Fertilitetsklinikker lukker

Fertilitetsklinikker lukker

Fertilitetsklinikker lukker midlertidigt

Nu lukker både landets offentlige og private fertilitetsklinikker pga. corona-virusset.

Det betyder, at mange af jer – der læser med på  bloggen her – er blevet berørt og at jeres behandling er blevet sat på pause. En ufrivillig og tvungen pause.  

 

Update 20. april 2020

Fertilitetsklinikkerne åbner igen – men gradvist.

 

Hvad gør den slags ved os?

Hvad kan vi gøre ved det?

Det får du svar på nu og i de de følgende blogindlæg.

 

Som skrevet tidligere var der nogle private fertilitetsklinikker, der – med mine øjne – så ud til at udnytte krisen… Nu er der lukket over hele linjen.

Grunden til lukningen er både for at undgå smitte (af patienter og ansatte) og for at frigøre sundshedspersonalet, så de kan træde til andre steder.

Afslutter påbegyndte behandlinger

I praksis betyder det, at de kvinder, som allerede var i gang med en behandlingscyklus, bliver gennemført, men nye patienter og nye behandlingsforløb påbegyndes ikke.

Drømmen om at blive forældre er nu sat på pause.

Kilde: DR

Det rammer mange mennesker

6.000 børn kom til verden efter fertilitetsbehandling i 2018.

Kilde: Dansk Fertilitetsselskab.

Så deres mødre har været i fertilitetsbehandling.

Dertil kommer alle de kvinder, der ikke bliver mødre af at være i fertilitetsbehandling.

Og alles partnere er også med i regnestykket.

Det er altså rigtig mange mennesker, der også denne måde bliver ramt af coronakrisen.

På DR kan du læse, hvordan lukningen påvirker Katrine og hendes kæreste

 

 

En påtvungen pause

Ufrivilligt barnløse har forståelse for, hvorfor det er nødvendigt, at fertilitetsklinikker lukker. Alligevel gør det ondt, og det er frustrerende.

Vi er så mange, der står i en sårbar situation med en fertilitetsbehandling, hvor man føler sig magtesløs i forvejen, siger Katrine til DR.

Du har ikke selv valgt at holde pause fra din fertilitetsbehandling. Det er helt udenfor din indflydelsessfære. Netop manglende kontrol og indflydelse er kendte stressfaktorer, som let fører til, at man føler sig magtesløs og fastlåst.

Når fertilietsklinikker lukker er der endnu noget at blive slået ud af kurs af i denne mærkelige corona tid. Som fx:

Endnu flere bekymringer. Mere uro. Ængstelse.

Endnu mere uvished.

 

Hvordan kan du bruge din tid bedre?

Mange spørgsmål – også de mere eksistentielle – dukker typisk op i den her tid.

  • Bruger jeg min tid rigtigt?
  • Er mine prioriteter rigtige?
  • Orker  jeg overhovedet stadig at være i fertilitetsbehandling?

 

Lukningen er midlertidig

Må jeg anbefale dig at fokusere på, at det her er en midlertidig pause. Behandlingen bliver udsat en tid.

Selv når klinikkerne åbner igen, skal du være tålmodig. Der bliver kø og derfor også længere ventetid.

Derfor er det vigtigt, at du bruger pausen, så konstruktivt som muligt.

Du kan nemlig selv gøre noget. Du har stadig kontrol.

Hvad du selv kan gøre, får du masser af ideer til i næste blogindlæg, der handler om positive afledninger.

 

Hvordan vil du bruge din pause?

 

 

Jeg ventede selv uhørt længe

Jeg var SÅ frustreret og havde det SÅ svært, da vi ventede på barn nummer 2.

Som kommende adoptivforældre er der også masser af ukendt ventetid.

Vi stod på venteliste til endnu et barn fra Peru, og midt  i det hele stoppede Peru for adoptioner. Nationalt gennemgik og ændrede Peru sin politik på adoptionsområdet.

Vi anede ikke, hvor længe det ville vare, og hvaddet ville ende med, men det tog lang tid.

Vi kunne intet stille op.

Jeg var ved at blive vanvittig.

Alt var sat mere eller mindre på standby – i hvert fald, hvad karrieren angik.

