Stress belastning

by Kirsten List Larsen | 15. Mar. 2017 | Psykisk stress

Det er belastende at være ufrivilligt barnløs og at være i fertilitetsbehandling. Man har ligefrem et ord for det: fertilitetsrelateret stress.

Stress belastning er en af årsagerne til, at flere par dropper ud af fertilitetsbehandling inden behandlingen er færdig.

Der er flere grunde til at være opmærksom på sin stress belastning, selvom man ikke synes, den er der.

I dagens blogindlæg får du en effektiv øvelse, du selv kan lave derhjemme.

Du kan også bruge øvelsen til at tjekke din arbejdsmæssige stress belastning set over tid.

Stressbelastningsgrafen

Et af mine allerbedste redskaber i coaching af stressede klienter er ’belastningsgrafen.’

Redskabet er i den grad med til at åbne øjnene for, hvor længe man i virkeligheden har været udsat for stress belastning.

Når man spørger stressramte om, hvornår det hele begyndte, er det helt almindeligt, at den stressramte fortæller, hvornår de selv opdagede det.

Det kan f.eks. være den morgen, hvor den stressramte slet ikke kunne komme ud af sengen.

Eller dengang hun brød grædende sammen i kantinen på job.

Eller da hendes kæreste sagde, han var træt af og slet ikke forstod alle hendes vredesudbrud.

Det er svært at vedkende sig, at man har stress.

De fleste erkender det først, når det gør rigtigt ondt.

Når man ikke kan mere.

Når man krakelerer.

Når man bryder sammen.

> Hvor længe har du egentlig været under stress belastning?

Stress er altid bygget op over tid

Fordi stress bygges op over tid – og over lang tid – beder jeg altid min klienter om at tegne deres stress belastningsgraf.

På grafen skal de indtegne hændelser og symptomer. Og de skal tage udgangspunkt, længe før de selv tror, stress belastningen begyndte.

Som regel bliver der helt stille, når belastningsgrafen er lavet færdig.

Jeg lærte at bruge redskabet i 2011, hvor jeg blev uddannet stresscoach af erhvervspsykolog Majken Matzau, der har udviklet det effektive værktøj.

Øvelse: Din belastning set over tid

Du skal nu tegne en graf over din belastning set over tid.

1. Tegn grafen på et større stykke papir, så du har plads til dine stikord.
2. Begynd tids-aksen senest på det tidspunkt, hvor ønsket om at blive forælder blev konkret i dit liv.
3. Noter skelsættende tidspunkter for perioden på tids-aksen. Både positive og negative. Det kan fx være: mødte min kæreste, stoppede med at bruge prævention, graviditetstest, udredning, undersøgelser, operationer, hormonstimulationsperioder, æg-udtagninger, æg-oplægninger, graviditet og abort.
4. Husk også at få almindeligt forekommende stressende livsbegivenheder med på grafen. F.eks flytning, nyt job etc.
5. Op ad belastnings-aksen beskriver du, hvor belastende du syntes, tiden var.
6. Noter, hvilke tre forhold, der scorede højst på din belastningsgraf.
7. Beskriv de følelser og tanker, der kom op i dig, mens du lavede øvelsen, og hvis noget undrede dig.

> Var det en øjenåbner også for dig?

Så kontakt mig for at få din oplevelse rundet godt af.

Du kan finde flere gratis stresstests på mit website.

Læs mere hos kilden erhvervspsykolog Majken Matzau.

Prænatal stress kan sætte varige spor i det ufødte barn

by Kirsten List Larsen | 1. Jun. 2016 | Psykisk stress

Prænatal stress kan påvirke barnet varigt

Temalørdag på DR2 viste i lørdags Miraklet i maven – tre udsendelser med fokus på fostrets udvikling i livmoderen. Dokumentarserien er produceret af BBC i 2015.

En af historierne handler om prænatal stress, altså den stress fostret kan blive udsat for via sin mor, og som varigt påvirker barnet efter det er blevet født.

Konklusionen er ganske klar:
Så længe barnet er i maven bliver det fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.

Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte. Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.

Mød Julie og hendes søn Vincent

I 1998 var Julie Groleau gravid i 35. uge, da en enorm isstorm ramte Quebec, hvor Julie boede.

Familien vidste ikke, hvad der ville ske, hvor længe det ville vare, om de havde mad og brænde nok.

De havde ingen elektricitet, ingen varme, ingen radio, ingen telefon og ingen penge for bankerne var lukkede. Borgerne i Quebec var isolerede fra omverdenen.

Uvisheden og hele situationen var meget skræmmende.

