Maja har nedsat fertilitet

Maja har nedsat fertilitet

I dag skal du møde Maja, som opdagede nedsat fertilitet.

Mange af de kvinder, jeg møder i min praksis, ligner Maja.

Kan du genkende noget fra dig selv i Maja?

 

 

Maja lever et dejligt liv.

Hun har gode veninder, som hun har kendt i mange år. De har rejst meget sammen og gået på cafe og restaurant.

 

Maja har en god uddannelse, hendes arbejde er meningsfyldt og hun er godt i gang med karrieren.  Hun bor godt sammen med sin kæreste.

 

Hun mødte kæresten ret sent og der gik nogle år før de besluttede sig for at få et barn. Der skete bare ikke noget.

 

 

Maja får undersøgt sin fertilitet. Det viser sig, at hun ikke har ret mange ægceller tilbage. Det er et chok for Maja. For hun føler sig jo ung og har så meget at give til et barn. Hun er så parat nu.

Hun føler sig snydt.

 

Hun er sur over, at medierne kalder det en livsstilssygdom, som om det var hendes måde at leve på, der har gjort hende infertil. Hun kan nu have tendens til at føle sig som et offer: Hun burde være blevet oplyst noget mere. Hendes læge burde have sagt til hende, at hun risikerede at vente for længe.

 

Maja har næsten altid fået det hun ville. Hun ved, at hvis hun arbejder for det, så vil det lykkes hende. Hun plejer at have kontrol over sit liv.

 

Maja ryger ned i et sort hul. Hun er så ked af det. Hun tænker hele tiden på, at hun måske aldrig bliver mor. Hun kan ikke holde ud at være sammen med sine veninder. Slet ikke dem, der bliver gravide. Hun ser gravide maver overalt. Hun vil helst bare sidde derhjemme når hun har fri.

 

Hun synes ikke hendes kæreste forstår hende. Han tager så let på det. Hun har ikke lyst til sex, for det minder hende om det, hun ikke kan.

 

Hun er frustreret over at have mistet sin handlekraft.

 

Maja går og ruger alene med sine triste tanker i meget lang tid. De eneste hun føler samhørighed med, er de kvinder, der står i samme situation som hende. Dem møder hun anonymt på nettet.

 

Der går lang tid før hun får det fortalt til de nærmeste irl. Hun synes ikke det er så stor en lettelse at få det sagt, som hun havde regnet med. Hendes venner og familie spørger til hende, men hun vil helst ikke tale om det.

 

Maja har det både godt og skidt når hun er i behandlingscyklus. På den ene side føler hun at hun endelig kan gøre noget og hun er håbefuld. På den andens side er nedturen så hård, når graviditetstesten er negativ.

 

Maja er begyndt at få sure opstød og hjertebanken. Hun farer let op og hun sover ikke så godt.

 

Hvad du kan gøre, når du kan genkende din egen infertilitet.

Prognose

Maja vil over tid blive så presset, at hun enten dropper fertilitetsbehandling eller søger hjælp til de følelsesmæssige sider af sagen. Maja vil være meget oppe i sit hoved. Hun kæmper for at være stærk.

 

Da jeg bemærker, at Maja bliver rørt og at det ser ud til, at hun holder sine tårer tilbage, går der hul på.

 

Maja græder til  mange sessioner, men synes det er fantastisk.

 

Maja arbejder i hærdigt og føler sig stærkere og stærkere på en ny måde.

 

Maja vil over tid få et andet forhold til det at blive mor.

 

 

PS.

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Slip bekymringerne – samtale, hvor du får mulighed for at genfinde styrken.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer godt videre sammen i fertilitetsbehandlingen.

Samtalen varer 30 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

Stress belastning

Stress belastning

 Fertilitets relateret stress

Det er belastende at være ufrivilligt barnløs og at være i fertilitetsbehandling. Man har ligefrem et ord for det: fertilitetsrelateret stress.

Stress belastning er en af årsagerne til, at flere par dropper ud af fertilitetsbehandling inden behandlingen er færdig.

 

Der er flere grunde til at være opmærksom på sin stress belastning, selvom man ikke synes, den er der.

I dagens blogindlæg får du en effektiv øvelse, du selv kan lave derhjemme.

 

Du kan også bruge øvelsen til at tjekke din arbejdsmæssige stress belastning set over tid.

 

Stressbelastningsgrafen

Et af mine allerbedste redskaber i coaching af stressede klienter er ’belastningsgrafen.’