Resultat:

  • Efter fire års venten fik vi endelig vores fantastiske datter. Det tog 2-4 år længere end vi havde forventet.
  • Vi måtte revurdere vores drøm om antal børn. Vi havde oprindeligt drømt om at få tre børn, men måtte erkende, at vi – efter vores helt egen målestok – var blevet for gamle. Vi orkede absolut heller ikke adoptionsprocessen mere. (Forud for denne lå også fertilitetsbehandling. Det tog syv år før vi fik vores første barn)..

Selvfølgelig var det lille menneskebarn hele ventetiden værd, og hun fuldendte vores familie.

Også adoptioner er sat på pause pga. coronavirus.

 

I morgen får du her på bloggen en lang liste af positive aflendinger, som du kan vælge mellem.

 

Sådan mindsker du psykisk stress med stresshæmmere

Sådan mindsker du psykisk stress med stresshæmmere

Lige nu i denne c-tid – som trækker ud – er det endnu vigtigere at passe på os selv og minde os selv om, at #Altblivergodtigen.

Du lærer i dag at styrke de forhold, som gør dig mere robust.

Du skal flytte din opmærksomhed væk fra at prøve at bekæmpe det, der øger stress og i stedet fremme det, der mindsker belastningen.

Sidst får du 7 nemme og effektive tips til at holde dit mentale helbred mere modstandsdygtigt.

Fokuser på dine stresshæmmere

Vi kan vælge at bekæmpe stressfaktorer, altså det, der øger vores stress. Det kan vi fx gøre ved i høj udstrækning at undgå det, der belaster en. Det kan man bare ikke altid.

Nogle gange er stressfaktorerne et livsvilkår. Det er præcis det, vi oplever lige nu, hvor den danske hverdag pludselig er blevet helt anderledes.

Men heldigvis kan vi også vælge at styrke nogle af de forhold, der gør os mere robuste overfor stress. Jeg kalder dem stresshæmmere, fordi de nedsætter vores belastningsgrad.

Hvad belaster dig?

Lad os først hurtigt se på, hvad der belaster. (Stressfaktorer).

Hvis du er i fertilitetsbehandling, oplever du meget af det, der (på sigt) skaber stress.

Og mange af de samme forhold er vi alle under nu, hvor vi skal håndtere risikoen for c.

Det drejer sig om:

  • uvished
  • uforudsigelighed
  • manglende indflydelse på det, der sker
  • hastige skift og forandring
  • mål, der flyttes
  • uklare og modsætningsfulde krav
  • manglende viden, kompetence og erfaring
  • afbrydelser
  • tidspres
  • ventetid.

 

Vi kan alle få stress

Stress handler ikke om din personlighedstype, men om hvor længe du er belastet. Tidsperspektivet er afgørende, når det drejer sig om at udvikle stress.

Fordi tidperspektivet er så afgørende, og fordi vi ikke har kontrol over meget af det, der sker i denne mærkelige tid, er det virkelig vigtigt, at du tager fat om din belastning allerede i dag.

Udvælg de tips, du først vil gennemføre. Det er let og det giver resultat.

#Altblivergodtigen

 

Sådan gør du nemt og straks din belastning mindre

  1. Fokuser på det, du har kontrol over både i dit indre og ydre liv. Find fx en hyggelig ting at gøre derhjemme. Tag video-kontakt med en af dine nære kære fx via FaceTime, WhatsApp, Skype eller andet, så du kan holde gang i det sociale fællesskab.
  2. Brug din mentale energi på det, du har indflydelse på. Glem dem, der hamstrer og går for tæt. Du har fx indflydelse på, hvad du spiser. Gør noget ekstra ud af det i hvert fald én gang om dagen og lav et lækkert, farverigt måltid. Spis langsomt. Nyd maden.
  3. Skab forudsigelighed. Planlæg dine dage. Hvad vil du gøre sammen med kæresten? Alene? Hvornår vil du gøre det?
  4. Find ud af hvordan du kan bruge stilheden. Roen. Sæt dig et kvarter i solen. Foran et åbent vindue.På din altan. I din have. Luk øjnene og mærk solens varme og d-vitaminer på din hud. Tag eventuelt en lur.
  5. Hold dig væk fra nyhederne og de sociale medier. Lav en aftale med dig selv om, hvornår du må tjekke de sociale medier. Fx en halv time om eftermiddagen. Se eller hør kun nyheder én gang om dagen. Fx morgenradioavis.
  6. Gør noget, du føler dig tryg ved. Gør fx noget, du allerede er god til, men sjældent gør. Hvad vil du genopfriske? Eller lær noget nyt. Hækl en karklud. Skriv dagbog. Slå kolbøtter.
  7. Fokuser på det gode. Luftforureningen er faldet. Vandet er blevet renere. Dyr og planter gør, som de plejer. Foråret er her. Solen skinner. Månen lyser.

