Barnløs? Når hjerternes fest er smerternes fest!

Hjerternes fest = smerternes fest

 

Lad mig bryde et tabu

… som kun få taler højt om:

• Når julestemningen ikke indfinder sig…
• Når julen er tung at komme igennem (uden det handler om mad)…

Vi VED godt, at der er ensomme mennesker, som søger en juleven gennem Røde Kors. Men det er jo ligesom nogle andre. Men rigtig mange gruer for julen. Og måske også du?

• Måske gruer du for julen, der jo er børnenes fest?
• Måske orker du ikke at skulle spille forventningsfuld og glad i juledagene?
• Måske orker du ikke at lade som ingenting, mens du holder på din hemmelighed?
• Måske orker du ikke familiens bekymringer og velmente opmuntringer?

Så er du ikke alene!

 

2 nemme måder at få det bedre på

Du behøver ikke bide tænderne sammen, når du bruger metoderne, som du finder længere nede. Du behøver heller ikke længere affinde dig med, at tingene er, som de er.

Men først skal du lige høre min egen fortælling.

Gider du ikke høre den, så spring ned i bunden af indlægget.

Og lad mig til sidst gøre mit til, at julen kan blive lettere for dig, der endnu ikke bærer eller har fået ønskebarnet.

 

For mig var hjerternes fest smerternes fest

Jeg husker tydeligt, hvordan det var selv at holde jul som ufrivilligt barnløs. Jeg skulle gennem syv gange jul uden længselsbarnet.

De første to år var de hemmelige år, for jeg var endnu ikke åben om vores infertilitet. Det var tungt at bære alene.

Selvom jeg syntes, længselsbarnet allerede hele tiden var i mine tanker, så var fyldte det bare endnu mere i juletiden.

Resultatet var, at jeg faktisk var ond i sulet på andres børn juleaften.

Jeg syntes, de fyldte for meget, at det gik for hurtigt med maden og for hurtigt med dansen rundt om træet, og at børnene ikke var glade nok for de gaver, de fik.

Det var ikke nemt.

 

Fertilitetsbehandlingen skulle også passes ind

To af årene blev julemåneden forstyrret af vores fertilitetsbehandling, der jo også skulle passes ind.

 

I midten af december havde vi en samtale på fertilitetsklinikken. I følge journalen enedes vi om igen at forsøge selv derhjemme nogen tid.

 

I virkeligheden var vi helt ude af den, fordi jeg tre uger inden var blevet opereret og havde fået fjernet min ene æggeleder.

Lægerne havde forsøgt at åbne den anden efter sammenvoksninger pga. en tidligere infektion med klamydia.

 Jeg var i chok og husker absolut intet om den jul…

 

I november året efter begyndte jeg på nedregulering med næsespray.

Denne nedregulering kom til at tage længere tid end oprindeligt planlagt.

 

En dag, hvor jeg skulle til en rutinemæssig scanning viste det sig nemlig pludseligt, at jeg på min venstre æggestok havde en stor vandcyste.

Jeg havde intet mærket til den.

Jeg fik nu et par lokalbedøvende indsprøjtninger i toppen af skeden, hvorefter gynækologen – assisteret af laboranten – punkterede cysten og sugede væsken ud.

Sprøjten blev fyldt flere gange – der var 165 ml!

Jeg var ret rystet over det, da jeg bagefter gik til eftermiddagste hos en tidligere kollega, der var højgravid med tvillinger…

 

I begyndelsen af december kunne jeg endelig gå i gang med stimulationen.

Hver aften kl. 23 skulle jeg tage hormonindsprøjtningen.

 

En af indsprøjtningerne skulle jeg tage den aften jeg var til julefrokost på arbejde.

Jeg var ædru men generet af, at jeg skulle sidde i skjul på toilettet og trække sprøjten op.

Det føltes uværdigt, jeg følte mig som en narkoman.

 

Det gik selvfølgelig galt:

Jeg tabte een af to ampuller med hormontørstof på gulvet.

Ampullen gik i stykker på fliserne og jeg måtte samle glasskårene op.

Jeg fandt den hvide tørstofhormonkugle på gulvet og overvejede ganske kort, om jeg skulle bruge den.

Jeg gjorde det ikke, fordi den ikke længere var steril.

Den havde jo været på gulvet på et wc og der kunne være små glassplinter i.

Jeg fik derfor kun halv dosis, og måtte nogle timer senere hjemme tage resten af dosis med endnu en indsprøjtning.

 

Jeg gik til tre scanninger før tiden for ægudtagningen midt i december.

 

Aftenen før ægudtagningen var jeg utilpas, oppustet og urolig.

Vagtlægen fik dog til sidst beroliget mig.

 

Prima æg

Ægudtagningen gik bedre end jeg havde turdet håbe, men jeg havde en anelse feber, da jeg kom hjem.

 

Vi ventede spændte på, om æggene var gode, og det var de heldigvis.

Efter oplægningen af tre ‘prima-æg’ blev jeg installeret i soveværelset med lånt tv og servering.

 

Der var fem dage til juleaften.

 

Vi ventede.

 

Det blev jul og jeg gik forsigtigt rundt om træet.

 

Vi ventede…

 

Nytårsaftensdag havde fertilitetsklinikken lukket, og jeg skulle derfor selv graviditetsteste derhjemme.

Af samme årsag havde vi intet arrangeret nytårsaften.

For enten ville vi være ulykkelige, eller også ville vi være helt overstadige af lykke.

 

Jeg stod tidligt op og lavede prøven på morgenurin.

 

Den var negativ.

 

Lorte nytår

Vi havde købt ind til en god middag og vi klædte os i lidt pænt tøj.

Det var en rigtig lorte-nytårsaften!

Sådan begyndte det nye år.”

 

Det her hjalp mig mest

• Jeg lyttede til mig selv og handlede derefter.
• Jeg flyttede mig mentalt i svære situationer.

 

 

Sådan kan du også klare det

 

Tak nej

Der var en del sociale arrangementer, som jeg ikke orkede at deltage i og derfor udeblev fra.

Jeg havde i sin tid taget initiativ til en hyggelig juletradition med kagebagning med veninderne. Men som ufrivilligt barnløs kunne jeg ikke holde ud at høre om og se deres graviditeter, og senere orkede jeg ikke at skulle bage med deres børn, som veninderne jo gerne ville have med, når jeg ingen selv havde.

Konsekvensen blev, at den juletradition simpelthen døde ud.

→ Hvad kan give dig luft, hvis du siger nej tak?
→ Hvad skal du rydde ud i af af arrangementer?

 

 

Flyt dig mentalt

Jeg syntes, ikke jeg kunne blive væk fra alle sammenkomster.

Jeg havde jo også lyst til at være med.

Jeg kunne heller ikke altid vide, hvordan jeg følelsesmæssigt ville få det til en arrangement. Pludselig kunne f.eks. en sang trigge en tristhed i mig.

Det, der hjalp mig mest i de situationer, var, at jeg kunne flytte mig mentalt.

Jeg ligesom svævede væk på en tanke, på en følelse, på en dagdrøm.

Jeg kunne bringe mig i en form for trance, hvor alt andet blev sekundært.

Jeg havde ikke et ord for det dengang, men det jeg gjorde var faktisk, at jeg mentaltrænede.

→ Hvornår har du sidst været i en dagdrømmende tilstand?
→ Hvordan kan du aktivt få dig i den tilstand igen?

 

PS