Pårørende til barnløse – få de bedste råd

Det er ofte svært også som pårørende at navigere rundt i farvandet omkring ufrivilligt barnløse. Man vil jo så gerne gøre det godt, men man kan være usikker på, hvad der det bedste at gøre.

Her får du derfor nogle brugbare råd til dine nære, så juletiden sammen kan blive god for jer alle.

Disse råd gør det nemlig nemmere at være pårørende til barnløse og er hurtige at implementere.

 

Jul i en tid med corona

Julen 2020 bliver en jul, vil vil huske pga. coronarestriktioner og usikkerhed. For mange af os bliver julen anderledes i år. Flere af os kommer til at holde jul færre mennekser sammen end vi plejer.

Hvem ved – måske bliver det din redning i år?

Julen kan jo også være ganske anstrengede og især for jer, der endnu ikke har fået jeres længselsbarn.

Hvis du er blandt dem, der bare vil have julen overstået, har jeg samlet 28 effektive tips til dig. Du skal ikke snydes for at få en god jul.’

 

Gode råd til pårørende savner mange

Det kan nemlig være svært at være pårørende til et par, der er ufrivilligt barnløse. Derfor får du her nogle gode råd til pårørende.

Nogle gange kommer de pårørende endda til at gøre det endnu være, hvis:

  • svigermor ikke kan tøjle sine store håb om snart at blive bedstemor.
  • de pårørende blander sig for meget i parrets valg.
  • veninden hele tiden vil fortælle om, hvordan hun lykkedes med at blive gravid.
    Osv.

Heldigvis er der meget godt at gøre og også ting, man helst skal lade være med at gøre!

Print de gode råd ud og del dem med dem, du kender, som holder af et menneske (DIG!), der kæmper med ufrivillig barnløshed.

 

Det du som pårørende til barnløse skal vide om at være ufrivilligt barnløs

Knap hvert 10. barn, der fødes i dag, er blevet til ved hjælp af assisteret befrugtning i sundhedssystemet. Det er altså slet ikke ualmindeligt at have brug for hjælp for at kunne få sit ønskebarn.

Årsagen til infertiliteten fordeler sig ligeligt mellem manden, kvinden eller begge. Årsagen kan også være ukendt.

Selvom det ikke er usædvanligt, er det meget belastende for parret ikke at kunne blive naturligt gravid. Skuffelserne i fertilitetsbehandlingen er også særdeles belastende…

Kvinden kan nemt blive følelsesmæssigt sprød på grund af den hormonelle behandling.

Tankerne om ens ufrivillige barnløshed, fertilitetsbehandlingen og fremtiden ligger ofte som en konstant smertende tinnitus.

Det er en lang proces, som på nogle planer ændrer ens identitet for altid: Oplevelsen af at være ufrivilligt barnløs vil altid være en del af én, nogle gange og over tid fylder den mindre end til andre tider.

Et par, der er i fertilitetsbehandling, er dedikeret til at skabe familie og blive forældre. Det er parrets eget valg og beslutning, hvor langt de vil gå i processen. De har intet at forsvare eller forklare.

For nogle ufrivilligt barnløse bliver løsningen at få hjælp fra en sæddonor eller ægdonor. Det er glædeligt, at sæd- og ægdonation er en mulighed. Forældrene får et barn, som de inderligt og længe har ønsket sig.

Selvom de sætter pris på jeres interesse, vil de ikke altid tale om det, da fertilitetsbehandlingen fylder rigeligt i forvejen.

Det er en lang proces, som på nogle planer ændrer ens identitet for altid: Oplevelsen af at være ufrivilligt barnløs vil altid være en del af én, nogle gange og over tid fylder den mindre end til andre tider.

Især ved højtider og sammenkomster med børn kan barnløsheden føles endnu mere smertefuld end i hverdagen.

De gode råd

FØR barnet er født kan du glæde med at:

  1. Lade det være op til de kommende forældre, om emnet bringes på bane eller ej.
  2. Spørge til, hvordan du bedst kan støtte de kommende forældre.
  3. Lytte oprigtigt til det, de kommende forældre fortæller.
  4. Give udtryk for dit engagement i forældrenes forventningsfulde glæde.
  5. Lytte med forståelse til de barnløses bekymringer.
  6. Vise medfølelse, når noget i processen ikke går som ønsket.
  7. Spare på gode råd, erfaringer og historier.
  8. Bære over med, hvis de kommende forældre ikke ønsker at være med til sociale sammenkomster.
  9. Respektere og støtte op om parrets valg, også selvom du selv ville have valgt noget andet.
  10. Vær stille, hvis du ikke har noget pænt at sige.

EFTER barnet er født kan du glæde med at:

  1. Beundre det lille nyfødte barn, og blive ved med det, mens barnet vokser sig større.
  2. Give udtryk for, at barnet er helt perfekt, som det er.
  3. Anerkende, at forældrene valgte at få barn på netop denne måde og at de holdt ud.
  4. Fortælle, hvor glad du er på forældrenes vegne.
  5. Glæd dig over at se det lille menneskebarn folde sig ud til præcis det individ, det nu er.

Print de gode råd ud

 

Pårørende til barnløse: Lyt – og drop alle de gode råd

For nogle år siden blev jeg interviewet af Kristeligt Dagblad til en artikel om samme emne.

Læs artiklen, som stadig er aktuel.

 

PS

Du kan heldigvis selv gøre noget for at få en bedre jul.

Dejligt at vide, at du har kontrol, ikke? Det afhænger ikke af dine pårørende.

Få 28 konkrete tips til at få en bedre jul uden længselsbarnet

 

PPS

→ Ved du allerede nu, at du har brug for hurtig hjælp?

Så invester til ingen penge i 25 minutters samtale online og få 100 % fokus på dig og dine udfordringer.