Gør du dig også bekymringer?
Måske kender du til nogle af de bekymrende tanker fra billedet ovenover?
Eller måske er det en helt anden slags bekymring, der plager dig?
Der er jo sådan set nok at bekymre sig om i vores tid.
Heldigvis kan vi alle gøre noget aktivt for at gøre vores bekymringer mindre. I dagens blogindlæg får du redskaber, der modvirker tankemylder.
Du får 3 råd til at lette dine bekymringer eller tage den form for tanker i opløbet, så de ikke udvikler sig til tyngende tanker.
Når bekymringer tager over
Du kender sikkert til, at dine tanker ind i mellem tager styringen. At bekymringerne tager over. Men sådan behøver det ikke at være.
I de situationer er det tit svært at huske, at det kun er tanker, og at det faktisk er dig selv, der er in charge.
Følelser følger tanker, og derfor bliver du trist, sorgfuld, ulykkelig, frustreret etc, når dine bekymrende og skuffede tanker tager over. Sådan behøver det ikke at være.
Bekymringer og skuffelser handler om en måske mulig fremtid og om en sket datid. Den slags tanker har tendens til at ødelægge din nutid.
De bekymrende tanker fokuserer på det, der kan gå galt.
De skuffede tanker fokuserer på det, der gik galt.
Når den slags tanker fylder din hjerne, aktiverer du dit kæmp-eller-flygt-(eller-freeze)system og din hjerne lukker ned for den problemløsende og kreative tænkning, som netop skulle få dig ud af grubleriet.
Måske har du intellektuelt besluttet dig for at stoppe med alle de dårlige tanker. Men det hjælper dig slet ikke.
Tvært i mod vil det få dig til at tænke endnu flere tanker i den samme bekymrede boldgade, for sådan fungerer hjernen.
Du skal i stedet gøre noget helt andet.
3 effektive råd
Her er tre måder, hvorpå du kan begynde at genvinde kontrol over dine tanker.
1. Gør noget du godt kan lide
Første råd er det allernemmeste, for du skal bare gøre noget, du kan lide. Bare en lille overkommelig ting.
- Du kan gå en tur.
- Bage en lækker kage.
- Ringe til en ven.
- Se en film.
- Læse en fængslende bog.
Det virker fordi, du ved din adfærd kan bringe dig selv over på en anden følelsesmæssig frekvens.
Du skal kort sagt finde en distraktion, der får dig ud af tankemylderet og give den positive distraktion din fulde opmærksomhed.
-
Hvilken aktivitet hjælper for dig?
2. Hvorfor vil dine bekymringer ikke blive til virkelighed?
De fleste af de ting, vi bekymrer os om vil aldrig ske i virkeligheden. Det er usandsynligt.
Fordi vores hjerne arbejder som den gør, og amygdala kan kapre dig, kræver det en koncentreret bevidst indsats at ændre vores tankegang.
I denne øvelse skal du notere alle grundene til, at din dine bekymringer ikke kommer til at ske i virkeligheden.
-
Hvad gør det usandsynligt, at bekymringen kommer til at ske?
3. Hvordan vil du stadig kunne være okay, hvis dine bekymringer bliver reelle?
Katastrofer sker, uanset om vi frygter det eller ej.
Mange gange føler vi, at hvis vores bekymring blev til virkelighed, så ville det være fuldstændigt ødelæggende for os.
Vi har sikkert alle overlevet at blive vraget af vores livs kærlighed, da vi var unge. Og på forunderlig vis viste det sig, at vi overlevede det. Selvom vi ikke troede det kunne ske. Og livet gik videre og vi blev glade igen, og fandt endnu en livskærlighed.
Selv når vores nærmeste og kæreste dør, overlever vi og vi bliver igen i stand til at se de lyse sider i livet. Sorgen over at have mistet, bliver efterhånden mere til glæden og taknemmeligheden over at have kendt det menneske, der nu er død.
Hvor godt du håndterer en svær situation, afhænger i virkeligheden i høj grad af din forestilling om, hvor god du vil være til det.
I den her øvelse skal du fokusere på dine ressourcer.
-
Hvordan har du tidligere i livet overvundet svære begivenheder?
Ps.
Blogindlægget blev oprindeligt skrevet på dagen, hvor Bruxelles var udsat for bombeangreb i lufthavnen og i metroen, og hvor mange mennesker døde eller blev sårede.
Det førte til samtaler med mine børn, for det kunne jo ligeså godt have været os, der var i en lufthavn eller i et tog midt i myldretiden.
Bekymringer og frygt kan let tage over sådan en dag, men det vil jeg ikke lade ske.
Jeg havde denne bekymringsmatrix i baghovedet, da jeg i samtalen med mine store børn pointerede, at risikoen for at blive fanget i et terrorangreb (overhængende katastrofe) stadig er usandsynlig