Gør nu det her og #Altblivergodtigen:

  1. Find mindst 3 stress-hæmmere, der kan gavne dig.
  2. Blandt de 3 skal der være mindst én, der handler om din kæreste, og en som handler kun om dig.
  3. Beskriv konkret, hvad du vil og skriv dem op i en prioriteret rækkefølge. Gennemfør første punkt.

 

#Altblivergodtigen 

 

15 stresshæmmere for dig, der er ufrivilligt barnløs

 

Pause i fertilitetsbehandlingen

Pause i fertilitetsbehandlingen

Om dengang jeg holdt pause i fertilitetsbehandlingen i et år, og ikke blev klogere af det.

Og om hvordan vi bærer vores infertilitet med os gennem livet, selvom vi bliver lykkelige igen.

 

På en ferie blev jeg pludselig mindet om, hvordan tidligere tiders ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling pludseligt kan dukke op selv flere år efter.

Jeg var sammen med kæresten et par dage i Budapest. Det var over 20 år siden, jeg sidst havde været der.

Det var dejligt at genopleve den smukke mellemeuropæiske by, og forunderligt så godt jeg kunne huske den.

Men jeg havde også haft en del med Budapest at gøre – den gang i efteråret 1995. Jeg havde nemlig en arbejdsopgave som EU short term ekspert i Ungarn. Jeg havde base i Budapest, og var der nogle uger.

Dengang var jeg i et mærkeligt vakuum

Privat set var det en mærkelig tid, hvor jeg ikke vidste, hvilken retning jeg skulle vælge i mit liv.

1995 blev sådan et pause-år, hvad angik vores fertilitetsbehandling. Vi havde prøvet selv uden prævention et par år, vi var blevet udredt, og jeg havde været gennem en fertilitetsfremmende operation, hvor jeg fik fjernet den ene æggeleder og forsøgt åbnet den anden. Begge æggeledere var klappet sammen efter en klamydiainfektion.

Allerede tidligt i vores barnløshed havde vi talt om andre planer. Vi kunne adoptere, eller vi kunne vælge at leve uden barn.

Nu skulle vi beslutte os for, hvad vi ville. Det var en stor mundfuld at sluge; jeg havde modstand på det, og året 1995 blev mest af alt bare revet ud af kalenderen.

1995 blev det år, hvor jeg – 31 år gammel – prøvede at finde ud af, hvordan det ville være at stoppe fertilitetsbehandlingen, og i stedet sætte arbejdet i første række, som jeg jo havde gjort inden ønsket om børn blev vækket. Jeg ville afprøve, hvordan jeg ville have det med at give mig 120 % hen i et spændende arbejde, og altså leve uden barn.

Ude gik det ikke godt

Det, der dybest set skete i Budapest dengang var, at jeg syntes, at jeg var uduelig til arbejdet.

Her kom jeg som eksperten fra Danmark. Jeg skulle som specialist rundt i hele Ungarn og give rådgivning til forskellige lokale enheder.

Men dybest set, så var gravid det eneste jeg havde lyst til at være…

Mentalt var jeg ikke til stede dengang

Jeg kan huske, hvordan jeg sad på hotelværelset om aftenen, og længtes og frygtede, hvad der skulle ske, når jeg kom hjem igen.

I dagtimerne var det ikke meget bedre. Jeg var ikke mentalt til stede. Jeg var alle andre steder.

Mine tanker førte mig tilbage i tiden og jeg tænkte på alle de ting, der var gået galt. Det, der var mislykkedes, det, som havde været slemt, det, der havde gjort ondt og så videre.

Og jeg var fremme i tiden, og tænkte på alt det, jeg skulle igennem igen, hvis jeg skulle være så ufattelig heldig at blive mor, og jeg gruede for, om det igen ville gå galt.

