Dobbeltdonation er nu lovligt

I dag har Folketinget enstemmigt vedtaget, at dobbeltdonation skal være lovligt i Danmark.

De nye regler træder i kraft allerede til nytår. (1. januar 2018). Rent teknisk kan fertilitetsklinikken allerede nu gå i gang med at tilbyde dobbeltdonation.

Ordene i loven lyder nu:

§ 5.
Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, kan der etableres assisteret reproduktion, hvis enten sæden eller æg-
cellen er doneret i ikke-anonym form.

Under behandlingen af lovforslaget i Folketinget, blev der stillet forslag om at  fjerne det oprindelige krav om sundhedsfaglig indikation for behandling med dobbeltdonation. Det var der dog ikke flertal for.

Mindst een af donorerne skal være ikke-anonym

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene. Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

Det kompromis, politikerne har indgået, er, at det skal være muligt for barnet at spore i hvert fald den ene af sine to donorer.

 

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, hvis den dukker op. Og dermed også sagt, at muligheden for at vælge en ikke-anonym donor er afgørende.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket, og om familien er åbne om det.

 

Hvad med de modtagende forældre?

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. Tidligere blev de – reelt set – udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far, er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation.

Dobbeltdonation er ikke bare enkelt

Spørgsmålet om dobbeltdonation er typisk ikke bare et nemt valg for kommende forældre.

Ligesom det er svært at skulle indstille sig på overhovedet at bruge donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let, er der ved dobbeltdonation  ingen glæde ved at kunne se den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

For mange er det en svær beslutning at skulle træffe.

 

Mød Nina og Frederik, som havde svært ved at skulle bruge dobbeltdonation.

 

Evaluering om to år

Sundhedsministeren har lovet, at hun vil igangsætte en evaluering af reglerne om dobbeltdonation to år efter lovforslagets ikrafttrædelse. Evalueringen vil se på, om reglerne for behandling med dobbeltdonation virker efter hensigten, og om reglerne i tilstrækkeligt omfang giver enlige kvinder og par mulighed for behandling.

 

Hvad, hvis nu du fortryder?

Jeg vil gerne invitere dig til Mit bedste valg – samtale, hvor du får mulighed for at finde ind til det donorvalg, der får dine værdier til skinne igennem.

Måske har du allerede valgt, men er i tvivl om det nu var det rigtige.

Få hjertet med.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning. Også om 15 år.

Samtalen varer 45 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

 

overlev barnløs jul

Fra frustration til nyt håb

 

 

   

Du får 20 siders e-bog med effektive råd og redskaber til at overleve (endnu) en barnløs jul.

* indicates required

 

 

 

 

 

 

 Hvad vil du høre mere om? Vælg gerne begge.

   

 

 

 

 

    

   

   

    

You have Successfully Subscribed!