Betaling for ægdonation gør ventelisten kort

Dansk Fertilitetsselskab har i flere år vurderet, at der var behov for 600 årlige donationer for at kunne dække behovet for ægdonation.

Tidligere blev der ikke doneret mange æg i Danmark, og det var ikke været ualmindeligt at skulle vente flere år på at modtage ægdonation.

(Hvis parret derimod selv ‘medbragte’ en donor (kendt donation eller krydsdonation) var ventetiden selvfølgelig af mere praktiske grunde . Parret kunne også undgå ventetid, hvis de fik ægdonation i udlandet).

I dag er det anderledes.

Der er virkelig sket noget

Allerede efter lovændringerne oktober 2012 – hvor det f.eks. blev muligt at donere kendt – har flere kvinder doneret ægceller. Derfor har flere kvinder kunnet modtage ægdonation, og de har selv kunnet gøre noget for at komme videre i processen i stedet for bare at skulle vente passivt på en venteliste.

Det var dog en politisk aftale i sommeren 2016, som sikrede øget betaling* for ægdonation.

Dertil kom en landsdækkende folkeoplysningskampagne, som i den grad førte til flere ægdonationer. Kampagnen udbredte kendskabet til, at kvinder under 36 år kan blive ægdonorer.

I følge Dansk Fertilitetsseskabs guideline fra marts 2019 er der sket denne stigning i antallet af ægdonationer:

  Årstal  Antal donationer 
   2006              35
   2015            195
   2017            694

Fertilitetsselskabet forventer at antallet kommer til at stige yderligere i de kommende år både pga. øget udbud og efterspørgsel og fordi dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark. (Fra januar 2018).

De relativt nye donationsformer (kendt, kryds og åbent) betyder imidlertid også, at antallet af donerede ægceller ikke kan deles mellem lige så mange modtagende kvinder som før lovændringerne i 2012, hvor ægdonation kun kunne ske anonymt.

En kendt ægdonor donerer nemlig normalt til een kvinde ad gangen (dedikeret donation).

Ved anonym ægdonation deles de donerede ægceller derimod typisk af flere kvinder.

Derfor er antallet af modtagende kvinder ikke steget i samme takt som antallet af donerede ægceller/antallet af ægdonationer.

Samlet set ser dette dog ikke ud til at have fået nogen praktisk betydning for de modtagende kvinder, fordi antalet af donorer er blevet så mange.

 

Hvad betyder den større betaling for ægdonation?

Svaret er kort og godt: mange flere ægdonationer

I 2015 blev kompensationen sat op fra 500 kr til 2.400 kr. pr. donation.

I 2015 blev der gennemført 195 donationer mod 136 året før. Dette svarer til en stigning på over 40%.

Denne yderligere stigning i antallet af donationer – i forhold til årene før – må tilskrives den øgede betaling* for ægdonation, der trådte i kraft i 2015.

Fra 1. juli 2016 blev betaling* for ægdonation igen sat op. Denne gang til 7.000 kr. pr. ægdonation.

Allerede tre måneder efter stigningen i kompensationen trådte i kraft, oplevede landets fertilitetsklinikker en fordobling i antallet af kvinder, som ville donere æg.

I 2017 blev der gennemført næsten 700 ægdonationer.

 

Læs mere om betaling* af ægdonor

Sådan var betaling* til ægdonor før

 

Faktaboks

Alle raske kvinder under 36 år kan donere ægceller. Kun hvert 3. af de udtagne æg er egnet til at lægge op igen. Graviditetschancen for den modtagende kvinde er 25%, når hun får lagt et æg op.

 

* Skal det være helt korrekt, burde jeg bruge ordet ‘kompensation’ og ikke ‘betaling’ for det er ikke tilladt at betale for donation af væv i Danmark.

 

 

Ægdonation skal ske vederlagsfrit

Der må i Danmark ikke ydes eller modtages betaling eller anden økonomisk fordel for udtagelse eller overførsel af væv (her kønsceller).

Sæddonor og ægdonor bliver i stedet kompenseret for de faktisk afholdte og dokumenterede udgifter. De kan også kompenseres for ulemper, som er direkte relateret til donationen.

 

Æg og sæd er IKKE lige

Tidligere betragtede myndighederne det for at være en rimelig kompensation af en ægdonor, at hun fik det samme beløb for sin donation som en sæddonor fik, hvilket svarede til 500 kr. pr. donation.

I realiteten stilledes donation af æg og sæd altså lige i loven, selvom generne ved ægdonation er betragteligt større end ved sæddonation.

Kvinden, der donerer ægceller, skal stimulere sig selv med hormoner via injektioner i maveskindet, hun skal formentlig bruge arbejdstid på at komme til flere undersøgelser (skanninger) på klinikken og hun skal måske også kalkulere med sygemelding i forbindelse med udtagning af ægcellerne. Som ved al anden behandling er der også risici forbundet med forløbet, ligesom den kan være mere eller mindre ubehagelig/smertefuld.

Det har været decideret urimeligt og forkert, at ægdonorer i årevis kun er blevet kompenseret på samme niveau som en sæddonor. For man kan da virkelig ikke sidestille en sædafgang med noget så indgribende som at få taget ægceller ud!

Det er ikke bare to ryk og en aflevering at donere ægceller.

Nu er det blevet danske kvinders tur til at opleve at blive kompenseret for de faktiske gener ved at donere ægceller.

Det er min holdning, at det ikke skal være for pengenes skyld, at man donerer kønsceller i Danmark. Donorerne skal ikke betales, men kompenseres.

 

 

Ulighed i betaling for ægdonation

Berlingske Tidende bragte i december 2012 en artikelserie om, hvordan loven blev bøjet og fertile ægdonorer blev kompenseret forskelligt i Danmark.

Berlingske Tidende dokumenterede, at praksis varierede meget og at flere klinikker ikke fulgte hensigten med den gældende lov.

Der herskede vidt forskellig praksis fra fertilitetsklinik til fertilitetsklinik, når kvinder skulle kompenseres for deres kønsceller.

Avisen skrev:

”Mens en ægdonor på bl.a. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital modtager 500 kroner for hele forløbet fra første møde over hormonbehandling til donation, giver Dronninglund Fertilitetscenter under Aalborg Sygehus 500 kroner hver eneste gang, kvinden møder på klinikken. Det kan i alt udløse op mod 3.000 kroner, da et donationsforløb typisk indebærer fem-seks fremmøder”.

Med de nyeste regler kan vi forvente, at kompensationen sker mere retfærdigt.

 

Skal ægdonation betales eller kompenseres?

Kristeligt Dagblad bragte i oktober 2017 en spændende artikel om netop det her emne:

Ægdonation: Hvor går grænsen mellem kompensation og betaling?

Set fra min vinkel er det interessant, hvorfor diskussionen om altruisme og økonomisk kompensation kommer så meget frem, når det handler om ægdonation og ikke når det handler om sæddonation.

Og  hvorfor skal man egentlig kompenseres for at donere æg- og sædceller, men ikke for blod og nyrer?

Men det er jo en helt anden historie.

 

>   Hvad synes du om kompensationen af ægdonorer?

>   Hvad synes du er en rimelig betaling for ægdonation?

 

Og hvad med den risiko ægdonor løber?

Handler størrelsen af betalingen for ægdonation et eller andet sted også om den risiko, ægdonor udsætter sig selv for?

Eller er det udelukkende tabt arbejdsfortjeneste, transport udgifter og måske også smerte og ubehag, ægdonoren kompenseres for?

Min vurdering er, at det udelukkende er det sidste, for risiko hører vi meget lidt om.

Vil du vide mere om den risiko ægdonor udsætter sig selv for, kan du læse mit blogindlæg:

Risiko for ægdonor.

 

Hvorfor blive ægdonor?

[et_bloom_inline optin_id=”optin_13″]