Fertilitetsklinikken er med til at understøtte vores fejlslutninger

Den måde, hvorpå fertilitetsklinikkernes viser deres resultater på deres websites, er også med til at bekræfte survivors bias. Altså den fejlslutning vi ofte drager, når vi kun hører om succeserne og ikke om fiaskoerne. Mere om overlevelses bias i et tidligere blogindlæg.

Min egen historie

Min kæreste og jeg læste materialet fra fertilitetsklinikken. På baggrund af fertilitetsklinikkens tilgængelige resultater, regnede vi sandsynlighedsprocenten for at blive gravid ud. Vi var i slutningen af tyverne, så vi var i den aldersgruppe, der havde en ret stor chance for at ende med at blive gra-vide og få barn.

Således oplyste, besluttede vi os for at købe en pakkeløsning med i alt tre forsøg med stimulation og ægudtagning. Vi håbede og troede da på, at det ville lykkes mig at blive gravid i første forsøg. Vi var jo unge, raske og sunde.

Jeg mindes ikke vi talte om det, men jeg aftale med mig selv, at jeg ville bruge eet år på fertilitetsbehandlingen.

Hvad angår antallet af behandlinger satte jeg også selv en grænse for, hvor langt jeg ville gå. Det offentlige tilbød også den gang tre gratis behandlinger. Jeg aftalte med mig selv, at hvis det ikke ville lykkes for mig at blive gravid efter de tre forsøg, så ville jeg stoppe.

Vi brugte 15 måneder på det.

For os blev det til to ivf-behandlinger og to behandlinger i frysecyklus. Så havde jeg fået nok, men ikke en gravidiet. Vi stoppede fertilitetsbehandlingen selvom vi havde et ivf forsøg tilbage. Jeg var knust. Læs mere om afslutningen, der blandt andet handler om fertilitetsrelateret stress.

 

Hvordan fertilitetsklinikken skubber til vores overvurdering

Mange andre end jeg tjekker fertilitetsklinikkernes resultater ud, og bruger disse statistikker til at vælge behandlingssted.

De private fertilitetsklinikker lever af at sælge fertilitetsbehandling, og deres fremtræden online er en del af deres markedsføringsstrategi. Det gælder om at blive valgt. Det, de vælger at lægge ud af data og fortællinger, skal ses i det lys.

Nogle brander sig også med et hårdtslående slogan som f.eks. ’[fertilitetsklinikkens navn] – effektiv behandling af barnløshed’ (Betyder det mon, at de andre fertilitetsklinikker ikke er effektive?)

Kigger vi på deres websites formulerer de sig på forskellig vis.

De fortæller f.eks.:

  • hvor mange børn, der er blevet til med fertilitetsklinikkens hjælp.
  • hvor mange hjerteblink de har observeret (opnået graviditet)
  • om deres fremgang på resultater og størrelse
  • hvor meget bedre de er sammenlignet med landsgennemsnittet

Samlet set er deres positive udmeldinger – og fraværet af at fortælle om nederlagene – med til, at vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Hvad kan vi så bruge det til?

Statistik og beregning af graviditetschance kan måske ikke bruges til så meget, for alle behandlingsforløb er forskellige. Kvinder og mænd er jo forskellige.

Du er sandsynligvis en af dem, der ikke kommer til at leve op til statistikken.

  • Du kan være heldig at blive gravid i første forsøg.
  • Du skal måske igennem flere behandlinger end statistikken viser, før du bliver gravid.
  • Måske bliver du slet ikke gravid.

Uanset hvordan det kommer til at gå, synes mange af os, det er godt at vide, hvor realistisk håbet om et barn er.

Hvis du er en af dem, der undersøger sagerne rationelt og logisk, vil jeg anbefale, at du også tjekker Dansk Fertilitetsselskabs årsrapporter ud, og ikke kun tjekker fertilitetsklinikkens resultater ud, når du prøver at beregne din sandsynlighed.

Jeg vil også anbefale dig, at spørge ind til jeres prognose undervejs i dit behandlingsforløb.

Samtidig er det yderst vigtigt, at du husker at mærke efter, hvordan du egentlig har det med at være i fertilitetsbehandling, og at du registrerer ændringer undervejs. (Hvilke signaler får du psykisk, fysisk og adfærds-mæssigt)?

Du kan få tips til at håndtere dine bekymrende tanker på mit gratis webinar om mentaltræning. Du kan også få tips til at mindske presset på mit gratis webinar om fertilitetsrelateret stress.

 

PS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden.

Det koster kun 597 kr. for mindst 60 minutters sparring.

PPS 

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation og på, hvordan jeg kan assistere dig.
Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig. Få mere viden.
Book straks de 25 minutter, der passer dig bedst i min online kalender, hvis du ikke vil spilde din tid.
Du bruger tiden mest effektivt, når du først svarer på nogle få spørgsmål her.

Gør noget ved det allerede nu.