Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte.
Og en del er allerede stressede af lang tids ufrivillig barnløshed, når de endeligt bliver gravide.
Kvinder, der er gravide efter at have brugt donor, kan også opleve mange bekymrende tanker om det barn og det liv, der venter.
Det er ikke kun den vordende mor, der lider under det. Det gør hendes baby i maven også.
Derfor er det utroligt vigtigt, at du læser videre.
Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.
Fostrets psykologi
Det står nu klart, hvor sensitive og letpåvirkelige fostre er.
Hændelser i tiden som foster kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv, fortæller forskerne.
Så længe barnet er i maven bliver det nemlig fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.
Når du tilegner dig viden om fostrets psykologi kan du give dit barn en langt bedre start på livet. En start, der vil få betydning for barnet resten af livet.
Meget forskning i andre lande
Andre lande er længere fremme end Danmark med forskning i dette vigtige felt.
I USA har man undersøgt de børn, der lå i maven på deres mødre, som var tæt på angrebet på World Trade Center – 9/11. De gravide kvinder producerede naturligvis flere stresshormoner, og det påvirkede deres fostre. Disse børn, der nu er unge mennesker, er meget mere følsomme og har et langt højere stress-beredskab end andre.
Jeg har selv tidligere blogget om, hvad lang tids strømsvigt i den kolde vinter i Canada betød for de børn, der lå i deres mødres maver i den utrygge tid. Disse børn havde talevanskeligheder, dårlig motorik, lavere IQ og deres fysiske helbred var også dårligere.
Stress forplanter sig fra mor til barn – cellerne husker også
Det er helt ubegribeligt for mig, men den nye forskning viser, at mennesket kan have erindringer helt tilbage til fostertilstanden, fordi vores bevidsthed ikke udelukkende er neurologisk: Cellerne i kroppen husker også.
Ifølge forskerne kan fostret meget tidligt fornemme sin mors sindstilstand og stemninger i familien, fordi det er nært forbundet med sin mors nervesystem, som viderekommunikerer neurohormoner – fx stresshormonerne adrenalin og kortisol – til det ufødte barn.
Livmoderen er hverken automatisk himmerige eller helvede. Det afhænger af mor og far, krig og fred, fest eller hungersnød.
David Chamberlain
Mulige problemstillinger
♦ Påvirkningen af miljøet i livmoderen af konstant og intens stress eller bekymringer og/eller af fx nikotin, alkohol og kemikalier.
Hvor stor er bekymringen for at tabe fostret?
Hvor ønsket er fostret egentlig fx af den ikke-genetiske forælder?
Hvor følelsesmæssigt udmattet er du efter fertilitetsbehandlingen?
♦ Betydningen af tab fx spontan abort, af medtvillingefoster, eller efter fosterreduktion.
Hvad har du oplevet af tab?
Hvor meget frygter du igen?
Tilknytning betyder alt
Tilknytning er de følelsesmæssige bånd, der udvikler sig mellem et barn og dets forældre (primære omsorgspersoner).
Vi har alle hver vores tilknytningshistorie og hver sit tilknytningsmønster.
Kvaliteten af vores tilknytning har betydning for, hvordan vi møder vores omverden og for vores evne til at indgå i nære relationer.
En stærk og tryg tilknytning som barn er afgørende for barnets senere evner for (som voksen) at kunne indgå i tætte forhold til andre mennesker.
Tilknytning begynder allerede under graviditeten
Begrebet tilknytning bruges oftest først om den proces, der begynder, når barnet er født, og barnet og forældre indgår i et samspil. Men i dag ved vi, at tilknytningen allerede begynder, mens kvinden er gravid, og med den nye forskning ved vi endnu mere om, hvor altafgørende tilknytningen og den gravide kvindes sindstilstand er.
Jeres tilknytning til jeres kommende barn begynder under graviditeten. Allerede fra undfangelsen, når graviditetstesten er positiv, når det første lille hjerteblink ses ved skanningen, når hjerteslaget høres hos jordemoderen, når jeres kommende barn sparker i maven osv. Alt sammen er oplevelser, som er med til at gøre tilknytningen stærkere.
Det giver store udfordringer ikke at have knyttet sig til barnet allerede under graviditeten. For ligesom jeres barn skal kunne knytte sig trygt til jer forældre, skal I også kunne knytte jer til jeres barn.
Fordi moren fysisk bærer barnet, har hun et klart forspring, samtidigt med hun også har et enormt ansvar for sit kommende lille menneskebarn.
