Sommerferien kan nemt være svær at komme godt igennem som ufrivilligt barnløs. For i ferien er der ekstra tid til at tænke og føle og man er sammen med kæresten 24-7. Hverdagen er suspenderet i en periode, og fertilitetsklinikken holder ferielukket. Lad mig gætte: En barnløs sommer er ikke lige det, du drømmer om…
Dertil kommer, at der også tit er familiesammenkomster og samvær med venner, hvor flere allerede har fået børn.
Det er typisk smertefuldt for den, der venter på længselsbarnet.
I blogindlægget får du til sidst inspiration til at passe endnu bedre på dig selv.
Genkender du det her?
Du orker ikke at spille forventningsfuld og glad i sommerferien.
Du orker ikke familiens bekymringer og velmenende opmuntringer.
Du orker ikke at lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed.
Du synes ikke sommerferien er specielt fed.Du ønsker kun at få sommerferien overstået.
Det er der rigtig mange, der gør.
Du er ikke den eneste, der …
strækker sig for langt og ikke kan sige nej tak og aflyse
lægger sig syg i ferien
føler sig ensom i ferien
er trist og smådeprimeret i ferien
er selvkritisk, selvbebrejdende og selvmedlidende
ønsker at få det hele overstået…
Men er det godt nok for dig?
Sommerens frodighed er overalt
Sommeren stråler med al sin frodighed og med al den frodighed omkring mig, følte jeg mig endnu mere gold, da jeg selv var ufrivilligt barnløs.
Varmen får safterne til at stige.
Bierne bestøver blomsterne, så vi senere kan høste frugt og bær.
Fuglemor og fuglefar flyver i pendulfart med orm i næbet til ungerne i reden.
Små spæde fugleungestemmer lyder fra træets top.
Livet går sin livsbekræftende gang.
Det er (næsten) ikke til at holde ud…
Sommerferien var også svær for mig
Jeg nåede selv at holde 7 sommerferier uden længselsbarnet. De første to år var jeg hemmeligt ufrivilligt barnløs, og jeg gik og tumlede med det hele selv, for jeg havde ikke fortalt det til nogen andre (endnu). Kun kæresten og jeg vidste det.
Alle andre glædede sig til ferien, men jeg syntes ferien var spild af tid. Fertilitetsklinikken havde jo lukket. Jeg kunne ikke fordybe mig i arbejdet.
Længselsbarnet var i mine tanker som en konstant underliggende hyletone.
Jeg var ond i sulet på andres børn i sommerlandet. Jeg syntes det var så svært at være sammen med vennernes børn på årets picnic i Dyrehaven.
En barnløs sommer var kæresten og jeg på cykelferie i Bourgogne. I bussen derned og på campingpladsen var også et dansk par med en lille dreng. Drengen var adopteret fra Asien, kunne man se.
Jeg mindes, hvordan mine øjne hele tiden fangede denne lille familie. Det var svært, fordi det tvang mig til at forholde mig til tanken om, at ikke alle får børn af at være i fertilitetsbehandling. Måske gjaldt det også os? Samtidig plantede det også et frø om, at man jo faktisk kunne blive forældre på anden vis. Jeg var bare ikke selv klar til at tænke på den mulighed som en konkret, ligeværdig og god mulighed for mig.
Har du det ligesom mig? Så skal du vide, du ikke er alene. For dig og alle andre, der mærker grader af fortvivlelse i ferien, har jeg sat et gratis online foredrag op.
Én af de ting jeg gjorde var, at jeg lyttede til mig selv, og handlede derefter.
Jeg gjorde noget godt for sig selv. Igen og igen.
At gøre noget godt for sig selv handler ikke kun om tilvalg, men også om fravalg. Det er helt ok at sige nej tak til arrangementer, så du kan fx styre uden om både barnedåb og picnic med glade børnestemmer.
Forhold dig til sandheden. Sandheden gør ondt til en start – men gør godt over tid. Løgnen gør godt til en start – men ondt over tid.
Du må ikke lukke ned for en evt. sorg. Du skal græde, hvis du har brug for det. Luk det ud. Det vil føles som balsam, og du slipper modstanden. Der sker en fysiologisk reaktion i kroppen, når vi græder, der gør os godt.
Tilgiv dig selv, når du føler dig skuffet på grund af noget, du har gjort eller ikke fik gjort.
Døm ikke dine følelser. Lad dem komme som de kommer. Dine følelser lyver aldrig.