Det var som en krigsszone, siger Julie.

Hvordan påvirker det, det ufødte liv, at den gravide kvinde er udsat for så voldsomme og skræmmende hændelser?

Der var flere hundrede gravide kvinder, som blev udsat for isstormen. Knap 200 deltog efterfølgende i en undersøgelse af, hvordan stress påvirker forsteret i mors mave (såkaldt prænatal stress)..

Psykiater Susan King fulgte børnene under opvæksten og testede deres fysiske og mentale udvikling til de var 15 år gamle. Hun analyserede også jævnligt deres dna.

Forskeren blev rystet over resultatet:

• Børnene i gruppen med højt stressniveau havde talevanskeligheder og dårlig motorik. Da de var 2 år gamle var deres ordforråd 1/3 mindre end hos kontrolgruppen.
• Børnenes fysiske helbred var også dårligere – de havde større hyppighed af astma og allergi, diabetes og overvægt.

Det mest foruroligende var, at stressen havde sat spor i deres dna.

Mødrenes stressniveau påvirkede methylering af to slags gener hos de ufødte børn: immunsystem-gener og stofskifte-gener.

Undersøgelsen viste, at der var en sammenhæng mellem methyleringen af dna’et og antallet af dage, deres mødre var uden elektricitet.

Efter 22 dage kom elektriciteten igen hjemme hos Julie.

Jo længere den gravide var uden strøm, desto lavere var barnets IQ og dets sproglige udvikling. Selv måden, de legede på, var anderledes. Påvirkningen kan altså være massiv.

Susan King er den første forsker, der har bevist, at ydre påvirkninger før fødslen (prænatal stress) kan ændre generne, og at ændringerne kan få varige følger.

Jeg kan klart anbefale at se alle tre udsendelser fra sidste weekends temalørdag.

Lige så skræmmende historien er om Julie og hendes søn Vincent, lige så fantastisk er det at se miraklet udvikle sig fra undfangelse til fødsel.

Se udsendelsen, fortællingen om prænatal stress begynder 35 minutter inde i udsendelsen.

Læs mere om Susan Kings forskning i prænatal stress:
Mom’s prenatal hardship turns baby’s genes on and off.

Jeg har før blogget om stress i graviditeten: Stresset graviditet skader dit barn.

Konklusionen er indiskutabel

Så længe barnet er i maven bliver det fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født. Det viser psykiater Susan Kings forskning tydeligt.

Derfor er det så vigtigt at gøre noget ved det, der stresser én.

Er det dine egne tanker, der stresser dig, kan du heldigvis let gøre en masse for at få færre bekymringer.

Stressende livsbegivenheder, som du ikke selv er herre over, kan du også lære at håndtere bedre.

Til gavn for dit kommende barn.

Og for dig.

PS.

Jeg holder løbende gratis webinar om at reducere følelsesmæssig stress. Du er meget velkommen!

PPS.

Blogindlægget udkom først som nyhedsbrev. Vil du have blogindlæg og meget andet direkte i din mailboks, så tilmeld dig nyhedsbrevet. Når du har tilmeldt dig får du mulighed for – helt gratis – at tjekke dit aktuelle stressniveau, fordi du få en ebog om stress særligt for ufrivilligt barnløse samt om afhængighed af fertilitetsbehandling.

Pause i fertilitetsbehandlingen

by Kirsten List Larsen | 26. Apr. 2016 | Psykisk stress

Om at holde pause med fertilitetsbehandlingen i et år, og ikke blive klogere af det. Om hvordan vi bærer vores infertilitet med os gennem livet, selvom vi bliver lykkelige igen.

For nogle dage siden blev jeg mindet om, hvordan tidligere tiders ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling pludseligt kan dukke op selv flere år efter.

Jeg var sammen med kæresten et par dage i Budapest. Det var 20 år siden jeg sidst havde været der.

Det var dejligt at genopleve den smukke mellemeuropæiske by, og forunderligt så godt jeg kunne huske den.

Men jeg havde også haft en del med Budapest at gøre – den gang i efteråret 1995. Jeg havde nemlig en arbejdsopgave som EU short term ekspert i Ungarn. Jeg havde base i Budapest, og var der nogle uger.

Jeg var i et mærkeligt vakuum

Privat set var det en mærkelig tid, hvor jeg ikke vidste hvilken retning jeg skulle vælge i mit liv.

1995 blev sådan et pause-år hvad angik vores fertilitetsbehandling. Vi havde prøvet selv uden prævention et par år, vi var blevet udredt, og jeg havde været gennem en fertilitetsfremmende operation, hvor jeg fik fjernet den ene æggeleder og forsøgt åbnet den anden. Begge æggeledere var klappet sammen efter en klamydiainfektion.

Allerede tidligt i vores barnløshed havde vi talt om andre planer. Vi kunne adoptere, eller vi kunne vælge at leve uden barn.

Nu skulle vi beslutte os for, hvad vi ville. Det var en stor mundfuld at sluge, jeg havde modstand på det, og året 1995 blev mest af alt bare revet ud af kalenderen.

1995 blev det år, hvor jeg – 31 år gammel – prøvede at finde ud af, hvordan det ville være at stoppe fertilitetsbehandlingen, og i stedet sætte arbejdet i første række, som jeg jo havde gjort inden børneønsket blev vækket. Jeg ville afprøve, hvordan jeg ville have det med at give mig 120 % hen i et spændende arbejde, og altså leve uden barn.

Ude gik det ikke godt

Det, der dybest set skete i Budapest var, at jeg syntes, at jeg var uduelig til arbejdet.

Her kom jeg som eksperten fra Danmark. Jeg skulle som specialist rundt i hele Ungarn og give rådgivning til forskellige lokale enheder.

Men dybest set, så var at være gravid det eneste jeg havde lyst til .

Mentalt var jeg ikke til stede

Jeg kan huske, hvordan jeg sad på hotelværelset om aftenen, og længtes og frygtede, hvad der skulle ske, når jeg kom hjem igen.

I dagtimerne var det ikke meget bedre. Jeg var ikke mentalt til stede. Jeg var alle andre steder.

Mine tanker førte mig tilbage i tiden og jeg tænkte på alle de ting, der var gået galt. Det, der var mislykkedes, det, som havde været slemt, det, der havde ondt og så videre.

Og jeg var fremme i tiden, og tænkte på alt det, jeg skulle igennem igen, hvis jeg skulle være så ufatteligt heldig at blive mor, og jeg gruede for, om det igen ville gå galt.

Jeg bekymrede mig kort sagt. Stadigvæk. Men denne gang helt alene i Budapest.

Jeg havde selvfølgelig også dårlig samvittighed over for mit arbejde, fordi jeg jo ikke var mentalt til stede, og fordi jeg dybest set slet ikke gad arbejde… Det jeg ville, var at være gravid og gå på barsel og blive mor.

Intet andet.

Hjemme igen gik det heller ikke godt

Hjemme i Danmark igen skulle jeg arrangere en studietur for ungarerne til Danmark, så ungarerne kunne komme rundt og se, hvordan arbejdet foregik i Danmark.

Jeg kan huske, jeg fik kontakt med en tolk. Hun var fantastisk dygtig og rigtig behagelig, men hun var gravid med sit andet barn!

Jeg syntes, det var dybt uretfærdigt og det var belastende for mig er at være i hendes selskab.

Det var som om hun hele tiden stak den tykke mave op i ansigtet på mig. Jeg så i hvert fald ikke meget andet end hendes smukke mave.

Tilbage i nutiden

… blev jeg mindet om denne oplevelse, som jeg ellers ikke havde skænket en tanke i 20 år.

Minderne blevet vækket ved igen at være fysisk til stede i Budapest.

Selv 20 år efter kunne jeg genopfriske følelserne fra dengang, selvom jeg i dag er en meget lykkelig og taknemmelig mor til to, og selv om det er 16 år siden jeg blev mor for første gang.

Kroppen husker.

Hvor vil du hen med den fortælling, Kirsten?

Jeg har tre pointer med at dele denne oplevelse med dig.

1. Det handler blandt andet om at være sig selv tro. Jeg vidste jo godt – inderst inde – at det der med at være karrierekvinde ikke vil være mig. Jeg ville jo så gerne være mor. Jeg var ikke klar til at vælge barnet fra.
2. Vores livsværdier kan blive meget tydelige, når vi forsøger at leve os ind i, hvordan det ville kunne være at undvære. I det her tilfælde, hvis nu det ikke lykkedes at få et barn. At smage på, hvordan livet kan blive, kan være vældig motiverende.
3. Erfaringer med fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed bliver en del af os for altid – på godt og ondt. Det er helt ok og skal ikke gemmes væk, så længe vi trives i vores nutid. Ellers er der hjælp at hente.

→  Hvad er dine erfaringer med at holde pause i fertilitetsbehandlingen?

Ps.

Vi du gerne vide mere om, hvordan du kan tøjle dine bekymringer og blive bedre til at trække på skuldrene?

Så tilmeld dig mit næste gratis webinar Skab balance med mentaltræning.  

Pps.

Er du der nu, hvor du kunne bruge lidt hjælp?

Så er du altid meget velkommen til at ringe på 2892 9596 og få 15 minutters uforpligtende coachende samtale.

Det koster dig kun din tid.

Når højtiden ikke er glædelig (selvom alle siger det)

by Kirsten List Larsen | 10. Dec. 2013 | Psykisk stress

Bryd et tabu

Lad mig bryde endnu et tabu, som kun få taler højt om:

• Når julestemningen ikke indfinder sig…
• Når julen er tung at komme igennem (uden det handler om mad)…

Og lad mig til sidst gøre mit til, at julen kan blive lettere for dig, der endnu ikke bærer eller har fået ønskebarnet.

Vi VED godt, at der er ensomme mennesker, som søger en juleven gennem Røde Kors. Men det er jo ligesom nogle andre. Men rigtig mange gruer for julen. Og måske også du?

• Måske gruer du for julen, der jo er børnenes fest?
• Måske orker du ikke at skulle spille forventningsfuld og glad i juledagene?
• Måske orker du ikke at lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed?
• Måske orker du ikke familiens bekymringer og velmente opmuntringer?

Så er du ikke alene!

Hjerternes fest var virkelig smerternes fest for mig

Jeg har selv oplevet de følelser i mange år: Fra min kæreste og jeg lagde præventionen væk og til vi endelig fik vores første barn, nåede vi at holde jul 7 gange uden barn.

Julen trak virkelig tænder ud. Ved højtiderne følte jeg mig rigtig ufrivilligt barnløs. I hverdagen larmede mit savn trods alt ikke helt så meget – selvom det sgu heller ikke var helt nemt – som det gjorde juleaften i familiens skød.

Og jeg blev hele tiden mindet om min ufrivillige barnløshed i juletiden, for julen udspringer jo netop i fortællingen om det lille Jesusbarns fødsel og julen er børnenes fest. Så når jeg tændte for julemusikken i radioen bliver jeg mindet om det hele.

Længselsbarnet var hele tiden i mine tanker:

• når jeg lavede juledekorationer med familien
• når vi gik i skoven efter adventsgrønt
• når jeg købte et stykke julepynt med mit længselsbarn i tankerne
• når jeg bagte julesmåkager med veninderne (en tradition jeg selv havde skabt men som jeg ikke kunne holde ved, fordi det gjorde for ondt med de børn, mine veninder fik, når selv jeg ingen fik).

Længslen blev bare endnu større i julen.

Julen 1992 havde vi godt nok lagt præventionen på hylden nogle måneder før, men vi var slet ikke bekymrede endnu. Der var jo mange, der ikke blev gravide lige med det samme.

Julen 1993 var derimod den første rigtig hårde jul for mig. Min søster fødte nemlig i december sit barn nummer to, og vores børn skulle jo have fulgtes af. Men sådan blev det ikke. Slet ikke. Julen krøb i mange år ind under min tynde hud.

Det var hårdt.

Og jeg blev faktisk også lidt ond i sulet på børnene juleaften. Jeg syntes de fyldte alt for meget. Og selvfølgelig gjorde de det, for mine ældre søskende havde til sammen fået 7 børn, og jeg havde ingen.

Nemmere var det trods alt at holde jul hos mine svigerforældre. For der var det voksenjul.

Hvordan er det hos dig?

• Måske er dét, at det ikke er ligetil for jer at få jeres ønskebarn, stadig en hemmelighed, som du går rundt med for dig selv? (Jeg selv sagde intet de første 2 år).
• Måske ved familien og vennerne det, men ingen kan helt rigtigt forstå, hvordan det er at være dig?

Hvis du kan nikke genkendende til det, så vil jeg tro, at du føler dig alene her i julen, og at du mest glæder dig til, at alle helligdagene er overståede.

Men stop lige en gang.

Du er ikke alene og for dig og alle andre, der mærker grader af fortvivlelse i julen, har jeg sat et gratis online foredrag op.

På webinaret Slut fred med endnu en barnløs jul  deler jeg nogle værktøjer, der gør det lettere at være dig i julen.

Få en gratis plads.

Skriv en kommentar
Har du allerede fået barn, så er jeg sikker på du kan genkende noget i indlægget og at du er glad for, at den tid er slut. Læg gerne en kommentar om, hvordan det var for dig. Og dele meget gerne dine tips til, at lette julen.

PS

Du kan lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning. Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS