Donorbørn – sådan får I det fortalt

At fortælle det unævnelige til unge (voksne) 

 

Jeg har kontakt med forældre, der som årene går ikke får fortalt deres børn, at de er blevet til ved hjælp af donation.

Pludseligt er børnene blevet så store, at de er ved at flytte hjemmefra.  Eller også er de allerede flyttet hjemmefra.

(Måske irriterer det dig, at jeg bruger ordet ‘donorbørn’ – læs alligevel  videre). 

 

Dorthe

Forleden skrev Dorthe til mig:

Hendes børn var blevet unge mennesker og de vidste endnu ikke, at de var donorbørn.

Af forskellige grunde havde forældrene ikke fået det fortalt. Men nu skulle det være – inden den ældste ville flytte hjemmefra.

Dorthe syntes det var svært. Hun og hendes mand var bange for reaktionerne hos børnene hver især. Hvordan ville de reagere på at få at vide, de var donorbørn? 

 

Lisbeth

Jeg møder også skilte forældre, hvor typisk moren har lovet faren ikke at røbe noget:

Sådan var det for Lisbeth, som fortalte mig om de kvaler hun havde, fordi hun på den ene side syntes hendes unge – næsten voksne donorbørn – havde krav på at vide, hvordan de var blevet til, men på den anden side var hun bange for at ødelægge forholdet mellem faren (der nu var hendes eksmand) og børnene, hvis hun fortalte det.

Lisbeth vidste, hun burde handle på det, men hun var med egne ord typen, der grundede over tingene inden hun handlede, så hun bar videre på burde’s byrde.

Det er smertefuldt at bære rundt på så dyrebar en hemmelighed. Og det bliver kun endnu mere smertefuldt at bære videre på byrden.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du læse en masse om, at det kun bliver sværere at få talt om det som tiden går. Og at reaktionerne typisk er meget mere voldsomme, fordi fundamentet under de unge/voksne donorbørn bliver rystet, end det ville have være blevet, hvis barnet havde fået det integreret som et livsvilkår fra begyndelsen af.

 

Mine ideer til forberedelse og refleksion

Jeg vil dele mit svar til Dorthe, så andre kan få gavn af det.

Omdrejningspunkterne tager udgangspunkt i børnene og i forældrene som par. Værs’go’:

  • Forbered jer på, at jeres børn vil kunne opleve et tillidsbrud, når fundamentet for jeres familieliv pludselig ændrer sig på denne måde. Forbered, hvordan I bedst vil kunne genskabe tryghed og tillid. Jeg synes, I skal være åbne om den tvivl, usikkerhed, sårbarhed og bekymring, I må have haft gennem årene.
  • Forbered jer på, at jeres børn bliver vrede. Vrede over, at I ikke har fortalt det før. Hvad er jeres svar på det?
  • Forbered jer på, at jeres børn kan blive skuffede over, at I har forholdt dem så eksistentiel viden. Hvad er jeres forklaring på det spørgsmål?
  • Forbered jer på de spørgsmål jeres børn vil kunne have om deres donor. Hvordan vil I omtale donor?  Hvad vil I stille op med de spørgsmål, som I ikke har svar på. Spørgsmål om genetik fx.
  • Forbered jer på, at du og din mand måske vil blive spillet ud mod hinanden. Formentlig har din mand og du ikke været helt enige om hvorvidt/hvordan/hvornår, I ville sige det. Hvordan vil I som par håndtere det?
  • Forbered jer på, hvad alle disse spørgsmål vil kunne sætte i gang hos jer forældre. Hvordan vil I f.eks. have det, hvis jeres donorbørn vil søge efter deres donor? Eller søge efter deres ’halvsøskende’? Hvordan vil I kunne respektere og støtte dem, selvom deres valg måske vil være nogle andre, end I havde ønsket jer?

Forskningen viser, at i de fleste mand-kvinde par, der har brugt sæddonor, er det manden, der ikke ønsker at børnene får noget at vide. Måske er det ikke sådan hos jer.

  • Hvordan havde din mand det med, at I måtte bruge sæddonor for at få børn? Hvordan har han det i dag med det? (vend den om hvis ægdonor)
  • Hvordan kan I hver i sær forberede jer på, at der vil kunne dukke gammelt stof op? Måske vil I begge opleve snerten af en tilbagevendende sorg.

Det kan sikkert glæde jer, at forskningen viser, at de forældre, der først sent får fortalt deres barn, at det er donorbarn, ikke syntes det var så svært, som de havde forventet. Bagefter følte forældrene lettelse og ærgrede sig over, at de fik det gjort så sent, fordi fortielsen havde gjort deres indbyrdes kommunikation svær gennem årene.

Jeg anerkender altid, at forældrene nu vælger det eneste rigtige; at få det fortalt til deres børn. De er modige.

Jeg anbefaler også altid at læse min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.” Bogen kan købes som ebog på mit website (99 kr) og den er til udlån på både det lokale bibliotek og på eReolen. Den trykte bog kan også købes i en fysisk boghandel, på nettet eller gennem mig.

Jeg fortæller også, at forældrene kan forberede nogle af deres svar ved at arbejde med min e-arbejdsbog “Donorbarnets Bog,” hvor man kan dokumentere viden, beslutninger mm i fertilitetsbehandlingsforløbet med brug af donor. “Donorbarnets Bog” kan kun købes i min webshop og koster 59 kr.

Jeg tilbyder også forældrene at få samtaler med mig, enten som par eller enkeltvis, for at komme rundt i krogene og få nye vinkler, så de ved, at de har forberedt sig så godt som muligt på samtalen med deres børn. Andre har meget stor glæde af at kunne få talt ud med et neutralt og ikke-dømmende menneske. Samtalerne kan foregå via Skype om ønsket.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du også læse mit nænsomme, men klare indspark til forældre, der viser et større hensyn til deres infertile partner end til deres barn, der har ret til at kende sin tilblivelseshistorie.

mit bedste bud er:

Få det gjort NU for i morgen bliver i morgen lige så god en dag at gøre det på…

 

 

 

PS

Kom straks i gang med at dokumentere og opbygge et solidt fundament. I ’Donorbarnets Bog’ får du 165 inspirerende spørgsmål.

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

 

donorbørn