Jeg bekymrede mig kort sagt. Stadigvæk. Men dengang var jeg helt alene i Budapest.

Jeg havde selvfølgelig også dårlig samvittighed over for mit arbejde, fordi jeg jo ikke var mentalt til stede, og fordi jeg dybest set slet ikke gad arbejde… Det jeg ville, var at være gravid, blive mor og gå på barsel…

Intet andet.

Hjemme igen gik det heller ikke godt dengang

Hjemme i Danmark igen skulle jeg arrangere en studietur for ungarerne til Danmark, så ungarerne kunne komme rundt og se, hvordan arbejdet foregik i Danmark.

Jeg kan huske, jeg fik kontakt med en tolk. Hun var fantastisk dygtig og rigtig behagelig, men hun var gravid med sit andet barn!

Jeg syntes, det var dybt uretfærdigt, og det var belastende for mig er at være i hendes selskab.

Det var, som om hun hele tiden stak den tykke mave op i ansigtet på mig. Jeg så i hvert fald ikke meget andet end hendes smukke mave.

 

Tilbage i nutiden

… blev jeg mindet om denne oplevelse, som jeg ellers ikke havde skænket en tanke i over 20 år.

Minderne blevet vækket ved igen at være fysisk til stede i Budapest.

Selv så mange år efter kunne jeg genopfriske følelserne fra dengang, selvom jeg i dag er en meget lykkelig og taknemmelig mor til to, og selv om det var 16 år siden jeg blev mor for første gang.

Kroppen husker.

Hvor vil du hen med den fortælling, Kirsten?

Jeg har tre pointer med at dele denne oplevelse med dig.

  1. Det handler blandt andet om at være sig selv tro. Jeg vidste jo godt – inderst inde – at det der med at være karrierekvinde ikke vil være mig. Jeg ville jo så gerne være mor. Jeg var ikke klar til at vælge barnet fra.
  2. Vores livsværdier kan blive meget tydelige, når vi forsøger at leve os ind i, hvordan det ville kunne være at undvære. I det her tilfælde, hvis nu det ikke lykkedes at få et barn. At smage på, hvordan livet kan blive, kan være vældig motiverende.
  3. Erfaringer med fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed bliver en del af os for altid – på godt og ondt. Det er helt ok og skal ikke gemmes væk, så længe vi trives i vores nutid. Ellers er der hjælp at hente.

 

→  Hvad er dine erfaringer med at holde pause i fertilitetsbehandlingen?

 

 

Ps.

Er du der nu, hvor du kunne bruge lidt assistence?

Så er du altid meget velkommen til at booke 25 minutters uforpligtende samtale. 

Det koster dig kun din tid.

Læs mere først.

 

 

Sorgen følger med

Sorgen følger med

I anledning af at P1 på Danmarks Radio i dag kører temaet “Sammen om sorgen,” genudgiver jeg dette blogindlæg, hvor du fx kan læse om, hvordan sund sorg kan se ud, og at sorg ikke er en lineær proces,

Når sorgen følger med

Hvis du får et barn af at være i fertilitetsbehandling, er det absolut det hele værd, uanset hvor hårdt det har været. Så begynder det nye liv, du har drømt om. Det nye liv som familie for et lille nyt menneskeliv, der folder sig ud.

Anderledes er det for de af jer, som det ikke kommer til at lykkes for. I har brugt meget energi og tid på at få ønskebarnet. Og for mange af jer vil det føles som et nyttesløst tab af livsenergi, hvis I afslutter fertilitetsbehandlingen uden at være blevet forældre.

Som Dorte udbrød: Alt det vi havde gjort, og så sad vi alligevel med tomme hænder! 

Tanken om et muligt liv uden (biologiske) børn kan være utænkelig. Den ubærlige tanke skal først turde tænkes for at kunne bæres, så skub ikke tanken væk, når den dukker op.

I dagens blogindlæg handler det om sorgen over ikke at få sit længselsbarn. En sorg mange ufrivilligt barnløse kommer til at opleve. Om hvordan man sørger over et abstrakt ufødt liv.

Dortes sorg

Du har tidligere på bloggen mødt Dorte, der – sammen med sin mand Klaus – besluttede at stoppe fertilitetsbehandling uden at have fået barn.

