Derfor skal du fortælle dit barn, hvordan det blev skabt.
Vi har langt om længe fortalt vores voksne datter, at hun er donorbarn, sådan lyder overskriften på et indlæg i brevkassen i Kristeligt Dagblad. Det burde ikke have taget så mange år at få det sagt. Det havde været bedre for alle parter at få det sagt så tidligt som muligt. Læs hvorfor her.
Mange par har svært ved at få det sagt.
Webinaret Sådan taler du med dit barn om donor er det mest velbesøgte af mine fem forskellige webinars. På webinaret får du gratis viden og inspiration til at få det sagt på den bedste måde. Snup en plads med det samme.
Jeg kender det fra mit arbejde: Par, som ikke har fået fortalt deres barn, hvordan det blev til.
Forklaringerne er mange:
- Det er jo helt pinligt vi har ventet så længe.
- Vi kommer til at rive hele det trygge fundament væk under ham.
- Hun mister jo tilliden til os.
- Min eksmand vil ikke have børnene får det at vide.
Og det får konsekvenser at fortie donor…
Konsekvenser for parret ved at fortie
Du får her et uddrag af kapitel 8 fra min bog Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie. I kapitlet får du viden om konsekvenserne for både jer forældre og for jeres barn ved at hemmeligholde jeres barns tilblivelseshistorie.
Når du kigger bag ordene, får du samtidig viden om de altdominerende gevinster, der er ved at fortælle jeres barn om dets tilblivelse.
Par, der fortrød fortielsen
I 2011 kom resultaterne fra en opfølgning på dybdegående interviews med heteroseksuelle forældre, der havde hemmeligholdt deres barns tilblivelseshistorie. Forskerne interviewede 14 år efter første undersø-gelse de forældre, der havde ombestemt sig, og som nu ville fortælle deres børn om deres tilblivelse. Børnene var alle børn af sæddonorer og nu unge voksne.
Undersøgelsen afdækker de konsekvenser, det havde haft for parret at fortie sandheden.
Alle fortrød fortielsen
Alle forældrene ønskede, de havde fortalt det meget tidligere. Og jo længere tid der gik uden at fortælle noget, desto sværere blev det for forældrene. Og jo større en byrde blev det.
Forskningen viser samstemmende, at jo senere det sker, desto sværere bliver det også for børnene at få sandheden at vide: Jo ældre børnene er, når de får det at vide, desto større er risikoen for, at de bliver kede af det, vrede, chokerede og forvirrede. Og at de føler sig forrådt og føler, at tilliden er brudt. Børnene, der får det at vide som små, accepterer deres forældres valg.
Derfor ombestemte de sig
De hyppigst nævnte årsager til, at parrene nu ville fortælle var:
- at barnet kun kendte halvdelen af sin genetiske baggrund, og at det kunne blive et problem i tilfælde af alvorlig sygdom
- bekymring for om andre ville komme til at røbe hemmeligheden
- om barnet ville sætte spørgsmålstegn ved manglende fysiske fællestræk mellem barn og forældre.
På trods af fortielsen havde børnene i de fleste donorfamilier rejst spørgsmål om en formodet genetisk forskellighed mellem dem og deres forældre. Børnene fornemmede noget. Biologitimerne i skolen var den største kilde til barnets nysgerrige spørgsmål om arvelighedslære og manglende fysiske lighedstegn. Forældrene følte sig fanget. De var ganske uforberedte og var ikke særlig tilfredse med, hvordan de selv havde håndteret det.
Den halve genetiske historie lå som et allestedsnærværende, uundgåeligt og ukontrollabelt tema, som forældrene frygtede, ville dukke op.
Frygten havde kun vokset sig større gennem årene.
Fortielsen bliver en byrde
Forskerne konkluderer, at hemmeligholdelsen skaber et betydeligt pres på forældrene, fordi fortielsen medfører spændinger og bekymringer. Alle de deltagende forældre omtalte i negative vendinger den betydning, fortielsen havde haft for dem.
På det etiske plan havde de dårlig samvittighed over at have været uærlige overfor deres børn. De følte sig skyldige. De syntes nemlig, deres børn havde en legitim ret til at kende deres tilblivelseshistorie. Temaet om at lyve eller være ærlig var tilbagevendende.
At bære på sådan en hemmelighed havde også haft negativ effekt på forældrenes helbred og almene velbefindende.
Følelsesmæssigt gik det også ud over parforholdet.
- De brugte energi på at passe på, hvad de sagde, så der ikke slap noget utilsigtet ud. ‘
- De var bange for, at børnene skulle opdage det selv.
- De skulle hele tiden være årvågne, men fornemmede alligevel, at børnene kendte til det usagte.
Hemmeligholdelsen sætter kommunikationen i donorfamilien på spil. Alene det, at der er noget helt essentielt, som I ikke taler om, lægger en dyne over hele jeres familie. Den ufortalte sandhed lægger et betydeligt pres på jer forældre.
Det er gift for parforholdet at fortie.
Få derfor hjælp til at få det gjort.
PS
Kom med på gratis webinar om at tale med sit barn om, hvordan det blev til. Book straks din plads her. På webinaret får du bla. viden om konsekvenserne ved at fortie og konkrete redskaber til at få den gode og trygge dialog med dit barn om donor.
PPS
Kom straks i gang med at dokumentere og opbygge et solidt fundament. I ’Donorbarnets Bog’ får du 165 inspirerende spørgsmål.
Arbejdsbogen koster 67 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.
Ja tak, lad mig straks få fat i den.