BT bringer en nyhed, der kan skræmme mange ufrivilligt barnløse kvinder og par.

Find hoved og hale i den nyhed, og få straks ro på igen ved, når du bruger nogle af de sidstnævnte nemme tips.

 

Update den 27. marts 2020

Cryos International var hurtige til at sende link til den omtalte pressemeddelelse. Tak for det!

  

BT skriver at Cryos International lukker (midlertidigt)

BT har – selvfølgelig – slået det stort op som breaking news i gult banner.

Umiddelbart synes jeg, det er en ’ikke-nyhed.’

Cryos Internationals website ligner fuldstændigt sig selv. Måske kommer pressemeddelsen på senere?

Jeg tænker, det giver god mening, nu så meget andet – herunder fertilitetsbehandling – er lukket ned pga. corona-krisen.

Cryos International lukker for modtagelse af sæddonationer på ubestemt tid. Jeg vil vædde på, det er midlertidigt.

Der er vel heller ingen grund til at sæddonorerne møder op på sædbanken og udsætter sig selv for smitte?

Cryos International har vel også et betragteligt lager…

Lad mig sige det rent ud – jeg tror Cryos klarer sig.

 

→ Hvad tænker du?

 

Der skulle være en pressemeddelelse fra Cryos International, som jeg ikke kan finde i skrivende stund.

Tjek selv på linket: Pressemeddelser fra Cryos International

 

Problemet ligger et andet sted

Det store problem er ikke, at Cryos International holder pause fra at modtage sæddonationer.

Problemet ligger reelt set hos de kvinder og par, der er i fertilitetsbehanling, som er sat på stand by.

De aner ikke,hvor længe pausen bliver.

Dertil kommer de kvinder, der allerede er presset af deres biologiske ur og som måske snart falder for aldersgrænsen for behandling i Danmark.

De aner heller ikke, hvor længe pausen bliver.

De kan med rette frygte, at de falder for aldersgrænsen inden coronakrisen er ovre.

 

I denne mærkelige tid, er der mange ubesvarede spørgsmål, som vi må lære at leve med.

Derfor får du nu råd om, hvordan du kan berolige dig selv i en ængstelig tid.

 

Sådan mindsker du psykisk stress med stresshæmmere

Vil du have nemme ideer til, hvordan du straks mindsker psykisk stress med stresshæmnmere?

Så læs blogindlægget Sådan mindsker du psykisk stress med stresshæmmere.

 

Par og enliges drøm om et barn er nu udskudt på ubestemt tid

 

Verdens største sædbank – danske Cryos International – lukker nu ned for modtagelse af sæddonationer på ubestemt tid. Også fertilitetsbehandlinger bliver lukket ned i stort set alle lande på grund af corona-krisen.

 

Par og enlige, der ønsker børn, kan dermed ikke længere opnå hjælp til fertilitetsbehandling.

 

Det oplyser Cryos International i en pressemeddelelse.

 

Lukningen af fertilitetsbehandlinger sætter dermed tusindvis af par og enlige, der drømmer om et barn, i en ulykkelig situation, lyder det. Blandt andet vil nogle kvinder i perioden blive omfattet af aldersgrænsen for fertilitetsbehandling og dermed permanent miste muligheden for at blive forældre.

 

– Der er tale om store menneskelige konsekvenser, og derfor er det vigtigt, at der kommer et politisk fokus på problemstillingen og bliver sat ind for at åbne op for fertilitetsbehandling snarest muligt igen. Men det skal naturligvis være fuldt ud forsvarligt, hvorfor der også er behov for testning af mulige effekter af en covid-19-infektion, siger adm. direktør Peter Reeslev i pressemeddelelsen.

 

Cryos’ distribution af sæd fortsætter dog til de kvinder, som er midt i behandling på deres lokale fertilitetsklinik.

Kilde: bt.dk den 26 marts 2020.