Psykisk stress – det fyldte glas

Psykisk stress – det fyldte glas

World Mental Health Day

I dag er det World Mental Health Day 2018, og jeg benytter lejligheden til at genfortælle en kort historie med et stort budskab.

Husk, det er ok ikke at være ok.

Husk, du kan gøre noget ved det.

Det fyldte glas

Jeg ved ikke, hvor historien stammer fra, men buskabet er så vigtigt, at fortællingen fortjener at blive spredt vidt omkring:

En psykolog gik rundt på scenen, mens han fortalte publikum i salen om stresshåndtering.

Da han løftede et glas med vand, forventede alle det sædvanlige spørgsmål om glasset var ”halvt tomt eller halvt fyldt”. I stedet – og med et smil på læben – spurgte psykologen: “Hvor tungt er det her glas med vand?”

Svarene lød på mellem 200 og 500 gram.

Psykologen svarede: ”Den absolutte vægt er ligegyldig. Det væsentlige er, hvor længe jeg holder glasset.

  • Hvis jeg holder det i eet minut, er det ikke noget problem for mig.
  • Hvis jeg holder det i en time, vil jeg få ondt i armen.
  • Hvis jeg holder det en hel dag, vil min arm blive følelsesløs og lammet.

Lige meget hvor længe jeg holder glasset, vil vægten ikke ændres, men desto længere jeg holder det, desto tungere vil det føles.”

Psykologen fortsatte ”Vores stress og bekymringer er ligesom glasset. Tænk på tingene i kort tid, og de vil intet betyde. Tænk på dem lidt længere tid og de vil begynde at gøre ondt. Og hvis du tænker på dem hele dagen, vil du føle dig lammet – og ude af stand til at ændre noget som helst.”

Det er vigtigt at give slip på dine bekymringer og din stress. Giv slip på alle dine problemer så tidligt som muligt på aftenen som du kan. Brug ikke hele aftenen og gå ikke ind i natten med dem.

Husk at stille glasset fra dig!

 

 

Vi kan alle få stress

Stress handler ikke om personlighedstyper, men om hvor længe du er belastet.

Tag fat om din belastning allerede i dag.

Læs mere om psykisk stress og infertilitet.

 

PS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 30 minutters gratis afklarende samtale.

 

Pause i fertilitetsbehandlingen

Pause i fertilitetsbehandlingen

Om dengang jeg holdt pause i fertilitetsbehandlingen i et år, og ikke blev klogere af det.

Og om hvordan vi bærer vores infertilitet med os gennem livet, selvom vi bliver lykkelige igen.

 

På en ferie blev jeg pludselig mindet om, hvordan tidligere tiders ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling pludseligt kan dukke op selv flere år efter.

Jeg var sammen med kæresten et par dage i Budapest. Det var over 20 år siden, jeg sidst havde været der.

Det var dejligt at genopleve den smukke mellemeuropæiske by, og forunderligt så godt jeg kunne huske den.

Men jeg havde også haft en del med Budapest at gøre – den gang i efteråret 1995. Jeg havde nemlig en arbejdsopgave som EU short term ekspert i Ungarn. Jeg havde base i Budapest, og var der nogle uger.

Dengang var jeg i et mærkeligt vakuum

Privat set var det en mærkelig tid, hvor jeg ikke vidste, hvilken retning jeg skulle vælge i mit liv.

1995 blev sådan et pause-år, hvad angik vores fertilitetsbehandling. Vi havde prøvet selv uden prævention et par år, vi var blevet udredt, og jeg havde været gennem en fertilitetsfremmende operation, hvor jeg fik fjernet den ene æggeleder og forsøgt åbnet den anden. Begge æggeledere var klappet sammen efter en klamydiainfektion.

Allerede tidligt i vores barnløshed havde vi talt om andre planer. Vi kunne adoptere, eller vi kunne vælge at leve uden barn.

Nu skulle vi beslutte os for, hvad vi ville. Det var en stor mundfuld at sluge; jeg havde modstand på det, og året 1995 blev mest af alt bare revet ud af kalenderen.

1995 blev det år, hvor jeg – 31 år gammel – prøvede at finde ud af, hvordan det ville være at stoppe fertilitetsbehandlingen, og i stedet sætte arbejdet i første række, som jeg jo havde gjort inden ønsket om børn blev vækket. Jeg ville afprøve, hvordan jeg ville have det med at give mig 120 % hen i et spændende arbejde, og altså leve uden barn.

Ude gik det ikke godt

Det, der dybest set skete i Budapest dengang var, at jeg syntes, at jeg var uduelig til arbejdet.

Her kom jeg som eksperten fra Danmark. Jeg skulle som specialist rundt i hele Ungarn og give rådgivning til forskellige lokale enheder.

Men dybest set, så var gravid det eneste jeg havde lyst til at være…

Mentalt var jeg ikke til stede dengang

Jeg kan huske, hvordan jeg sad på hotelværelset om aftenen, og længtes og frygtede, hvad der skulle ske, når jeg kom hjem igen.

I dagtimerne var det ikke meget bedre. Jeg var ikke mentalt til stede. Jeg var alle andre steder.

Mine tanker førte mig tilbage i tiden og jeg tænkte på alle de ting, der var gået galt. Det, der var mislykkedes, det, som havde været slemt, det, der havde gjort ondt og så videre.

Og jeg var fremme i tiden, og tænkte på alt det, jeg skulle igennem igen, hvis jeg skulle være så ufattelig heldig at blive mor, og jeg gruede for, om det igen ville gå galt.

Jeg bekymrede mig kort sagt. Stadigvæk. Men dengang var jeg helt alene i Budapest.

Jeg havde selvfølgelig også dårlig samvittighed over for mit arbejde, fordi jeg jo ikke var mentalt til stede, og fordi jeg dybest set slet ikke gad arbejde… Det jeg ville, var at være gravid, blive mor og gå på barsel…

Intet andet.

Hjemme igen gik det heller ikke godt dengang

Hjemme i Danmark igen skulle jeg arrangere en studietur for ungarerne til Danmark, så ungarerne kunne komme rundt og se, hvordan arbejdet foregik i Danmark.

Jeg kan huske, jeg fik kontakt med en tolk. Hun var fantastisk dygtig og rigtig behagelig, men hun var gravid med sit andet barn!

Jeg syntes, det var dybt uretfærdigt, og det var belastende for mig er at være i hendes selskab.

Det var, som om hun hele tiden stak den tykke mave op i ansigtet på mig. Jeg så i hvert fald ikke meget andet end hendes smukke mave.

 

Tilbage i nutiden

… blev jeg mindet om denne oplevelse, som jeg ellers ikke havde skænket en tanke i over 20 år.

Minderne blevet vækket ved igen at være fysisk til stede i Budapest.

Selv så mange år efter kunne jeg genopfriske følelserne fra dengang, selvom jeg i dag er en meget lykkelig og taknemmelig mor til to, og selv om det var 16 år siden jeg blev mor for første gang.

Kroppen husker.

Hvor vil du hen med den fortælling, Kirsten?

Jeg har tre pointer med at dele denne oplevelse med dig.

  1. Det handler blandt andet om at være sig selv tro. Jeg vidste jo godt – inderst inde – at det der med at være karrierekvinde ikke vil være mig. Jeg ville jo så gerne være mor. Jeg var ikke klar til at vælge barnet fra.
  2. Vores livsværdier kan blive meget tydelige, når vi forsøger at leve os ind i, hvordan det ville kunne være at undvære. I det her tilfælde, hvis nu det ikke lykkedes at få et barn. At smage på, hvordan livet kan blive, kan være vældig motiverende.
  3. Erfaringer med fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed bliver en del af os for altid – på godt og ondt. Det er helt ok og skal ikke gemmes væk, så længe vi trives i vores nutid. Ellers er der hjælp at hente.

 

→  Hvad er dine erfaringer med at holde pause i fertilitetsbehandlingen?

 

 

Ps.

Er du der nu, hvor du kunne bruge lidt assistence?

Så er du altid meget velkommen til at booke 30 minutters uforpligtende samtale.

Det koster dig kun din tid.

 

 

Pas godt på dig selv

Pas godt på dig selv

Sådan overlever du (endnu) en barnløs sommer

Sommerferien kan nemt være svær at komme godt igennem som ufrivilligt barnløs. For i ferien er der ekstra tid til at tænke og føle og man er sammen med kæresten 24-7. Hverdagen er suspenderet i en periode, og fertilitetsklinikken holder ferielukket. Lad mig gætte: En barnløs sommer er ikke lige det, du drømmer om…

Dertil kommer, at der også tit er familiesammenkomster og samvær med venner, hvor flere allerede har fået børn.
Det er typisk smertefuldt for den, der venter på længselsbarnet.

I blogindlægget får du til sidst inspiration til at passe endnu bedre på dig selv.

Genkender du det her?

  • Du orker ikke at spille forventningsfuld og glad i sommerferien.
  • Du orker ikke familiens bekymringer og velmenende opmuntringer.
  • Du orker ikke at lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed.
  • Du synes ikke sommerferien er specielt fed.Du ønsker kun at få sommerferien overstået.

Det er der rigtig mange, der gør.

Du er ikke den eneste, der …

  • strækker sig for langt og ikke kan sige nej tak og aflyse
  • lægger sig syg i ferien
  • føler sig ensom i ferien
  • er trist og smådeprimeret i ferien
  • er selvkritisk, selvbebrejdende og selvmedlidende
  • ønsker at få det hele overstået…

Men er det godt nok for dig?

Sommerens frodighed er overalt

Sommeren stråler med al sin frodighed og med al den frodighed omkring mig, følte jeg mig endnu mere gold, da jeg selv var ufrivilligt barnløs.

Varmen får safterne til at stige.
Bierne bestøver blomsterne, så vi senere kan høste frugt og bær.
Fuglemor og fuglefar flyver i pendulfart med orm i næbet til ungerne i reden.
Små spæde fugleungestemmer lyder fra træets top.
Livet går sin livsbekræftende gang.

Det er (næsten) ikke til at holde ud…

Sommerferien var også svær for mig

Jeg nåede selv at holde 7 sommerferier uden længselsbarnet. De første to år var jeg hemmeligt ufrivilligt barnløs, og jeg gik og tumlede med det hele selv, for jeg havde ikke fortalt det til nogen andre (endnu). Kun kæresten og jeg vidste det.

Alle andre glædede sig til ferien, men jeg syntes ferien var spild af tid. Fertilitetsklinikken havde jo lukket. Jeg kunne ikke fordybe mig i arbejdet.

Længselsbarnet var i mine tanker som en konstant underliggende hyletone.

Jeg var ond i sulet på andres børn i sommerlandet. Jeg syntes det var så svært at være sammen med vennernes børn på årets picnic i Dyrehaven.

En barnløs sommer var kæresten og jeg på cykelferie i Bourgogne. I bussen derned og på campingpladsen var også et dansk par med en lille dreng. Drengen var adopteret fra Asien, kunne man se.

Jeg mindes, hvordan mine øjne hele tiden fangede denne lille familie. Det var svært, fordi det tvang mig til at forholde mig til tanken om, at ikke alle får børn af at være i fertilitetsbehandling. Måske gjaldt det også os? Samtidig plantede det også et frø om, at man jo faktisk kunne blive forældre på anden vis. Jeg var bare ikke selv klar til at tænke på den mulighed som en konkret, ligeværdig og god mulighed for mig.

Har du det ligesom mig? Så skal du vide, du ikke er alene.

 

Pas godt på dig selv

Én af de ting jeg gjorde var, at jeg lyttede til mig selv, og handlede derefter.

Jeg gjorde noget godt for sig selv. Igen og igen.

At gøre noget godt for sig selv handler ikke kun om tilvalg, men også om fravalg. Det er helt ok at sige nej tak til arrangementer, så du kan fx styre uden om både barnedåb og picnic med glade børnestemmer.

Til sidst vil jeg dele psykolog Mette Holms manifest om, hvordan du passer på dig selv.

Jeg har valgt disse punkter ud til dig:

  1. Forhold dig til sandheden. Sandheden gør ondt til en start – men gør godt over tid. Løgnen gør godt til en start – men ondt over tid.
  2. Du må ikke lukke ned for en evt. sorg. Du skal græde, hvis du har brug for det. Luk det ud. Det vil føles som balsam, og du slipper modstanden. Der sker en fysiologisk reaktion i kroppen, når vi græder, der gør os godt.
  3. Tilgiv dig selv, når du føler dig skuffet på grund af noget, du har gjort eller ikke fik gjort.
  4. Døm ikke dine følelser. Lad dem komme som de kommer. Dine følelser lyver aldrig.
  5. Giv dig selv lov til at være dig selv.
  6. Tag din tid. At være ”langsom” til at lære og langsom til at gøre, er ikke en negativ ting.
  7. Sig ikke ”ja”, fordi du føler dig presset til det. Sig ”ja”, hvis du føler for det, og det føles rigtigt for dig.
  8. Omgiv dig med mennesker og ting, der hæver, støtter og inspirere dig.

Kilde: Psykolog Mette Holm

 

Du har lige læst et tidligere udgivet blogindlæg, som stadig er aktuelt . Må du få en god sommer!

Maja har nedsat fertilitet

Maja har nedsat fertilitet

I dag skal du møde Maja, som opdagede nedsat fertilitet.

Mange af de kvinder, jeg møder i min praksis, ligner Maja.

Kan du genkende noget fra dig selv i Maja?

 

 

Maja lever et dejligt liv.

Hun har gode veninder, som hun har kendt i mange år. De har rejst meget sammen og gået på cafe og restaurant.

 

Maja har en god uddannelse, hendes arbejde er meningsfyldt og hun er godt i gang med karrieren.  Hun bor godt sammen med sin kæreste.

 

Hun mødte kæresten ret sent og der gik nogle år før de besluttede sig for at få et barn. Der skete bare ikke noget.

 

 

Maja får undersøgt sin fertilitet. Det viser sig, at hun ikke har ret mange ægceller tilbage. Det er et chok for Maja. For hun føler sig jo ung og har så meget at give til et barn. Hun er så parat nu.

Hun føler sig snydt.

 

Hun er sur over, at medierne kalder det en livsstilssygdom, som om det var hendes måde at leve på, der har gjort hende infertil. Hun kan nu have tendens til at føle sig som et offer: Hun burde være blevet oplyst noget mere. Hendes læge burde have sagt til hende, at hun risikerede at vente for længe.

 

Maja har næsten altid fået det hun ville. Hun ved, at hvis hun arbejder for det, så vil det lykkes hende. Hun plejer at have kontrol over sit liv.

 

Maja ryger ned i et sort hul. Hun er så ked af det. Hun tænker hele tiden på, at hun måske aldrig bliver mor. Hun kan ikke holde ud at være sammen med sine veninder. Slet ikke dem, der bliver gravide. Hun ser gravide maver overalt. Hun vil helst bare sidde derhjemme når hun har fri.

 

Hun synes ikke hendes kæreste forstår hende. Han tager så let på det. Hun har ikke lyst til sex, for det minder hende om det, hun ikke kan.

 

Hun er frustreret over at have mistet sin handlekraft.

 

Maja går og ruger alene med sine triste tanker i meget lang tid. De eneste hun føler samhørighed med, er de kvinder, der står i samme situation som hende. Dem møder hun anonymt på nettet.

 

Der går lang tid før hun får det fortalt til de nærmeste irl. Hun synes ikke det er så stor en lettelse at få det sagt, som hun havde regnet med. Hendes venner og familie spørger til hende, men hun vil helst ikke tale om det.

 

Maja har det både godt og skidt når hun er i behandlingscyklus. På den ene side føler hun at hun endelig kan gøre noget og hun er håbefuld. På den andens side er nedturen så hård, når graviditetstesten er negativ.

 

Maja er begyndt at få sure opstød og hjertebanken. Hun farer let op og hun sover ikke så godt.

 

Hvad du kan gøre, når du kan genkende din egen infertilitet.

