Få hjælp til at genfinde din styrke, så du kan gennemføre din fertilitetsbehandling, mens det stadig giver mening for dig.

 

Er du en ressuorcestærk kvinde, der har brug for at at genfinde styrken og troen på livet? Så ligner du mine andre kunder.

Jeg har et blødt punkt for stærke, selvstændige kvinder, som netop nu oplever livet smertefuldt, fordi længselsbarnet ikke bare kommer. Følelserne er ofte frustration, afmagt og vrede.

Den største glæde ved mit arbejde oplever jeg, når jeg kan hjælpe dig med at finde nye forståelser, som skaber ny handling. Det betyder, at du ikke længere føler dig fastlåst, men at du kan bevæge dig i en ny retning, som giver mere mening for dig.

Mit grundsyn

Hjælp til selvhjælp og empowerment er det gennemgående princip i mit arbejde og har været det i 10 år.

I min verden er DU fuld af ressourcer, og der ligger mit fokus i vores samarbejde.

Du er ikke syg, som vi normalt forstår sygdom, selvom det sandsynligvis er en sygdom, der er årsag til dine problemer med fertiliteten.

Set med mine øjne er du et sundt menneske med et godt mentalt helbred.

Det skal nogle gange bare findes frem igen og det kan jeg hjælpe dig med.

Min livsfilosofi beskrives fint med disse ord:

No one saves us but ourselves.
No one can and no one may.
We ourselves must walk the path.

Det går bare hurtigere, når vi får hjælp fra andre…

Den hjælp ville jeg ønske havde været der, da jeg selv var i fertilitetsbehandling. Det havde betydet, at jeg ikke var droppet ud af behandlingen…

Er du ved at være klar til, at der skal ske noget nyt, så er jeg parat til at hjælpe dig.

Book en hurtig tid til en uforpligtende og gratis samtale, der giver dig afklaring.

Kirstens kompetencer

Coach 

Kirsten List Larsen er en erfaren internationalt certificeret coach og stresscoach.  Hun har coachet siden 2010.

Kirsten kan vurdere dit stressniveau, og om du kan coaches på almindelig vis, eller om stresscoaching vil være den bedste hjælp for dig her og nu.

Kirsten List Larsen er desuden  certificeret mentaltræner og kan derfor hjælpe dig med at skyde genvej gennem guidet mentaltræning.

Kirsten har desuden overbygninger på sin uddannelse, som  fokuserer på at hjælpe par.

Læs mere om Kirsten som coach.

 

Forfatter

I 2012 grundlagde forfatteren Kirsten List Larsen Forlaget pubList for at kunne udgive bøger og dermed være til nytte for flere mennesker med sin viden og sine arbejdsmetoder.

Få mere at vide om Kirsten som forfatter og om hendes bøger.

 

Sociolog

Sociologen Kirsten List Larsen har i 20 år arbejdet inden for det social- og sundhedspolitiske område.

Senest arbejdede hun i flere år for patientforeninger, hvor hun især fokuserede på kunsten at mestre de vilkår, livet byder os alle.

Siden 2010 har Kirsten List Larsen givet sparring til kvinder med fertilitetsproblemer, så de får en bedre hverdag trods infertilitet.

Vægten er på det konstruktive, på at mestre sin situation bedre og på samspillet med andre.

Læs mere om Kirsten som sociolog

 

Læs om Kirstens egne fertilitetsproblemer længere nede

Hvordan Kirsten selv kom fra at have stress pga. sine problemer med fertiliteten til at genfinde sin styrke, holde ud og stadig bevare sine værdier (og endeligt blive mor) – kort fortalt

Jeg var selv ufrivillig barnløs i 7 lange år. Det føltes som om en personlig tsunami væltede mig omkuld.

Før min daværende kæreste og jeg begyndte på ’Projekt Baby’, var mit liv indholdsrigt på mange måder:

Jeg fik min master på Københavns Universitet allerede som 25 årig.

  • Jeg flyttede alene fra København til Aalborg for at få mit første drømmejob som nyuddannet – langt væk fra venner og familie.
  • Jeg mødte min kommende mand, fik en drømmestilling i et ministerium og flyttede tilbage til København.

Selvbestemmelse og frihed har hele mit liv været nogle af mine væsentligste livsværdier. Jeg styrer mit eget liv. Og jeg var lykkedes med det, jeg satte mig for.

Men det blev anderledes, da vi fandt ud af, at vi ikke kunne få børn, som vi som det naturligste havde regnet med at kunne få. Jeg havde hele livet troet, at det bare var en beslutning, der skulle til, og så ville det lykkes. Det gjorde det så ikke. Det gik slet ikke som vi havde regnet med.

Efter fire ivf-behandlinger besluttede vi at stoppe videre behandling uden at være blevet forældre.

Jeg havde altid været en handlekraftig kvinde, men min ufrivillige barnløshed og det at være patient forvandlede mig.

  • Jeg syntes livet var uretfærdigt.
  • Jeg følte mig som offer.
  • Jeg kunne ikke genkende mig selv.

Heldigvis fandt jeg mine ressourcer igen.

Vejen frem for os var adoption og den ultimative magi indtraf igen efter 7 år som ufrivilligt barnløse, da vi endeligt fik vores første længselsbarn i armene.

I dag er vi forældre til to skønne børn fra Sydamerika.

Efter 16 års parløb valgte vi at blive skilt og lever i dag som såkaldt moderne familier med nye kærester.

 

Den kortere udgave af Kirstens personlige historie.

Den længere udgave.

Årsagen til at Kirsten blev infertil (klamydia)