Dorte fortalte mig, hvordan hendes sorg var blevet en del af hende som ufrivilligt barnløs. Hun fortalte også, hvordan sorgen pludseligt kunne dukke op lang tid efter hun havde afsluttet fertilitetsbehandlingen.

Dorte beskrev på fineste vis, hvordan sorgen var:
Sorgen var størst, da sorgen var helt ny. Der var meget gråd.
Der kunne være et øjeblik, hvor jeg var klar i hovedet, og så kom det til én igen, hvor jeg blev rigtig ked af det. Det varede noget tid.

Så svandt gråden ind, men sorgen var der stadig. Den dukkede f.eks. op, når en kvinde i omgangskredsen, blev gravid.

I starten syntes jeg ikke, det var det fedeste, når folk omkring mig blev gravide. Jeg glædede mig da på deres vegne, men jeg følte mig ked af det inden i.

Sådan kunne det være selv 1,5 år efter Dorte og hendes mand havde sagt nej til videre behandling.

Man kan synes, at NU har man ligesom lagt det bag sig, og så kan du vågne op en dag, og så er der et eller andet, der nager dig fra morgenstunden.

Sorgen er stadig en del af Dorte her 4 år efter de sluttede fertilitetsbehandlingen, hvor de blandt andet havde mistet tvillinger i uge 8.

Jeg kan stadig godt nogen gange blive ramt af det igen, synes jeg. Der er jo blandt andet nogle mærkedage, som jeg forbinder med det.

Vi snakker også af og til med vores plejebarn om vores to små tvillinger, der nu er stjerner på himlen. De var meget syge, de kunne ikke leve. Sådan er det.

Det er jo en livslang sorg, vi bærer på. Vi har ikke en grav, vi kan gå hen til og sørge ved. Vi har den et sted i os selv. Men på en eller anden underlige måde, så kommer man videre.

Sorgen er cyklisk.

Min egen sorg

Sommeren 1997 stoppede jeg selv i fertilitetsbehandling uden at være blevet mor. Jeg havde ingen gang været gravid.

Jeg fik blodprøvesvar en fredag. Den følgende mandag og tirsdag meldte jeg mig syg. Så tog jeg på arbejde. Jeg tilbragte nogle dage med at kigge ud i luften og bide negle fuldstændig ukoncentreret; kun en ting fyldte i mig: Tabet. Jeg var rund på gulvet, og tankerne for forvirrede rundt i mit hoved. Jeg blev helt svimmel.

Den første måned oplevede jeg dog øjeblikke, hvor jeg havde det rimeligt – til tider helt godt: Jeg kunne være oprigtigt engageret i mit arbejde og blive fanget af samtaler med andre. Jeg fik glimt af, at der var andre ting i livet, der var godt.

Men så tog min kæreste på kursus i udlandet og min verden ramlede sammen, da jeg var alene med en veninde. Sorgen var massiv. Måske føltes det værre, fordi chokket ikke længere bedøvede smerten?

Min livskvalitet var dårlig længe.

Fysisk havde jeg gener:

  • jeg var svimmel
  • jeg følte mig fraværende
  • det hele kørte rundt i hovedet på mig
  • jeg havde ondt i maven og brystet
  • min vejrtrækning var besværet
  • jeg havde intet overskud, men kunne aflede mig selv ved at cykle en tur.

Følelsesmæssigt var det også pinefuldt og plagsomt:

  • jeg havde det dårligt med at være alene
  • jeg var bange for at blive helt skør
  • jeg var bange for, at jeg ville blive en bitter kone og
  • jeg var bange for, at jeg aldrig ville blive glad igen.

Sorgens mange ansigter

Tidligere var den gængse opfattelse, at sorg var en meget lineær størrelse: sorg og krise sås som bestemte faser, den sorgramte skulle igennem i en bestemt rækkefølge.

I dag opfatter man sorgen som mere cyklisk – og dermed også som noget tilbagevendende.

I dag er det almindeligt at forstå sorg, som noget vi hver i sær lærer at leve med, og ikke som noget, vi kommer over.

Den sorg ufrivilligt barnløse skal igennem kan være konkret og mere forståelig for andre, (men derfor ikke mindre), når kvinden har aborteret. Måske har de mistet så sent, at de har et englebarn at sørge over.