Giv dig selv lov til at være dig selv.
Tag din tid. At være ”langsom” til at lære og langsom til at gøre, er ikke en negativ ting.
Sig ikke ”ja”, fordi du føler dig presset til det. Sig ”ja”, hvis du føler for det, og det føles rigtigt for dig.
Omgiv dig med mennesker og ting, der hæver, støtter og inspirere dig.
Kilde: Psykolog Mette Holm
Du har lige læst et tidligere udgivet blogindlæg, som stadig er aktuelt . Må du få en god sommer!
I dag skal du møde Maja, som opdagede nedsat fertilitet.
Mange af de kvinder, jeg møder i min praksis, ligner Maja.
Kan du genkende noget fra dig selv i Maja?
Maja lever et dejligt liv.
Hun har gode veninder, som hun har kendt i mange år. De har rejst meget sammen og gået på cafe og restaurant.
Maja har en god uddannelse, hendes arbejde er meningsfyldt og hun er godt i gang med karrieren. Hun bor godt sammen med sin kæreste.
Hun mødte kæresten ret sent og der gik nogle år før de besluttede sig for at få et barn. Der skete bare ikke noget.
Maja får undersøgt sin fertilitet. Det viser sig, at hun ikke har ret mange ægceller tilbage. Det er et chok for Maja. For hun føler sig jo ung og har så meget at give til et barn. Hun er så parat nu.
Hun føler sig snydt.
Hun er sur over, at medierne kalder det en livsstilssygdom, som om det var hendes måde at leve på, der har gjort hende infertil. Hun kan nu have tendens til at føle sig som et offer: Hun burde være blevet oplyst noget mere. Hendes læge burde have sagt til hende, at hun risikerede at vente for længe.
Maja har næsten altid fået det hun ville. Hun ved, at hvis hun arbejder for det, så vil det lykkes hende. Hun plejer at have kontrol over sit liv.
Maja ryger ned i et sort hul. Hun er så ked af det. Hun tænker hele tiden på, at hun måske aldrig bliver mor. Hun kan ikke holde ud at være sammen med sine veninder. Slet ikke dem, der bliver gravide. Hun ser gravide maver overalt. Hun vil helst bare sidde derhjemme når hun har fri.
Hun synes ikke hendes kæreste forstår hende. Han tager så let på det. Hun har ikke lyst til sex, for det minder hende om det, hun ikke kan.
Hun er frustreret over at have mistet sin handlekraft.
Maja går og ruger alene med sine triste tanker i meget lang tid. De eneste hun føler samhørighed med, er de kvinder, der står i samme situation som hende. Dem møder hun anonymt på nettet.
Der går lang tid før hun får det fortalt til de nærmeste irl. Hun synes ikke det er så stor en lettelse at få det sagt, som hun havde regnet med. Hendes venner og familie spørger til hende, men hun vil helst ikke tale om det.
Maja har det både godt og skidt når hun er i behandlingscyklus. På den ene side føler hun at hun endelig kan gøre noget og hun er håbefuld. På den andens side er nedturen så hård, når graviditetstesten er negativ.
Maja er begyndt at få sure opstød og hjertebanken. Hun farer let op og hun sover ikke så godt.
Maja vil over tid blive så presset, at hun enten dropper fertilitetsbehandling eller søger hjælp til de følelsesmæssige sider af sagen. Maja vil være meget oppe i sit hoved. Hun kæmper for at være stærk.
Da jeg bemærker, at Maja bliver rørt og at det ser ud til, at hun holder sine tårer tilbage, går der hul på.
Maja græder til mange sessioner, men synes det er fantastisk.
Maja arbejder i hærdigt og føler sig stærkere og stærkere på en ny måde.
Maja vil over tid få et andet forhold til det at blive mor.
PS.
Et valg du ikke kommer til at fortryde
Jeg vil gerne invitere dig til Slip bekymringerne – samtale, hvor du får mulighed for at genfinde styrken.
Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer godt videre sammen i fertilitetsbehandlingen.
Det er belastende at være ufrivilligt barnløs og at være i fertilitetsbehandling. Man har ligefrem et ord for det: fertilitetsrelateret stress.
Stress belastning er en af årsagerne til, at flere par dropper ud af fertilitetsbehandling inden behandlingen er færdig.
Der er flere grunde til at være opmærksom på sin stress belastning, selvom man ikke synes, den er der.
I dagens blogindlæg får du en effektiv øvelse, du selv kan lave derhjemme.
Du kan også bruge øvelsen til at tjekke din arbejdsmæssige stress belastning set over tid.
Stressbelastningsgrafen
Et af mine allerbedste redskaber i coaching af stressede klienter er ’belastningsgrafen.’
Redskabet er i den grad med til at åbne øjnene for, hvor længe man i virkeligheden har været udsat for stress belastning.
Når man spørger stressramte om, hvornår det hele begyndte, er det helt almindeligt, at den stressramte fortæller, hvornår de selv opdagede det.
Det kan f.eks. være den morgen, hvor den stressramte slet ikke kunne komme ud af sengen.
Eller dengang hun brød grædende sammen i kantinen på job.
Eller da hendes kæreste sagde, han var træt af og slet ikke forstod alle hendes vredesudbrud.
Det er svært at vedkende sig, at man har stress.
De fleste erkender det først, når det gør rigtigt ondt.
Når man ikke kan mere.
Når man krakelerer.
Når man bryder sammen.
> Hvor længe har du egentlig været under stress belastning?
Stress er altid bygget op over tid
Fordi stress bygges op over tid – og over lang tid – beder jeg altid min klienter om at tegne deres stress belastningsgraf.
På grafen skal de indtegne hændelser og symptomer. Og de skal tage udgangspunkt, længe før de selv tror, stress belastningen begyndte.
Som regel bliver der helt stille, når belastningsgrafen er lavet færdig.
Jeg lærte at bruge redskabet i 2011, hvor jeg blev uddannet stresscoach af erhvervspsykolog Majken Matzau, der har udviklet det effektive værktøj.
Øvelse: Din belastning set over tid
Du skal nu tegne en graf over din belastning set over tid.
Tegn grafen på et større stykke papir, så du har plads til dine stikord.
Begynd tids-aksen senest på det tidspunkt, hvor ønsket om at blive forælder blev konkret i dit liv.
Noter skelsættende tidspunkter for perioden på tids-aksen. Både positive og negative. Det kan fx være: mødte min kæreste, stoppede med at bruge prævention, graviditetstest, udredning, undersøgelser, operationer, hormonstimulationsperioder, æg-udtagninger, æg-oplægninger, graviditet og abort.
Husk også at få almindeligt forekommende stressende livsbegivenheder med på grafen. F.eks flytning, nyt job etc.
Op ad belastnings-aksen beskriver du, hvor belastende du syntes, tiden var.
Noter, hvilke tre forhold, der scorede højst på din belastningsgraf.
Beskriv de følelser og tanker, der kom op i dig, mens du lavede øvelsen, og hvis noget undrede dig.
> Var det en øjenåbner også for dig?
Så kontakt mig for at få din oplevelse rundet godt af.
Temalørdag på DR2 viste i lørdags Miraklet i maven – tre udsendelser med fokus på fostrets udvikling i livmoderen. Dokumentarserien er produceret af BBC i 2015.
En af historierne handler om prænatal stress, altså den stress fostret kan blive udsat for via sin mor, og som varigt påvirker barnet efter det er blevet født.
Konklusionen er ganske klar:
Så længe barnet er i maven bliver det fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.
Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte. Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.
Mød Julie og hendes søn Vincent
I 1998 var Julie Groleau gravid i 35. uge, da en enorm isstorm ramte Quebec, hvor Julie boede.
Familien vidste ikke, hvad der ville ske, hvor længe det ville vare, om de havde mad og brænde nok.
De havde ingen elektricitet, ingen varme, ingen radio, ingen telefon og ingen penge for bankerne var lukkede. Borgerne i Quebec var isolerede fra omverdenen.
Uvisheden og hele situationen var meget skræmmende.
Det var som en krigsszone, siger Julie.
Hvordan påvirker det, det ufødte liv, at den gravide kvinde er udsat for så voldsomme og skræmmende hændelser?
Der var flere hundrede gravide kvinder, som blev udsat for isstormen. Knap 200 deltog efterfølgende i en undersøgelse af, hvordan stress påvirker forsteret i mors mave (såkaldt prænatal stress)..
Psykiater Susan King fulgte børnene under opvæksten og testede deres fysiske og mentale udvikling til de var 15 år gamle. Hun analyserede også jævnligt deres dna.
Forskeren blev rystet over resultatet:
Børnene i gruppen med højt stressniveau havde talevanskeligheder og dårlig motorik. Da de var 2 år gamle var deres ordforråd 1/3 mindre end hos kontrolgruppen.
Børnenes fysiske helbred var også dårligere – de havde større hyppighed af astma og allergi, diabetes og overvægt.
Det mest foruroligende var, at stressen havde sat spor i deres dna.
Mødrenes stressniveau påvirkede methylering af to slags gener hos de ufødte børn: immunsystem-gener og stofskifte-gener.
Undersøgelsen viste, at der var en sammenhæng mellem methyleringen af dna’et og antallet af dage, deres mødre var uden elektricitet.
Efter 22 dage kom elektriciteten igen hjemme hos Julie.
Jo længere den gravide var uden strøm, desto lavere var barnets IQ og dets sproglige udvikling. Selv måden, de legede på, var anderledes. Påvirkningen kan altså være massiv.
Susan King er den første forsker, der har bevist, at ydre påvirkninger før fødslen (prænatal stress) kan ændre generne, og at ændringerne kan få varige følger.
Jeg kan klart anbefale at se alle tre udsendelser fra sidste weekends temalørdag.
Lige så skræmmende historien er om Julie og hendes søn Vincent, lige så fantastisk er det at se miraklet udvikle sig fra undfangelse til fødsel.
Se udsendelsen, fortællingen om prænatal stress begynder 35 minutter inde i udsendelsen.
Så længe barnet er i maven bliver det fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født. Det viser psykiater Susan Kings forskning tydeligt.
Derfor er det så vigtigt at gøre noget ved det, der stresser én.
Er det dine egne tanker, der stresser dig, kan du heldigvis let gøre en masse for at få færre bekymringer.
Stressende livsbegivenheder, som du ikke selv er herre over, kan du også lære at håndtere bedre.
Blogindlægget udkom først som nyhedsbrev. Vil du have blogindlæg og meget andet direkte i din mailboks, så tilmeld dig nyhedsbrevet. Når du har tilmeldt dig får du mulighed for – helt gratis – at tjekke dit aktuelle stressniveau, fordi du få en ebog om stress særligt for ufrivilligt barnløse samt om afhængighed af fertilitetsbehandling.
’Et af temaerne i min bog handler om at være kvinde og ikke kunne blive gravid. For mig var det en falliterklæring. Jeg følte, jeg ikke kunne præstere.’
Følelsen af moderskab har altid siddet i Monica. Hun kan ikke huske et eneste tidspunkt i hendes liv, hvor hun ikke har vidst, at hun ønskede at blive mor en dag. Derfor kom det som et chok, at moderskabet ikke lige lykkedes for hende, når nu hun ønskede sig det så stærkt.
’Jeg husker, at jeg følte, at der var noget inden i mig, som døde. Det var som om jeg manglede en legemsdel. Som om jeg var blevet amputeret.
Jeg turde slet ikke tænke på muligheden for aldrig at blive mor. Det med at give noget af dig selv videre i verden og se det tage form i et lille menneske; det er nok et meget egoistisk men naturligt behov nogle mennesker har.’
På et tidspunkt, hvor tomrummet var allerhårdest for Monica, holder hendes mand hende tæt ind til sig og hvisker: ’De værdier som du har i dag, de vil ændre sig.’
’Men mens du er midt i dine følelser, kan du ikke forholde dig til, at tingene vil ændre sig, og at du vil ændre dig. Også selvom du ved, at du som menneske har evnen til at se det hele i helikopterperspektiv, og også selvom du et eller andet sted ved, at tid har det med at sætte ting i perspektiv. Det er først når tiden vitterligt er passeret, og når du virkelig har erfaret den ændring, som der sker med dig, at du mærker forandringen.
I dag beskæftiger Monica sig slet ikke med tanken om at være en rigtig eller forkert kvinde. Nu handler det bare om at være kvinde.
’Det er jo ikke en menneskeret at kunne få et barn. Jeg er meget bevidst om, at jeg er meget privilegeret over at have muligheden for at få et barn. Det er ikke alle som har den mulighed.
For mig handler det om at være den kvinde jeg er, og mor til de børn, netop jeg blev mor til.’
PS
Du kan lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning. Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.
Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.
PPS
Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Websitet kirstenlistlarsen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til statistik for at kunne gøre websitet bedre for besøgende. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre. Hvis du ikke er ok med det, kan du hoppe af eller læse mere om cookies. Ok, jeg accepterer
