Når du bevæger dig ind på ‘donationsscenen,’ kommer du til at møde meget fagjargon.

Her får du en oversigt over de mest brugte ord.

 

MODT
Forkortelse af ordet “motilitet” (bevægelighed). MOT20 betyder fx, at der – efter optøning – er 20 milioner bevægelige (svømmende) sædceller pr ml. Jo højere tal, desto bedre (og dyrere) kvalitet.

ICI
Forkortelse af “intra cervical insemination”, dvs sæd til oplægning i vagina eller ved livmodermunden. ICI er frossen råsæd, som skal oprenses i laboratoriet før den lægges ind i varmen, mens ICI R er allerede oprenset (præpareret) sæd, der umiddelbart efter optøning er klar (ready) til oplægning.

IUI
Forkortelse af “intra uterin insemination” Insemination direkte i livmoderen.

IUI D
Forkortelse af “intra uterin donor insemination” altså insemination direkte i livmoderen med donorsæd.

IUI H
Forkortelse af “intra uterin homolog insemination” altså insemination direkte i livmoderen med mandens egen sæd.

Strå
Donorsæden fryses ned i og opbevares i et tyndt plastikrør (kateter), der kaldes et strå.

Hjemmeinsemination
Inseminationen foregår hjemme hos jer selv og ikke på fertilitetsklinik.

Eksklusiv donor
En eksklusiv donor er en donor, som du køber eneretten til at bruge.

Dobbeltdonation
Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation
Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption
Dobbeltdonation kaldes også.prænatal adoption – altså adoption før fødslen.

Manglede du noget?

Var der ord, du ikke fandt på listen? Så skriv til mig, og jeg vil straks opdatere listen.

 

Quiz om ord

En god ven fyldte 50 år, da jeg skrev bogen ‘Far, mor og donorbarn.

Han er en, der leger med sproget, og jeg lavede derfor en quiz til ham med ord, han sikkert ikke kendte.

Gæt med.

 

 

Hvad er

1. Forældredepot?
A. slang for det indelukke unge ønsker at sætte deres forældre ind i
B. Skattebegunstiget børneopsparing i værdipapirer.
C. Stedet, hvor forældre gemmer f.eks. slik væk for børnene, så forældrene selv kan indtage det.
D. opbevaring af sæd i depot mhp. at skabe børn (søskende) med samme donor.

 

2. Sædtørke?
A. landmandens udtryk for langvarig tørke efter sæden er kommet i jorden ved såning
B. slang for anarki, manglende sæder og skikke (konventioner)
C. slang blandt nybagte fædre om (s)tilstanden derhjemme
D. sædbankernes prognose for, hvad der vil ske, hvis donoranonymiteten ophæves

 

3. Abstinenstid?
A. tidsrummet, hvor en stofafhængig på afvænning har abstinenssymptomer.
B. de sidste tre fastedage før Eid
C. perioden hvor en tantra-elsker bør afholde sig fra våde orgasmer
D. tidsrummet mellem en sæddonors leverancer

 

4. Fertilitetsturist?
A. en turist, der illegalt bringer planter og frø ind i landet
B. slang for unge, der tager på charter-druktur
C. Slang for turister i Danmark lige efter pornoens frigivelse
D. en kvinde, der rejser til udlandet for at blive insemineret, få æg- eller dobbeltdonation.

 

5. Masturbatorium?
A. Rum til opbevaring af skibsmaster om vinteren
B. et aflukke for katolske præster (når der ikke er messedrenge indenfor rækkevidde)
C. slang for en teenagedrengs værelse
D. en sæddonors produktionsværksted

 

De korrekte svar

1D

2D

3D

4D

5D

Hvor mange rigtige svar, havde du?

[et_bloom_inline optin_id=”optin_13″]