Dobbeltdonation i Danmark

Skal du have hjælp af både ægdonor og sæddonor for at blive forælder?

Når du skal, så kan det hele virke meget kaotisk og uoverskueligt.

Så her får du den komplette guide til at komme godt gennem processen med dobbeltdonation.

Guiden gør det lettere for dig at træffe dine bevidste og bedste valg på vejen mod at få dit længselsbarn.

Krav som skal opfyldes

For, at du kan få dobbeltdonation i Danmark er der to krav, som skal være opfyldt: Dobbeltdonation skal være 1) sundhedsfagligt indikeret og 2) mindst én af de to donorer skal være ikke-anonym.

1. Kravet om sundhedsfaglig indikation

Der skal være en sundhedsfaglig grund til, at dobbeltdonationen finder sted.

Det kan f.eks. være, når:

  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme
  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller eller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle.

Kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

Risiko ved ægdonation.

2. Kravet om mindst een ikke-anonym donor

Det er en betingelse for at få dobbeltdonation i Danmark, at donorbarnet har mulighed for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav. Derfor skal enten sæddonoren eller ægdonoren donere åbent eller kendt.

Ministeriet præciserede i lovudkastet, at åben donation kan variere på helt centrale punkter:

  1. En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives flere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.
  2. En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til donorbarnet. Aftalen bestemmer, på hvilket tidspunkt – eller under hvilke omstændigheder – oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at det myndige barnet kan få oplyst sin donors identitet

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den ene donor skal være ikke-anonym.

Fakta

Det første år efter dobbeltdonation blev gjort lovligt (2018), påbegyndte 115 kvinder behandlinger med dobbeltdonation i Danmark.

Blandt de 115 kvinder er der også kvinder fra andre lande, hvor dobbeltdonation ikke er tilladt.

Langt de fleste behandlinger skete på private fertilitetskliniker. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Kristeligt Dagblad

Der er stadig danske kvinder, som tager til udlandet for at få dobbeltdonation fx pga. alder. Hvor mange det drejer sig om, ved vi ikke.

Dobbeltdonation er ikke bare nemt

Spørgsmålet om dobbeltdonation bliver tit fremstillet som det gode og enkle valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med især mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

Det er et valg, som tit kræver store overvejelser.

For mange er det en svær beslutning at skulle bruge dobbeltdonation.

Ligesom det er svært at skulle indstille sig på overhovedet at skulle bruge én donor, er der ved dobbeltdonation ingen kommende glæde ved at kunne se i det mindste den ene forælder i det kommende barn.

Vanskelige temaer

Du kan nu blive klogere på nogle af de temaer, der ofte gør valget svært.

Læg mærke til, hvad du kan genkende fra dig selv, eller hvor du bliver provokeret.

Til hvert tema er der nogle refleksionsspørgsmål, som du med fordel kan finde dine svar på. Gør det også sammen med din kæreste.

Er du interesseret i flere refleksionsspørgsmål kan du læse min bog Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie. Bogen hjælper dig gennem hele processen med at skabe familie ved hjælp af donation. 

100% ukendt genetik

Ved dobbeltdonation er der ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer. Bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation, eller dobbeltdonation (både æg og sæd).

Du påvirker alligevel fostrets genetik

Forskerne har opdaget, at den kvinde, som er blevet gravid ved hjælp af dobbeltdonation (eller udelukkende ægdonation), påvirker fostret på det genetiske plan. Kvinden præger altså det kommende barn genetisk også selvom ægcellen, og dermed den genetiske arv, ikke er hendes eget.

Det er de såkaldte mikroRNA-molekyler, som er aktive i livmoderen, som bestemmer, hvilke gener der skal aktiveres, og hvilke der skal »slukkes« i det kommende nye, lille liv.

Molekylerne har altså betydning for, hvordan arvematerialet fra donor kommer til udtryk.

Som en klient en gang sagde til mig: Jeg bliver ikke genetisk mor, men jeg bliver biologisk mor.

 

Om selve valget

Der er uendeligt mange spørgsmål som dukker op, når man skal bruge dobbeltdonation for at blive forælder.

Alle ens valgmuligheder i vævscentret komplicerer det hele, men meget kan koges ned til at finde sin svar på relativt få spørgsmål og holde det enkelt.

Refleksionsspørgsmål:

  1. Hvordan kommer du bedst gennem sorgen over/erkendelsen af, at du må opgive håbet om at skabe et barn, som du er genetisk forbundet med? Hvad betyder det for din identitet (som mand/kvinde)?
  2. Hvad betyder den genetiske ligestilling for os (hver især), nu når ingen kommer til at give sine gener videre?
  3. Hvad betyder det at kunne bære barnet, se maven vokse, mærke baby bevæge sig set i forhold til den anderledes genetik?
Hvad er dine svar?

 

Uenighed – usamtidighed

Det er helt almindeligt ikke at følges ad i processen med at skulle bruge dobbeltdonation eller ej.

Det kan bunde i, at den ene i længere tid – end den anden – har vidst, at egne kønsceller var ubrugelige og at den pågældende derfor er længere i processen med at slutte fred med sin egen infertilitet.

Det kan også være, fordi processen med at komme overens med egen infertilitet er forskellig fra menneske til menneske. Nogle bliver hurtigere klar end andre. Nogle bliver slet ikke klar.

Det sætter et ekstra pres på parforholdet, når man ikke kan følges ad.

Refleksionsspørgsmål:

  1. Hvordan håndterer vi, at vi ikke kan følges ad i processen?
  2. Hvordan håndterer jeg vreden/sorgen/frustrationen over, at min kæreste er mere/mindre afklaret end jeg?
  3. Hvordan passer vi bedst på os selv og hinanden i denne situation?
Hvad er dine svar?

 

Om graviditeten

Nye spørgsmål dukker typisk op, når først man er lykkedes med at blive gravid. Nu bliver det virkeligt.

Refleksionsspørgsmål:

  1. Hvordan håndterer jeg uvisheden om, hvad der mon venter os?
  2. Hvordan kan jeg spejle mig i det barn, der kommer?
  3. Hvordan fremmer jeg den gode tilknytning mellem os forældre og vores kommende barn allerede under graviditeten?
Hvad er dine svar?

 

Om bekymrende tanker

Mange problemer bliver til og næres pga. overtænkning. Også når det gælder dobbeltdonation.

Refleksionsspørgsmål:

  1. Hvordan håndterer jeg usikkerheden om, om jeg vil kunne elske barnet som mit eget?
  2. Hvad hvis jeg synes barnet er grimt? Hvad hvis jeg fortryder? Ja, hvad dækker det mon over?
  3. Hvordan håndterer jeg mine tanker om, hvad andre tænker om vores valg?
Hvad er dine svar?

 

Barnets tarv

En anden vinkel – end jer som modtagende, kommende forældre – er barnets bedste.

Refleksionsspørgsmål:

  1. Hvad kommer vores valg af dobbeltdonation til at betyde for vores kommende barn?
  2. Hvad betyder det – for barnet – at det ikke er biologisk (genetisk) beslægtet med nogen af os forældre?
  3. Hvad mon barnet selv ville vælge, hvis det kunne?
 Hvad er dine svar?

 

Når barnet er født

Refleksionsspørgsmål:

  1. På hvilke andre måder end det fysiske vil jeg kunne genkende mig selv (som barn) i mit barn, der er blevet til ved donation?
  2. Hvordan håndterer omgivelsernes bemærkninger om (manglende) genkendelighed i vores barn?
  3. Hvordan får vi fortalt vores barn, hvordan det er blevet til?
Hvad er dine svar?

Du kan også sætte dine refleksioner og svar ind på en tidslinje. Hvordan der det ud om 5 år? Om 15 år? Om 25 år?

Er du interesseret i flere refleksionsspørgsmål kan du læse min bog Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie. Bogen hjælper dig gennem hele processen med at skabe familie ved hjælp af donation. 

Dobbeltdonation

Sådan kommer du på plads med den nye situation

Som modtager af dobbeltdonation, skulle du gerne nå frem til, at det at blive mor eller far, er langt mere betydningsfuldt end det genetiske.

Det handler om at tage barnet til sig som sit eget.

Dobbeltdonation kaldes også for prænatal adoption. Altså adoption før fødslen.

Adoption betyder at ’tage til sig som sin egen,’ og det er netop det forældrene skal, når de bliver forældre ved hjælp af dobbeltdonation. Tage barnet til sig fuldstændigt som deres eget og støtte det lille menneskebarn i at folde sig ud for at blive præcist det individ, det er.