Redskabet er i den grad med til at åbne øjnene for, hvor længe man i virkeligheden har været udsat for stress belastning.

 

Når man spørger stressramte om, hvornår det hele begyndte, er det helt almindeligt, at den stressramte fortæller, hvornår de selv opdagede det.

Det kan f.eks. være den morgen, hvor den stressramte slet ikke kunne komme ud af sengen.

Eller dengang hun brød grædende sammen i kantinen på job.

Eller da hendes kæreste sagde, han var træt af og slet ikke forstod alle hendes vredesudbrud.

 

Det er svært at vedkende sig, at man har stress.

De fleste erkender det først, når det gør rigtigt ondt.

Når man ikke kan mere.

Når man krakelerer.

Når man bryder sammen.

 

> Hvor længe har du egentlig været under stress belastning?

 

Stress er altid bygget op over tid

Fordi stress bygges op over tid – og over lang tid – beder jeg altid min klienter om at tegne deres stress belastningsgraf.

På grafen skal de indtegne hændelser og symptomer. Og de skal tage udgangspunkt, længe før de selv tror, stress belastningen begyndte.

 

Som regel bliver der helt stille, når belastningsgrafen er lavet færdig.

 

Jeg lærte at bruge redskabet i 2011, hvor jeg blev uddannet stresscoach af erhvervspsykolog Majken Matzau, der har udviklet det effektive værktøj.

 

Øvelse: Din belastning set over tid

Du skal nu tegne en graf over din belastning set over tid.

stress belastning

Graf over stress belastning

  1. Tegn grafen på et større stykke papir, så du har plads til dine stikord.
  2. Begynd tids-aksen senest på det tidspunkt, hvor ønsket om at blive forælder blev konkret i dit liv.
  3. Noter skelsættende tidspunkter for perioden på tids-aksen. Både positive og negative. Det kan fx være: mødte min kæreste, stoppede med at bruge prævention, graviditetstest, udredning, undersøgelser, operationer, hormonstimulationsperioder, æg-udtagninger, æg-oplægninger, graviditet og abort.
  4. Husk også at få almindeligt forekommende stressende livsbegivenheder med på grafen. F.eks flytning, nyt job etc.
  5. Op ad belastnings-aksen beskriver du, hvor belastende du syntes, tiden var.
  6. Noter, hvilke tre forhold, der scorede højst på din belastningsgraf.
  7. Beskriv de følelser og tanker, der kom op i dig, mens du lavede øvelsen, og hvis noget undrede dig.

 

> Var det en øjenåbner også for dig?

Så kontakt mig for at få din oplevelse rundet godt af.

 

Læs mere hos kilden erhvervspsykolog Majken Matzau.

 

 

 

Prænatal stress kan sætte varige spor i det ufødte barn

Prænatal stress kan sætte varige spor i det ufødte barn

Prænatal stress kan påvirke barnet varigt

Temalørdag på DR2 viste i lørdags Miraklet i maven – tre udsendelser med fokus på fostrets udvikling i livmoderen. Dokumentarserien er produceret af BBC i 2015.

En af historierne handler om prænatal stress, altså den stress fostret kan blive udsat for via sin mor, og som varigt påvirker barnet efter det er blevet født.

Konklusionen er ganske klar:
Så længe barnet er i maven bliver det fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.

Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte. Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.

Mød Julie og hendes søn Vincent

I 1998 var Julie Groleau gravid i 35. uge, da en enorm isstorm ramte Quebec, hvor Julie boede.

Familien vidste ikke, hvad der ville ske, hvor længe det ville vare, om de havde mad og brænde nok.

De havde ingen elektricitet, ingen varme, ingen radio, ingen telefon og ingen penge for bankerne var lukkede. Borgerne i Quebec var isolerede fra omverdenen.

Uvisheden og hele situationen var meget skræmmende.

Det var som en krigsszone, siger Julie.

Hvordan påvirker det, det ufødte liv, at den gravide kvinde er udsat for så voldsomme og skræmmende hændelser?

Der var flere hundrede gravide kvinder, som blev udsat for isstormen. Knap 200 deltog efterfølgende i en undersøgelse af, hvordan stress påvirker forsteret i mors mave (såkaldt prænatal stress)..

Psykiater Susan King fulgte børnene under opvæksten og testede deres fysiske og mentale udvikling til de var 15 år gamle. Hun analyserede også jævnligt deres dna.

