Arkitekt og forfatter Tine Olesen har skrevet bogen ”Mor – sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+.”

Bogen udkom 8. marts 2013 på Forlaget Peregrina. Tine Olesen har selv fået sine to børn, da hun var over 40.

I bogen fortæller ti kvinder i forskellige livs- og familiesituationer, åbent og ærligt om udfordringerne i dagligdagen, glæderne og realiteterne ved at være mor til småbørn, efter de er blevet 40 år. Bogen sætter spørgsmål ved om forholdene for familierne i dag er optimale, og der reflekteres over, hvorfor mange kvinder venter med at få børn.

De ti kvinder fortæller om fordele og ulemper ved deres alder, og giver læseren mange råd med på vejen, samt inspiration til at finde en god balance mellem arbejde og familieliv.

“Mor – sidste udkald” er i første række henvendt til kvinder omkring 40 år, som overvejer at få barn, er gravide eller allerede har fået barn som 40+.

Ud over de 10 interviews har bogen følgende afsnit:

Før barnet

Om overvejelser før graviditeten. Om glæden over det spirende liv og uroen over risicis, som man bla. bliver konfronteret med, ved undersøgelser i sundhedssystemet. Tine Olesen tager også fat i ens egne og andres negative forestillinger om at blive gammel mor.

Familielivet

Om den første tid med barnet og om nødvendigheden af at prioritere sin energi og sin tid. Tine Olesen har vigtige input om, hvordan familielivet og parforholdet ændrer sig på grund af nye roller og nye følelser.

Arbejdslivet

Om overvejelser om, hvordan arbejdslivet skal være efter barslen. Om muligheden for at ændre dit arbejdsliv, så det hænger bedre sammen med livet som småbørnsmor og med ens prioriteteringer, der måske har ændret sig.

Alderen

Om hvordan det kan være, når moderskab og overgangsalder indtræffer med få års mellemrum, og hvor behovet for ro og tid til egen refleksion er i modsætning til det lille barns behov.

Tine Olesen har nogle spændende betragtninger om, hvordan tidsånden, vi er vokset op i, har gjort os til den, vi er. Som ældre mor vil du opleve at have andre værdisæt og en anden verdensopfattelse end yngre mødre. Tidsalderen alene gør, at der vil være forskel på en 41 årig mor og legekammeratens 25 årige mor.

Fordele og ulemper

Tine Olesen opsummerer bogen i ulemper og fordele ved at blive mor som 40+.

Du er ikke alene

Det er ikke udelukkende kvinder i fertilitetsbehandling eller selvvalgte enlige mødre, der får børn sent. I dag får mange kvinder børn efter de er blevet 40.

Via interviews giver bogen et fint varieret billede af, hvordan det kan være at være blevet mor i en sen alder. De ti kvinder deler gavmildt ud af deres erfaringer på godt og ondt.

Bogen er en palet af fortællinger fortalt af kvinder i vidt forskellige livssituationer, der har det til fælles, at de får børn som 40+. Der er masser at spejle sig i og lade sig inspirere af.

God læselyst!

 

Netværk for 40+ mødre

Tine Olesen har oprettet et netværk, hvor kvinder, der får børn som 40+, kan udveksle erfaringer og debattere forskellige emner. Du er velkommen i netværket på mor40.dk. Du kan også tilmelde dig et nyhedsbrev samme sted.

Skal du bruge donor for at blive mor?

Mange single kvinder over 40 bruger sæddonor for at få ønskebarnet.

Jeg har skrevet bogen Far, mor og donorbarn, som også er en ressource for solomødre.

Lån den på dit bibliotek eller på eReolen. Du kan også købe den lige her for 97 kr.

PS

Som (kommende) solomor er det oplagt at investere 57 kr for at få e-arbejdsbejdsbogen Donorbarnets Bog, hvor du kan dokumentere alt om, hvordan dit barn blev til.