Dobbelt donation bliver snart tilladt i Danmark

Folketingets politikere tager skridt i retning mod at ophæve det danske forbud mod dobbelt donation af sædceller og ægceller.

Læs, hvordan det endte.

 

Dobbelt donation er endnu ikke tilladt i Danmark

I Danmark må man ikke få dobbelt donation som reglerne er i dag. Det vil sige, at ægdonation ikke må kombineres med sæddonation. (dobbeltdonation).

I Danmark skal den ene forælder altså være genetisk forælder til barnet.

For heteroseksuelle par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, betyder forbuddet mod dobbeltdonation, at parret ikke kan få fertilitetsbehandling i Danmark.

Hvis man har brug for donation af både æg- og sædceller, kan man blive behandlet i andre lande, hvor dobbeltdonation er tilladt.

Sådan er reglerne i hvert fald i dag, men det ser ud til at ændre sig inden længe.

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt.

Nu sker der noget i Folketinget

Partiernes sundhedsordførere har bedt Det etiske Råd om en vurdering af de etiske aspekter. Når udtalelsen er klar, vil Folketinget tage endelig stilling til spørgsmålet.

At indføre dobbeltdonation i Danmark er blevet en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor er steget betragteligt med det resultat, at ventetiden på ægdonation er reduceret markant.

Anonym eller åben donation

Politikerne ser nu heldigvis realiteterne i øjnene – danske borgere rejser jo alligevel til udlandet for der at få behandling med dobbeltdonation.

Et af problemerne med at modtage dobbeltdonation i udlandet er, at behandlingen ofte skal ske anonymt – altså med ukendt donor.

Det kan være muligt at bruge en ikke-anonym dansk sæddonor ved dobbeltdonation i udlandet.

Undersøg nøje, hvad der er gældende på den enkelte udenlandske klinik, også med hensyn til formen af ægdonation,før I beslutter jer.

Før lovgiverne kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark, kommer de helt sikkert også til at tage stilling til, under hvilke forhold dobbeltdonationen kommer til at ske. Det ville være mod den seneste lovændring fra oktober 2012, hvis det ikke bliver muligt for det kommende donorbarn at få adgang til oplysninger om sit genetiske ophav (begge donorer), hvis barnet ønsker det.

Der er stadig modstand

1. Barnets ve og vel

Noget af modstanden mod dobbeltdonation skyldes et hensyn til det kommende donorbarn. Sundhedsordfører Liselotte Blixt, Dansk Folkeparti, udtaler f.eks.: ’Man har brug for at kunne se, hvor man kommer fra’ og med det mener hun, at barnet i hvert fald skal kende den ene af sine forældre.
Hun henviser til historier fra medierne, hvor donorbørn søger deres genetiske rødder.
Ved at lade dobbeltdonationen foregå åbent vil donorbarnet have en fremtidig mulighed for at søge, hvis behovet opstår.

2. En glidebane mod tilladelse af rugemødre

En anden modstand bunder i bekymringen for, om tilladelse af dobbeltdonation bliver en glidebane hen mod også at tillade surrogacy i Danmark (rugemødre), men det er en helt anden historie.

3. Embryo = menneske

En tredje modstand går på opfattelsen af, at et befrugtet æg (embryo) er starten til et menneske, og derfor bør det ikke handles eller gives væk.

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

 

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, hvis den dukker op. Og dermed også sagt, at muligheden for at vælge en åben donor, er afgørende. Det kan man ikke i dag, når man modtager dobbeltdonation i udlandet.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket.

 

Hvad med de modtagende forældre?

Udover de oplagte mere praktiske og økonomiske forhold, er der flere gode ting at sige om en kommende tilladelse af dobbeltdonation i Danmark.

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. I dag bliver de reelt set udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation.

 

Fakta

Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

 

 

PS.

 

Mange af disse temaer bliver meget grundigt behandlet i min bog ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.’

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest