Hvor meget skal sæddonor testes for?

DR har siden sidst i september 2012 bragt den væsentlige historie om en sæddonor, der uforvarende kom til at overføre en sjælden, kronisk diagnose til mindst 9 donorbørn. Hovedanken er, at sædbanken ikke var hurtig nok til at sætte sæddonoren i karantæne.

Jeg har i marts 2012 blogget om bla. den konkrete sag.

Jeg vil den næste tid blogge om emnet.

Den aktuelle sag har naturligvis ført til en masse debat. I går var sundhedsministeren i samråd om sagen.

Debatten har naturligvis også skabt en masse bekymringer hos kvinder, der har fået insemination med sæd fra en donor. Flere af kvinderne søger i disse dage aktindsigt i Sundhedsstyrelsen for at sikre sig, at styrelsen ikke har oplysninger om deres barns donor, som de ikke selv kender til.

 

Hvor meget skal sæddonor og ægdonor testes for?

Et af spørgsmålene som lige nu er oppe i debatten er, hvor meget donor skal screenes for, før han eller hun får lov at donere?

Til spørgsmålet om screening er der efter min mening både etiske og bioteknologiske svar. I dag handler bloggen om de bioteknologiske muligheder.

 

Bioteknologisk testning 

I dag testes sæddonor for en række smitsomme sygdomme; kønssygdomme, hiv og leverbetændelse. Sæddonorerne testes også for nogle genetiske (arvelige) sygdomme f.eks. cystisk fibrose.

Du kan læse mere på sædbankernes egne hjemmesider: European Sperm Bank og Cryos.

 

Det er umuligt at teste sæddonor for alt

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse mener, at man bør teste yderligere, når det er muligt.  (Medlemsblad nr. 6, november 2012). Men der er flere men’er, synes jeg:

Det ER muligt at teste for mere, men det er umuligt at teste for alt. Alene sjældne, genetiske diagnoser findes der rundt regnet 6.000 af.

Overlæge Allan Meldgaard Lund, chef for Klinik for Sjældne Handicap på Rigshospitalet siger det meget meget klart:

”Måske bliver mere omfattende screening mulig i fremtiden – men der er vi slet, slet ikke endnu. Så det er meget, meget begrænset, hvad man kan screene for.”

(Artiklen fra Kristeligt Dagblad ligger desværre ikke længere online).

 

Spontane mutationer

Dertil kommer, at en genetisk sygdom hos et barn ikke nødvendigvis er overført af faren eller moren (eller donoren).

Sygdommene kan være opstået i fostertilstanden via spontan mutation, hvorved der sker en forandring i DNA’et.

Den aktuelle sag fra medierne handler om diagnosen NF1, hvor diagnosen hos halvdelen af de nyfødte skyldes mutationer.

Mutationer sker til stadighed spontant uden nogen påviselig ydre årsag.

 

Ingen garanti

Overskriften efter gårsdagens samråd i Folketinget var, at politikerne vil have garanti for sikker donorsæd. Jeg kan garantere for, at det får de aldrig.

I næste blogindlæg vil jeg skrive om de etiske overvejelser vedr. yderligere testning. Stay tuned.