Interview med forfatter Monica Lorenzo Pugholm

Monica delte kun det, der havde med fertilitetsbehandlingen at gøre, med sin mand. Også sine følelser. Dybest set gik hun mest med det selv, ligesom hendes mand gjorde det. For alle andre var det en ukendt hemmelighed.

’Det er enormt usexet at gå igennem behandling. Jeg havde brug for at opretholde en eller anden normalitet eller tanke om, at jeg godt kunne blive gravid, også selvom jeg rationelt set vidste at chancen for graviditet var lig umulig. Jeg havde brug for at overlade lidt til tanken om et mirakel.

Jeg kunne sagtens tænke at ’nu er jeg nok gravid’ hver gang vi havde elsket. Jeg nægtede nok at falde ned i en total ’syge-rolle’.’

I lang tid var der ingen – udover Monicas mand – som vidste, hun var ufrivilligt barnløs, at de var ufrivilligt barnløse. Monica talte slet ikke med nogen om fertilitetsbehandlingen.

Jeg bildte mig selv ind, at jeg ikke havde brug for at tale om det, og at det hele snart ville være overstået. Så ville jeg i stedet kunne tale om min graviditet.

Som noget af det første blev Monica og hendes mand inviteret til et gruppemøde på fertilitetsklinikken, hvor de – så vidt hun husker – skulle se en film om icsi-behandling.

Det er sikkert velmenende, og jeg kan godt se, at det er meningen at skabe rammer om en fælles forståelse, og at man kan netværke med andre i samme situation osv. Men det var bare slet ikke mig – og slet ikke min mand – at være fælles om noget så røvsygt som ikke at kunne lave børn.

Det er lidt som om, at man indenfor behandlingsverdenen ikke tillader, at barnløshed er et følsomt emne som nogen gerne vil være private omkring.  Skal man være fælles om alting? Hvem siger, at man er klar til at dele med andre i samme situation? 

Afbud til sammenkomster

For at undgå spørgsmål af typen ’Nå, skal I så ikke snart til at have en lille?’ meldte Monica også fra til familiesammenkomster og cafeaftaler.

Jeg tror, min skam og isoleren mig fra sociale sammenhænge, havde noget at gøre med, at jeg havde det her billede af en rigtig kvinde som en, der bliver gravid. Og det blev jeg jo ikke. Men det har bestemt også haft meget at gøre med mine værdier i det hele taget: Det med behandling og videnskabens blanden sig i naturen er nok ikke så meget mig.

Fiskernes ord fra Jamaica om, at du ikke må kæmpe mod det som er større end dig selv, sad ret dybt i Monica og pludselig var hun selv i færd med at kæmpe mod netop det.

Og hun var ret alene om det hele, alene hendes mand var ved hendes side…

Du kan læse mere om Monicas indre dialog om værdier på bloggen.

 

 

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest