Dobbeltdonation i Danmark

Hvis en kvinde modtager både donerede sæd- og donerede ægceller, er der tale om dobbeltdonation.

Siden nytår 2018 har det været lovligt for enlige og par at få både æg- og sæddonation (dobbeltdonation) i Danmark.

I Danmark har man ellers længe fastholdt, at den ene forælder skulle være genetisk forælder til barnet. Derfor var det ikke muligt at kombinere ægdonation med sæddonation (dobbeltdonation), eller ved donation af en allerede befrugtet ægcelle (embryodonation), hvorfor mange nedfrosne skulle destrueres. Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

Dobbeltdonation i Danmark skal være:

a) sundhedsfagligt indikeret og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

 

Kravet om sundhedsfaglig indikation 

Der skal være en sundhedsfaglig grund til, at dobbeltdonationen finder sted. 

Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme. 

I lovforslagets tekst lagdes der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel. 

 

Kravet om mindst een ikke-anonym donor

Det er en betingelse for at få dobbeltdonation i Danmark, at enten sæddonoren eller ægdonoren skal donere åbent eller kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

Ministeriet præciserede i lovudkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

1.    En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.

2.    En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.
En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den ene donor skal være ikke-anonym.

 

Dobbeltdonation er ikke bare enkelt

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far, er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation.

Det handler om at tage barnet til sig som sit eget.

Min erfaring fra mit arbejde med ufrivilligt barnløse er, at dobbeltdonation typisk ikke er et nemt valg for de kommende forældre. For mange er det en svær beslutning at skulle træffe.

Ligesom det er svært at skulle indstille sig på overhovedet at skulle bruge én donor – fra man i begyndelsen troede, man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let – er der ved dobbeltdonation ingen kommende glæde ved at kunne se i det mindste den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv. Der er 100% ukendt genetik.   

Hvad nu hvis:

  • Ingen kommer til at give sine gener videre. 
  • Man kan ikke genkende sig selv eller sin partner i barnet.
  • Ens drøm skal revurderes. Det var ikke det, man havde drømt om. Som en klient skamfuldt udbrød: Det var jo ikke sådan et adoptivfoster, jeg havde drømt om at skulle bære!
  • Uvisheden om, hvad der mon venter én.
  • Usikkerheden om, man vil kunne elske barnet som sit eget. En klient havde reflekteret meget over det absolut ukendte ved at vælge dobbeltdonation. Hun sagde: Hvad hvis nu jeg ikke kan forholde mig til barnet, når det kommer ud? Jeg kan jo ikke proppe det tilbage! Jeg er så bange for at blive en dårlig mor!
  • Hvad vil dobbeltdonation betyde for det kommende barn?
  • Hvad vil være barnets bedste tarv?
  • Hvad kommer forældrenes valg af dobbeltdonation til at betyde for barnet?
  • Er det egoistisk at få barn gennem dobbeltdonation?
  • Kommer jeg til at fortryde mit valg?
  • Hvordan håndterer forældrene vægtningen af hensynet til barnets tarv, hvis det kommer på tværs af forældrenes ønsker og behov? 
  • Hvordan fremmer man den gode tilknytning allerede under graviditeten?
  • Hvad betyder det for os forældre, hvis barnet ikke kommer til at ligne os?
  • Vil det være bedre at adoptere? For os? For barnet?
  • Hvad betyder den genetiske ligestilling for os, nu når ingen kommer til at give sine gener videre?
  • Hvad betyder det at barnet ikke biologisk (genetisk) beslægtet med nogen af os? For os? For barnet?
  • Hvordan forholder vi os til ikke-anonym donation?
  • Hvordan får vi fortalt vores barn, hvordan det er blevet til? 

> Hvad er dine svar?

 

Eksistentielle samtaler og vejledning

 

Det er godt, at dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark. Men vi har stadig brug for, at de kommende forældre kan få eksistentielle samtaler og vejledning om at skulle skabe og blive donorfamilie. Til deres eget og deres kommende barns bedste.

Derfor tilbyder jeg en uforpligtende samtale, som hurtigt kan få dig videre.

Du får mulighed for at finde ind til den beslutning, som er den bedste fro dig og dit kommende barn, og som  får dine værdier til skinne igennem.

Måske har du allerede valgt, men er i tvivl om det nu var det rigtige? Få hjertet med.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning. Også om 15 år.

Samtalen varer 45 minutter og koster 497 kr.

Ja tak, lad mig booke tid med det samme!

 Du kan også bare ringe på 28929596, for at få mere at vide.

I 2020 skal reglerne for behandling med dobbeltdonation evalueres for at undersøge, om reglerne virker efter hensigten, og om de i tilstrækkeligt omfang giver enlige kvinder og par mulighed for behandling.

Læs mere i Vejledning om autoriserede sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med kunstig befrugtning.

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest