10 gode råd til dig der er pårørende til ufrivilligt barnløse

Du kan heldigvis gøre en masse godt som pårørende til dine nære, der er ufrivilligt barnløse.

Her får du en masse gode råd. Også om det, du helst skal lade være med at gøre.

Printvenlig version.

Baggrund

Knap hvert 10. barn, der fødes i dag, er blevet til ved hjælp af assisteret befrugtning i sundhedssystemet. Det er altså slet ikke ualmindeligt at have brug for hjælp for at kunne få sit ønskebarn.

Der er også mange, der er gennem fertilitetsbehandling uden at få det barn, de så brændende ønsker sig.

Årsagen til infertiliteten fordeler sig ligeligt mellem manden, kvinden eller begge. Årsagen kan også være ukendt.

 

Selvom det ikke er usædvanligt, er det meget belastende for parret ikke at kunne blive naturligt gravid.

Skuffelserne i fertilitetsbehandlingen er også særdeles belastende..

Tankerne om ens ufrivillige barnløshed, fertilitetsbehandlingen og fremtiden ligger ofte som en konstant smertende tinnitus.

Kvinden kan blive følelsesmæssigt sprød på grund af den hormonelle behandling.

 

Et par, der er i fertilitetsbehandling, er dedikeret til at skabe familie og blive forældre. Det er parrets eget valg og beslutning, hvor langt de vil gå i processen. De har intet at forsvare eller forklare.

Selvom de sætter pris på jeres interesse, vil de ikke altid tale om det, da fertilitetsbehandlingen fylder rigeligt i forvejen.

Det er en lang proces, som på nogle planer ændrer ens identitet for altid:

Oplevelsen af at være ufrivilligt barnløs vil altid være en del af én, nogle gange og over tid fylder den mindre end til andre tider.

Især ved højtider og sammenkomster med børn kan barnløsheden føles endnu mere smertefuld end i hverdagen.

 

Du får her 10 råd til at være til mere gavn for de, du kender, der har problemer med fertiliteten.

Sådan kan du glæde dem endnu mere

  1. Bær over med, at de kommende forældre ikke ønsker at være med til sociale sammenkomster og respekter, hvis parret tager tidligt hjem.
  2. Spørg ind til, hvad du kan gøre for at det bliver lettere for parret at være med til arrangementerne.
  3. Lyt oprigtigt til det, de kommende forældre fortæller. Og lad det være op til de kommende forældre, om emnet bringes på bane eller ej.
  4. Giv udtryk for dit engagement i forældrenes forventningsfulde glæde.
  5. Lyt med forståelse til forældrenes bekymringer.
  6. Vis indlevelse, når noget i processen ikke går som ønsket.
  7. Spar på gode råd, erfaringer og historier.
  8. Spørg til, hvordan du bedst kan støtte de kommende forældre.
  9. Respekter, accepter og støt op om parrets valg, også selvom du selv ville have valgt noget andet.
  10. Ti, hvis du ikke har noget pænt og støttende at sige.

 

Få det hele i printvenlig version..

 

Blogindlægget er opdateret den 25. august 2017.

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest