Gravid efter første icsi behandling
Da jeg interviewer Jeppe til min bog er han 50 år gammel. Hans datter blev til via første behandlingsforsøg (icsi) og er i dag 16 år.
I dag er det mange år siden, men Jeppe husker det hele meget tydeligt. Om graviditeten efter icsi behandling fortæller han:
”Begyndelsen efter fødslen var kaotisk. Vi gik jo begge i ni måneder og regnede med, det gik galt. Så kulturchokket, ved at komme hjem med sådan en lille en, var voldsomt.
Tanken om, at det kunne gå galt, sneg sig allerede ind på mig et par dage efter vi havde været på den første fertilitetsklinik, hvor vi fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre for os at få børn.
Den lange proces gør én vant til at møde fiaskoer. Ting, der ikke kunne lykkes. Det er et spørgsmål om at gå og vænne sig til, hvordan man skal tackle det, når det går galt.
Jeg havde mange refleksioner om, hvad nu, hvis det går galt? Hvis det ikke lykkes at få et barn?
Angsten blev kun værre af, at hun blev gravid. Nu begyndte processen for mig med, at hun jo kunne tabe det”.
Jeppe er inde på, at hans angst nok var forstærket af, at hans kone fik en blødning nogle dage efter ægoplægningen, men før de fik svar på graviditetsprøven. Jeppe fik et chok – han var sikker på, de havde mistet barnet.
Det betyder uhyggeligt meget, at man hele tiden har følelsen ”det skal nok gå galt alligevel”. Det er ikke fordi jeg er pessimist – jeg er jubeloptimist som menneske – men når du har været hele møget igennem, så tænker du: ”Det ender galt. På et eller andet tidspunkt taber hun det. Væn dig til det. Lad være med at engagere dig for meget.
Man bruger faktisk ni måneders graviditet på mentalt at forberede sig på, at det her går også galt – hvor andre par bruger ni måneder på at forberede sig på at få et barn. Det gør en meget stor forskel. Det er et stort problem for når man så kommer hjem fra sygehuset med sådan en lille æske med et barn i – så er man helt uforberedt. Mærkelig uforberedt. Så har du i den grad ballade – for nu skal du til at engagere dig i noget, du i bund og grund har vænnet dig fra.
Og samtidig med det, så havde min hustru jo meget voldsomme smerter, som ikke var diagnosticerede af nogen. Og det var svært for mig som førstegangs forælder at afgøre om, det var naturligt. Om, det var noget, der gik væk, eller hvad det kunne være”.
Parret søgte ingen hjælp og egen læge og sundhedsplejerske opdagede ingen ting. Jeppes hustru havde svært ved at knytte sig følelsesmæssigt til barnet.
Et halvt år efter fødslen blev Jeppes hustru opereret nederst i ryggen, da det viste sig at hendes haleben var brækket under fødslen og nu groet forkert sammen.
Jeppe blev skilt efter nogle meget turbulente år. Datteren var da seks år. Hun har i øjeblikket fast base hos sin far.
Jeppe er ikke mandens rigtige navn.
[et_bloom_inline optin_id=”optin_18″]
PS
PPS
Jeg holder ofte gratis webinar om psykisk stress og infertilitet. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.