Select Page

Hvilken slags donor

Hvilken slags donor vil du bruge?

Her er en beskrivelse af dine valgmuligheder.

Anonym donor (basis)

Ved valg af anonym donor kan du få basale oplysninger om donors hudfarve, øjenfarve, hårfarve, højde og vægt (basisprofil).

En anonym donor er anonym både i forhold til den, der modtager og i forhold til det barn, som bliver til via donationen. Anonymiteten går også den anden vej; donor må ikke få oplysning om dem, der har modtaget donationen eller om barnets identitet.

Ved at vælge anonym donor har du gjort det så svært som muligt for dit (kommende) barn at få svar på spørgsmål i fremtiden.

Anonym donor – hvor anonymt er det egentlig?

Donor med udvidet profil

Du får mange flere oplysninger om donor end dennes udseende. Det kan være om uddannelse, fritidsinteresser, livretter, årsagen til, at donor donerer, et foto af donor som barn, en optagelse af donors stemme mm.

Donor er i princippet anonym, selvom han/hun ikke må kaldes det. Anonymiteten er gensidig, det vil sige, at donor ikke ved hvem I er, eller hvem jeres (kommende) barn er. I ved heller ikke hvem donor er.

Ved at vælge donor med udvidet profil har du gjort det svært for dit (kommende) barn at få svar på spørgsmål i fremtiden, men barnet har trods alt flere oplysninger om sit genetiske ophav, end hvis du vælger  anonym donor.

Åben donor

En åben donor må ikke – ligesom en anonym donor – få oplysninger om dig, der modtager kønscellen, eller om det kommende barns identitet. Den modtagende donorfamilie er således anonym for donor.

I hvilken grad anonymiteten også går den anden vej (at donor er anonym for modtageren) afhænger af aftalen mellem vævscentret og donor.

Det kommer altså an på aftalen mellem donor og vævscentret, hvilke oplysninger du som modtager og/eller dit barn har adgang til og netop derfor er mulighederne fleksible og noget, du bør undersøge grundigt.

Praksis er i dag, at det kun er barnet, som er blevet til ved hjælp af en åben donor, der kan søge oplysninger om donor, hvis donor har samtykket i, at barnet kan få udleveret oplysninger om hans/hendes identitet, når barnet er blevet myndigt. Barnet skal kontakte vævscentret for at få oplysninger om og eventuelt få kontakt med sin donor.

Ved at vælge åben donor har du gjort det muligt for dit (kommende) barn at få svar på spørgsmål i fremtiden, hvis barnet ønsker det.

Forskel på åben og kendt donation

Kendt donor

Ved kendt sæd- og ægdonation er kendskabet til hinanden gensidigt – du og donor kender altså hinanden, og kønscellen doneres direkte til dig.

Hvor stort kendskabet skal være, afhænger af den aftale, du og donor indgår med hinanden. Aftalen er mere eller mindre formel og ikke juridisk bindende. Der er snarere tale om hensigtserklæringer mellem modtager og donor. Det kan f.eks. være, at donor ønsker at vide hvad en mulig graviditet resulterer i og/eller at følge barnets opvækst fra sidelinjen.

Ved at vælge kendt donor er det ikke altid op til det (kommende) donorbarn selv at vælge, om hun eller han vil vide noget om sin donor og om der skal være kontakt. Det kan være aftalt mellem modtager og donor.

Mere om kendt og åben donation

Hvad kan det indebære at bruge kendt donation?

Krydsdonation af ægceller

Ved krydsdonation (ægdonation til pulje) forstås, at modtager kan modtage ægceller fra en pulje, hvis hun selv kan få en kvinde til at donere ægceller til puljen. (Disse ægceller går så til andre kvinder, der har fået deres bekendte til at donere til puljen). Donor kan dermed hjælpe een, hun kender, ved at donere ægceller til puljen uden, at hun bliver kendt donor.

I følge Sundhedsstyrelsens gældende [marts 2013] vejledning kan krydsdonation kun ske anonymt, men dette er ikke hensigten med loven. Det må i praksis være muligt for donor at vælge, om hun vil donere anonymt eller åbent til puljen.

Hvordan dit barn og din familie er stillet afhænger af, om donor har doneret anonymt eller åbent til puljen.

Dobbeltdonation

I Danmark må man ikke få dobbeltdonation som reglerne er i dag (november 2016). Det vil sige, at ægdonation ikke må kombineres med sæddonation. (dobbeltdonation).

I Danmark skal den ene forælder altså være genetisk forælder til barnet.

Hvis man har brug for donation af både æg- og sædceller, kan man blive behandlet i andre lande, hvor dobbeltdonation er tilladt.

Et af problemerne med at modtage dobbeltdonation i udlandet er, at behandlingen skal ske anonymt, og at modtager dermed ikke har nogen valgmuligheder angående donationsformen.

Sådan er reglerne i hvert fald i dag, men det ser ud til at ændre sig inden længe.

Ordbog over fagjargon, du måske endnu ikke kender

Føler du dig forvirret og fastlåst?

Umiddelbart synes du måske ikke, at I har noget valg overhovedet. Det har du. Selv det ikke at vælge er et valg. Hvordan tager I bedst selv ansvaret for jeres valg?

Hvem, synes du, skal bestemme hvilken slags donor du skal bruge?

  • skæbnen?
  • fertilitetslægen?
  • økonomien?
  • tilgængelighed?
  • svigermor?
  • din samlever?

Bliv guidet til det rigtige valg for dig ved hjælp af refleksionsspørgsmål.

Ved at følge linket ovenover får du uddrag af kapitel 2 i bogen “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”

Husk historien om dit valg af donor. Skriv det allerede nu ind i “Donorbarnets Bog” – arbejdsbogen til din families helt egen tilblivelseshistorie.

Betal 97 kr og få e-bogen ‘Far, mor og donorbarn’ med det samme.

Skriv dig rolig på bare 20 minutter

 

Lær selv at bruge metoden, som gav succes på fertilitetsklinikken på Skejby.

Som modtager af nyhedsbrevet får du inspiration, viden og fordele, bla. rabatter.

 

Ps. Du får fuld fortrolighed og ingen spam.

Du er blevet tilmeldt! Tak for det!