Skal et donorbarn kende sin oprindelse?
Og dermed have bedre muligheder end så mange andre?
Jeg kom forleden til at debattere min kommende bog med et familiemedlem. Hun stillede det centrale spørgsmål:
Hvorfor er det over hovedet vigtigt at kende til sin oprindelse?
Hendes pointe var, at der altid har været børn, der ikke vidste, hvem deres biologiske far var. Børn, der ikke voksede op hos deres biologiske forældre. Tyskerbørnene fx. Og DNA undersøgelserne, som viser, at hvert 10. barn ikke har den far, de tror de har.
Og som hun sagde ”Det bliver de vel ikke nødvendigvis mindre lykkelige af”?
Næh, ikke nødvendigvis.
Men hvorfor ikke lære af historien? Af de erfaringer andre har gjort sig?
I dag kan vi have sex uden at få børn. Og vi kan få børn uden at have sex.
Og det fører til den store afgørende forskel:
Et donorbarn er ikke noget, der bare sker. Det er et valg I træffer, om hvordan, I bliver familie. Et donorbarn er et aktivt tilvalg.
Det er ikke en smutter.
PS
Kom med på gratis webinar om at tale med sit barn om, hvordan det blev til. Book straks din plads her. På webinaret får du bla. viden om konsekvenserne ved at fortie og konkrete redskaber til at få den gode og trygge dialog med dit barn om donor.
PPS
Kom straks i gang med at dokumentere og opbygge et solidt fundament. I ’Donorbarnets Bog’ får du 165 inspirerende spørgsmål.
Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.