Forskerne ved nu, at manglende eller forstyrret tilknytning mellem mor og barn kan skade barnet både fysisk og psykisk. Der opstår simpelthen skade på hjernen, hvis der ikke etableres en stabil og blivende kontakt.
Det afgørende er den kommende relation og tilknytning mellem jer forældre og jeres barn. Og netop tilknytningen og omsorgen for jeres (kommende) barn kan I selv arbejde med at gøre stærk.
For at fremme den trygge tilknytning mellem jer forældre og jeres barn er det vigtigt, at I får så god en graviditet som muligt.
PRE-PAREnting – forbered den gode graviditet og fødsel
Når nu vi ved, at forældreskab ikke først begynder ved fødslen, men ved undfangelsen, hvad får det så dig til at gøre anderledes?
Hvordan vil du skabe følelsesmæssig samhørighed med baby i maven?
Hvordan får I det godt under undfangelsen
Hvordan får I det godt i graviditeten?
Hvordan støtter du dig selv bedst under graviditeten?
Hvordan støtter din kæreste dig bedst under graviditeten?
Forebyg vanskelighederne
Helt kort kan det skrives: Undgå stress og find ro med dit ufødte barn.
Tal med din baby i livmoderen.
Visualiser det gode liv med barnet.
Syng for dit kommende, nye liv.
Visualiser den søde og sjove personlighed, dit barn har.
Vær i trygge omgivelser.
Få hjælp fra familie, venner og fagfolk.
Og så har jeg i dette blogindlæg slet ikke nævnt påvirkninger under selve fødslen og lige efter…
I dag er det World Mental Health Day 2018, og jeg benytter lejligheden til at genfortælle en kort historie med et stort budskab.
Husk, det er ok ikke at være ok.
Husk, du kan gøre noget ved det.
Det fyldte glas
Jeg ved ikke, hvor historien stammer fra, men buskabet er så vigtigt, at fortællingen fortjener at blive spredt vidt omkring:
En psykolog gik rundt på scenen, mens han fortalte publikum i salen om stresshåndtering.
Da han løftede et glas med vand, forventede alle det sædvanlige spørgsmål om glasset var ”halvt tomt eller halvt fyldt”. I stedet – og med et smil på læben – spurgte psykologen: “Hvor tungt er det her glas med vand?”
Svarene lød på mellem 200 og 500 gram.
Psykologen svarede: ”Den absolutte vægt er ligegyldig. Det væsentlige er, hvor længe jeg holder glasset.
Hvis jeg holder det i eet minut, er det ikke noget problem for mig.
Hvis jeg holder det i en time, vil jeg få ondt i armen.
Hvis jeg holder det en hel dag, vil min arm blive følelsesløs og lammet.
Lige meget hvor længe jeg holder glasset, vil vægten ikke ændres, men desto længere jeg holder det, desto tungere vil det føles.”
Psykologen fortsatte ”Vores stress og bekymringer er ligesom glasset. Tænk på tingene i kort tid, og de vil intet betyde. Tænk på dem lidt længere tid og de vil begynde at gøre ondt. Og hvis du tænker på dem hele dagen, vil du føle dig lammet – og ude af stand til at ændre noget som helst.”
Det er vigtigt at give slip på dine bekymringer og din stress. Giv slip på alle dine problemer så tidligt som muligt på aftenen som du kan. Brug ikke hele aftenen og gå ikke ind i natten med dem.
Husk at stille glasset fra dig!
Vi kan alle få stress
Stress handler ikke om personlighedstyper, men om hvor længe du er belastet.
Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Om dengang jeg holdt pause i fertilitetsbehandlingen i et år, og ikke blev klogere af det.
Og om hvordan vi bærer vores infertilitet med os gennem livet, selvom vi bliver lykkelige igen.
På en ferie blev jeg pludselig mindet om, hvordan tidligere tiders ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling pludseligt kan dukke op selv flere år efter.
Jeg var sammen med kæresten et par dage i Budapest. Det var over 20 år siden, jeg sidst havde været der.
Det var dejligt at genopleve den smukke mellemeuropæiske by, og forunderligt så godt jeg kunne huske den.
Men jeg havde også haft en del med Budapest at gøre – den gang i efteråret 1995. Jeg havde nemlig en arbejdsopgave som EU short term ekspert i Ungarn. Jeg havde base i Budapest, og var der nogle uger.
Dengang var jeg i et mærkeligt vakuum
Privat set var det en mærkelig tid, hvor jeg ikke vidste, hvilken retning jeg skulle vælge i mit liv.
1995 blev sådan et pause-år, hvad angik vores fertilitetsbehandling. Vi havde prøvet selv uden prævention et par år, vi var blevet udredt, og jeg havde været gennem en fertilitetsfremmende operation, hvor jeg fik fjernet den ene æggeleder og forsøgt åbnet den anden. Begge æggeledere var klappet sammen efter en klamydiainfektion.
Allerede tidligt i vores barnløshed havde vi talt om andre planer. Vi kunne adoptere, eller vi kunne vælge at leve uden barn.
Nu skulle vi beslutte os for, hvad vi ville. Det var en stor mundfuld at sluge; jeg havde modstand på det, og året 1995 blev mest af alt bare revet ud af kalenderen.
1995 blev det år, hvor jeg – 31 år gammel – prøvede at finde ud af, hvordan det ville være at stoppe fertilitetsbehandlingen, og i stedet sætte arbejdet i første række, som jeg jo havde gjort inden ønsket om børn blev vækket. Jeg ville afprøve, hvordan jeg ville have det med at give mig 120 % hen i et spændende arbejde, og altså leve uden barn.
Ude gik det ikke godt
Det, der dybest set skete i Budapest dengang var, at jeg syntes, at jeg var uduelig til arbejdet.
Her kom jeg som eksperten fra Danmark. Jeg skulle som specialist rundt i hele Ungarn og give rådgivning til forskellige lokale enheder.
Men dybest set, så var gravid det eneste jeg havde lyst til at være…
Mentalt var jeg ikke til stede dengang
Jeg kan huske, hvordan jeg sad på hotelværelset om aftenen, og længtes og frygtede, hvad der skulle ske, når jeg kom hjem igen.
I dagtimerne var det ikke meget bedre. Jeg var ikke mentalt til stede. Jeg var alle andre steder.
Mine tanker førte mig tilbage i tiden og jeg tænkte på alle de ting, der var gået galt. Det, der var mislykkedes, det, som havde været slemt, det, der havde gjort ondt og så videre.
Og jeg var fremme i tiden, og tænkte på alt det, jeg skulle igennem igen, hvis jeg skulle være så ufattelig heldig at blive mor, og jeg gruede for, om det igen ville gå galt.
Jeg bekymrede mig kort sagt. Stadigvæk. Men dengang var jeg helt alene i Budapest.
Jeg havde selvfølgelig også dårlig samvittighed over for mit arbejde, fordi jeg jo ikke var mentalt til stede, og fordi jeg dybest set slet ikke gad arbejde… Det jeg ville, var at være gravid, blive mor og gå på barsel…
Intet andet.
Hjemme igen gik det heller ikke godt dengang
Hjemme i Danmark igen skulle jeg arrangere en studietur for ungarerne til Danmark, så ungarerne kunne komme rundt og se, hvordan arbejdet foregik i Danmark.
Jeg kan huske, jeg fik kontakt med en tolk. Hun var fantastisk dygtig og rigtig behagelig, men hun var gravid med sit andet barn!
Jeg syntes, det var dybt uretfærdigt, og det var belastende for mig er at være i hendes selskab.
Det var, som om hun hele tiden stak den tykke mave op i ansigtet på mig. Jeg så i hvert fald ikke meget andet end hendes smukke mave.
Tilbage i nutiden
… blev jeg mindet om denne oplevelse, som jeg ellers ikke havde skænket en tanke i over 20 år.
Minderne blevet vækket ved igen at være fysisk til stede i Budapest.
Selv så mange år efter kunne jeg genopfriske følelserne fra dengang, selvom jeg i dag er en meget lykkelig og taknemmelig mor til to, og selv om det var 16 år siden jeg blev mor for første gang.
Kroppen husker.
Hvor vil du hen med den fortælling, Kirsten?
Jeg har tre pointer med at dele denne oplevelse med dig.
Det handler blandt andet om at være sig selv tro. Jeg vidste jo godt – inderst inde – at det der med at være karrierekvinde ikke vil være mig. Jeg ville jo så gerne være mor. Jeg var ikke klar til at vælge barnet fra.
Vores livsværdier kan blive meget tydelige, når vi forsøger at leve os ind i, hvordan det ville kunne være at undvære. I det her tilfælde, hvis nu det ikke lykkedes at få et barn. At smage på, hvordan livet kan blive, kan være vældig motiverende.
Erfaringer med fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed bliver en del af os for altid – på godt og ondt. Det er helt ok og skal ikke gemmes væk, så længe vi trives i vores nutid. Ellers er der hjælp at hente.
→ Hvad er dine erfaringer med at holde pause i fertilitetsbehandlingen?
Få adgang til de to stress test
Du er korrekt tilmeldt!
Ps.
Er du der nu, hvor du kunne bruge lidt assistence?
Sommerferien kan nemt være svær at komme godt igennem som ufrivilligt barnløs. For i ferien er der ekstra tid til at tænke og føle og man er sammen med kæresten 24-7. Hverdagen er suspenderet i en periode, og fertilitetsklinikken holder ferielukket. Lad mig gætte: En barnløs sommer er ikke lige det, du drømmer om…
Dertil kommer, at der også tit er familiesammenkomster og samvær med venner, hvor flere allerede har fået børn.
Det er typisk smertefuldt for den, der venter på længselsbarnet.
I blogindlægget får du til sidst inspiration til at passe endnu bedre på dig selv.
Genkender du det her?
Du orker ikke at spille forventningsfuld og glad i sommerferien.
Du orker ikke familiens bekymringer og velmenende opmuntringer.
Du orker ikke at lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed.
Du synes ikke sommerferien er specielt fed.Du ønsker kun at få sommerferien overstået.
Det er der rigtig mange, der gør.
Du er ikke den eneste, der …
strækker sig for langt og ikke kan sige nej tak og aflyse
lægger sig syg i ferien
føler sig ensom i ferien
er trist og smådeprimeret i ferien
er selvkritisk, selvbebrejdende og selvmedlidende
ønsker at få det hele overstået…
Men er det godt nok for dig?
Sommerens frodighed er overalt
Sommeren stråler med al sin frodighed og med al den frodighed omkring mig, følte jeg mig endnu mere gold, da jeg selv var ufrivilligt barnløs.
Varmen får safterne til at stige.
Bierne bestøver blomsterne, så vi senere kan høste frugt og bær.
Fuglemor og fuglefar flyver i pendulfart med orm i næbet til ungerne i reden.
Små spæde fugleungestemmer lyder fra træets top.
Livet går sin livsbekræftende gang.
Det er (næsten) ikke til at holde ud…
Sommerferien var også svær for mig
Jeg nåede selv at holde 7 sommerferier uden længselsbarnet. De første to år var jeg hemmeligt ufrivilligt barnløs, og jeg gik og tumlede med det hele selv, for jeg havde ikke fortalt det til nogen andre (endnu). Kun kæresten og jeg vidste det.
Alle andre glædede sig til ferien, men jeg syntes ferien var spild af tid. Fertilitetsklinikken havde jo lukket. Jeg kunne ikke fordybe mig i arbejdet.
Længselsbarnet var i mine tanker som en konstant underliggende hyletone.
Jeg var ond i sulet på andres børn i sommerlandet. Jeg syntes det var så svært at være sammen med vennernes børn på årets picnic i Dyrehaven.
En barnløs sommer var kæresten og jeg på cykelferie i Bourgogne. I bussen derned og på campingpladsen var også et dansk par med en lille dreng. Drengen var adopteret fra Asien, kunne man se.
Jeg mindes, hvordan mine øjne hele tiden fangede denne lille familie. Det var svært, fordi det tvang mig til at forholde mig til tanken om, at ikke alle får børn af at være i fertilitetsbehandling. Måske gjaldt det også os? Samtidig plantede det også et frø om, at man jo faktisk kunne blive forældre på anden vis. Jeg var bare ikke selv klar til at tænke på den mulighed som en konkret, ligeværdig og god mulighed for mig.
Har du det ligesom mig? Så skal du vide, du ikke er alene.
Pas godt på dig selv
Én af de ting jeg gjorde var, at jeg lyttede til mig selv, og handlede derefter.
Jeg gjorde noget godt for sig selv. Igen og igen.
At gøre noget godt for sig selv handler ikke kun om tilvalg, men også om fravalg. Det er helt ok at sige nej tak til arrangementer, så du kan fx styre uden om både barnedåb og picnic med glade børnestemmer.
Forhold dig til sandheden. Sandheden gør ondt til en start – men gør godt over tid. Løgnen gør godt til en start – men ondt over tid.
Du må ikke lukke ned for en evt. sorg. Du skal græde, hvis du har brug for det. Luk det ud. Det vil føles som balsam, og du slipper modstanden. Der sker en fysiologisk reaktion i kroppen, når vi græder, der gør os godt.
Tilgiv dig selv, når du føler dig skuffet på grund af noget, du har gjort eller ikke fik gjort.
Døm ikke dine følelser. Lad dem komme som de kommer. Dine følelser lyver aldrig.
Giv dig selv lov til at være dig selv.
Tag din tid. At være ”langsom” til at lære og langsom til at gøre, er ikke en negativ ting.
Sig ikke ”ja”, fordi du føler dig presset til det. Sig ”ja”, hvis du føler for det, og det føles rigtigt for dig.
Omgiv dig med mennesker og ting, der hæver, støtter og inspirere dig.
Kilde: Psykolog Mette Holm
Du har lige læst et tidligere udgivet blogindlæg, som stadig er aktuelt . Må du få en god sommer!
I dag skal du møde Maja, som opdagede nedsat fertilitet.
Mange af de kvinder, jeg møder i min praksis, ligner Maja.
Kan du genkende noget fra dig selv i Maja?
Maja lever et dejligt liv.
Hun har gode veninder, som hun har kendt i mange år. De har rejst meget sammen og gået på cafe og restaurant.
Maja har en god uddannelse, hendes arbejde er meningsfyldt og hun er godt i gang med karrieren. Hun bor godt sammen med sin kæreste.
Hun mødte kæresten ret sent og der gik nogle år før de besluttede sig for at få et barn. Der skete bare ikke noget.
Maja får undersøgt sin fertilitet. Det viser sig, at hun ikke har ret mange ægceller tilbage. Det er et chok for Maja. For hun føler sig jo ung og har så meget at give til et barn. Hun er så parat nu.
Hun føler sig snydt.
Hun er sur over, at medierne kalder det en livsstilssygdom, som om det var hendes måde at leve på, der har gjort hende infertil. Hun kan nu have tendens til at føle sig som et offer: Hun burde være blevet oplyst noget mere. Hendes læge burde have sagt til hende, at hun risikerede at vente for længe.
Maja har næsten altid fået det hun ville. Hun ved, at hvis hun arbejder for det, så vil det lykkes hende. Hun plejer at have kontrol over sit liv.
Maja ryger ned i et sort hul. Hun er så ked af det. Hun tænker hele tiden på, at hun måske aldrig bliver mor. Hun kan ikke holde ud at være sammen med sine veninder. Slet ikke dem, der bliver gravide. Hun ser gravide maver overalt. Hun vil helst bare sidde derhjemme når hun har fri.
Hun synes ikke hendes kæreste forstår hende. Han tager så let på det. Hun har ikke lyst til sex, for det minder hende om det, hun ikke kan.
Hun er frustreret over at have mistet sin handlekraft.
Maja går og ruger alene med sine triste tanker i meget lang tid. De eneste hun føler samhørighed med, er de kvinder, der står i samme situation som hende. Dem møder hun anonymt på nettet.
Der går lang tid før hun får det fortalt til de nærmeste irl. Hun synes ikke det er så stor en lettelse at få det sagt, som hun havde regnet med. Hendes venner og familie spørger til hende, men hun vil helst ikke tale om det.
Maja har det både godt og skidt når hun er i behandlingscyklus. På den ene side føler hun at hun endelig kan gøre noget og hun er håbefuld. På den andens side er nedturen så hård, når graviditetstesten er negativ.
Maja er begyndt at få sure opstød og hjertebanken. Hun farer let op og hun sover ikke så godt.
Maja vil over tid blive så presset, at hun enten dropper fertilitetsbehandling eller søger hjælp til de følelsesmæssige sider af sagen. Maja vil være meget oppe i sit hoved. Hun kæmper for at være stærk.
Da jeg bemærker, at Maja bliver rørt og at det ser ud til, at hun holder sine tårer tilbage, går der hul på.
Maja græder til mange sessioner, men synes det er fantastisk.
Maja arbejder i hærdigt og føler sig stærkere og stærkere på en ny måde.
Maja vil over tid få et andet forhold til det at blive mor.
Få adgang til de to stress test
Du er korrekt tilmeldt!
PS.
Et valg du ikke kommer til at fortryde
Jeg vil gerne invitere dig til Slip bekymringerne – samtale, hvor du får mulighed for at genfinde styrken.
Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer godt videre sammen i fertilitetsbehandlingen.
Websitet kirstenlistlarsen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til statistik for at kunne gøre websitet bedre for besøgende. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre. Hvis du ikke er ok med det, kan du hoppe af eller læse mere om cookies. Ok, jeg acceptererReject
