I dag skal du møde Maja, som opdagede nedsat fertilitet.
Mange af de kvinder, jeg møder i min praksis, ligner Maja.
Kan du genkende noget fra dig selv i Maja?
Maja lever et dejligt liv.
Hun har gode veninder, som hun har kendt i mange år. De har rejst meget sammen og gået på cafe og restaurant.
Maja har en god uddannelse, hendes arbejde er meningsfyldt og hun er godt i gang med karrieren. Hun bor godt sammen med sin kæreste.
Hun mødte kæresten ret sent og der gik nogle år før de besluttede sig for at få et barn. Der skete bare ikke noget.
Maja får undersøgt sin fertilitet. Det viser sig, at hun ikke har ret mange ægceller tilbage. Det er et chok for Maja. For hun føler sig jo ung og har så meget at give til et barn. Hun er så parat nu.
Hun føler sig snydt.
Hun er sur over, at medierne kalder det en livsstilssygdom, som om det var hendes måde at leve på, der har gjort hende infertil. Hun kan nu have tendens til at føle sig som et offer: Hun burde være blevet oplyst noget mere. Hendes læge burde have sagt til hende, at hun risikerede at vente for længe.
Maja har næsten altid fået det hun ville. Hun ved, at hvis hun arbejder for det, så vil det lykkes hende. Hun plejer at have kontrol over sit liv.
Maja ryger ned i et sort hul. Hun er så ked af det. Hun tænker hele tiden på, at hun måske aldrig bliver mor. Hun kan ikke holde ud at være sammen med sine veninder. Slet ikke dem, der bliver gravide. Hun ser gravide maver overalt. Hun vil helst bare sidde derhjemme når hun har fri.
Hun synes ikke hendes kæreste forstår hende. Han tager så let på det. Hun har ikke lyst til sex, for det minder hende om det, hun ikke kan.
Hun er frustreret over at have mistet sin handlekraft.
Maja går og ruger alene med sine triste tanker i meget lang tid. De eneste hun føler samhørighed med, er de kvinder, der står i samme situation som hende. Dem møder hun anonymt på nettet.
Der går lang tid før hun får det fortalt til de nærmeste irl. Hun synes ikke det er så stor en lettelse at få det sagt, som hun havde regnet med. Hendes venner og familie spørger til hende, men hun vil helst ikke tale om det.
Maja har det både godt og skidt når hun er i behandlingscyklus. På den ene side føler hun at hun endelig kan gøre noget og hun er håbefuld. På den andens side er nedturen så hård, når graviditetstesten er negativ.
Maja er begyndt at få sure opstød og hjertebanken. Hun farer let op og hun sover ikke så godt.
Maja vil over tid blive så presset, at hun enten dropper fertilitetsbehandling eller søger hjælp til de følelsesmæssige sider af sagen. Maja vil være meget oppe i sit hoved. Hun kæmper for at være stærk.
Da jeg bemærker, at Maja bliver rørt og at det ser ud til, at hun holder sine tårer tilbage, går der hul på.
Maja græder til mange sessioner, men synes det er fantastisk.
Maja arbejder i hærdigt og føler sig stærkere og stærkere på en ny måde.
Maja vil over tid få et andet forhold til det at blive mor.
PS.
Et valg du ikke kommer til at fortryde
Jeg vil gerne invitere dig til Slip bekymringerne – samtale, hvor du får mulighed for at genfinde styrken.
Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer godt videre sammen i fertilitetsbehandlingen.
Det er belastende at være ufrivilligt barnløs og at være i fertilitetsbehandling. Man har ligefrem et ord for det: fertilitetsrelateret stress.
Stress belastning er en af årsagerne til, at flere par dropper ud af fertilitetsbehandling inden behandlingen er færdig.
Der er flere grunde til at være opmærksom på sin stress belastning, selvom man ikke synes, den er der.
I dagens blogindlæg får du en effektiv øvelse, du selv kan lave derhjemme.
Du kan også bruge øvelsen til at tjekke din arbejdsmæssige stress belastning set over tid.
Stressbelastningsgrafen
Et af mine allerbedste redskaber i coaching af stressede klienter er ’belastningsgrafen.’
Redskabet er i den grad med til at åbne øjnene for, hvor længe man i virkeligheden har været udsat for stress belastning.
Når man spørger stressramte om, hvornår det hele begyndte, er det helt almindeligt, at den stressramte fortæller, hvornår de selv opdagede det.
Det kan f.eks. være den morgen, hvor den stressramte slet ikke kunne komme ud af sengen.
Eller dengang hun brød grædende sammen i kantinen på job.
