Det er en stor mundfuld at skulle vælge donor. Der er så mange spørgsmål. Det er ukendt land for de fleste par. Og ærlig talt, så sidder de fleste par – til at begynde med – med følelsen af, ikke at ville være med i den klub. I min bog ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie’ handler i begyndelsen om at vælge, om man vil bruge donor eller ej. Hvis man kommer frem til, at man ikke vil bruge donor, er der ingen grund til at læse videre i bogen. Vælger man derimod at skabe familie ved hjælp af donor, ligger der flere kapitlers læsning forude.

Nyt online kursus forude

Jeg arbejder i disse dage igen med den del af bogen, der handler om at vælge den bedste donor for ens kommende familie. Jeg er nemlig ved at udvikle et online kursus, som hjælper og inspirerer parret til at under-søge flere vinkler, for til sidst at kunne træffe et endnu mere velovervejet valg. På kurset bliver man guidet både nænsomt gennem processen og til tider også udfordret på ens overbevisninger om at vælge donor.

Du kan være med til at gøre kurset endnu bedre

Jeg har brug for din hjælp til at finde ud af, om jeg overser noget af det væsentlige, når jeg hjælper par, der nu står i valgsituationen. Derfor vil jeg bede dig om at svare på 10 hurtige spørgsmål om dit valg af donor. Spørgsmålene er fx:

  • Hvad var det absolut vigtigste for jer, da I skulle vælge donor?
  • Hvad var det sværeste, da I skulle vælge donor?
  • Hvilke følelser var dominerende i processen med at vælge donor?
  • Hvad var/er dine 3 største bekymringer om jeres valg af donor?

Du er anonym, når du svarer og dine svar bliver behandlet fortroligt. Besvarelsen skal kun bruges til at gøre det nemmere for andre par at træffe den bedste beslutning for dem. Svar på spørgsmålene med det samme. På forhånd tak fordi du vil bruge din tid på at svare. Læs mere om bogen.