Du er ny i fertilitetsbehandlingen
Du er håbefuld og har tllid til, at det lykkes at blive morPlejer du selv at kunne nå dine mål, når bare du arbejder hårdt for det?
Hvordan er det at være dig, når det er nødvendigt med hjælp udefra?
Ville det ikke være godt at:
- kunne fortsætte med at være håbefuld og have tillid til behandlingen?
- vide, hvad du kan gøre anderledes for at nå målet?
- kunne være mere til stede i livet her og nu i stedet for at være ude i fremtiden?
- have overskud til at glæde dig på andres vegne
- vide, hvordan du kan hjælpe dig selv?
Hvad vil det betyde for dig at kunne undgå at:
- føle dig som en patient, syg og sårbar?
- uvisheden og den manglende kontrol løber af med dig?
- være mentalt fraværende, når du er sammen med andre?
- være bange for psykens indflydelse på fysikken?
Sociolog, mentaltræner og stresscoach Kirsten List Larsen har i sin praksis erfaring med, hvor svært det er at skulle afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået sit længselsbarn.
Kirsten fortæller:
Jeg følte det var befriende at komme i gang med selve fertilitetsbehadlingen.Jeg kunne endelig se en ende på vores pinsler.
Forud var gået 2 år – fra vi lagde præventionen på hylden uden resultat – til udredning for barnløshed og en fertilitetsfremmende operation.
Jeg var faktisk ret mør, inden vi begyndte på fertilitetsbehandlingen.
I begyndelsen var jeg bare glad for at andre tog over, så vi kunne blive forældre.
Det skiftede. Jeg var vant til at nå mine mål, hvis jeg knoklede for det. Nu var det ude af min kontrol, og jeg anede ikke, hvor længe det ville tage. Forudsigeligheden var frustrerende.
Det var også svært at komme ind i patientsystemet. Jeg følte fokus kun var på min krop og ikke på hele mig. Pludselig blev der talt om noget, jeg ikke kendte detaljerne i. Jeg vidste ikke, hvad mulighederne var. Jeg måtte stole på lægen.
Jeg havde det ikke godt, men fremtiden så lys ud – dengang jeg var ny i fertilitetsbehandlingen.