Prognose

Maja vil over tid blive så presset, at hun enten dropper fertilitetsbehandling eller søger hjælp til de følelsesmæssige sider af sagen. Maja vil være meget oppe i sit hoved. Hun kæmper for at være stærk.

 

Da jeg bemærker, at Maja bliver rørt og at det ser ud til, at hun holder sine tårer tilbage, går der hul på.

 

Maja græder til  mange sessioner, men synes det er fantastisk.

 

Maja arbejder i hærdigt og føler sig stærkere og stærkere på en ny måde.

 

Maja vil over tid få et andet forhold til det at blive mor.

 

 

PS.

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Slip bekymringerne – samtale, hvor du får mulighed for at genfinde styrken.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer godt videre sammen i fertilitetsbehandlingen.

Samtalen varer 30 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

Stress belastning

Stress belastning

Det er belastende at være ufrivilligt barnløs og at være i fertilitetsbehandling. Man har ligefrem et ord for det: fertilitetsrelateret stress.

Stress belastning er en af årsagerne til, at flere par dropper ud af fertilitetsbehandling inden behandlingen er færdig.

 

Der er flere grunde til at være opmærksom på sin stress belastning, selvom man ikke synes, den er der.

I dagens blogindlæg får du en effektiv øvelse, du selv kan lave derhjemme.

 

Du kan også bruge øvelsen til at tjekke din arbejdsmæssige stress belastning set over tid.

 

Stressbelastningsgrafen

Et af mine allerbedste redskaber i coaching af stressede klienter er ’belastningsgrafen.’

Redskabet er i den grad med til at åbne øjnene for, hvor længe man i virkeligheden har været udsat for stress belastning.

 

Når man spørger stressramte om, hvornår det hele begyndte, er det helt almindeligt, at den stressramte fortæller, hvornår de selv opdagede det.

Det kan f.eks. være den morgen, hvor den stressramte slet ikke kunne komme ud af sengen.

Eller dengang hun brød grædende sammen i kantinen på job.

Eller da hendes kæreste sagde, han var træt af og slet ikke forstod alle hendes vredesudbrud.

 

Det er svært at vedkende sig, at man har stress.

De fleste erkender det først, når det gør rigtigt ondt.

Når man ikke kan mere.

Når man krakelerer.

Når man bryder sammen.

 

> Hvor længe har du egentlig været under stress belastning?

 

Stress er altid bygget op over tid

Fordi stress bygges op over tid – og over lang tid – beder jeg altid min klienter om at tegne deres stress belastningsgraf.

På grafen skal de indtegne hændelser og symptomer. Og de skal tage udgangspunkt, længe før de selv tror, stress belastningen begyndte.

 

Som regel bliver der helt stille, når belastningsgrafen er lavet færdig.

 

Jeg lærte at bruge redskabet i 2011, hvor jeg blev uddannet stresscoach af erhvervspsykolog Majken Matzau, der har udviklet det effektive værktøj.

 

Øvelse: Din belastning set over tid

Du skal nu tegne en graf over din belastning set over tid.

stress belastning

  1. Tegn grafen på et større stykke papir, så du har plads til dine stikord.
  2. Begynd tids-aksen senest på det tidspunkt, hvor ønsket om at blive forælder blev konkret i dit liv.
  3. Noter skelsættende tidspunkter for perioden på tids-aksen. Både positive og negative. Det kan fx være: mødte min kæreste, stoppede med at bruge prævention, graviditetstest, udredning, undersøgelser, operationer, hormonstimulationsperioder, æg-udtagninger, æg-oplægninger, graviditet og abort.
  4. Husk også at få almindeligt forekommende stressende livsbegivenheder med på grafen. F.eks flytning, nyt job etc.
  5. Op ad belastnings-aksen beskriver du, hvor belastende du syntes, tiden var.
  6. Noter, hvilke tre forhold, der scorede højst på din belastningsgraf.
  7. Beskriv de følelser og tanker, der kom op i dig, mens du lavede øvelsen, og hvis noget undrede dig.

 

> Var det en øjenåbner også for dig?

Så kontakt mig for at få din oplevelse rundet godt af.

 

Læs mere hos kilden erhvervspsykolog Majken Matzau.

 

 

 

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest