fertilitetsbehandling uden barn

Den ubærlige tanke, skal kunne bæres

Dorte og hendes mand Klaus valgte at stoppe fertilitetsbehandlingen uden barn trods to graviditeter. De havde været under udredning og i fertilitetsbehandling i næsten 5 år.

Dorte har sagt ja til interviewet, fordi hun gerne vil give håb om et godt liv uden børn til alle dem, der lige nu står midt i et tærende fertilitetsbehandlingsforløb.

Når man står lige i det, så tænker man: hold op, vi skal da have børn. Men når man kommer længere i forløbet, og det ikke er lykkedes, så bliver man nødt til at indstille sig på, hvad man kan gøre, hvis barnet ikke kommer.

Den ubærlige tanke skal først turde tænkes for at kunne bæres og det mod fik Dorte og Klaus efterhånden i processen. De kunne godt se, det var op ad bakke, og de havde talt om, hvad nu hvis…

Hvad nu hvis det ikke lykkedes at få et barn?

Al behandling har sin afslutning

Dorte og Klaus tog alene den svære beslutning om at stoppe fertilitetsbehandling. Fertilitetsklinikken ville nemlig gerne have behandlet videre til nedsat pris.

Vi stoppede først og fremmest på grund af økonomien og fordi vi ikke orkede flere skuffelser. Vi havde brugt over 100.000 kr. og vi magtede heller ikke op- og nedturene: Dagen kunne begynde godt og så endte jeg alligevel med at sidde og græde.

Dorte og Klaus lyttede til deres egne indre stemmer og stoppede før behandlingsmulighederne var udtømte.

Svære følelser og ambivalente tanker

Efter beslutningen om at stoppe deres fertilitetsbehandling, var der svære følelser:

Dorte vendte det hele indad og bebrejdede sig selv med alle de negative ting, hun overhovedet kunne finde.

Hun kunne tage på arbejde og holde en facade, men så kunne hun have en dag, hvor hun græd fra morgen til aften derhjemme.

Hvor har jeg dunket mig selv oveni hovedet, fordi min krop ikke engang ville samarbejde med det mest optimale, nemlig et donoræg af super kvalitet og hvor man vidste, at donor selv havde fået børn.

Samtidig tænkte jeg på, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Det er svært ikke at bebrejde sig selv bare en lille smule.

Der var også svære tanker: F.eks. tanken om at blive gamle uden børn.

Jeg havde al den tid i verden til at tænke på alt det, jeg var gået glip af og på alt det, jeg ville gå glip af.

  • Hvad så senere?
  • Hvad så, når vi bliver gamle?

Hele tiden kom der tanker, fordi andre bliver gravide og får børn.

En ny retning

Dorte og Klaus fandt en ny retning: de ville kunne få et godt liv uden egne børn.

Der var positive tanker om, at de ville kunne være en god onkel og tante for de børn, der allerede var i deres liv og som ville komme til.

Det ville ikke blive et liv helt uden børn, det ville bare ikke være deres egne børn.

Man er hårdt sagt nødt til at erkende, at det ikke lykkes. Det skal bare ikke være os. Vi er sat her på jorden for noget andet. Og det må så være at være noget godt for andres børn. Der er andre måder at få børn i livet på. Det kan lyde lidt frelst. Jeg kan sagtens forstå, at ikke alle kan finde denne anden mening med livet. Men det faldt bare naturligt for os at fokusere på at være noget for andres børn.

Dertil kom, at Klaus og Dorte også kunne fokusere på, at de ville kunne gøre nogen ting som andre med børn ikke havde mulighed for.

En endegyldig beslutning

Fra vi snakkede om, at NU var det slut efter den sidste donation, og til vi lukkede døren endeligt gik der et år. Så var jeg helt afklaret og jeg kunne med hjertet sige, at NU var det HELT slut. Vi har ikke lyst til noget som helst, der har med det at gøre. [fertilitetsbehandling, red.].

Beslutningen viste sig ikke kun at være en pause i fertilitetsbehandlingen, men et endegyldigt valg.

Om vi vandt nok så mange penge i Lotto, så var det ikke det, vi ville bruge vores penge på. Selvom vi havde penge nok, så kunne det ikke tage de skuffelser væk, som kommer, når det ikke lykkes. Der var mange andre ting vi hellere ville hvis vi vandt.

Med ro i stemmen siger Dorte også, at det har bragt dem tættere sammen som par, at de valgte at stoppe fertilitetsbehandling.

Mest af alt var det en lettelse

Da vi havde rundet af og havde været til den afsluttende samtale på klinikken og vi vidste, vi ikke skulle vente på en ny donor følte vi bare sådan en lettelse. Det var faktisk den bedste beslutning, vi tog. Da vi var i fertilitetsbehandling, levede vi i en klokkestreng; vi fulgte bare med og man tænker ikke videre over det. Det kan selvfølgelig lyde hårdt og koldt for dem, der stadig er i behandling og som stadig har håbet, men jeg synes det er rigtig vigtigt, at vi får den side med også.

Dorte pointerer, at ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling virkelig slider både på den enkelte og på parforholdet:

Det kan ikke nytte noget, at vi blive så tyndslidte personligt og som par, så hvis det her ønskebarn endelig kommer, så har vi slet ikke overskuddet til barnet eller til at være familie og så skilles vores veje. Det er vigtigt at forholde sig til andre muligheder og forholde sig til risikoen for, at behandlingen måske ikke lykkes.

  • Hvad skal der så ske?
  • Hvor mange år af vores liv vil vi bruge på fertilitetsbehandling?

Livet i dag

Dorte og Klaus lever i dag et liv med barn. Vi valgte jo at se på det som et tegn på, at vi ikke skulle have bio-børn, men i stedet hjælpe andre børn.

To år efter Dorte og hendes mand afsluttede fertilitetsbehandlingen blev de plejefamilie. I dag drømmer de om – en gang i fremtiden – at udvide familien med endnu et barn.

I dag er jeg godt tilfreds med mit liv. Vi snakker tit om, at det har været den optimale måde at få barn på. Jeg er tilpas her, hvor jeg er i dag.

PS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at stoppe fertilitetsbehandling uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 597 kr. for mindst 60 minutters sparring.

PPS

Hvis du ikke er sikker på om jeg kan være en hjælp for dig, kan du altid få 25 minutters gratis samtale med fuld opmærksomhed på dig.

Find den bedste tid for dig.

Aldrig gravid = aldrig tiltrækkende?

Aldrig gravid = aldrig tiltrækkende?

Der er da ikke noget så smukt og sexet som en gravid kvinde, sagde kæresten, da vi så en film med en højgravid kvinde. Kæresten og jeg havde mødt hinanden efter vores skilsmisser og dengang ordene faldt, havde vi  kendt hinanden noget tid. 

Der er da ikke noget mere livsbekræftende og tiltrækkende, korrigerede han ligesom sig selv, da han fornemmede min modtagelse af hans første ord.

Jamen, jeg har jo aldrig været gravid. Jeg har så aldrig været smuk og sexet. Åbenbart. Eller  været tiltrækkende. Livgivende. Jeg har aldrig båret på det livsbekræftende… Argh!!

Først syntes jeg, at han var frygtelig unuanceret (= jeg følte mig stødt over hans ord).

Så blev jeg lidt sorgfuld og eftertænksom:

  • Ville en infertil mand mon også tænke sådan?
  • Er det sådan en mand, som ikke selv overhovedet har været udfordret på sin fertilitet, tænker?
  • Vil han overhovedet kunne forstå, hvordan det er at være som jeg – en kvinde, der ikke har kunnet give liv som ønsket?

Tankerne fløj gennem mit hoved, og de var ikke rare…

Min kæreste havde altid syntes, at en gravid kvinde var noget af det mest livsbekræftende. Det syntes han også før, han midt i 20’erne fik tvillinger.

Og ja, det er jo sådan det er. Jeg var jo helt enig med kæresten; der er intet mere livsbekræftende, end en gravid kvinde. Der er intet mere mirakuløst end det en gravid kvinde bærer og nærer. Og derfor kan det stadig kan være lidt smertefuldt ikke selv at have været sådan en smuk, sexet, tiltrækkende og livgivende kvinde.

Det rammer lige ned i idylliseringen af frugtbarhed og graviditet. Så kan vi en stund glemme hormonhumørsvingningerne. Glemme de hævede ben og følelsen af at være kluntet og besværlig. Glemme de bekymrede og stressede graviditeter. Glemmei de uønskede graviditeter.

Det er helt ok, at jeg kan mærke, det niver lidt, når kæresten siger sådan.

Det var nemlig en stor sorg for mig, at jeg ikke kunne opleve:

  • skabelsen af et lille menneskebarn i min livmoderhule
  • det store kvindefælleskab omkring graviditet, fødsel og amning.

Det er naturligt, at sorg kan vende pludseligt og overraskende tilbage selv efter lang tid, og det er naturligt og tydeligt, at den kommer med aftagende styrke.

Det afgørende væsentlige for mig er, at jeg er blevet mor. I mange år har det slet ikke været væsentligt, at jeg ikke blev gravid. I dag er jeg en dybt taknemmelig adoptivmor.

Jeg har aldrig kunne gå og stråle med min mave.
Jeg har aldrig haft en legitim forklaring på min topmave.
Sådan er jeg.
Og tak for det!

I næste blogindlæg kan du høre en ufrivilligt barnløs kvinde fortælle om at have sorgen med som følgesvend.

PS 

Manden, der sagde ordene, er stadig min dejlige kæreste.

PPS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster  597 kr. for mindst 60 minutters sparring.

Hvis du ikke er sikker på om jeg kan være en hjælp for dig, kan du prøve mig og voeres kemi af ved at booke en 25 minutters gratis samtale med dig i fokus.

 

Ryd op i svære relationer

Ryd op i svære relationer

Rummer du også for meget?

Skal du også rydde op i dine relationer?

”Har du nogen gode råd til at rumme andre gravide, og især dem, hvor alt bare er helt perfekt og går lige som planlagt?” Sådan spurgte en af deltagerne på mit webinar lige før jul.

Lige under spørgsmålet ligger ønsket om at kunne handle anderledes. Måske ligger der også selvbebrejdelser, som dukker op i ny og næ? Og dårlig samvittighed?

Den dårlige samvittighed – ønsket om at blive anderledes – optager mange lige her omkring nytår, hvor nytårsfortsætterne florerer. Ikke flere ord fra mig om nytårsfortsætter. Jeg er ikke tilhænger af dem.

Min erfaring er, at mange (ufrivilligt barnløse) allerede rummer for meget. At de allerede strækker sig for langt. Forstået på den måde, at det bliver usundt.

I mine øjne er det vigtigste at være sig selv tro, at passe på sig selv. Derfor bliver det absolut også – i mine øjne – ok ikke at være rummelig.

Og det handler ikke kun om at rumme eller ikke rumme gravide.

Tid til oprydning

Her på tærsklen til det nye år er det oplagt at stoppe op for en stund og kigge det hverdagsagtige, tilbagevendende samvær efter i sømmene:

  • Har du nogen tyngende relationer, du trænger til at rydde op i?
  • Hvem er du sammen med, hvor samværet igen har været energidrænende, og hvor du bagefter føler dig nedtrykt i stedet for løftet?

(Og her taler jeg ikke om de relationer, der er svære og tærende, fordi der er sygdom eller andre livskriser tilstede i relationen, for svære relationer kan sagtens være nærende – i sær på længere sigt).

Jeg mistede selv to

Da jeg selv var ufrivilligt barnløs og i fertilitetsbehandling gjorde det alt for ondt at være sammen med kvinder, der var gravide, og ofte var det også for svært for mig at være sammen med kvinder med børn.

Før nogen fik børn, havde jeg taget initiativ til en juletradition, hvor jeg fik besøg af tre veninder, der alle medbragte en færdig, hjemmelavet julekagedej. Det var så hyggeligt: Vi snakkede, bagte og svedte. Og delte småkagerne bagefter.

Så begyndte veninderne at få børn og jeg følte mig endnu mere gold. Julen blev en svær tid. Jeg magtede ikke længere at bage og traditionen gled ud…

Det sværeste var dog mine relationer til to veninder, der blev spontant gravide. Sådan helt uplanlagt – by accident?!? Begge besluttede at gennemføre graviditeten; den ene flyttede endda til Norge, hvor kæresten boede.

Jeg syntes, det var så uretfærdigt, nu jeg selv kæmpede så hårdt for at blive mor. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det, eller være i det.

Relationerne gled ud. Jeg magtede ikke at fortælle hvorfor, og det fortrød jeg mange gange i årene efter, at jeg ikke havde gjort.

Det var først, da vi havde stoppet fertilitetsbehandlingen og var godkendt til adoption, at jeg oprigtigt kunne ønske ny-gravide til lykke med omstændighederne.

Sådan håndterer du dårlige relationer

  • Find een relation, som du har svært ved at magte.
  • Spørg dig selv: Er det her godt for mig? Lyt til svaret og handl på din fornemmelse.
  • Fortæl oprigtigt, hvorfor du bliver nødt til at holde afstand i en periode. Sig det som det er; at det gør dig så ondt, at du ikke bliver gravid og at du må sætte jeres venskab på pause for at passe på dig selv. Fortæl også gerne, at det er svært. Fortæl, at du savner din veninde eller hvem det nu er, hvis du altså gør. Det bliver både hårdt og befriende.
  • Forbered dig på, at en brudt relation på længere sigt kan føre til ingen relation. På den anden side, kan dit initiativ også føre til en bedre og mere sand relation.
  • Giv din opmærksomhed til det, du får, i stedet for det, du mister. Føler du mere selvrespekt? Får du overskud til mere?

Jo tættere relation, desto sværere bliver det at tage afstand – men desto mere belastende er det også at blive i relationen, så længe den er, som den er.

Husk, at når du føler dig dårligt tilpas, så betyder det ikke, at der er noget forkert med dine relationer – eller med dig for den sags skyld.