Forskeren blev rystet over resultatet:

  • Børnene i gruppen med højt stressniveau havde talevanskeligheder og dårlig motorik. Da de var 2 år gamle var deres ordforråd 1/3 mindre end hos kontrolgruppen.
  • Børnenes fysiske helbred var også dårligere – de havde større hyppighed af astma og allergi, diabetes og overvægt.

Det mest foruroligende var, at stressen havde sat spor i deres dna.

Mødrenes stressniveau påvirkede methylering af to slags gener hos de ufødte børn: immunsystem-gener og stofskifte-gener.

Undersøgelsen viste, at der var en sammenhæng mellem methyleringen af dna’et og antallet af dage, deres mødre var uden elektricitet.

Efter 22 dage kom elektriciteten igen hjemme hos Julie.

Jo længere den gravide var uden strøm, desto lavere var barnets IQ og dets sproglige udvikling. Selv måden, de legede på, var anderledes. Påvirkningen kan altså være massiv.

Susan King er den første forsker, der har bevist, at ydre påvirkninger før fødslen (prænatal stress) kan ændre generne, og at ændringerne kan få varige følger.

Jeg kan klart anbefale at se alle tre udsendelser fra sidste weekends temalørdag.

Lige så skræmmende historien er om Julie og hendes søn Vincent, lige så fantastisk er det at se miraklet udvikle sig fra undfangelse til fødsel.

Udsendelsen om prænatal stress er desværre ikke længere tilgængelig på DR.

Læs mere om Susan Kings forskning i prænatal stress:
Mom’s prenatal hardship turns baby’s genes on and off.

Jeg har før blogget om stress i graviditeten: Stresset graviditet skader dit barn.

Konklusionen er indiskutabel

Så længe barnet er i maven bliver det fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født. Det viser psykiater Susan Kings forskning tydeligt.

Derfor er det så vigtigt at gøre noget ved det, der stresser én.

Er det dine egne tanker, der stresser dig, kan du heldigvis let gøre en masse for at få færre bekymringer.

Stressende livsbegivenheder, som du ikke selv er herre over, kan du også lære at håndtere bedre.

Til gavn for dit kommende barn.

Og for dig.

 

PS.

Jeg holder løbende gratis webinar om at reducere følelsesmæssig stress. Du er meget velkommen!

 

 

Når højtiden ikke er glædelig (selvom alle siger det)

Når højtiden ikke er glædelig (selvom alle siger det)

Bryd et tabu

Lad mig bryde endnu et tabu, som kun få taler højt om:

  • Når julestemningen ikke indfinder sig…
  • Når julen er tung at komme igennem (uden det handler om mad)…

Og lad mig til sidst gøre mit til, at julen kan blive lettere for dig, der endnu ikke bærer eller har fået ønskebarnet.

Vi VED godt, at der er ensomme mennesker, som søger en juleven gennem Røde Kors. Men det er jo ligesom nogle andre. Men rigtig mange gruer for julen. Og måske også du?

  • Måske gruer du for julen, der jo er børnenes fest?
  • Måske orker du ikke at skulle spille forventningsfuld og glad i juledagene?
  • Måske orker du ikke at lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed?
  • Måske orker du ikke familiens bekymringer og velmente opmuntringer?

Så er du ikke alene!

Hjerternes fest var virkelig smerternes fest for mig

Jeg har selv oplevet de følelser i mange år: Fra min kæreste og jeg lagde præventionen væk og til vi endelig fik vores første barn, nåede vi at holde jul 7 gange uden barn.

Julen trak virkelig tænder ud. Ved højtiderne følte jeg mig rigtig ufrivilligt barnløs. I hverdagen larmede mit savn trods alt ikke helt så meget – selvom det sgu heller ikke var helt nemt – som det gjorde juleaften i familiens skød.

Og jeg blev hele tiden mindet om min ufrivillige barnløshed i juletiden, for julen udspringer jo netop i fortællingen om det lille Jesusbarns fødsel og julen er børnenes fest. Så når jeg tændte for julemusikken i radioen bliver jeg mindet om det hele.

Længselsbarnet var hele tiden i mine tanker:

  • når jeg lavede juledekorationer med familien
  • når vi gik i skoven efter adventsgrønt
  • når jeg købte et stykke julepynt med mit længselsbarn i tankerne
  • når jeg bagte julesmåkager med veninderne (en tradition jeg selv havde skabt men som jeg ikke kunne holde ved, fordi det gjorde for ondt med de børn, mine veninder fik, når selv jeg ingen fik).

Længslen blev bare endnu større i julen.

Julen 1992 havde vi godt nok lagt præventionen på hylden nogle måneder før, men vi var slet ikke bekymrede endnu. Der var jo mange, der ikke blev gravide lige med det samme.

Julen 1993 var derimod den første rigtig hårde jul for mig. Min søster fødte nemlig i december sit barn nummer to, og vores børn skulle jo have fulgtes af. Men sådan blev det ikke. Slet ikke. Julen krøb i mange år ind under min tynde hud.

Det var hårdt.

Og jeg blev faktisk også lidt ond i sulet på børnene juleaften. Jeg syntes de fyldte alt for meget. Og selvfølgelig gjorde de det, for mine ældre søskende havde til sammen fået 7 børn, og jeg havde ingen.

Nemmere var det trods alt at holde jul hos mine svigerforældre. For der var det voksenjul.

Hvordan er det hos dig?

  • Måske er dét, at det ikke er ligetil for jer at få jeres ønskebarn, stadig en hemmelighed, som du går rundt med for dig selv? (Jeg selv sagde intet de første 2 år).
  • Måske ved familien og vennerne det, men ingen kan helt rigtigt forstå, hvordan det er at være dig?

Hvis du kan nikke genkendende til det, så vil jeg tro, at du føler dig alene her i julen, og at du mest glæder dig til, at alle helligdagene er overståede.

Men stop lige en gang.

Du er ikke alene og for dig og alle andre, der mærker grader af fortvivlelse i julen, har jeg sat et gratis online foredrag op.

På webinaret Slut fred med endnu en barnløs jul  deler jeg nogle værktøjer, der gør det lettere at være dig i julen.

Få en gratis plads.

Skriv en kommentar
Har du allerede fået barn, så er jeg sikker på du kan genkende noget i indlægget og at du er glad for, at den tid er slut. Læg gerne en kommentar om, hvordan det var for dig. Og dele meget gerne dine tips til, at lette julen.

 

PS

Du kan lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning. Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt  af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 30 minutters gratis afklarende samtale.

 

En rigtig kvinde

En rigtig kvinde

Interview med forfatter Monica Lorenzo Pugholm

’Et af temaerne i min bog handler om at være kvinde og ikke kunne blive gravid. For mig var det en falliterklæring. Jeg følte, jeg ikke kunne præstere.’

Følelsen af moderskab har altid siddet i Monica. Hun kan ikke huske et eneste tidspunkt i hendes liv, hvor hun ikke har vidst, at hun ønskede at blive mor en dag. Derfor kom det som et chok, at moderskabet ikke lige lykkedes for hende, når nu hun ønskede sig det så stærkt.

’Jeg husker, at jeg følte, at der var noget inden i mig, som døde. Det var som om jeg manglede en legemsdel. Som om jeg var blevet amputeret.

Jeg turde slet ikke tænke på muligheden for aldrig at blive mor. Det med at give noget af dig selv videre i verden og se det tage form i et lille menneske; det er nok et meget egoistisk men naturligt behov nogle mennesker har.’

På et tidspunkt, hvor tomrummet var allerhårdest for Monica, holder hendes mand hende tæt ind til sig og hvisker: ’De værdier som du har i dag, de vil ændre sig.’

’Men mens du er midt i dine følelser, kan du ikke forholde dig til, at tingene vil ændre sig, og at du vil ændre dig. Også selvom du ved, at du som menneske har evnen til at se det hele i helikopterperspektiv, og også selvom du et eller andet sted ved, at tid har det med at sætte ting i perspektiv. Det er først når tiden vitterligt er passeret, og når du virkelig har erfaret den ændring, som der sker med dig, at du mærker forandringen.

I dag beskæftiger Monica sig slet ikke med tanken om at være en rigtig eller forkert kvinde. Nu handler det bare om at være kvinde.

’Det er jo ikke en menneskeret at kunne få et barn. Jeg er meget bevidst om, at jeg er meget privilegeret over at have muligheden for at få et barn. Det er ikke alle som har den mulighed.

For mig handler det om at være den kvinde jeg er, og mor til de børn, netop jeg blev mor til.’

PS

Du kan lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning. Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt  af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 30 minutters gratis afklarende samtale.

 

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest