Hvad er din risiko for ægdonor?
Nye retningslinjer fra Dansk Fertilitetsselskab bør strammes op
Dansk Fertilitetsselskab har opdateret deres kliniske anbefalinger om ægdonation gældende både ægdonor og modtager.
Der er nogle meget væsentlige pointer og præciseringer for både donor og modtager. Noget enhver i feltet burde kende til. Vigtigst er risiko for ægdonor og risikoen ved ægdonation som modtager.
Dansk Fertilitetsselskab har senest diskuteret anbefalingerne. på årsmødet i marts 2014.
Hvad angår de modtagende kvinder, har jeg ikke meget at sige. Læs bla. om højrisiko ved graviditet efter ægdonation.
Anderledes forholder det sig med de donerende kvinder.
Jeg er lidt bekymret for, at de donerende kvinder løber en risiko ved at donere.
Det gælder ved:
-
overstimulation og ved
-
hvor mange gange, kvinden donerer.
Det er vigtigt at forstå, at Dansk Fertilitetsselskab kun kan udstikke retningslinjer og ikke regler, som det er lovgiver, der kan.
Derfor er det måske uretfærdigt, at jeg revser Dansk Fertilitetsselskab. Men enhver, der kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark, bør kunne føle sig tryg og sikker på, at blive behandlet korrekt.
Kompensation af ægdonor
Jeg synes, det er glædeligt, at kompensationen af ægdonorer er blevet forbedret sådan, at der ydes kompensation for hvert fremmøde, ægdonor har på fertilitetsklinikken.
Maks 6 donationer pr. ægdonor
Dansk Fertilitetsselskab henstiller til, at ægdonorer maksimalt må gennemgå hormonstimulation og få udtaget æg seks gange.
Man har længe haft regler om sæddonorer, der længe har måttet donere til 25 familier i Danmark. Tallet blev for nyligt sat ned til 12 familier. (Begrænsningen på 12 gælder alene donationer til danske familier. Globalt set bliver det til mange flere familier). Hensynet er her, så vidt jeg forstår det, at undgå indavl.
Jeg har siden lovændringerne i oktober 2012 efterlyst noget konkret om antal donationer pr ægdonor. Når det er væsentligt at komme med anvisninger vedrørende ægdonorerne, er det naturligvis på grund af donors heldbred, da behandlingen forud for ægdonationen er indgribende og slet, slet ikke kan sidestilles med sæddonation.
Dertil kommer, at jeg ved, at nogle kvinder har doneret mange flere gange end seks. Det højeste jeg har hørt om er 15 gange…
Jeg synes også det kunne være relevant, at Dansk Fertilitetsselskab kom med nogle retningslinjer for, hvor hyppigt en donor bør donere æg. Jeg har kendskab til en ægdonor, der begyndte i stimulationsbehandling 9 gange på 1½ år, hvilket resulterede i store helbredsmæssige konsekvenser for den pågældende donerende kvinde.
Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at det er vævscentret, som udtager eller distribuerer æg med henblik på donation, som skal sikre, at ægdonor ikke tidligere har fungeret eller fortsat fungerer som donor ved et andet vævscenter. Det er altså vævscentrets ansvar.
Jeg kunne ønske mig at få noget mere at vide om, hvordan det skal komme til at fungere i praksis. For en ægdonor kan jo skifte mellem de klinikker, hun donerer på, uden at det pågældende vævscenter nødvendigvis ved noget om det.
Og som djævlens advokat kunne jeg også få den tanke, at vævscentret kunne have en interesse i, at den pågældende kvinde donerer, uanset hvor mange gange hun måtte have doneret før.
6-8 æg pr. behandling
Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at målet med stimulationen af den fertile ægdonor er udtagning af cirka 6-8 æg. Altså at donor kan donere 6-8 æg pr stimulation/ægudtagning.
I årsrapporterne fra Dansk Fertilitetsselskab er det ikke muligt at se, hvor mange æg, der bliver taget ud. Man kan kun se, hvor mange donerende kvinder, der blev sat i gang med behandling med henblik på at donere, samt hvor mange ægoplægninger, der blev udført. Jeg har tidligere fået at vide, at gennemsnittet skulle være 8-10 æg pr udtagning.
- Jeg kender til mange kvinder, der har fået taget langt flere æg end det ud. Vi taler f.eks. om 18 og 24 æg.
- Jeg har set billeder af kvinder, der efter ægdonationen lignede højgravide kvinder på grund af overstimulation.
- Jeg har oplevet potentielle modtagere hylde ægdonorer, når de havde fået taget mere end 15 æg ud. Men det er ikke imponerende og flot. Det er sundhedsskadeligt.
Og skulle jeg tale frit fra mit hjerte, så er jeg bekymret for, at der er nogle griske fertilitetsklinikker, der tjener gode penge på de mange udtagne æg. En stor portion æg kan jo deles og sælges til flere modtagende kvinder.
Hvad er risiko for ægdonor?
I retningslinjerne er der en masse givende information om komplikationerne ved graviditet efter ægdonation, hvor det pointeres, at graviditeter efter ægdonation bør betragtes som højrisikograviditeter.
Der står intet om, hvad risiko for ægdonor er, når hun donerer æg.
Det ville jeg ønske, der havde gjort.
Det håber jeg bliver inkluderet i revisionen af Dansk Fertilitetsselskabs guidelines vedr. ægdonation.
PS
Bekymrer du dig fx om at blive overstimuleret eller om andet som ægdonor? Så ring helt uforpligtende på 2892 9596, og få 25 minutters gratis afklarende samtale. Det koster dig kun et telefonopkald.