Det betyder blot, at relationen ikke er god for dig her og nu.

Du er perfekt, som du allerede er!

Få to øvelser til netop det – sig farvel og velkommen.

At blive gravid og at blive mor er to forskellige ting

At blive gravid og at blive mor er to forskellige ting

Interview med forfatter Monica Lorenzo Pugholm

På linje med andre muligheder for familieforøgelse havde adoption altid været en mulighed for Monica og hendes mand. Og derfor kunne de tidligt afbryde fertilitetsbehandlingen.  De blev hurtigt godkendt til adoption.

’Jeg har været så privilegeret, at jeg ikke behøvede at forholde mig til, hvordan det ville være, hvis jeg aldrig var blevet mor.

Men jeg tænker i dag på, hvad der ville være sket, hvis jeg ikke havde fået lov til at adoptere.

Hvor mange behandlingsforsøg ville jeg gå igennem? Hvad ville jeg have gjort, hvis det aldrig var lykkedes at få børn?’

Monica holder en pause og siger så: ’Jeg ved det faktisk ikke… I dag er jeg mor til to, og det er let for mig at sige, at jeg ville have accepteret livets vilkår, hvis jeg ikke var blevet gravid, og fundet andre værdier i tilværelsen. Det er let at sige i dag, fordi jeg er et andet sted.’

Monica forestiller sig, at hun forsvinder tilbage til den tid, som hun helst vil glemme. Dengang længslen efter moderskab havde bidt sig så meget fast, at hun ikke kunne løsrive sig fra det brændende ønske om at blive mor.

’Jeg må være helt ærlig og sige: Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvor længe jeg ville have været i behandling, hvis vi ikke var gået adoptionsvejen.

Jeg er bare så taknemmelig for, at jeg aldrig har behøvet at forholde mig til muligheden for ikke at blive mor. Jeg har kun måtte forholde mig til muligheden for ikke at blive gravid. Og det to helt forskellige ting. Det ved jeg i dag.’

Monica og hendes mand er i dag forældre til to børn, født i Nigeria.

PS

Hvis det du har gjort hidtil ikke rigtig har hjulpet, er det måske på tide at gøre noget andet… Du kan fx helt uforpligtende få 25 minutters gratis afklarende samtale.

 

PPS

Du kan også bare bestille en walk and talk, hvor du får mindst 60 minutters sparring på dine tanker og muligheder i fremtiden.

Genkendeligheden ved andre ufrivilligt barnløse

Genkendeligheden ved andre ufrivilligt barnløse

Genkender du også dig selv i andre ufrivilligt barnløse?

Så læs Monica Lorenzo Pugholms bog

August 2013 udkom bogen ’Barnløshed, adoption og et kulørt familieliv. Fra din mave til min favn’ på Forlaget Klim. Bogen er skrevet af Monica Lorenzo Pugholm, der er uddannet antropolog.

 

Monica Lorenzo Pugholm beskriver den lange vej fra at opdage hun ikke lige blev gravid, da hun og hendes mand ønskede det, til hun i dag er blevet adoptivmor til to.

Det var som at holde et genkendelsens spejl op foran mig selv, da jeg læste bogen. Jeg kunne identificere mig med så meget fra hendes tid som ufrivilligt barnløs og fra tiden i fertilitetsbehandling.

Hun fortæller åbent og ærligt om sine mange oplevelser på den bugtede vej. Hun fortæller om sine etiske overvejelser, og om hvordan hendes grænser flyttede sig gennem processen. Monica Lorenzo Pugholm deler gavmildt ud af sine refleksioner og som læser bliver du klogere af at læse bogen.

Jeg ønsker, at mange flere får kendskab til, hvordan det kan være at kigge tilbage på tiden som ufrivilligt barnløs flere år efter. Tiden som ufrivilligt barnløs former os nemlig mere, end vi måske lige tror. Uanset om vi ender med at få længselsbarnet – på den ene eller anden måde – eller ej.

Det er mig derfor en stor glæde at kunne byde dig indenfor i Monicas univers, når jeg interviewer hende her på bloggen. Emnerne handler bla. om at være ufrivilligt barnløs kvinde og om at være en ufrivilligt barnløs patient.

Inden da kan du stifte bekendtskab med Monica Lorenzo Pugholm i Politiken og i Danmarks Radio P1.

Læs anmeldelsen fra Politiken, hvor bogen fik 5 ud af 6 hjerter: ’Adoptivmor skriver kløgtigt og modigt om at få børn.’

Hør P1’s interview med Monica Lorenzo Pugholm (Udsendelsen handler mest om adoption). NB DR har desværre fjernet linket.

Besøg også Monica Lorenzo Pugholms website.

Stay tuned.