Hvad der ligger forud for valget af dobbeltdonation

Du har sandsynligvis også bevæget dig ad den typiske behandlingsvej, inden du kom hertil, hvor du er nu. Og den vej har været lang og bumpet.

Energien og motivationen kan være lav.

Den lange vej skitseret kort

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen).
  2. Det lykkes ikke lige.
  3. Udredning af parrets fertilitet.
  4. Fertilitetsbehandling med egne kønscelle.
  5. Det lykkes heller ikke lige.
  6. Mere udredning.
  7. Brug af én donor foreslås.
  8. Mange tanker, følelser og samtaler, bla. om ikke at komme til at give sine gener videre, og om genetisk ubalance i parforholdet.
  9. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor – andre stopper her.
  10. Det lykkes så heller ikke lige.
  11. Endnu mere udredning.
  12. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  13. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.
  14. Nogle stopper her.
  15. Andre fortsætter ad det nye spor.

I er sandsynligvis ret udmattede efter de mange tidligere op- og nedture i fertilitetsbehandlingen.

Udmattelsen gør det ikke nemmere for jer at træffe beslutningen om at bruge dobbeltdonation.

Derfor har jeg lavet …. Som gør det muligt for jer at,,,,, så I undgår at…

Donorbarn hvordan? Donorfamilie sådan!

Eksistentielle samtaler og vejledning  

Det er godt, at dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark.

Men mange af jer kommende forældre har brug for mere eksistentielle samtaler og vejledning om at skulle skabe og blive donorfamilie. Til jeres eget og til jeres kommende barns bedste.

Derfor tilbyder jeg en uforpligtende samtale, som hurtigt kan få dig videre til at træffe de valg, der er de bedste for dig og din kommende familie.

Du får mulighed for at finde ind til den beslutning, som er den bedste for dig , din kæreste og jeres kommende barn, og som får dine værdier til skinne igennem.

Måske har du allerede valgt, men er i tvivl om det nu var det rigtige?

Få hjertet med.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning.

Også om 15 år.

Model 

1. samtale – få lukket drømmen godt af Et problem er en uopfyldt drøm hvor er jeg/vi nu?
2. samtale – mine bekymrende tanker og tvivl . Sådan parkerer du dem eller gør noget ved dem
3. samtale – vejen videre frem – hvordan vil du have at den ser ud? Hvordan du kommer godt videre

Samtalerne foregår på skype eller zoom (bare rolig, jeg fortæller dig hvordan).

Samtalerne varer hver 45 minutter og koster 1.497 kr.

Ja tak, lad mig booke tid med det samme!

Du kan også bare ringe på 28929596, for at få mere at vide.

Baggrunden for lovliggørelse af dobbeltdonation i Danmark

Hvis du er interesseret i at vide lidt om, hvad der gjorde dobbeltdonation muligt, får du her lidt mere info.

Siden nytår 2018 har det været lovligt for enlige og par at få dobbeltdonation (både æg- og sæddonation) i Danmark.
Inden da måtte man ikke få dobbeltdonation i Danmark. Ægdonation måtte altså ikke kombineres med sæddonation.

I Danmark skulle et barn, der kom til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

For par, hvor ingen havde brugbare kønsceller, betød forbuddet mod dobbeltdonation, at parret ikke kunne få fertilitetsbehandling i Danmark og i stedet skulle behandles i de lande, hvor dobbeltdonation var tilladt.

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt.

Etisk Råds anbefalinger banede vejen for lovliggørelsen af dobbeltdonation i Danmark.

Etisk Råds udtalelse.

Indførelse af dobbeltdonation i Danmark fra januar 2018 blev en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor steg betragteligt, og ventetiden på ægdonation blev dermed reduceret markant.

I 2020 skal reglerne for behandling med dobbeltdonation evalueres for at undersøge, om reglerne virker efter hensigten, og om de i tilstrækkeligt omfang giver enlige kvinder og par mulighed for behandling.

Læs mere i Vejledning om autoriserede sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning.

Jeg er så bange for at blive en dårlig mor!

Det var jo ikke sådan et adoptivfoster, jeg havde drømt om at skulle bære!

Hvad hvis nu jeg ikke kan forholde mig til barnet, når det kommer ud? Jeg kan jo ikke proppe det tilbage!

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest