Det er belastende at være ufrivilligt barnløs og at være i fertilitetsbehandling. Man har ligefrem et ord for det: fertilitetsrelateret stress.
Stress belastning er en af årsagerne til, at flere par dropper ud af fertilitetsbehandling inden behandlingen er færdig.
Dertil kommer de stressende livsbegivenheder, som vi sjældent har kontrol over.
I dagens blogindlæg lærer du om stress belastning og du får en effektiv øvelse, du selv kan lave derhjemme.
Fertilitetsbehandlingen er stressende
Når du er i fertilitetsbehandling, oplever du meget af det, der (på sigt) skaber stress belastning. (Og mange af de samme forhold gør sig gældende under andre forhold, hvor vi skal håndtere risikoen for stress).
Det drejer sig om:
uvished
uforudsigelighed
manglende indflydelse på det, der sker
hastige skift og forandring
mål, der flyttes
uklare og modsætningsfulde krav
manglende viden, kompetence og erfaring
afbrydelser
tidspres
ventetid.
Der er flere grunde til at være opmærksom på sin stress belastning, selvom man ikke synes, den er der.
Livsbegivenheder som er stressende
“I livet kommer vi alle ud for begivenheder, der stresser os. Det drejer sig om vores relationer (familier, venner, kæreste), vores helbred og vaner samt vores arbejde.
De amerikanske psykiatere Holmes og Rahe udviklede i 1960’erne en skala over stressende livsbegivenheder. Psykiaterne påviste en sammenhæng mellem de sidste par års hændelser i patienternes liv og deres aktuelle sygdomsbillede (psykomatik).
Du kan her se et udvalg af livsbegivenheder listet efter faldende score:
Holmes forandrings indeks
Har du indenfor de sidste år oplevet?
at en, du elsker (ægtefælle, barn, forælder), dør?
at abortere?
at blive gift (flytte sammen)?
at blive skilt?
at blive indlagt på hospital?
at et nært familiemedlem eller en nær ven(inde) dør?
at opdage du er adopteret?
at blive forelsket?
at blive syg?
at slå op med kæresten?
at få en kæreste?
at blive fyret fra dit arbejde?
at nogen i familien blev syge?
at blive gravid/blive forælder (igen)?
at have seksuelle problemer?
at der skete forandringer på dit arbejde (opgaver, løn)?
at du måtte optage et større økonomisk lån eller har svært ved at afbetale et lån?
at have problemer med svigerforældrene?
at flytte/indrette nyt hjem?
at ændre personlige vaner (kost, rygning, søvn)?
Hver hændelse tildeles en score.
Holmes inddeler ens samlede score i tre felter alt efter om du a) er på den sikre side, b) har en forøget chance for at blive syg eller c) har en meget høj risiko for at blive syg.
Nu skal du selv i gang med et af mine allerbedste redskaber i coaching af stressede klienter.
Redskabet Tegn din belastningsgraf er i den grad med til at åbne øjnene for, hvor længe man i virkeligheden har været udsat for stress belastning.
Når man spørger stressramte om, hvornår det hele begyndte, er det helt almindeligt, at den stressramte fortæller, hvornår de selv opdagede det.
Det kan f.eks. være den morgen, hvor den stressramte slet ikke kunne komme ud af sengen.
Eller dengang hun brød grædende sammen i kantinen på job.
Eller da hendes kæreste sagde, han var træt af og slet ikke forstod alle hendes vredesudbrud.
Det er svært at vedkende sig, at man har stress.
De fleste erkender det først, når det gør rigtigt ondt.
Når man ikke kan mere.
Når man krakelerer.
Når man bryder sammen.
> Hvor længe har du egentlig været under stress belastning?
Stress er altid bygget op over tid
Fordi stress bygges op over tid – og over lang tid – beder jeg altid min klienter om at tegne deres stress belastningsgraf.
På grafen skal de indtegne hændelser og symptomer. Og de skal tage udgangspunkt, længe før de selv tror, stress belastningen begyndte.
