Prænatal stress kan sætte varige spor i det ufødte barn

Prænatal stress kan sætte varige spor i det ufødte barn

Prænatal stress kan påvirke barnet varigt

Temalørdag på DR2 viste i lørdags Miraklet i maven – tre udsendelser med fokus på fostrets udvikling i livmoderen. Dokumentarserien er produceret af BBC i 2015.

En af historierne handler om prænatal stress, altså den stress fostret kan blive udsat for via sin mor, og som varigt påvirker barnet efter det er blevet født.

Konklusionen er ganske klar:
Så længe barnet er i maven bliver det fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.

Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte. Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.

Mød Julie og hendes søn Vincent

I 1998 var Julie Groleau gravid i 35. uge, da en enorm isstorm ramte Quebec, hvor Julie boede.

Familien vidste ikke, hvad der ville ske, hvor længe det ville vare, om de havde mad og brænde nok.

De havde ingen elektricitet, ingen varme, ingen radio, ingen telefon og ingen penge for bankerne var lukkede. Borgerne i Quebec var isolerede fra omverdenen.

Uvisheden og hele situationen var meget skræmmende.

Det var som en krigsszone, siger Julie.

Hvordan påvirker det, det ufødte liv, at den gravide kvinde er udsat for så voldsomme og skræmmende hændelser?

Der var flere hundrede gravide kvinder, som blev udsat for isstormen. Knap 200 deltog efterfølgende i en undersøgelse af, hvordan stress påvirker forsteret i mors mave (såkaldt prænatal stress)..

Psykiater Susan King fulgte børnene under opvæksten og testede deres fysiske og mentale udvikling til de var 15 år gamle. Hun analyserede også jævnligt deres dna.

Forskeren blev rystet over resultatet:

  • Børnene i gruppen med højt stressniveau havde talevanskeligheder og dårlig motorik. Da de var 2 år gamle var deres ordforråd 1/3 mindre end hos kontrolgruppen.
  • Børnenes fysiske helbred var også dårligere – de havde større hyppighed af astma og allergi, diabetes og overvægt.

Det mest foruroligende var, at stressen havde sat spor i deres dna.

Mødrenes stressniveau påvirkede methylering af to slags gener hos de ufødte børn: immunsystem-gener og stofskifte-gener.

Undersøgelsen viste, at der var en sammenhæng mellem methyleringen af dna’et og antallet af dage, deres mødre var uden elektricitet.

Efter 22 dage kom elektriciteten igen hjemme hos Julie.

Jo længere den gravide var uden strøm, desto lavere var barnets IQ og dets sproglige udvikling. Selv måden, de legede på, var anderledes. Påvirkningen kan altså være massiv.

Susan King er den første forsker, der har bevist, at ydre påvirkninger før fødslen (prænatal stress) kan ændre generne, og at ændringerne kan få varige følger.

Jeg kan klart anbefale at se alle tre udsendelser fra sidste weekends temalørdag.

Lige så skræmmende historien er om Julie og hendes søn Vincent, lige så fantastisk er det at se miraklet udvikle sig fra undfangelse til fødsel.

Udsendelsen om prænatal stress er desværre ikke længere tilgængelig på DR.

Læs mere om Susan Kings forskning i prænatal stress:
Mom’s prenatal hardship turns baby’s genes on and off.

Jeg har før blogget om stress i graviditeten: Stresset graviditet skader dit barn.

Konklusionen er indiskutabel

Så længe barnet er i maven bliver det fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født. Det viser psykiater Susan Kings forskning tydeligt.

Derfor er det så vigtigt at gøre noget ved det, der stresser én.

Er det dine egne tanker, der stresser dig, kan du heldigvis let gøre en masse for at få færre bekymringer.

Stressende livsbegivenheder, som du ikke selv er herre over, kan du også lære at håndtere bedre.

Til gavn for dit kommende barn.

Og for dig.

Når højtiden ikke er glædelig (selvom alle siger det)

Når højtiden ikke er glædelig (selvom alle siger det)

Bryd et tabu

Lad mig bryde endnu et tabu, som kun få taler højt om:

  • Når julestemningen ikke indfinder sig…
  • Når julen er tung at komme igennem (uden det handler om mad)…

Og lad mig til sidst gøre mit til, at julen kan blive lettere for dig, der endnu ikke bærer eller har fået ønskebarnet.

Vi VED godt, at der er ensomme mennesker, som søger en juleven gennem Røde Kors. Men det er jo ligesom nogle andre. Men rigtig mange gruer for julen. Og måske også du?

  • Måske gruer du for julen, der jo er børnenes fest?
  • Måske orker du ikke at skulle spille forventningsfuld og glad i juledagene?
  • Måske orker du ikke at lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed?
  • Måske orker du ikke familiens bekymringer og velmente opmuntringer?

Så er du ikke alene!

Hjerternes fest var virkelig smerternes fest for mig

Jeg har selv oplevet de følelser i mange år: Fra min kæreste og jeg lagde præventionen væk og til vi endelig fik vores første barn, nåede vi at holde jul 7 gange uden barn.

Julen trak virkelig tænder ud. Ved højtiderne følte jeg mig rigtig ufrivilligt barnløs. I hverdagen larmede mit savn trods alt ikke helt så meget – selvom det sgu heller ikke var helt nemt – som det gjorde juleaften i familiens skød.

Og jeg blev hele tiden mindet om min ufrivillige barnløshed i juletiden, for julen udspringer jo netop i fortællingen om det lille Jesusbarns fødsel og julen er børnenes fest. Så når jeg tændte for julemusikken i radioen bliver jeg mindet om det hele.

Længselsbarnet var hele tiden i mine tanker:

  • når jeg lavede juledekorationer med familien
  • når vi gik i skoven efter adventsgrønt
  • når jeg købte et stykke julepynt med mit længselsbarn i tankerne
  • når jeg bagte julesmåkager med veninderne (en tradition jeg selv havde skabt men som jeg ikke kunne holde ved, fordi det gjorde for ondt med de børn, mine veninder fik, når selv jeg ingen fik).

Længslen blev bare endnu større i julen.

Julen 1992 havde vi godt nok lagt præventionen på hylden nogle måneder før, men vi var slet ikke bekymrede endnu. Der var jo mange, der ikke blev gravide lige med det samme.

Julen 1993 var derimod den første rigtig hårde jul for mig. Min søster fødte nemlig i december sit barn nummer to, og vores børn skulle jo have fulgtes af. Men sådan blev det ikke. Slet ikke. Julen krøb i mange år ind under min tynde hud.

Det var hårdt.

Og jeg blev faktisk også lidt ond i sulet på børnene juleaften. Jeg syntes de fyldte alt for meget. Og selvfølgelig gjorde de det, for mine ældre søskende havde til sammen fået 7 børn, og jeg havde ingen.

Nemmere var det trods alt at holde jul hos mine svigerforældre. For der var det voksenjul.

Hvordan er det hos dig?

  • Måske er dét, at det ikke er ligetil for jer at få jeres ønskebarn, stadig en hemmelighed, som du går rundt med for dig selv? (Jeg selv sagde intet de første 2 år).
  • Måske ved familien og vennerne det, men ingen kan helt rigtigt forstå, hvordan det er at være dig?

Hvis du kan nikke genkendende til det, så vil jeg tro, at du føler dig alene her i julen, og at du mest glæder dig til, at alle helligdagene er overståede.

Men stop lige en gang.

Du er ikke alene og for dig og alle andre, der mærker grader af fortvivlelse i julen, har jeg sat et gratis online foredrag op.

På webinaret Slut fred med endnu en barnløs jul  deler jeg nogle værktøjer, der gør det lettere at være dig i julen.

Få en gratis plads.

Skriv en kommentar
Har du allerede fået barn, så er jeg sikker på du kan genkende noget i indlægget og at du er glad for, at den tid er slut. Læg gerne en kommentar om, hvordan det var for dig. Og dele meget gerne dine tips til, at lette julen.

 

PS

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation og på, hvordan jeg kan assistere dig.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig. Få mere at vide om samtalen.

Book straks de 25 minutter, der passer dig bedst i min online kalender, hvis du ikke vil spilde din tid.

 

En rigtig kvinde

En rigtig kvinde

Interview med forfatter Monica Lorenzo Pugholm

’Et af temaerne i min bog handler om at være kvinde og ikke kunne blive gravid. For mig var det en falliterklæring. Jeg følte, jeg ikke kunne præstere.’

Følelsen af moderskab har altid siddet i Monica. Hun kan ikke huske et eneste tidspunkt i hendes liv, hvor hun ikke har vidst, at hun ønskede at blive mor en dag. Derfor kom det som et chok, at moderskabet ikke lige lykkedes for hende, når nu hun ønskede sig det så stærkt.

’Jeg husker, at jeg følte, at der var noget inden i mig, som døde. Det var som om jeg manglede en legemsdel. Som om jeg var blevet amputeret.

Jeg turde slet ikke tænke på muligheden for aldrig at blive mor. Det med at give noget af dig selv videre i verden og se det tage form i et lille menneske; det er nok et meget egoistisk men naturligt behov nogle mennesker har.’

På et tidspunkt, hvor tomrummet var allerhårdest for Monica, holder hendes mand hende tæt ind til sig og hvisker: ’De værdier som du har i dag, de vil ændre sig.’

’Men mens du er midt i dine følelser, kan du ikke forholde dig til, at tingene vil ændre sig, og at du vil ændre dig. Også selvom du ved, at du som menneske har evnen til at se det hele i helikopterperspektiv, og også selvom du et eller andet sted ved, at tid har det med at sætte ting i perspektiv. Det er først når tiden vitterligt er passeret, og når du virkelig har erfaret den ændring, som der sker med dig, at du mærker forandringen.

I dag beskæftiger Monica sig slet ikke med tanken om at være en rigtig eller forkert kvinde. Nu handler det bare om at være kvinde.

’Det er jo ikke en menneskeret at kunne få et barn. Jeg er meget bevidst om, at jeg er meget privilegeret over at have muligheden for at få et barn. Det er ikke alle som har den mulighed.

For mig handler det om at være den kvinde jeg er, og mor til de børn, netop jeg blev mor til.’

PS

Hvad med at bruge 25 minutter på en gratis samtale med fokus på dig og dit liv? Så kan du komme bedre videre.

 

Stressende livsbegivenheder

Stressende livsbegivenheder

Sommerstilheden sænker sig langsomt men sikkert over det danske land. Jeg udnytter stilheden til at genoptage skrivearbejdet på min næste bog.

Bogen, som egentlig skulle have været min første, hvis ikke skrivningen af “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie”  havde presset sig på, handler om stress og ufrivillig barnløshed.

Jeg sidder i stuen og kigger ud i haven. Herinde er der behageligt køligt – udenfor står termometret på 24° i skyggen. Døren er åben. Jeg har netop skrevet om stressende hændelser i livet:

Stressende livsbegivenheder

“I livet kommer vi alle ud for begivenheder, der stresser os.  Det drejer sig om vores relationer (familier, venner, kæreste), vores helbred og vaner samt vores arbejde.

De amerikanske psykiatere Holmes og Rahe udviklede i 1960’erne en skala over stressende livsbegivenheder. Psykiaterne påviste en sammenhæng mellem de sidste par års hændelser i patienternes liv og deres aktuelle sygdomsbillede (psykomatik).

Du kan her se et udvalg af livsbegivenheder listet efter faldende score:

Holmes forandrings indeks

Har du indenfor de sidste år oplevet?

  1. at en, du elsker (ægtefælle, barn, forælder), dør?
  2. at abortere?
  3. at blive gift (flytte sammen)?
  4. at blive skilt?
  5. at blive indlagt på hospital?
  6. at et nært familiemedlem eller en nær ven(inde) dør?
  7. at opdage du er adopteret?
  8. at blive forelsket?
  9. at blive syg?
  10. at slå op med kæresten?
  11. at få en kæreste?
  12. at blive fyret fra dit arbejde?
  13. at nogen i familien blev syge?
  14. at blive gravid/blive forælder (igen)?
  15. at have seksuelle problemer?
  16. at der skete forandringer på dit arbejde (opgaver, løn)?
  17. at du måtte optage et større økonomisk lån eller har svært ved at afbetale et lån?
  18. at have problemer med svigerforældrene?
  19. at flytte/indrette nyt hjem?
  20. at ændre personlige vaner (kost, rygning, søvn)?

Hver hændelse tildeles en score.

Holmes inddeler ens samlede score i tre felter alt efter om du a) er på den sikre side, b) har en forøget chance for at blive syg eller c) har en meget høj risiko for at blive syg.

Se hele fortegnelsen og tag testen i hele sin længde, og  få en samlet score.

PS

Få hjælp til at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og til at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.

Gør noget ved det allerede i dag: Få hurtigt 25 minutters gratis samtale om dig og din aktuelle livssituation.

Find straks den tid, som er bedst for dig.

Kend dine stress-hæmmere

Kend dine stress-hæmmere

Hvad mindsker psykisk stress hos dig?

Det er belastende at være i fertilitetsbehandling og du oplever meget af det, der (på sigt) skaber stress: Uvished. Mål, der flyttes. Tidspres. Uforudsigelighed. Afbrydelser. Og det, der karakteriserer ventetid: Manglende indflydelse på det, der sker.

Ventetiden betyder, at belastningen strækker sig over tid.

Tidsperspektivet er afgørende, når det drejer sig om at udvikle stress.

Netop pausen i fertilitetsbehandlingen kan også modvirke, at du udvikler decideret stress.

Skift fokus

I stedet for at fokusere på de faktorer, der fremmer stress hos dig og prøve at bekæmpe dem, kan du vælge at styrke de faktorer, der reducerer psykisk stress i fertilitetsbehandling og gør dig mere robust.

15 stress-hæmmere hos ufrivilligt barnløse

  • (Fælles) barn i forvejen
  • Tidligere opnået graviditet
  • Styrket parforhold – bragt tættere sammen
  • Åben kommunikation med partner
  • Åbenhed om sin infertilitet
  • Opbakning fra partner
  • Opbakning fra nære relationer
  • Socialt fællesskab
  • Indflydelse på eget liv, herunder behandling
  • Klar rolle
  • Klare forventninger til ansvar og indsats
  • Føle sig duelig
  • Forudsigelighed
  • Opbakning fra behandlingssted
  • Tilfredshed med behandlingen

Sådan gør du din psykiske stress mindre

  1. Find mindst 5 stress-hæmmere, der kan gavne dig.
  2. Blandt de 5 skal der være mindst én, der handler om din kæreste, om dine nære relationer og om behandlingen.
  3. Beskriv hvordan du kan og vil få mere af hver af de 5. Lad mig give dig et eksempel: Du vælger faktoren ’Opbakning fra partner’ og ud for den beskriver du, hvordan du kan få bedre og mere opbakning. Det kunne f.eks. være, hvordan du i højere grad kan udtrykke dine behov, og hvordan du kan inddrage din partner mere.
  4. Skriv dem op i en prioriteret rækkefølge.
  5. Beslut dig for, hvad dit første skridt skal være og tag det. Hvis vi fortsætter med eksemplet kunne det være, at du i aften siger til din kæreste ’Jeg har brug for at fortælle dig om min dag i dag, og at du bare lytter interesset’ ’Jeg har brug for en ugentlig date med dig.’ Find eventuelt inspiration i app-store – søg efter ’the Gottman Insitute.’

PS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Gør noget ved det allerede i dag.
Book 25 minutters gratis samtale om dig og dine udfordringer – så kan der ske noget andet og bedre i dit liv.