Du har – kort sagt – brug for nogle positive afledninger.
Du skal have noget godt at fylde dagen ud med. Noget, der fylder tomrummet ud. Noget, der gør dig godt. Noget der giver mening for dig.
Hvad du vælger, er helt op til dig.
Endelig er det dig, der er i kontrol.
Og der er faktisk en del skønne ting at fylde din dag med.
60 positive afledninger at gøre i ventetiden
Når du gør mange af positive afledninger, der står på listen, undgår du at tankerne kredser om, hvad der sker lige nu – eller ikke sker – i dit liv.
Det giver dig ro i en tid.
Vælg 1-4 emner om dagen. Der er både store og små ting at beskæftige sig med.
Vælg det, der taler mest til dig, men vælg også en, du har lidt modstand på. (Hvem ved, om jonglering med hulahopring lige er dig)?
Vælg fra listen:
Inviter naboen på te (over hækken eller i gården).
Besøg den nærmeste botaniske have/park.
Upcycle noget gammelt og giv det nyt liv. Fx en billedramme. Et stykke tøj. Et møbel.
Bring nogle af de ting, du ikke længere har gavn/glæde af til en genbrugsbutik.
Skriv taknemmelighedsdagbog.
Tag et langt bad.
Gå tidligt I seng (uden sociale medier og uden tv)
Gå på fotosafari i dit nærområde og se verden med nye øjne. Hav et tema. Fx naturens mønstre, kloakdæksler, vand, tabte ting, farven rød, vejr.
Skriv tre ønsker ned for fremtiden, der ikke afhænger af corona eller af, om du har fået barn.
Ryd op i din mailboks og slet.
Lær noget nyt . Fx kaligrafi, bryg kombucha, bind en smuk buket. Pinterest og YouTube viser dig hvordan.
Gense din yndlingsfilm/serie.
Find en spændende podcast og lyt til den. (Jeg er selv glad for ’Psykologen i øret’).
Ryd op i din eboks, organiser i mapper eller slet.
Pluk en buket med forskellige vilde blomster og græsser i naturen – hvis vinter så find lidt mos eller en gren med lav.
Lær dig selv at hækle eller strikke en karklud. Pinterest og YouTube viser dig hvordan. (Mine bedste hæklede karklude er virkelig nemme at lave. Mønstret er: *1 fm, 1 lm, spring en maske over*).
Skriv til mig og kom af med det, det tynger dig. Det koster kun din tid.
Gennemgå jeres første date sammen, inden I skal sove.
Gå en tur i den nærmeste skov.
Dans en dans med dig selv.
Find en guidet meditation eller en guidet visualisering – lyt til den hver dag. (Læs gerne om mit online mentaltræningsforløb).
Besøg et museum online. Vælg et, du aldrig har set før, eller gense et.
Sæt dig et sted, hvor du kan lytte til fuglesang.
Lav en is.
Løb en tur i nabolaget.
Ryd op i dit klædeskab.
Tag et fod- eller karbad med epsom salt.
Planlæg og forbered en tre retters middag for din kæreste. Sæt lys på bordet.
Ryd op i dit sociale media engagement. Stop med at følge det, der ikke længere er vigtigt for dig (løfter dig op).
Gå på lydsafari i dit nærområde og lyt til verdenen med nye ører. Hav et tema. Fx transport, lyde i naturen, fugle, maskiner, menneskestemmer. Optag eventuelt med din mobiltelefons diktafon.
Cykl en tur.
Syng en sang for dig selv.
Læs en god bog.
Ryd op i dit kolonialskab.
Visualiser et godt, gammelt minde som ikke involverede børn.
Tag på stjernetur et mørkt sted.
Tag en pose med på en gåtur og saml skrald op.
Genoplev ruten fra jeres første date i virkeligheden.
Lær at lave et brød på surdej.
Få overblik over din fryser.
Skriv et digt.
Fjern rod og distraherende ting i dit soveværelse.
Køb en krydderurt, du ikke kender og brug den i din mad.
Ring til mig på 28929596 og brug 25 minutter på at komme af med det, det tynger dig. Det koster kun din tid.
Lær noget nyt – tag et e-kursus fx på Udemy
Lær at sætte en ny frisyre. Ret og farv dine bryn.
Stå tidligt op og nyd solopgangen.