Men for mange er sorgen helt ukonkret: Det man sørger over er jo et liv, der aldrig har været der. Det mest konkrete er den drøm, man som par har næret gennem årene. Børneværelset, som man har indrettet i fantasien. Navnelisten, der ligger klar i baghovedet. Eller lignende. Det er en sorg som er meget uforståelig for andre, der ikke selv har stået i det.

Der er tale om en eksistentiel smerte.

Smerten kan have mange ansigter:

  • Måske føler du det dybt uretfærdigt, at det lige netop er dig, der skal gennem det.
  • Måske er du rystet i din grundvold, og tager ikke noget for givet (længere).
  • Måske føler du dig helt alene.
  • Måske føles livet helt og aldeles tomt og meningsløst.

Processen i fertilitetsbehandlingen

Mange par i fertilitetsbehandling oplever skuffelser gang på gang. Det er en følelsesmæssig rutsjebanetur af de helt store. Det bliver sværere og sværere at mobilisere et nyt håb om, at behandlingen vil lykkes.

Magtesløsheden stiger i løbet af behandlingsprocessen med den stigende erkendelse af, at det nok ikke vil lykkes.

Fertilitetsbehandling er hårdt både psykisk og fysisk, mens man står midt i det. Men den egentlige sorg kommer først frem, når fertilitetsbehandlingen er afsluttet uden barn.

Når alt håb er ude, så rammer sorgen endeligt.

 

Er det uigenkaldeligt?

Nogen gange kan vi forsøge at udskyde det endelige.

En ting er, at håbet om at blive gravid af fertilitetsbehandling er væk, men der er alligevel mange, der drømmer om at blive naturligt gravide bagefter – når først der er kommet ro på.

Mange kvinder kan også have en forbudt drøm om at blive gravid med en anden mand. Drømmen om alligevel at blive gravid og føde sit eget barn kan leve længe før den fader ud (og for nogle lykkes det også – se tidligere blogindlæg – Du bliver naturligt gravid bagefter).

Andre stopper fertilitetsbehandling for en tid. De holder pause. De restituerer både fysisk og mentalt. Nogle genoptager fertilitetsbehandlingen efter pausen, mens andre stopper endeligt.
Vi har meget forskellige måder, hvorpå vi håndterer den belastning det er at være ufrivilligt barnløs. Vi har ligeså mange forskellige måder at håndtere at afslutte fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre.

Den sunde sorg

Nogle tænke- og handlemåder er mere gavnlige end andre, når du er i sorg.

Sådan kan du gøre sorgen sundere at komme igennem:

  1. Knyt sorgen til relationen. Selv om det er svært – og selv om du og din kæreste har forskellige behov for at tale om det – så vær åbne overfor hinanden om, hvordan I har det med tabet.
  2. Vid, at de fortællinger vi ikke kan klare at dele, de ligger og støjer, mens vi kan leve mede de fortællinger, som vi kan tåle at dele.
  3. Accepter, at den tilbagevendende sorg er et grundvilkår, som du ikke kan komme uden om, men stol på, at den kommer til at fylde mindre og mindre.
  4. Tillad reaktionernes skiftende former. Reaktionerne kan f.eks. vise sig som vrede, jalousi og sørgmodighed.
  5. Anerkend, at dit intellekt og dine følelser ikke fatter det ufattelige i samme tempo.
  6. Forhast dig ikke. Sorgen tager den tid, den tager og tiden er en god ven.
  7. Tro på, at du kommer videre i livet i nye roller og nye relationer.
  8. Tro på, at din inderste kerne er intakt, selvom du er rystet identitetsmæssigt og selvom livet har fået nogle nye facetter.
  9. Søg eventuelt professionel hjælp.

Det gode ved at afslutte endda uden barn

Selvom man har været helt og aldeles hooked på at skulle blive forældre – og det endda i mange år – så findes der en ny retning i livet.

Jeg har hørt ufrivilligt barnløse kvinder fortælle mig, at de:

  • er lettede over ikke at skulle gennem flere skuffelser
  • er lettede over ikke længere at skulle hænge i en klokkestreng
  • oplever livet mere intenst
  • er blevet mere følelsesmæssigt robuste
  • kan slippe deres kontrolgen
  • er blevet mere følelsesmæssigt drevet (på godt og ondt)
  • ser deres sårbarhed som en styrke
  • er blevet mere sansende,
  • ser glæden ved små ting og de
  • føler sig frie – også rent økonomisk.

Det ER muligt at finde en ny mening med livet. Der ER lys forude.

PS

Du, får en 20 siders e-bog med effektive råd og redskaber til at overleve (endnu) en barnløs jul, når du tilmelder dig inspirationsmailen.

Med inspirationsmailen får du selvfølgelig inspiration, og også viden og indbydelser, så det bliver nemmere for dig at være i fertilitetsbehandling.

overlev barnløs julSubscribe to our mailing list

* indicates required


Hvad vil du høre mere om? Vælg gerne begge.

HUSK at bekræfte din tilmelding – ellers bliver du ikke tilmeldt rigtigt.

Du kan nemt afmelde dig, hvis du vil.

Stress belastning

Stress belastning

 Fertilitets relateret stress

Det er belastende at være ufrivilligt barnløs og at være i fertilitetsbehandling. Man har ligefrem et ord for det: fertilitetsrelateret stress.

Stress belastning er en af årsagerne til, at flere par dropper ud af fertilitetsbehandling inden behandlingen er færdig.

 

Der er flere grunde til at være opmærksom på sin stress belastning, selvom man ikke synes, den er der.

I dagens blogindlæg får du en effektiv øvelse, du selv kan lave derhjemme.

 

Du kan også bruge øvelsen til at tjekke din arbejdsmæssige stress belastning set over tid.

 

Stressbelastningsgrafen

Et af mine allerbedste redskaber i coaching af stressede klienter er ’belastningsgrafen.’

Redskabet er i den grad med til at åbne øjnene for, hvor længe man i virkeligheden har været udsat for stress belastning.

 

Når man spørger stressramte om, hvornår det hele begyndte, er det helt almindeligt, at den stressramte fortæller, hvornår de selv opdagede det.

Det kan f.eks. være den morgen, hvor den stressramte slet ikke kunne komme ud af sengen.

Eller dengang hun brød grædende sammen i kantinen på job.

Eller da hendes kæreste sagde, han var træt af og slet ikke forstod alle hendes vredesudbrud.

 

Det er svært at vedkende sig, at man har stress.

De fleste erkender det først, når det gør rigtigt ondt.

Når man ikke kan mere.

Når man krakelerer.

Når man bryder sammen.

 

> Hvor længe har du egentlig været under stress belastning?

 

Stress er altid bygget op over tid

Fordi stress bygges op over tid – og over lang tid – beder jeg altid min klienter om at tegne deres stress belastningsgraf.

På grafen skal de indtegne hændelser og symptomer. Og de skal tage udgangspunkt, længe før de selv tror, stress belastningen begyndte.

 

Som regel bliver der helt stille, når belastningsgrafen er lavet færdig.

 

Jeg lærte at bruge redskabet i 2011, hvor jeg blev uddannet stresscoach af erhvervspsykolog Majken Matzau, der har udviklet det effektive værktøj.

 

Øvelse: Din belastning set over tid

Du skal nu tegne en graf over din belastning set over tid.

stress belastning

Graf over stress belastning

  1. Tegn grafen på et større stykke papir, så du har plads til dine stikord.
  2. Begynd tids-aksen senest på det tidspunkt, hvor ønsket om at blive forælder blev konkret i dit liv.
  3. Noter skelsættende tidspunkter for perioden på tids-aksen. Både positive og negative. Det kan fx være: mødte min kæreste, stoppede med at bruge prævention, graviditetstest, udredning, undersøgelser, operationer, hormonstimulationsperioder, æg-udtagninger, æg-oplægninger, graviditet og abort.
  4. Husk også at få almindeligt forekommende stressende livsbegivenheder med på grafen. F.eks flytning, nyt job etc.
  5. Op ad belastnings-aksen beskriver du, hvor belastende du syntes, tiden var.
  6. Noter, hvilke tre forhold, der scorede højst på din belastningsgraf.
  7. Beskriv de følelser og tanker, der kom op i dig, mens du lavede øvelsen, og hvis noget undrede dig.

 

> Var det en øjenåbner også for dig?

Så kontakt mig for at få din oplevelse rundet godt af.

 

Læs mere hos kilden erhvervspsykolog Majken Matzau.