Som regel bliver der helt stille, når belastningsgrafen er lavet færdig.
Øvelse: Din belastning set over tid
Du skal nu tegne en graf over din belastning set over tid.
Graf over stress belastning
Tegn grafen på et større stykke papir, så du har plads til dine stikord.
Begynd tids-aksen senest på det tidspunkt, hvor ønsket om at blive forælder blev konkret i dit liv.
Noter skelsættende tidspunkter for perioden på tids-aksen. Både positive og negative. Det kan fx være: mødte min kæreste, stoppede med at bruge prævention, graviditetstest, udredning, undersøgelser, operationer, hormonstimulationsperioder, æg-udtagninger, æg-oplægninger, graviditet og abort.
Husk også at få almindeligt forekommende stressende livsbegivenheder med på grafen. F.eks flytning, nyt job etc.
Op ad belastnings-aksen beskriver du, hvor belastende du syntes, tiden var.
Noter, hvilke tre forhold, der scorede højst på din belastningsgraf.
Beskriv de følelser og tanker, der kom op i dig, mens du lavede øvelsen, og hvis noget undrede dig.
(Du kan også bruge øvelsen til at tjekke din arbejdsmæssige stress belastning set over tid).
Du lærer i dag at styrke de forhold, som gør dig mere robust.
Du skal flytte din opmærksomhed væk fra at prøve at bekæmpe det, der øger din stress og i stedet fremme det, der mindsker belastningen.
Sidst får du 7 nemme og effektive tips til at holde dit mentale helbred mere modstandsdygtigt.
Sådan bliver det let at reducere psykisk stress.
Fokuser på det, der mindsker din stress
Vi kan vælge at bekæmpe stressfaktorer, altså det, der øger vores stress. Det kan vi fx gøre ved i høj udstrækning at undgå det, der belaster en. Det kan man bare ikke altid.
Nogle gange er stressfaktorerne et livsvilkår.
Det er præcis det, vi oplevede under corona, hvor den danske hverdag pludselig blev helt anderledes.
Det er ofte også et vilkår at opleve fertilitetsrelateret stress under fertilitetsbehandling.
Men heldigvis kan vi også vælge at styrke nogle af de forhold, der gør os mere robuste overfor stress. Jeg kalder dem stresshæmmere, fordi de nedsætter vores belastningsgrad. Du kan altså reducere psykisk stress.
Vi kan alle få stress
Stress handler ikke om din personlighedstype, men om hvor længe du er belastet. Tidsperspektivet er afgørende, når det drejer sig om at udvikle stress.
Fordi tidperspektivet er så afgørende, og fordi vi ikke har kontrol over alt, er det virkelig vigtigt, at du tager fat om din belastning allerede i dag.
Hvad fremmer stress hos dig? (Stressfaktorer)
Lad os først hurtigt se på, hvad der belaster.
Det er belastende at være i fertilitetsbehandling og du oplever meget af det, der (på sigt) skaber stress: Uvished. Mål, der flyttes. Tidspres. Uforudsigelighed. Afbrydelser. Og det, der karakteriserer ventetid: Manglende indflydelse på det, der sker.
Ventetiden betyder, at belastningen strækker sig over tid.
Tidsperspektivet er afgørende, når det drejer sig om at udvikle stress.
Netop pausen i fertilitetsbehandlingen kan også modvirke, at du udvikler decideret stress.
Hvis du er i fertilitetsbehandling, oplever du meget af det, der (på sigt) skaber stress. (Og mange af de samme forhold gør sig gældende under andre forhold, hvor vi skal håndtere risikoen for stress).
Det drejer sig om:
uvished
uforudsigelighed
manglende indflydelse på det, der sker
hastige skift og forandring
mål, der flyttes
uklare og modsætningsfulde krav
manglende viden, kompetence og erfaring
afbrydelser
tidspres
ventetid.
15 stress-hæmmere hos ufrivilligt barnløse
Der er faktisk også forhold som reducerer psykisk stress, mens du er i fertilitetsbehandling.
Det drejer sig om:
(Fælles) barn i forvejen
Tidligere opnået graviditet
Styrket parforhold – bragt tættere sammen
Åben kommunikation med partner
Åbenhed om sin infertilitet
Opbakning fra partner
Opbakning fra nære relationer
Socialt fællesskab
Indflydelse på eget liv, herunder behandling
Klar rolle
Klare forventninger til ansvar og indsats
Føle sig duelig
Forudsigelighed
Opbakning fra behandlingssted
Tilfredshed med behandlingen
Kend dine stress-hæmmere
Nu skal du finde ud af, hvad der reducerer psykisk stress hos lige netop dig.
I stedet for at fokusere på de faktorer, der belaster dig og prøve at bekæmpe dem, kan du vælge at styrke de faktorer, der reducerer psykisk stress i fertilitetsbehandlingen, og som gør dig mere robust.
Du skal nu skifte fokus fra stressfremmere til stresshæmmere. Du skal altså fjerne dit fokus fra det, der belaster dig til det, der løfter dig. Glæd dig!
Sådan gør du nemt og straks din belastning mindre
Fokuser på det, du har kontrol over både i dit indre og ydre liv. Find fx en hyggelig ting at gøre derhjemme. Tag video-kontakt med en af dine nære kære fx via FaceTime, WhatsApp, Zoom eller andet, så du kan holde gang i det sociale fællesskab.
Brug din mentale energi på det, du har indflydelse på. Glem det der er uden for din kontrol. Du har fx indflydelse på, hvad du spiser. Gør noget ekstra ud af det i hvert fald én gang om dagen og lav et lækkert, farverigt måltid. Spis langsomt. Nyd maden.
Skab forudsigelighed. Planlæg dine dage. Hvad vil du gøre sammen med kæresten? Alene? Hvornår vil du gøre det?
Find ud af hvordan du kan bruge stilheden. Roen. Sæt dig et kvarter i solen. Foran et åbent vindue. I parken. På din altan. I din have. Luk øjnene og mærk solens varme og de vigtige D-vitaminer på din hud. Tag eventuelt en lur.
Hold dig væk fra nyhederne og de sociale medier. Lav en aftale med dig selv om, hvornår du må tjekke de sociale medier. Fx en halv time om eftermiddagen. Se eller hør kun nyheder én gang om dagen. Fx morgenradioavis.
Gør noget, du føler dig tryg ved. Gør fx noget, du allerede er god til, men sjældent gør. Hvad vil du genopfriske? Eller lær noget nyt. Hækl en karklud. Skriv dagbog. Slå kolbøtter.
Fokuser på det gode. Dyr og planter gør, som de plejer. Foråret er her. Solen skinner. Månen lyser.
Gør nu det her
Find mindst 5 stress-hæmmere, der kan gavne dig.
Blandt de 5 skal der være mindst én, der handler om din kæreste, om dine nære relationer, om fertilitetsbehandlingen og een, som handler kun om dig.
Beskriv konkret hvordan du kan og vil få mere af hver af de 5. Lad mig give dig et eksempel: Du vælger faktoren ’Opbakning fra partner’ og ud for den beskriver du, hvordan du kan få bedre og mere opbakning. Det kunne f.eks. være, hvordan du i højere grad kan udtrykke dine behov, og hvordan du kan inddrage din partner mere.
Skriv dem op i en prioriteret rækkefølge.
Beslut dig for, hvad dit første skridt skal være og tag det! Hvis vi fortsætter med eksemplet kunne det være, at du i aften siger til din kæreste ’Jeg har brug for at fortælle dig om min dag i dag, og at du bare lytter interesseret’ ’Jeg har brug for en ugentlig date med dig.’ Find eventuelt inspiration i app-store – søg efter ’the Gottman Insitute.’
PS
Det er ikke altid helt nemt selv at finde sine stressfremmere og -hæmmere.
Jeg kan hjælpe dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Er du en af dem, hvis fertilitetsbehandling er blevet sat på pause pga. sommerrferien?
Har du pludselig opdaget, hvor meget energi og plads fertilitbehandlingen egentlig tog af dit liv?
Hvad får du mon af indsigter ved at læse videre om at være afhængig af at være i fertilitetsbehandling?
Afhængighed af fertilitetsbehandling – findes det virkelig?
Hvad i alverden taler hun om?
Ordet ‘afhængighed’ bruger jeg – nok lidt provokerende – for at fokusere på, at fertilitetsbehandlingen kan medføre negative konsekvenser for dig og din samlever.
Afhængighed handler nemlig ikke kun om at skulle stå noget hårdt igennem. Det handler om noget endnu mere tærende, som du bør tage hånd om.
Det bliver heller ikke nemmere af, at den bioteknologiske udvikling betyder stadigt nye behandlingsmuligheder. Det gør det sværere at stoppe op og holde pause fra behandlingen – eller helt afslutte den – når man ikke har fået sit læng-selsbarn.
Som du kommer til at se, har afhængighed af fertilitetsbehandling flere lighedspunkter med anden afhængighed.
Tag det hele med et gran salt – jeg eksperimenterer i dette blogindlæg med at se på afhængighed af fertilitetsbehandling ud fra WHOs generelle definition af afhængighed af andet (end fertilitetsbehandling).
Infertilitetens ludomaner
Man kan være afhængig af mange ting: porno, netdating, sukker, Facebook, arbejde og onlinespil. Men fertilitetsbehandling???
Det lyder nok langt ude, at du kan blive afhængig af fertilitetsbehandling. Men spørger du mig, så er mit svar, at det kan du godt!
Når du tænker på forskellige former for afhængighed, ser du måske en alkoholiker for dine øjne. En misbruger. Eller bare en inkarneret ryger. For dem vil der være et stort element af fysisk afhængighed og det er der ikke, når man er i fertilitetsbehandling. Der er i stedet tale om en følelsesmæssig afhængighed.
Der findes par, der er i behandling i årevis – en slags infertilitetens ludomaner. De mærker euforien over at gøre noget, som kan skabe den største gevinst. Men ikke alle vinder i spillet…
Så længe du er i behandling:
kan du stadig nære håbet om at få din egen lille, varme, bløde baby i dine hænder
har du stadig følelsen af at gøre noget meningsfuldt. Du gør alt det, du kan.
Afhængighed er ikke godt
Afhængighed af fertilitetsbehandling har flere lighedspunkter med anden psykisk afhængighed.
Ordet afhængighed bruger jeg for at fokusere på, at behandlingen kan medføre negative konsekvenser for dig og din kæreste. Afhængighed handler nemlig ikke kun om at skulle stå noget hårdt igennem. Det handler om noget endnu mere tærende, som du bør tage hånd om.
Afhængighed af behandlingen handler også om, at det at være ufrivilligt barnløs i fertilitetsbehandling bliver en del af ens identitet. Fertilitetsbehandlingen fylder ens kalender ud – man tilrettelægger sit liv efter behandlingen; nedregulering, opregulering, injektioner, næsespray mm. Hvad du spiser og drikker afhænger af, hvor du er i din behandlingscyklus. Hvad du laver af fysiske aktiviteter afhænger af den. Din ferieplanlægning også.
Og når du ikke lige er i behandling fylder infertiliteten alligevel i dine tanker. Det er som en tinnitus, der støjer i dit indre. Hele tiden.
Selvom lægen siger, der ikke er flere behandlingsmuligheder, er det svært at stoppe, når man ikke har fået barn.
Som du kan se, har afhængighed af fertilitetsbehandling flere lighedspunkter med anden psykisk afhængighed.
Det bliver heller ikke nemmere af, at den bioteknologiske udvikling betyder stadigt nye behandlingsmuligheder. Det gør det sværere at stoppe op og holde pause fra behandlingen – eller helt afslutte den – når man ikke har fået sit længselsbarn.
For nogle par er det som en besættelse – tanken om at få et biologisk barn. Så længe de er i behandling – eller har udsigt til en ny behandlingsrunde – kan de bevare håbet om at blive forældre. De risikerer at blive hængende i systemet længere end godt er.
Der findes par, der er i behandling i årevis – en slags infertilitetens ludomaner. De mærker euforien over at gøre noget, som kan skabe den største gevinst. Men ikke alle vinder i spillet. Dem hører vi bare ikke så meget om…
Så længe du er i behandling:
kan du stadig nære håbet om at få din egen lille, varme, bløde baby i dine hænder
har du stadig følelsen af at gøre noget meningsfuldt. Du gør alt det, du kan.
Til at begynde med indstillede du dig på, at det kunne tage et par år at være i fertilitetsbehandling – og pludselig er årene gået uden, du har fået barn.
Du blev fartblind, efterhånden som du kørte ad behandlingsvejen.
Du registrerede ikke hvor hårdt, du egentlig trådte på speederen.
Du opdagede ikke, hvordan du pludselig var kommet fra punkt a til b.
Det hele blev jo bare en normal tilstand for dig. Det blev hverdag at være i fertilitetsbehandling med alle dens håb og skuffelser.
Hvad er afhængighed?
Afhængighed af fertilitetsbehandling er ikke det samme som at være fysisk afhængig. Slet ikke. Alligevel er der nogle lighedspunkter.
Verdens Sundhedsorganisationen WHO siger, at afhængighed er til stede, når tre af seks kriterier er opfyldt. WHOs kriterier er:
trang
kontroltab (svært ved at styre, standse eller nedsætte brugen)
abstinenssymptomer
toleranceudvikling (svært ved at nedsætte eller stoppe brugen – man må have mere for at opnå tilstanden)
indskrænkning af øvrige interesser
vedvarende brug trods skadelige/negative konsekvenser.
Jeg har sat WHOs seks kriterier op i forhold til fertilitetsbehandling, så du kan vende blikket indad og være opmærksom på, i hvilken grad du opfylder kriterierne.
Tør du prøve testen?
Test af afhængighed af fertilitetsbehandling
Sæt kryds, hvis du genkender noget af det, der står ved hvert kendetegn. Vær også opmærksom på, i hvilken grad du opfylder kriterierne:
1. Trang
Ο Du oplever trang til at være i gang med en ny behandlingscyklus så hurtigt som muligt efter en mislykket cyklus.
Ο Du har svært ved tanken om at holde pause. Du kan heller ikke vente på, at klinikken åbner igen efter en ferielukning.
2. Kontroltab
Ο Du synes ikke længere det er dig, der helt bestemmer om og hvornår og hvordan behandlingen skal forløbe.
Ο Du indvilliger i at gå behandling, selvom en lille stemme indeni dig hvisker, at du bliver nødt til at holde en pause eller måske helt stoppe.
3. Abstinenssymptomer
Ο Du synes, du spilder din tid, når du ikke er i behandlingscyklus.
Ο Du oplever følelsesmæssige abstinenssymptomer efter at gøre noget, der får dig tættere på ønskebarnet, når du holder pause fra behandlingen.
4. Toleranceudvikling
Ο Dine grænser for, hvad du vil gå igennem behandlingsmæssigt rykker sig, så du vil mere og andet, end du oprindeligt forestillede dig, du ville. Det er svært at stoppe.
Ο Din grænse for hvor lang tid du ville bruge på at være i fertilitetsbehandling rykker sig igen og igen.
5. Indskrænkning af øvrige interesser
Ο Du synes, det mest vigtige i dit liv drejer sig om fertilitetsbehandlingen. Du venter. Dit liv er sat på stand by.
Ο Du synes ikke, du er i gang med noget betydningsfuldt, når du holder pause fra behandlingen.
6. Vedvarende brug trods skadelige følger
Ο Din krop sender dig mere eller mindre tydelig signaler om, at den ikke har det godt.
Ο Du fortsætter behandlingen selvom du nok inderst ved, det ikke er (helt) godt for dig.
Din score
Tæl nu sammen, hvor mange af kendetegnene du genkendte.
Definition: Verdens Sundhedsorganisationen WHO siger, at afhængighed er til stede, når 3 af 6 kriterier er opfyldt.
√ Jeg genkender højst 2 af kendetegnene
Til lykke. Du er ikke afhængig og behøver ikke læse videre.
√ Jeg genkender mindst 3 af kendetegnene
Hvis du kunne genkende mindst halvdelen af kendetegnene, er du efter WHO’s definition afhængig. Læs afsnittet 5 ting du kan gøre.
√ Jeg genkender alle 6 kendetegn
Efter WHO’s definition er du bestemt blevet afhængig. Læs afsnittet 5 ting du kan gøre nedenunder.
Husk at tage det hele med et gran salt. Brug hvad du kan af mit eksperiment med at se på afhængighed af fertilitetsbehandling ud fra WHOs generelle definition af afhængighed af andet (end fertilitetsbehandling).
Min intention er at få dig til at vende blikket indad og reflektere over, om tiden er inde til at gøre noget andet, end det du allerede gør.
5 ting du kan gøre mod afhængighed af fertilitetsbehandling
Afhængighed af fertilitetsbehandling har flere lighedspunkter med anden afhængighed.
Du skal have noget andet at sætte i stedet for fertilitetsbehandlingen. Noget, der fylder tomrummet ud. Noget, der giver mening for dig.
Konkret kan du begynde her:
1. Find noget behageligt, der kan aflede dig
Du skal have noget godt at fylde dagen ud med. Noget der giver mening for dig. Hvad kan det være for dig? At planlægge en tur langt nordpå, hvor du kan opleve midnatssol eller nordlys? At synge i kor? At lære at ro kajak?
2. Arbejd med din opmærksomhed
Find en fin notesbog og skriv hver aften i 14 dage mindst én ting som du er god til og/eller én ting, du kan lide at lave. Kig meget gerne tilbage i tiden. Det kan f.eks. være, at du er en god søster og at du godt kan lide at danse.
3. Hold pause fra kontakt med andre ufrivilligt barnløse
Selvom det lyder ufølsomt, hjælper det dig ikke lige nu og her at blive mindet om din ufrivillige barnløshed – uanset om det sker anonymt på nettet eller irl. Det er i forvejen svært nok at reducere de tanker, der kredser om emnet.
4. Hold pause med fertilitetsbehandlingen
Stop op og mærker efter, hvordan DU har det inderst inde. Måske kan du ikke føle noget overhovedet. Øv dig i at mærke efter, hvad der bedst for DIG. Start i det små med almindelige ting: Er det bedst for MIG at tage til familiefødselsdag eller blive hjemme? Har jeg mest brug for at sidde med mobiltelefonen eller kæresten i hånden? Måske har du brug for at holde pause fra at være i fertilitetsbehandling?
5. Tag en snak med din kæreste og andre, der står dig nær
Fortæl, at du har brug for deres støtte, nu du vil have mere af livet tilbage i hverdagen. De vil elske dig for det.
Tal også gerne med en professionel, der ved noget om de følelsesmæssige sider af at være i fertilitetsbehandling. Det kan ofte være en fordel at tale med en, der er helt neutral.
Husk, at du altid er meget velkommen til at give mig et kald. Du kan booke tid til …
Websitet kirstenlistlarsen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til statistik for at kunne gøre websitet bedre for besøgende. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre. Hvis du ikke er ok med det, kan du hoppe af eller læse mere om cookies. OKAFVIS
Privatlivs- & Cookie Politik
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
