Psykisk stress – det fyldte glas

Psykisk stress – det fyldte glas

World Mental Health Day

På lørdag er det World Mental Health Day 2020, og jeg benytter lejligheden til at genfortælle en kort historie med et stort budskab.

Husk, det er ok ikke at være ok.

Husk, du kan gøre noget ved det.

Det fyldte glas

Jeg ved ikke, hvor historien stammer fra, men buskabet er så vigtigt, at fortællingen fortjener at blive spredt vidt omkring:

En psykolog gik rundt på scenen, mens han fortalte publikum i salen om stresshåndtering.

Da han løftede et glas med vand, forventede alle det sædvanlige spørgsmål om glasset var ”halvt tomt eller halvt fyldt”. I stedet – og med et smil på læben – spurgte psykologen: “Hvor tungt er det her glas med vand?”

Svarene lød på mellem 200 og 500 gram.

Psykologen svarede: ”Den absolutte vægt er ligegyldig. Det væsentlige er, hvor længe jeg holder glasset.

  • Hvis jeg holder det i eet minut, er det ikke noget problem for mig.
  • Hvis jeg holder det i en time, vil jeg få ondt i armen.
  • Hvis jeg holder det en hel dag, vil min arm blive følelsesløs og lammet.

Lige meget hvor længe jeg holder glasset, vil vægten ikke ændres, men desto længere jeg holder det, desto tungere vil det føles.”

Psykologen fortsatte ”Vores stress og bekymringer er ligesom glasset. Tænk på tingene i kort tid, og de vil intet betyde. Tænk på dem lidt længere tid og de vil begynde at gøre ondt. Og hvis du tænker på dem hele dagen, vil du føle dig lammet – og ude af stand til at ændre noget som helst.”

Det er vigtigt at give slip på dine bekymringer og din stress. Giv slip på alle dine problemer så tidligt som muligt på aftenen som du kan. Brug ikke hele aftenen og gå ikke ind i natten med dem.

Husk at stille glasset fra dig!

 

 

Vi kan alle få stress

Stress handler ikke om personlighedstyper, men om hvor længe du er belastet.

Tag fat om din belastning allerede i dag.

Læs mere om psykisk stress og infertilitet.

 

 

PS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Gør noget ved det allerede i dag. Læs mere om at få 25 minutters gratis og uforpligtende afklarende samtale.
Der er ikke så meget at risikere, vel?
Tværtimod.

 

Stærkere tilknytning – mindre skade på dit barn

Stærkere tilknytning – mindre skade på dit barn

Stress forplanter sig fra mor til barn

Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte.
Og en del er allerede stressede af lang tids ufrivillig barnløshed, når de endeligt bliver gravide.
Kvinder, der er gravide efter at have brugt donor, kan også opleve mange bekymrende tanker om det barn og det liv, der venter.
Et halvt år med Coprona-uro gør det heller ikke nemmere.
Det er ikke kun den vordende mor, der lider under det. Det gør hendes baby i maven også.
Derfor er det utroligt vigtigt, at du læser videre.
Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.

Fostrets psykologi

Det står nu klart, hvor sensitive og letpåvirkelige fostre er.

Hændelser i tiden som foster kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv, fortæller forskerne.

Så længe barnet er i maven bliver det nemlig fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.

Når du tilegner dig viden om fostrets psykologi kan du give dit barn en langt bedre start på livet. En start, der vil få betydning for barnet resten af livet.

Meget forskning i andre lande

Andre lande er længere fremme end Danmark med forskning i dette vigtige felt.

I USA har man undersøgt de børn, der lå i maven på deres mødre, som var tæt på angrebet på World Trade Center – 9/11. De gravide kvinder producerede naturligvis flere stresshormoner, og det påvirkede deres fostre. Disse børn, der nu er unge mennesker, er meget mere følsomme og har et langt højere stress-beredskab end andre.

Jeg har selv tidligere blogget om, hvad lang tids strømsvigt i den kolde vinter i Canada betød for de børn, der lå i deres mødres maver i den utrygge tid. Disse børn havde talevanskeligheder, dårlig motorik, lavere IQ og deres fysiske helbred var også dårligere.

 

Stress forplanter sig fra mor til barn – cellerne husker også

Det er helt ubegribeligt for mig, men den nye forskning viser, at mennesket kan have erindringer helt tilbage til fostertilstanden, fordi vores bevidsthed ikke udelukkende er neurologisk: Cellerne i kroppen husker også.