Eller da hendes kæreste sagde, han var træt af og slet ikke forstod alle hendes vredesudbrud.
Det er svært at vedkende sig, at man har stress.
De fleste erkender det først, når det gør rigtigt ondt.
Når man ikke kan mere.
Når man krakelerer.
Når man bryder sammen.
> Hvor længe har du egentlig været under stress belastning?
Stress er altid bygget op over tid
Fordi stress bygges op over tid – og over lang tid – beder jeg altid min klienter om at tegne deres stress belastningsgraf.
På grafen skal de indtegne hændelser og symptomer. Og de skal tage udgangspunkt, længe før de selv tror, stress belastningen begyndte.
Som regel bliver der helt stille, når belastningsgrafen er lavet færdig.
Jeg lærte at bruge redskabet i 2011, hvor jeg blev uddannet stresscoach af erhvervspsykolog Majken Matzau, der har udviklet det effektive værktøj.
Øvelse: Din belastning set over tid
Du skal nu tegne en graf over din belastning set over tid.
Tegn grafen på et større stykke papir, så du har plads til dine stikord.
Begynd tids-aksen senest på det tidspunkt, hvor ønsket om at blive forælder blev konkret i dit liv.
Noter skelsættende tidspunkter for perioden på tids-aksen. Både positive og negative. Det kan fx være: mødte min kæreste, stoppede med at bruge prævention, graviditetstest, udredning, undersøgelser, operationer, hormonstimulationsperioder, æg-udtagninger, æg-oplægninger, graviditet og abort.
Husk også at få almindeligt forekommende stressende livsbegivenheder med på grafen. F.eks flytning, nyt job etc.
Op ad belastnings-aksen beskriver du, hvor belastende du syntes, tiden var.
Noter, hvilke tre forhold, der scorede højst på din belastningsgraf.
Beskriv de følelser og tanker, der kom op i dig, mens du lavede øvelsen, og hvis noget undrede dig.
> Var det en øjenåbner også for dig?
Så kontakt mig for at få din oplevelse rundet godt af.
Temalørdag på DR2 viste i lørdags Miraklet i maven – tre udsendelser med fokus på fostrets udvikling i livmoderen. Dokumentarserien er produceret af BBC i 2015.
En af historierne handler om prænatal stress, altså den stress fostret kan blive udsat for via sin mor, og som varigt påvirker barnet efter det er blevet født.
Konklusionen er ganske klar:
Så længe barnet er i maven bliver det fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.
Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte. Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.
Mød Julie og hendes søn Vincent
I 1998 var Julie Groleau gravid i 35. uge, da en enorm isstorm ramte Quebec, hvor Julie boede.
Familien vidste ikke, hvad der ville ske, hvor længe det ville vare, om de havde mad og brænde nok.
De havde ingen elektricitet, ingen varme, ingen radio, ingen telefon og ingen penge for bankerne var lukkede. Borgerne i Quebec var isolerede fra omverdenen.
Uvisheden og hele situationen var meget skræmmende.
Det var som en krigsszone, siger Julie.
Hvordan påvirker det, det ufødte liv, at den gravide kvinde er udsat for så voldsomme og skræmmende hændelser?
Der var flere hundrede gravide kvinder, som blev udsat for isstormen. Knap 200 deltog efterfølgende i en undersøgelse af, hvordan stress påvirker forsteret i mors mave (såkaldt prænatal stress)..
Psykiater Susan King fulgte børnene under opvæksten og testede deres fysiske og mentale udvikling til de var 15 år gamle. Hun analyserede også jævnligt deres dna.
Forskeren blev rystet over resultatet:
Børnene i gruppen med højt stressniveau havde talevanskeligheder og dårlig motorik. Da de var 2 år gamle var deres ordforråd 1/3 mindre end hos kontrolgruppen.
Børnenes fysiske helbred var også dårligere – de havde større hyppighed af astma og allergi, diabetes og overvægt.
Det mest foruroligende var, at stressen havde sat spor i deres dna.
Mødrenes stressniveau påvirkede methylering af to slags gener hos de ufødte børn: immunsystem-gener og stofskifte-gener.
Undersøgelsen viste, at der var en sammenhæng mellem methyleringen af dna’et og antallet af dage, deres mødre var uden elektricitet.
Efter 22 dage kom elektriciteten igen hjemme hos Julie.
Jo længere den gravide var uden strøm, desto lavere var barnets IQ og dets sproglige udvikling. Selv måden, de legede på, var anderledes. Påvirkningen kan altså være massiv.
Susan King er den første forsker, der har bevist, at ydre påvirkninger før fødslen (prænatal stress) kan ændre generne, og at ændringerne kan få varige følger.
Jeg kan klart anbefale at se alle tre udsendelser fra sidste weekends temalørdag.
Lige så skræmmende historien er om Julie og hendes søn Vincent, lige så fantastisk er det at se miraklet udvikle sig fra undfangelse til fødsel.
Se udsendelsen, fortællingen om prænatal stress begynder 35 minutter inde i udsendelsen.
Så længe barnet er i maven bliver det fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født. Det viser psykiater Susan Kings forskning tydeligt.
Derfor er det så vigtigt at gøre noget ved det, der stresser én.
Er det dine egne tanker, der stresser dig, kan du heldigvis let gøre en masse for at få færre bekymringer.
Stressende livsbegivenheder, som du ikke selv er herre over, kan du også lære at håndtere bedre.
Blogindlægget udkom først som nyhedsbrev. Vil du have blogindlæg og meget andet direkte i din mailboks, så tilmeld dig nyhedsbrevet. Når du har tilmeldt dig får du mulighed for – helt gratis – at tjekke dit aktuelle stressniveau, fordi du få en ebog om stress særligt for ufrivilligt barnløse samt om afhængighed af fertilitetsbehandling.
Om at holde pause med fertilitetsbehandlingen i et år, og ikke blive klogere af det. Om hvordan vi bærer vores infertilitet med os gennem livet, selvom vi bliver lykkelige igen.
For nogle dage siden blev jeg mindet om, hvordan tidligere tiders ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling pludseligt kan dukke op selv flere år efter.
Jeg var sammen med kæresten et par dage i Budapest. Det var 20 år siden jeg sidst havde været der.
Det var dejligt at genopleve den smukke mellemeuropæiske by, og forunderligt så godt jeg kunne huske den.
Men jeg havde også haft en del med Budapest at gøre – den gang i efteråret 1995. Jeg havde nemlig en arbejdsopgave som EU short term ekspert i Ungarn. Jeg havde base i Budapest, og var der nogle uger.
Jeg var i et mærkeligt vakuum
Privat set var det en mærkelig tid, hvor jeg ikke vidste hvilken retning jeg skulle vælge i mit liv.
1995 blev sådan et pause-år hvad angik vores fertilitetsbehandling. Vi havde prøvet selv uden prævention et par år, vi var blevet udredt, og jeg havde været gennem en fertilitetsfremmende operation, hvor jeg fik fjernet den ene æggeleder og forsøgt åbnet den anden. Begge æggeledere var klappet sammen efter en klamydiainfektion.
Allerede tidligt i vores barnløshed havde vi talt om andre planer. Vi kunne adoptere, eller vi kunne vælge at leve uden barn.
Nu skulle vi beslutte os for, hvad vi ville. Det var en stor mundfuld at sluge, jeg havde modstand på det, og året 1995 blev mest af alt bare revet ud af kalenderen.
1995 blev det år, hvor jeg – 31 år gammel – prøvede at finde ud af, hvordan det ville være at stoppe fertilitetsbehandlingen, og i stedet sætte arbejdet i første række, som jeg jo havde gjort inden børneønsket blev vækket. Jeg ville afprøve, hvordan jeg ville have det med at give mig 120 % hen i et spændende arbejde, og altså leve uden barn.
Ude gik det ikke godt
Det, der dybest set skete i Budapest var, at jeg syntes, at jeg var uduelig til arbejdet.
Her kom jeg som eksperten fra Danmark. Jeg skulle som specialist rundt i hele Ungarn og give rådgivning til forskellige lokale enheder.
Men dybest set, så var at være gravid det eneste jeg havde lyst til .
Mentalt var jeg ikke til stede
Jeg kan huske, hvordan jeg sad på hotelværelset om aftenen, og længtes og frygtede, hvad der skulle ske, når jeg kom hjem igen.
I dagtimerne var det ikke meget bedre. Jeg var ikke mentalt til stede. Jeg var alle andre steder.
Mine tanker førte mig tilbage i tiden og jeg tænkte på alle de ting, der var gået galt. Det, der var mislykkedes, det, som havde været slemt, det, der havde ondt og så videre.
Og jeg var fremme i tiden, og tænkte på alt det, jeg skulle igennem igen, hvis jeg skulle være så ufatteligt heldig at blive mor, og jeg gruede for, om det igen ville gå galt.
Jeg bekymrede mig kort sagt. Stadigvæk. Men denne gang helt alene i Budapest.
Jeg havde selvfølgelig også dårlig samvittighed over for mit arbejde, fordi jeg jo ikke var mentalt til stede, og fordi jeg dybest set slet ikke gad arbejde… Det jeg ville, var at være gravid og gå på barsel og blive mor.
Intet andet.
Hjemme igen gik det heller ikke godt
Hjemme i Danmark igen skulle jeg arrangere en studietur for ungarerne til Danmark, så ungarerne kunne komme rundt og se, hvordan arbejdet foregik i Danmark.
Jeg kan huske, jeg fik kontakt med en tolk. Hun var fantastisk dygtig og rigtig behagelig, men hun var gravid med sit andet barn!
Jeg syntes, det var dybt uretfærdigt og det var belastende for mig er at være i hendes selskab.
Det var som om hun hele tiden stak den tykke mave op i ansigtet på mig. Jeg så i hvert fald ikke meget andet end hendes smukke mave.
Tilbage i nutiden
… blev jeg mindet om denne oplevelse, som jeg ellers ikke havde skænket en tanke i 20 år.
Minderne blevet vækket ved igen at være fysisk til stede i Budapest.
Selv 20 år efter kunne jeg genopfriske følelserne fra dengang, selvom jeg i dag er en meget lykkelig og taknemmelig mor til to, og selv om det er 16 år siden jeg blev mor for første gang.
Kroppen husker.
Hvor vil du hen med den fortælling, Kirsten?
Jeg har tre pointer med at dele denne oplevelse med dig.
Det handler blandt andet om at være sig selv tro. Jeg vidste jo godt – inderst inde – at det der med at være karrierekvinde ikke vil være mig. Jeg ville jo så gerne være mor. Jeg var ikke klar til at vælge barnet fra.
Vores livsværdier kan blive meget tydelige, når vi forsøger at leve os ind i, hvordan det ville kunne være at undvære. I det her tilfælde, hvis nu det ikke lykkedes at få et barn. At smage på, hvordan livet kan blive, kan være vældig motiverende.
Erfaringer med fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed bliver en del af os for altid – på godt og ondt. Det er helt ok og skal ikke gemmes væk, så længe vi trives i vores nutid. Ellers er der hjælp at hente.
→ Hvad er dine erfaringer med at holde pause i fertilitetsbehandlingen?
Ps.
Vi du gerne vide mere om, hvordan du kan tøjle dine bekymringer og blive bedre til at trække på skuldrene?
’Et af temaerne i min bog handler om at være kvinde og ikke kunne blive gravid. For mig var det en falliterklæring. Jeg følte, jeg ikke kunne præstere.’
Følelsen af moderskab har altid siddet i Monica. Hun kan ikke huske et eneste tidspunkt i hendes liv, hvor hun ikke har vidst, at hun ønskede at blive mor en dag. Derfor kom det som et chok, at moderskabet ikke lige lykkedes for hende, når nu hun ønskede sig det så stærkt.
’Jeg husker, at jeg følte, at der var noget inden i mig, som døde. Det var som om jeg manglede en legemsdel. Som om jeg var blevet amputeret.
Jeg turde slet ikke tænke på muligheden for aldrig at blive mor. Det med at give noget af dig selv videre i verden og se det tage form i et lille menneske; det er nok et meget egoistisk men naturligt behov nogle mennesker har.’
På et tidspunkt, hvor tomrummet var allerhårdest for Monica, holder hendes mand hende tæt ind til sig og hvisker: ’De værdier som du har i dag, de vil ændre sig.’
’Men mens du er midt i dine følelser, kan du ikke forholde dig til, at tingene vil ændre sig, og at du vil ændre dig. Også selvom du ved, at du som menneske har evnen til at se det hele i helikopterperspektiv, og også selvom du et eller andet sted ved, at tid har det med at sætte ting i perspektiv. Det er først når tiden vitterligt er passeret, og når du virkelig har erfaret den ændring, som der sker med dig, at du mærker forandringen.
I dag beskæftiger Monica sig slet ikke med tanken om at være en rigtig eller forkert kvinde. Nu handler det bare om at være kvinde.
’Det er jo ikke en menneskeret at kunne få et barn. Jeg er meget bevidst om, at jeg er meget privilegeret over at have muligheden for at få et barn. Det er ikke alle som har den mulighed.
For mig handler det om at være den kvinde jeg er, og mor til de børn, netop jeg blev mor til.’
PS
Du kan lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning. Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.
Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.
PPS
Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Dine cookies bliver bemærket for at kunne gøre websitet bedre. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre. Hvis du ikke er ok med det, kan du hoppe af eller læse mere om cookies. Ok, jeg accepterer
