Fertilitetsklinikker lukker midlertidigt

Nu lukker både landets offentlige og private fertilitetsklinikker pga. corona-virusset.

Det betyder, at mange af jer – der læser med på  bloggen her – er blevet berørt og at jeres behandling er blevet sat på pause. En ufrivillig og tvungen pause.  

 

Update 20. april 2020

Fertilitetsklinikkerne åbner igen – men gradvist.

 

Hvad gør den slags ved os?

Hvad kan vi gøre ved det?

Det får du svar på nu og i de de følgende blogindlæg.

 

Som skrevet tidligere var der nogle private fertilitetsklinikker, der – med mine øjne – så ud til at udnytte krisen… Nu er der lukket over hele linjen.

Grunden til lukningen er både for at undgå smitte (af patienter og ansatte) og for at frigøre sundshedspersonalet, så de kan træde til andre steder.

Afslutter påbegyndte behandlinger

I praksis betyder det, at de kvinder, som allerede var i gang med en behandlingscyklus, bliver gennemført, men nye patienter og nye behandlingsforløb påbegyndes ikke.

Drømmen om at blive forældre er nu sat på pause.

Kilde: DR

Det rammer mange mennesker

6.000 børn kom til verden efter fertilitetsbehandling i 2018.

Kilde: Dansk Fertilitetsselskab.

Så deres mødre har været i fertilitetsbehandling.

Dertil kommer alle de kvinder, der ikke bliver mødre af at være i fertilitetsbehandling.

Og alles partnere er også med i regnestykket.

Det er altså rigtig mange mennesker, der også denne måde bliver ramt af coronakrisen.

På DR kan du læse, hvordan lukningen påvirker Katrine og hendes kæreste

 

 

En påtvungen pause

Ufrivilligt barnløse har forståelse for, hvorfor det er nødvendigt, at fertilitetsklinikker lukker. Alligevel gør det ondt, og det er frustrerende.

Vi er så mange, der står i en sårbar situation med en fertilitetsbehandling, hvor man føler sig magtesløs i forvejen, siger Katrine til DR.

Du har ikke selv valgt at holde pause fra din fertilitetsbehandling. Det er helt udenfor din indflydelsessfære. Netop manglende kontrol og indflydelse er kendte stressfaktorer, som let fører til, at man føler sig magtesløs og fastlåst.

Når fertilietsklinikker lukker er der endnu noget at blive slået ud af kurs af i denne mærkelige corona tid. Som fx:

Endnu flere bekymringer. Mere uro. Ængstelse.

Endnu mere uvished.

 

Hvordan kan du bruge din tid bedre?

Mange spørgsmål – også de mere eksistentielle – dukker typisk op i den her tid.

  • Bruger jeg min tid rigtigt?
  • Er mine prioriteter rigtige?
  • Orker  jeg overhovedet stadig at være i fertilitetsbehandling?

 

Lukningen er midlertidig

Må jeg anbefale dig at fokusere på, at det her er en midlertidig pause. Behandlingen bliver udsat en tid.

Selv når klinikkerne åbner igen, skal du være tålmodig. Der bliver kø og derfor også længere ventetid.

Derfor er det vigtigt, at du bruger pausen, så konstruktivt som muligt.

Du kan nemlig selv gøre noget. Du har stadig kontrol.

Hvad du selv kan gøre, får du masser af ideer til i næste blogindlæg, der handler om positive afledninger.

 

Hvordan vil du bruge din pause?

 

 

Jeg ventede selv uhørt længe

Jeg var SÅ frustreret og havde det SÅ svært, da vi ventede på barn nummer 2.

Som kommende adoptivforældre er der også masser af ukendt ventetid.

Vi stod på venteliste til endnu et barn fra Peru, og midt  i det hele stoppede Peru for adoptioner. Nationalt gennemgik og ændrede Peru sin politik på adoptionsområdet.

Vi anede ikke, hvor længe det ville vare, og hvaddet ville ende med, men det tog lang tid.

Vi kunne intet stille op.

Jeg var ved at blive vanvittig.

Alt var sat mere eller mindre på standby – i hvert fald, hvad karrieren angik.

Resultat:

  • Efter fire års venten fik vi endelig vores fantastiske datter. Det tog 2-4 år længere end vi havde forventet.
  • Vi måtte revurdere vores drøm om antal børn. Vi havde oprindeligt drømt om at få tre børn, men måtte erkende, at vi – efter vores helt egen målestok – var blevet for gamle. Vi orkede absolut heller ikke adoptionsprocessen mere. (Forud for denne lå også fertilitetsbehandling. Det tog syv år før vi fik vores første barn)..

Selvfølgelig var det lille menneskebarn hele ventetiden værd, og hun fuldendte vores familie.

Også adoptioner er sat på pause pga. coronavirus.

 

I morgen får du her på bloggen en lang liste af positive aflendinger, som du kan vælge mellem.