Ifølge forskerne kan fostret meget tidligt fornemme sin mors sindstilstand og stemninger i familien, fordi det er nært forbundet med sin mors nervesystem, som viderekommunikerer neurohormoner – fx stresshormonerne adrenalin og kortisol – til det ufødte barn.

Livmoderen er hverken automatisk himmerige eller helvede. Det afhænger af mor og far, krig og fred, fest eller hungersnød.

David Chamberlain

 

Mulige problemstillinger

♦ Påvirkningen af miljøet i livmoderen af konstant og intens stress eller bekymringer og/eller af fx nikotin, alkohol og kemikalier.

  • Hvor stor er bekymringen for at tabe fostret?
  • Hvor ønsket er fostret egentlig fx af den ikke-genetiske forælder?
  • Hvor følelsesmæssigt udmattet er du efter fertilitetsbehandlingen?

 

♦ Betydningen af tab fx spontan abort, af medtvillingefoster, eller efter fosterreduktion.

  • Hvad har du oplevet af tab?
  • Hvor meget frygter du igen?

 

Tilknytning betyder alt

Tilknytning er de følelsesmæssige bånd, der udvikler sig mellem et barn og dets forældre (primære omsorgspersoner).

Vi har alle hver vores tilknytningshistorie og hver sit tilknytningsmønster.

Kvaliteten af vores tilknytning har betydning for, hvordan vi møder vores omverden og for vores evne til at indgå i nære relationer.

En stærk og tryg tilknytning som barn er afgørende for barnets senere evner for (som voksen) at kunne indgå i tætte forhold til andre mennesker.

Tilknytning begynder allerede under graviditeten

Begrebet tilknytning bruges oftest først om den proces, der begynder, når barnet er født, og barnet og forældre indgår i et samspil. Men i dag ved vi, at tilknytningen allerede begynder, mens kvinden er gravid, og med den nye forskning ved vi endnu mere om, hvor altafgørende tilknytningen og den gravide kvindes sindstilstand er.

Jeres tilknytning til jeres kommende barn begynder under graviditeten. Allerede fra undfangelsen, når graviditetstesten er positiv, når det første lille hjerteblink ses ved skanningen, når hjerteslaget høres hos jordemoderen, når jeres kommende barn sparker i maven osv. Alt sammen er oplevelser, som er med til at gøre tilknytningen stærkere.

Det giver store udfordringer ikke at have knyttet sig til barnet allerede under graviditeten. For ligesom jeres barn skal kunne knytte sig trygt til jer forældre, skal I også kunne knytte jer til jeres barn.

Fordi moren fysisk bærer barnet, har hun et klart forspring, samtidigt med hun også har et enormt ansvar for sit kommende lille menneskebarn.

Forskerne ved nu, at manglende eller forstyrret tilknytning mellem mor og barn kan skade barnet både fysisk og psykisk. Der opstår simpelthen skade på hjernen, hvis der ikke etableres en stabil og blivende kontakt.

Det afgørende er den kommende relation og tilknytning mellem jer forældre og jeres barn. Og netop tilknytningen og omsorgen for jeres (kommende) barn kan I selv arbejde med at gøre stærk.
For at fremme den trygge tilknytning mellem jer forældre og jeres barn er det vigtigt, at I får så god en graviditet som muligt.

PRE-PAREnting – forbered den gode graviditet og fødsel

Når nu vi ved, at forældreskab ikke først begynder ved fødslen, men ved undfangelsen, hvad får det så dig til at gøre anderledes?

  • Hvordan vil du skabe følelsesmæssig samhørighed med baby i maven?
  • Hvordan får I det godt under undfangelsen
  • Hvordan får I det godt i graviditeten?
  • Hvordan støtter du dig selv bedst under graviditeten?
  • Hvordan støtter din kæreste dig bedst under graviditeten?

Forebyg vanskelighederne

Helt kort kan det skrives: Undgå stress og find ro med dit ufødte barn.

  • Tal med din baby i livmoderen.
  • Visualiser det gode liv med barnet.
  • Syng for dit kommende, nye liv.
  • Visualiser den søde og sjove personlighed, dit barn har.
  • Vær i trygge omgivelser.
  • Få hjælp fra familie, venner og fagfolk.

Og så har jeg i dette blogindlæg slet ikke nævnt påvirkninger under selve fødslen og lige efter…

Kilder:

Vil du dykke mere ned i dette spændende emne kan du læse bogen “Fostrets og fødsels psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen” skrevet af psykolog Henrik Dybvad Larsen.

Er du allerede psykisk presset, så læs videre på sitet, om hvad du kan gøre.

Eller book 25 minutters gratis samtale med mig.

Book straks 25 gratis minutter med Kirsten

 

Du har lige læst et opdateret indlæg fra 2018.
Pas godt på dig selv

Pas godt på dig selv

Sådan overlever du (endnu) en barnløs sommer

Sommerferien kan nemt være svær at komme godt igennem som ufrivilligt barnløs. For i ferien er der ekstra tid til at tænke og føle og man er sammen med kæresten 24-7. Hverdagen er suspenderet i en periode, og fertilitetsklinikken holder ferielukket. Lad mig gætte: En barnløs sommer er ikke lige det, du drømmer om…

Dertil kommer, at der også tit er familiesammenkomster og samvær med venner, hvor flere allerede har fået børn. Det er typisk smertefuldt for den, der venter på længselsbarnet.

Og i år bliver selve sommerferien også anderledes – måske endda usikker – på grund af en forsigtig genoplukning af samfundet efter corona-krisen.

I blogindlægget får du til sidst inspiration til at passe endnu bedre på dig selv.

Genkender du det her?

  • Du orker ikke at spille forventningsfuld og glad i sommerferien.
  • Du orker ikke familiens bekymringer og velmenende opmuntringer.
  • Du orker ikke at lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed.
  • Du synes ikke sommerferien er specielt fed.Du ønsker kun at få sommerferien overstået.

Det er der rigtig mange, der gør.

Du er ikke den eneste, der …

  • strækker sig for langt og ikke kan sige nej tak og aflyse
  • lægger sig syg i ferien
  • føler sig ensom i ferien
  • er trist og smådeprimeret i ferien
  • er selvkritisk, selvbebrejdende og selvmedlidende
  • ønsker at få det hele overstået…

Men er det godt nok for dig?

Sommerens frodighed er overalt

Sommeren stråler med al sin frodighed og med al den frodighed omkring mig, følte jeg mig endnu mere gold, da jeg selv var ufrivilligt barnløs.

Varmen får safterne til at stige.
Bierne bestøver blomsterne, så vi senere kan høste frugt og bær.
Fuglemor og fuglefar flyver i pendulfart med orm i næbet til ungerne i reden.
Små spæde fugleungestemmer lyder fra træets top.
Livet går sin livsbekræftende gang.

Det er (næsten) ikke til at holde ud…

Sommerferien var også svær for mig

Jeg nåede selv at holde 7 sommerferier uden længselsbarnet. De første to år var jeg hemmeligt ufrivilligt barnløs, og jeg gik og tumlede med det hele selv, for jeg havde ikke fortalt det til nogen andre (endnu). Kun kæresten og jeg vidste det.

Alle andre glædede sig til ferien, men jeg syntes ferien var spild af tid. Fertilitetsklinikken havde jo lukket. Jeg kunne ikke fordybe mig i arbejdet.

Længselsbarnet var i mine tanker som en konstant underliggende hyletone.

Jeg var ond i sulet på andres børn i sommerlandet. Jeg syntes det var så svært at være sammen med vennernes børn på årets picnic i Dyrehaven.

En barnløs sommer var kæresten og jeg på cykelferie i Bourgogne. I bussen derned og på campingpladsen var også et dansk par med en lille dreng. Drengen var adopteret fra Asien, kunne man se.

Jeg mindes, hvordan mine øjne hele tiden fangede denne lille familie. Det var svært, fordi det tvang mig til at forholde mig til tanken om, at ikke alle får børn af at være i fertilitetsbehandling. Måske gjaldt det også os? Samtidig plantede det også et frø om, at man jo faktisk kunne blive forældre på anden vis. Jeg var bare ikke selv klar til at tænke på den mulighed som en konkret, ligeværdig og god mulighed for mig.

Har du det ligesom mig? Så skal du vide, du ikke er alene.

 

Pas godt på dig selv

Én af de ting jeg gjorde var, at jeg lyttede til mig selv, og handlede derefter.

Jeg gjorde noget godt for sig selv. Igen og igen.

At gøre noget godt for sig selv handler ikke kun om tilvalg, men også om fravalg. Det er helt ok at sige nej tak til arrangementer, så du kan fx styre uden om både barnedåb og picnic med glade børnestemmer.