Lav en madplan, hvor du bruger af dine fryse- og kolonialvarer.
Bag en kage.
Læs nogle gode online magasiner (fx på platformene Flipp eller Pling.
Køb en plante til dit hjem eller din have – en, der holder.
Spil et brætspil, du næsten havde glemt du havde. Gør det evt med en ven på en app på din mobil.
Se en solnedgang.
Installer app’en ’Gottman Card Decks’ og få en god samtale ved at stille hinanden spørgsmål. Fx spørgsmålene fra Love Map eller Open-Ended Questions.
Gå en tur med naboens hund, hvis du ikke selv har en.
Ring til eller Facetime med dine forældre/søskende/veninde.
Køb dig selv en buket blomster.
Planlæg en biograftur med kæresten hjemme i sofaen.
Find sjippetovet eller hulahop-ringen frem og ha’ det sjovt.
Sig Tak! til en du ikke kender. Fx kassemedarbejderen.
→ Hvad vælger du af positive afledninger i ventetiden?
Det betyder, at mange af jer – der læser med på bloggen her – er blevet berørt og at jeres behandling er blevet sat på pause. En ufrivillig og tvungen pause.
Hvad gør den slags ved os?
Hvad kan vi gøre ved det?
Det får du svar på nu og i de de følgende blogindlæg.
Som skrevet tidligere var der nogle private fertilitetsklinikker, der – med mine øjne – så ud til at udnytte krisen… Nu er der lukket over hele linjen.
Grunden til lukningen er både for at undgå smitte (af patienter og ansatte) og for at frigøre sundshedspersonalet, så de kan træde til andre steder.
Afslutter påbegyndte behandlinger
I praksis betyder det, at de kvinder, som allerede var i gang med en behandlingscyklus, bliver gennemført, men nye patienter og nye behandlingsforløb påbegyndes ikke.
Ufrivilligt barnløse har forståelse for, hvorfor det er nødvendigt, at fertilitetsklinikker lukker. Alligevel gør det ondt, og det er frustrerende.
Vi er så mange, der står i en sårbar situation med en fertilitetsbehandling, hvor man føler sig magtesløs i forvejen, siger Katrine til DR.
Du har ikke selv valgt at holde pause fra din fertilitetsbehandling. Det er helt udenfor din indflydelsessfære. Netop manglende kontrol og indflydelse er kendte stressfaktorer, som let fører til, at man føler sig magtesløs og fastlåst.
Når fertilietsklinikker lukker er der endnu noget at blive slået ud af kurs af i denne mærkelige corona tid. Som fx:
Endnu flere bekymringer. Mere uro. Ængstelse.
Endnu mere uvished.
Hvordan kan du bruge din tid bedre?
Mange spørgsmål – også de mere eksistentielle – dukker typisk op i den her tid.
Bruger jeg min tid rigtigt?
Er mine prioriteter rigtige?
Orker jeg overhovedet stadig at være i fertilitetsbehandling?
Lukningen er midlertidig
Må jeg anbefale dig at fokusere på, at det her er en midlertidig pause. Behandlingen bliver udsat en tid.
Selv når klinikkerne åbner igen, skal du være tålmodig. Der bliver kø og derfor også længere ventetid.
Derfor er det vigtigt, at du bruger pausen, så konstruktivt som muligt.
Du kan nemlig selv gøre noget. Du har stadig kontrol.
Hvad du selv kan gøre, får du masser af ideer til i næste blogindlæg, der handler om positive afledninger.
Hvordan vil du bruge din pause?
Jeg ventede selv uhørt længe
Jeg var SÅ frustreret og havde det SÅ svært, da vi ventede på barn nummer 2.
Som kommende adoptivforældre er der også masser af ukendt ventetid.
Vi stod på venteliste til endnu et barn fra Peru, og midt i det hele stoppede Peru for adoptioner. Nationalt gennemgik og ændrede Peru sin politik på adoptionsområdet.
Vi anede ikke, hvor længe det ville vare, og hvaddet ville ende med, men det tog lang tid.
Vi kunne intet stille op.
Jeg var ved at blive vanvittig.
Alt var sat mere eller mindre på standby – i hvert fald, hvad karrieren angik.
Resultat:
Efter fire års venten fik vi endelig vores fantastiske datter. Det tog 2-4 år længere end vi havde forventet.
Vi måtte revurdere vores drøm om antal børn. Vi havde oprindeligt drømt om at få tre børn, men måtte erkende, at vi – efter vores helt egen målestok – var blevet for gamle. Vi orkede absolut heller ikke adoptionsprocessen mere. (Forud for denne lå også fertilitetsbehandling. Det tog syv år før vi fik vores første barn)..
Selvfølgelig var det lille menneskebarn hele ventetiden værd, og hun fuldendte vores familie.
Lige nu i denne c-tid – som trækker ud – er det endnu vigtigere at passe på os selv og minde os selv om, at #Altblivergodtigen.
Du lærer i dag at styrke de forhold, som gør dig mere robust.
Du skal flytte din opmærksomhed væk fra at prøve at bekæmpe det, der øger stress og i stedet fremme det, der mindsker belastningen.
Sidst får du 7 nemme og effektive tips til at holde dit mentale helbred mere modstandsdygtigt.
Fokuser på dine stresshæmmere
Vi kan vælge at bekæmpe stressfaktorer, altså det, der øger vores stress. Det kan vi fx gøre ved i høj udstrækning at undgå det, der belaster en. Det kan man bare ikke altid.
Nogle gange er stressfaktorerne et livsvilkår. Det er præcis det, vi oplever lige nu, hvor den danske hverdag pludselig er blevet helt anderledes.
Men heldigvis kan vi også vælge at styrke nogle af de forhold, der gør os mere robuste overfor stress. Jeg kalder dem stresshæmmere, fordi de nedsætter vores belastningsgrad.
Hvad belaster dig?
Lad os først hurtigt se på, hvad der belaster. (Stressfaktorer).
Hvis du er i fertilitetsbehandling, oplever du meget af det, der (på sigt) skaber stress.
Og mange af de samme forhold er vi alle under nu, hvor vi skal håndtere risikoen for c.
Det drejer sig om:
uvished
uforudsigelighed
manglende indflydelse på det, der sker
hastige skift og forandring
mål, der flyttes
uklare og modsætningsfulde krav
manglende viden, kompetence og erfaring
afbrydelser
tidspres
ventetid.
Vi kan alle få stress
Stress handler ikke om din personlighedstype, men om hvor længe du er belastet. Tidsperspektivet er afgørende, når det drejer sig om at udvikle stress.
Fordi tidperspektivet er så afgørende, og fordi vi ikke har kontrol over meget af det, der sker i denne mærkelige tid, er det virkelig vigtigt, at du tager fat om din belastning allerede i dag.
Udvælg de tips, du først vil gennemføre. Det er let og det giver resultat.
#Altblivergodtigen
Sådan gør du nemt og straks din belastning mindre
Fokuser på det, du har kontrol over både i dit indre og ydre liv. Find fx en hyggelig ting at gøre derhjemme. Tag video-kontakt med en af dine nære kære fx via FaceTime, WhatsApp, Skype eller andet, så du kan holde gang i det sociale fællesskab.
Brug din mentale energi på det, du har indflydelse på. Glem dem, der hamstrer og går for tæt. Du har fx indflydelse på, hvad du spiser. Gør noget ekstra ud af det i hvert fald én gang om dagen og lav et lækkert, farverigt måltid. Spis langsomt. Nyd maden.
Skab forudsigelighed. Planlæg dine dage. Hvad vil du gøre sammen med kæresten? Alene? Hvornår vil du gøre det?
Find ud af hvordan du kan bruge stilheden. Roen. Sæt dig et kvarter i solen. Foran et åbent vindue.På din altan. I din have. Luk øjnene og mærk solens varme og d-vitaminer på din hud. Tag eventuelt en lur.
Hold dig væk fra nyhederne og de sociale medier. Lav en aftale med dig selv om, hvornår du må tjekke de sociale medier. Fx en halv time om eftermiddagen. Se eller hør kun nyheder én gang om dagen. Fx morgenradioavis.
Gør noget, du føler dig tryg ved. Gør fx noget, du allerede er god til, men sjældent gør. Hvad vil du genopfriske? Eller lær noget nyt. Hækl en karklud. Skriv dagbog. Slå kolbøtter.
Fokuser på det gode. Luftforureningen er faldet. Vandet er blevet renere. Dyr og planter gør, som de plejer. Foråret er her. Solen skinner. Månen lyser.
Gør nu det her og #Altblivergodtigen:
Find mindst 3 stress-hæmmere, der kan gavne dig.
Blandt de 3 skal der være mindst én, der handler om din kæreste, og en som handler kun om dig.
Beskriv konkret, hvad du vil og skriv dem op i en prioriteret rækkefølge. Gennemfør første punkt.
Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte.
Og en del er allerede stressede af lang tids ufrivillig barnløshed, når de endeligt bliver gravide.
Kvinder, der er gravide efter at have brugt donor, kan også opleve mange bekymrende tanker om det barn og det liv, der venter.
Det er ikke kun den vordende mor, der lider under det. Det gør hendes baby i maven også.
Derfor er det utroligt vigtigt, at du læser videre.
Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.
Fostrets psykologi
Det står nu klart, hvor sensitive og letpåvirkelige fostre er.
Hændelser i tiden som foster kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv, fortæller forskerne.
Så længe barnet er i maven bliver det nemlig fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.
Når du tilegner dig viden om fostrets psykologi kan du give dit barn en langt bedre start på livet. En start, der vil få betydning for barnet resten af livet.
Meget forskning i andre lande
Andre lande er længere fremme end Danmark med forskning i dette vigtige felt.
I USA har man undersøgt de børn, der lå i maven på deres mødre, som var tæt på angrebet på World Trade Center – 9/11. De gravide kvinder producerede naturligvis flere stresshormoner, og det påvirkede deres fostre. Disse børn, der nu er unge mennesker, er meget mere følsomme og har et langt højere stress-beredskab end andre.
Jeg har selv tidligere blogget om, hvad lang tids strømsvigt i den kolde vinter i Canada betød for de børn, der lå i deres mødres maver i den utrygge tid. Disse børn havde talevanskeligheder, dårlig motorik, lavere IQ og deres fysiske helbred var også dårligere.
Stress forplanter sig fra mor til barn – cellerne husker også
Det er helt ubegribeligt for mig, men den nye forskning viser, at mennesket kan have erindringer helt tilbage til fostertilstanden, fordi vores bevidsthed ikke udelukkende er neurologisk: Cellerne i kroppen husker også.
Ifølge forskerne kan fostret meget tidligt fornemme sin mors sindstilstand og stemninger i familien, fordi det er nært forbundet med sin mors nervesystem, som viderekommunikerer neurohormoner – fx stresshormonerne adrenalin og kortisol – til det ufødte barn.
Livmoderen er hverken automatisk himmerige eller helvede. Det afhænger af mor og far, krig og fred, fest eller hungersnød.
David Chamberlain
Mulige problemstillinger
♦ Påvirkningen af miljøet i livmoderen af konstant og intens stress eller bekymringer og/eller af fx nikotin, alkohol og kemikalier.
Hvor stor er bekymringen for at tabe fostret?
Hvor ønsket er fostret egentlig fx af den ikke-genetiske forælder?
Hvor følelsesmæssigt udmattet er du efter fertilitetsbehandlingen?
♦ Betydningen af tab fx spontan abort, af medtvillingefoster, eller efter fosterreduktion.
Hvad har du oplevet af tab?
Hvor meget frygter du igen?
Tilknytning betyder alt
Tilknytning er de følelsesmæssige bånd, der udvikler sig mellem et barn og dets forældre (primære omsorgspersoner).
Vi har alle hver vores tilknytningshistorie og hver sit tilknytningsmønster.
Kvaliteten af vores tilknytning har betydning for, hvordan vi møder vores omverden og for vores evne til at indgå i nære relationer.
En stærk og tryg tilknytning som barn er afgørende for barnets senere evner for (som voksen) at kunne indgå i tætte forhold til andre mennesker.
Tilknytning begynder allerede under graviditeten
Begrebet tilknytning bruges oftest først om den proces, der begynder, når barnet er født, og barnet og forældre indgår i et samspil. Men i dag ved vi, at tilknytningen allerede begynder, mens kvinden er gravid, og med den nye forskning ved vi endnu mere om, hvor altafgørende tilknytningen og den gravide kvindes sindstilstand er.
Jeres tilknytning til jeres kommende barn begynder under graviditeten. Allerede fra undfangelsen, når graviditetstesten er positiv, når det første lille hjerteblink ses ved skanningen, når hjerteslaget høres hos jordemoderen, når jeres kommende barn sparker i maven osv. Alt sammen er oplevelser, som er med til at gøre tilknytningen stærkere.
Det giver store udfordringer ikke at have knyttet sig til barnet allerede under graviditeten. For ligesom jeres barn skal kunne knytte sig trygt til jer forældre, skal I også kunne knytte jer til jeres barn.
Fordi moren fysisk bærer barnet, har hun et klart forspring, samtidigt med hun også har et enormt ansvar for sit kommende lille menneskebarn.
Forskerne ved nu, at manglende eller forstyrret tilknytning mellem mor og barn kan skade barnet både fysisk og psykisk. Der opstår simpelthen skade på hjernen, hvis der ikke etableres en stabil og blivende kontakt.
Det afgørende er den kommende relation og tilknytning mellem jer forældre og jeres barn. Og netop tilknytningen og omsorgen for jeres (kommende) barn kan I selv arbejde med at gøre stærk.
For at fremme den trygge tilknytning mellem jer forældre og jeres barn er det vigtigt, at I får så god en graviditet som muligt.
PRE-PAREnting – forbered den gode graviditet og fødsel
Når nu vi ved, at forældreskab ikke først begynder ved fødslen, men ved undfangelsen, hvad får det så dig til at gøre anderledes?
Hvordan vil du skabe følelsesmæssig samhørighed med baby i maven?
Hvordan får I det godt under undfangelsen
Hvordan får I det godt i graviditeten?
Hvordan støtter du dig selv bedst under graviditeten?
Hvordan støtter din kæreste dig bedst under graviditeten?
Forebyg vanskelighederne
Helt kort kan det skrives: Undgå stress og find ro med dit ufødte barn.
Tal med din baby i livmoderen.
Visualiser det gode liv med barnet.
Syng for dit kommende, nye liv.
Visualiser den søde og sjove personlighed, dit barn har.
Vær i trygge omgivelser.
Få hjælp fra familie, venner og fagfolk.
Og så har jeg i dette blogindlæg slet ikke nævnt påvirkninger under selve fødslen og lige efter…
I dag er det World Mental Health Day 2018, og jeg benytter lejligheden til at genfortælle en kort historie med et stort budskab.
Husk, det er ok ikke at være ok.
Husk, du kan gøre noget ved det.
Det fyldte glas
Jeg ved ikke, hvor historien stammer fra, men buskabet er så vigtigt, at fortællingen fortjener at blive spredt vidt omkring:
En psykolog gik rundt på scenen, mens han fortalte publikum i salen om stresshåndtering.
Da han løftede et glas med vand, forventede alle det sædvanlige spørgsmål om glasset var ”halvt tomt eller halvt fyldt”. I stedet – og med et smil på læben – spurgte psykologen: “Hvor tungt er det her glas med vand?”
Svarene lød på mellem 200 og 500 gram.
Psykologen svarede: ”Den absolutte vægt er ligegyldig. Det væsentlige er, hvor længe jeg holder glasset.
Hvis jeg holder det i eet minut, er det ikke noget problem for mig.
Hvis jeg holder det i en time, vil jeg få ondt i armen.
Hvis jeg holder det en hel dag, vil min arm blive følelsesløs og lammet.
Lige meget hvor længe jeg holder glasset, vil vægten ikke ændres, men desto længere jeg holder det, desto tungere vil det føles.”
Psykologen fortsatte ”Vores stress og bekymringer er ligesom glasset. Tænk på tingene i kort tid, og de vil intet betyde. Tænk på dem lidt længere tid og de vil begynde at gøre ondt. Og hvis du tænker på dem hele dagen, vil du føle dig lammet – og ude af stand til at ændre noget som helst.”
Det er vigtigt at give slip på dine bekymringer og din stress. Giv slip på alle dine problemer så tidligt som muligt på aftenen som du kan. Brug ikke hele aftenen og gå ikke ind i natten med dem.
Husk at stille glasset fra dig!
Vi kan alle få stress
Stress handler ikke om personlighedstyper, men om hvor længe du er belastet.
Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Websitet kirstenlistlarsen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til statistik for at kunne gøre websitet bedre for besøgende. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre. Hvis du ikke er ok med det, kan du hoppe af eller læse mere om cookies. Ok, jeg acceptererReject