Til sidst vil jeg dele nogle elementer fra psykolog Mette Holms manifest om, hvordan du passer på dig selv.

Jeg har valgt disse punkter ud til dig:

  1. Forhold dig til sandheden. Sandheden gør ondt til en start – men gør godt over tid. Løgnen gør godt til en start – men ondt over tid.
  2. Du må ikke lukke ned for en evt. sorg. Du skal græde, hvis du har brug for det. Luk det ud. Det vil føles som balsam, og du slipper modstanden. Der sker en fysiologisk reaktion i kroppen, når vi græder, der gør os godt.
  3. Tilgiv dig selv, når du føler dig skuffet på grund af noget, du har gjort eller ikke fik gjort.
  4. Døm ikke dine følelser. Lad dem komme som de kommer. Dine følelser lyver aldrig.
  5. Giv dig selv lov til at være dig selv.
  6. Tag din tid. At være ”langsom” til at lære og langsom til at gøre, er ikke en negativ ting.
  7. Sig ikke ”ja”, fordi du føler dig presset til det. Sig ”ja”, hvis du føler for det, og det føles rigtigt for dig.
  8. Omgiv dig med mennesker og ting, der hæver, støtter og inspirerer dig.

 

Kilde: Psykolog Mette Holm

 

Du har lige læst et tidligere udgivet blogindlæg, som stadig er aktuelt. Må du få en god sommer!

 

At afslutte fertilitetsbehandling uden barn

At afslutte fertilitetsbehandling uden barn

Hvis du får et barn, er fertilitetsbehandling absolut det hele værd – uanset, hvor sejt det er undervejs.

Anderledes er det for jer, det ikke lykkes for.

I har brugt meget tid og energi på at få ønskebarnet.

Spørgsmålet er: Hvordan træffer man bedst beslutningen, om at afslutte fertilitetsbehandling uden barn, hvis man bliver nødt til det?

Du får nogle perspektiver på det i blogindlægget.

 

Et liv uden børn

Du har sikkert bekymret dig gennem længere for, om din fertilitetsbehandling vil lykkes. Men nu er du måske kommet derhen, hvor tanken om, at behandlingen ikke kommer til at lykkes for dig bliver mere og mere påtrængende.

At afslutte fertilitetsbehandling uden barn.
At leve et liv uden barn.

Hvad sker der, hvis den tanke dukker op hos dig?

Skubber du den hurtigt væk?

Eksisterer tanken slet ikke?

Når tanken dukker op, er det min anbefaling, at du bare observerer, at tanken dukker op uden at vurdere den.

Accepter bare den er der.

På den måde øver du dig i at rumme tanken. Se det i øjnene, selvom du ikke vil.

Som tiden går, mens I er i fertilitetsbehandling, vil dine tanker forandre sig.

Jo flere forsøg I går gennem uden succes, jo mere anmassende vil tanken sikkert blive.

Tanken om, at I måske kommer dertil, at I skal afslutte fertilitetsbehandling uden barn.

Hvis du lytter til din indre stemme; hvad fortæller den dig så?

Hvem beslutter at stoppe fertilitetsbehandlingen?

Uanset om det er lægen, der stopper jeres fertilitetsbehandling uden barn, eller jer selv, der gør det – så har al behandling sin afslutning – også fertilitetsbehandling.
Som par kan det være yderst svært at træffe beslutningen, og det kan det sikkert også være for lægen. Der kan i hvert fald være forskellige interesser i at træffe den endelige beslutning.

Måske ser jeg spøgelser, men det er vigtigt at være opmærksom på, om der er andre interesser involveret i anbefalingen end jeres – på sigt – bedste.

 

Parret vælger selv

I mange par, lader manden det være op til kvinden at bestemme, hvor længe de skal være i fertilitetsbehandling. At hun skal være den, der siger fra og stopper. Uanset hvornår.

Argumentationen er typisk, at det er hende, der lægger krop til – hende, der udsættes for alle hormonerne og indgrebene. Og derfor er det hende, der skal sige fra.

Men måske er det også, fordi det er kvinden, der nærer det største ønske om at blive mor, at bære sit barn?

Måske er hun den, der vil gå længst?

På den måde føler kvinden sig sikkert ikke (eller mindre) presset til at fortsætte i fertilitetsbehandling af sin partner.

Kvinden kan – på den anden side – føle, at ansvaret bliver hendes alene.

Det er et fælles ansvar – og medansvaret bliver kun større, hvis den ene er ved at blive afhængig af at være i fertilitetsbehandling.

Fertilitetsklinikkens anbefaling

Hvilke økonomiske interesser, kan spille ind, når det handler om at stoppe udsigtsløs fertilitetsbehandling?

Jeg ser umiddelbart to mulige interesser:

  1. beskyttelse af fertilitetsklinikkens succesrate ved at afslå fertilitetsbehandling, når prognosen ikke er god og
  2. fremme af klinikkens økonomiske indtjening ved at gennemføre fertilitetsbehandling trods meget dårlig prognose.

Ingen af delene er etisk acceptable grunde til at afvise eller tilbyde fertilitetsbehandling, hvis du spørger mig.

Jeppe deler sin dårlige oplevelse

Nu skal du møde Jeppe og Helle, som tydeligt oplevede de økonomiske interesser klinikken havde, da de skulle begynde på fertilitetsbehandling.

”Der er ikke noget at komme efter”

Jeppe og Helle fandt en privat fertilitetsklinik som de ønskede at få hjælp fra. Det var deres første møde med behandlingssystemet.

Parret bliver sat i et lædersofamiljø og ind kommer fertilitetslægen med store armbevægelser i jakkesæt. Han siger:

”Her laver vi børn. Vi har en hit-rate, der er meget høj.”

Lægen kunne ikke bruge de undersøgelser, Jeppe havde fået lavet på Rigshospitalet til noget. Han ville have sine egne. Så det fik han.

Mens Jeppe og jeg taler sammen, bliver Jeppe så opslugt af fortællingen, som om handlingen udspiller sig lige nu. Jeppe kan stadig tydeligt huske, hvordan lægens ord faldt:

”I kan gå hjem og lege med hinanden ligeså meget I vil, men børn får I aldrig. Der er ikke noget at komme efter. Vi kan ikke hjælpe jer.”

Det er 20 år siden nu, men Jeppe kan tydeligt huske det

     Jeg var sgu ked af det. Det var et hårdt slag. Det var en choktilstand. En mærkelig stilhed før man begynder at tænke i alternativer.

     Da vi kom, var jeg sat op til, at det er den her vej, og det skal nok lykkes os. Der er levende celler, og hun er i orden. Så må det lykkes. Og så får man dét at vide. Det er en meget barsk måde at sige det på. Især set i lyset af, at man er der, fordi man gerne vil ha’ børn. 

     Jeg havde en følelse af at blive sat overfor en uhyre arrogant mand. For hvem det var stærkt kommercielt. Heldigvis havde jeg den følelse, for det gjorde, at jeg ikke gav op. Jo, jeg gav op lige i det øjeblik, han sagde sådan. Men det gjorde, at jeg reflekterede over, at han kunne have andre motiver for at sige sådan. Jeg ville ikke gi’ op. Jeg synes jo også, at hele opsætningen var forkert. Jeg synes i det hele taget, det virkede for kommercielt, når man kom ind.

     De lever jo af deres resultater. Og det er min helt klare fornemmelse, at hvis sandsynligheden er lav, så ødelægger de deres hitrate og dermed ødelægger de deres evne til at markedsføre sig som succesfulde. Så de vil helst ha nogle, de nemt kan lave børn på.

     Det er min datter jo et levende eksempel på. For det kunne jo godt lade sig gøre for os”.

 

Efter mødet på klinikken begyndte Jeppe og Helle behandling i det offentlige. Lægen dér, anbefalede at gå direkte til icsi-metoden. Og så skulle der pludselig kun én behandling til før Helle blev gravid.

Helle og Jeppe er ikke deres rigtige navne.

Når chancen for graviditet er lille trods fertilitetsbehandling

Hvordan vurderer man lige prognosen for om behandlingen vil lykkes eller ej?

Og hvad gør man ved det?

Hvornår og hvordan får parret det bedst at vide?

Hvis interesse plejes, når chancen for graviditet er lille og kvinden er i fortsat fertilitetsbehandling?

Fertilitetsbehandling vurderes for at være nyttesløs, hvis chancen for at opnå graviditet er ≤ 1 %. Hvis chancen er mellem 1 og 5 % vurderes prognosen for at være meget dårlig.

Kilde: ”IVF – when the prognosis is very poor and futile” af Khaldoun Sharif i ”Assisted reproduction techniques. Challenges and management options” Blackwell Publishing, 2012.

 

Konsekvenserne ved at fortsætte i behandlinger findes også

At afslutte behandlingen uden at have fået barn er svært, selvom omkostningerne ved at fortsætte i fertilitetsbehandling er store.

Jeg stod selv – for mange år siden – i den situation, hvor vi besluttede at afslutte fertilitetsbehandling uden barn. Det er noget af det hårdeste jeg nogensinde har gjort.

At afslutte fertilitetsbehandling uden barn synes – selvom det er umenneskelig hårdt – en anelse lettere, hvis chancen for overhovedet at blive gravid af behandlingen – er svindende lille.

• Den bedste afslutning ud for dig? Hvordan ser den ud? Den næstbedste?
• Hvordan ser den bedste afslutning ud for jer som par? Den næstbedste?
• Hvilke andre muligheder har du?

Jeg ønsker dig den bedste beslutning og sender dig mine varmeste tanker.

Lad mig høre fra dig!

PS

Bliv sikker på, om jeg kan være en hjælp for dig. Du kan få 25 minutters gratis, online afklarende samtale uden forpligtelser.

Book tid direkte i Kirstens online kalender

 

PPS

Når du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 597 kr. for mere end 60 minutters sparring.

Afhængighed af fertilitetsbehandling

Afhængighed af fertilitetsbehandling

Er du en af dem, hvis fertilitetsbehandling er blevet sat på pause pga. coronanedlukningen?

Har du pludselig opdaget, hvor meget energi og plads fertilitbehandlingen egentlig tog af dit liv?

Hvad får du mon af indsigter ved at læse videre om at være afhængig af at være i fertilitetsbehandling?

 

Afhængighed af fertilitetsbehandling – findes det virkelig?

Hvad i alverden taler hun om?

Ordet ‘afhængighed’ bruger jeg – nok lidt provokerende – for at fokusere på, at fertilitetsbehandlingen kan medføre negative konsekvenser for dig og din samlever.

Afhængighed handler nemlig ikke kun om at skulle stå noget hårdt igennem. Det handler om noget endnu mere tærende, som du bør tage hånd om.

Det bliver heller ikke nemmere af, at den bioteknologiske udvikling betyder stadigt nye behandlingsmuligheder. Det gør det sværere at stoppe op og holde pause fra behandlingen – eller helt afslutte den – når man ikke har fået sit læng-selsbarn.

Som du kommer til at se, har afhængighed af fertilitetsbehandling flere lighedspunkter med anden afhængighed.

Tag det hele med et gran salt – jeg eksperimenterer i dette blogindlæg med at se på afhængighed af fertilitetsbehandling ud fra WHOs generelle definition af afhængighed af andet (end fertilitetsbehandling).

Infertilitetens ludomaner

Man kan være afhængig af mange ting: porno, netdating, sukker, Facebook, arbejde og onlinespil. Men fertilitetsbehandling???

Det lyder nok langt ude, at du kan blive afhængig af fertilitetsbehandling. Men spørger du mig, så er mit svar, at det kan du godt!

Når du tænker på forskellige former for afhængighed, ser du måske en alkoholiker for dine øjne. En misbruger. Eller bare en inkarneret ryger. For dem vil der være et stort element af fysisk afhængighed og det er der ikke, når man er i fertilitetsbehandling. Der er i stedet tale om en følelsesmæssig afhængighed.

Der findes par, der er i behandling i årevis – en slags infertilitetens ludomaner. De mærker euforien over at gøre noget, som kan skabe den største gevinst. Men ikke alle vinder i spillet…

Så længe du er i behandling:

  • kan du stadig nære håbet om at få din egen lille, varme, bløde baby i dine hænder
  • har du stadig følelsen af at gøre noget meningsfuldt. Du gør alt det, du kan.

 

Afhængighed er ikke godt

Afhængighed af fertilitetsbehandling har flere lighedspunkter med anden psykisk afhængighed.

Ordet afhængighed bruger jeg for at fokusere på, at behandlingen kan medføre negative konsekvenser for dig og din kæreste. Afhængighed handler nemlig ikke kun om at skulle stå noget hårdt igennem. Det handler om noget endnu mere tærende, som du bør tage hånd om.

Afhængighed af behandlingen handler også om, at det at være ufrivilligt barnløs i fertilitetsbehandling bliver en del af ens identitet. Fertilitetsbehandlingen fylder ens kalender ud – man tilrettelægger sit liv efter behandlingen; nedregulering, opregulering, injektioner, næsespray mm.  Hvad du spiser og drikker  afhænger af, hvor du er i din behandlingscyklus. Hvad du laver af fysiske aktiviteter afhænger af den. Din ferieplanlægning også.

Og når du ikke lige er i behandling fylder infertiliteten alligevel i dine tanker. Det er som en tinnitus, der støjer i dit indre. Hele tiden.

Selvom lægen siger, der ikke er flere behandlingsmuligheder, er det svært at stoppe, når man ikke har fået barn.

Som du kan se, har afhængighed af fertilitetsbehandling flere lighedspunkter med anden psykisk afhængighed.

Det bliver heller ikke nemmere af, at den bioteknologiske udvikling betyder stadigt nye behandlingsmuligheder. Det gør det sværere at stoppe op og holde pause fra behandlingen – eller helt afslutte den – når man ikke har fået sit længselsbarn.

 

Måske er du en af dem, der gerne vil have ændret på tingene? Så book en walk and talk med mig.

Du bliver fartblind

For nogle par er det som en besættelse – tanken om at få et biologisk barn. Så længe de er i behandling – eller har udsigt til en ny behandlingsrunde – kan de bevare håbet om at blive forældre. De risikerer at blive hængende i systemet længere end godt.

Der findes par, der er i behandling i årevis – en slags infertilitetens ludomaner. De mærker euforien over at gøre noget, som kan skabe den største gevinst. Men ikke alle vinder i spillet. Dem hører vi bare ikke så meget om…

Så længe du er i behandling:

  •       kan du stadig nære håbet om at få din egen lille, varme, bløde baby i dine hænder
  •       har du stadig følelsen af at gøre noget meningsfuldt. Du gør alt det, du kan.

Til at begynde med indstillede du dig på, at det kunne tage et par år at være i fertilitetsbehandling – og pludselig er årene gået uden, du har fået barn.

Du blev fartblind, efterhånden som du kørte ad behandlingsvejen.

Du registrerede ikke hvor hårdt, du egentlig trådte på speederen.

Du opdagede ikke, hvordan du pludselig var kommet fra punkt a til b.

Det hele blev jo bare en normal tilstand for dig. Det blev hverdag at være i fertilitetsbehandling med alle dens håb og skuffelser.

 

Hvad er afhængighed?

Afhængighed af fertilitetsbehandling er ikke det samme som at være fysisk afhængig. Slet ikke. Alligevel er der nogle lighedspunkter.

Verdens Sundhedsorganisationen WHO siger, at afhængighed er til stede, når tre af seks kriterier er opfyldt. WHOs kriterier er:

  1. trang
  2. kontroltab (svært ved at styre, standse eller nedsætte brugen)
  3. abstinenssymptomer
  4. toleranceudvikling (svært ved at nedsætte eller stoppe brugen – man må have mere for at opnå tilstanden)
  5. indskrænkning af øvrige interesser
  6. vedvarende brug trods skadelige/negative konsekvenser.

Jeg har sat WHOs seks kriterier op i forhold til fertilitetsbehandling, så du kan vende blikket indad og være opmærksom på, i hvilken grad du opfylder kriterierne.

Tør du prøve testen?

 

Test af afhængighed af fertilitetsbehandling

Sæt kryds, hvis du genkender noget af det, der står ved hvert kendetegn. Vær også opmærksom på, i hvilken grad du opfylder kriterierne:

1. Trang

Ο Du oplever trang til at være i gang med en ny behandlingscyklus så hurtigt som muligt efter en mislykket cyklus.

Ο Du har svært ved tanken om at holde pause. Du kan heller ikke vente på, at klinikken åbner igen efter en ferielukning.

2. Kontroltab

Ο Du synes ikke længere det er dig, der helt bestemmer om og hvornår og hvordan behandlingen skal forløbe.

Ο Du indvilliger i at gå behandling, selvom en lille stemme indeni dig hvisker, at du bliver nødt til at holde en pause eller måske helt stoppe.

3. Abstinenssymptomer

Ο Du synes, du spilder din tid, når du ikke er i behandlingscyklus.

Ο Du oplever følelsesmæssige abstinenssymptomer efter at gøre noget, der får dig tættere på ønskebarnet, når du holder pause fra behandlingen.

4. Toleranceudvikling

Ο Dine grænser for, hvad du vil gå igennem behandlingsmæssigt rykker sig, så du vil mere og andet, end du oprindeligt forestillede dig, du ville. Det er svært at stoppe.

Ο Din grænse for hvor lang tid du ville bruge på at være i fertilitetsbehandling rykker sig igen og igen.

5. Indskrænkning af øvrige interesser

Ο Du synes, det mest vigtige i dit liv drejer sig om fertilitetsbehandlingen. Du venter.  Dit liv er sat på stand by.

Ο Du synes ikke, du er i gang med noget betydningsfuldt, når du holder pause fra behandlingen.

 

6. Vedvarende brug trods skadelige følger

Ο Din krop sender dig mere eller mindre tydelig signaler om, at den ikke har det godt.

Ο Du fortsætter behandlingen selvom du nok inderst ved, det ikke er (helt) godt for dig.

 

Din score

Tæl nu sammen, hvor mange af kendetegnene du genkendte.

Definition: Verdens Sundhedsorganisationen WHO siger, at afhængighed er til stede, når 3 af 6 kriterier er opfyldt.

 

√ Jeg genkender højst 2 af kendetegnene

Til lykke. Du er ikke afhængig og behøver ikke læse videre.

Jeg genkender mindst 3 af kendetegnene

Hvis du kunne genkende mindst halvdelen af kendetegnene, er du efter WHO’s definition afhængig. Læs afsnittet 5 ting du kan gøre.

√ Jeg genkender alle 6 kendetegn

Efter WHO’s definition er du bestemt blevet afhængig. Læs afsnittet 5 ting du kan gøre nedenunder.

 

Husk at tage det hele med et gran salt. Brug hvad du kan af mit eksperiment med at se på afhængighed af fertilitetsbehandling ud fra WHOs generelle definition af afhængighed af andet (end fertilitetsbehandling).

Min intention er at få dig til at vende blikket indad og reflektere over, om tiden er inde til at gøre noget andet, end det du allerede gør.

 

 

5 ting du kan gøre mod afhængighed af fertilitetsbehandling

Afhængighed af fertilitetsbehandling har flere lighedspunkter med anden afhængighed.

Du skal have noget andet at sætte i stedet for fertilitetsbehandlingen. Noget, der fylder tomrummet ud. Noget, der giver mening for dig.

 

Konkret kan du begynde her:

1.  Find noget behageligt, der kan aflede dig

Du skal have noget godt at fylde dagen ud med. Noget der giver mening for dig. Hvad kan det være for dig? At planlægge en tur langt nordpå, hvor du kan opleve midnatssol eller nordlys? At synge i kor? At lære at ro kajak?

 

2.  Arbejd med din opmærksomhed

Find en fin notesbog og skriv hver aften i 14 dage mindst én ting som du er god til og/eller én ting, du kan lide at lave. Kig meget gerne tilbage i tiden. Det kan f.eks. være, at du er en god søster og at du godt kan lide at danse.

 

3. Hold pause fra kontakt med andre ufrivilligt barnløse

Selvom det lyder ufølsomt, hjælper det dig ikke lige nu og her at blive mindet om din ufrivillige barnløshed – uanset om det sker anonymt på nettet eller irl. Det er i forvejen svært nok at reducere de tanker, der kredser om emnet.

 

4.  Hold pause med fertilitetsbehandlingen

Stop op og mærker efter, hvordan DU har det inderst inde. Måske kan du ikke føle noget overhovedet. Øv dig i at mærke efter, hvad der bedst for DIG. Start i det små med almindelige ting: Er det bedst for MIG at tage til familiefødselsdag eller blive hjemme? Har jeg mest brug for at sidde med mobiltelefonen eller kæresten i hånden? Måske har du brug for at holde pause fra at være i fertilitetsbehandling?

 

5. Tag en snak med din kæreste og andre, der står dig nær

Fortæl, at du har brug for deres støtte, nu du vil have mere af livet tilbage i hverdagen. De vil elske dig for det.

Tal også gerne med en professionel, der ved noget om de følelsesmæssige sider af at være i fertilitetsbehandling. Det kan ofte være en fordel at tale med en, der er helt neutral.

Husk, at du altid er meget velkommen til at give mig et kald. Du kan booke tid til …

 

Du har lige læst et opdateret blogindlæg, der tidligere har være udgivet.

 

PS

Få en hurtig og operationel 25 minutters strategisamtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 25 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

PPS

Du kan også bare bruge en time på en gåtur med mig. Du  vil mærke et energiløft efter turen.