Hånden på hjertet:

Nåede du til et punkt, hvor din ferie bare skulle overstås?

Hvis du gjorde, så puster du til et stort tabu, for ferien er jo noget vi skal glæde os til og nyde totalt.

Vi skal glæde os til oceaner af tid sammen. Glæde os til intenst samvær. Glæde os til dybe samtaler. Til sjov og lethed.

Men måske udebliver alt det vi så frem til?

Måske bliver vi skuffede hver især?

 

Hvorfor nu det?

Hvis du mest glæder dig til hverdagen, skyldes det måske at:

  1. du ikke trives i dit parforhold, at intimiteten og de tætte samtaler er alt for fjerne
  2. du er blevet afhængig af at være i fertilitetsbehandling og derfor synes ferien er spild af tid.

 

 

Styrk dit parforhold

Som ufrivilligt barnløst par ved jeg, I oplever lavpunkter i de seksuelle konjunktursvingninger, atmosfæriske forstyrrelser i kommunikationen og meget andet, der ikke virker så godt.

De fleste par oplever, at de i svære tider både glider fra hinanden og rykker tættere på hinanden.

Du får her to redskaber, der virker allerede fra i dag, hvis du bruger det.

 

A. Flyt fokus

John Gottman har i årtier forsket i, hvad der kendetegner lykkelige parforhold. En af konklusionerne er, at der er fem gange så mange positive som negative udladninger i forholdet.

Ved at flytte blikket og fokusere på det, der allerede virker, kommer det gode til at vokse. Både i vores indre og ydre liv.

Ved at være endnu mere givende overfor andre end du allerede er, får du det bedre selv. Husk at klappe dig selv på skulderen hver gang, du gør noget godt for en anden.

Sådan gør du:

  • Afsæt en dag i hver af de næste fire uger, hvor du gør noget ekstra godt for din kæreste.
  • Skriv en liste med dine meningsfulde ideer til at begynde med.
  • Vær impulsiv, når I er tunet ind på hinanden følelsesmæssigt.

 

Her er nogle konkrete ideer

  • Genopfrisk et fælles lykkeligt minde.
  • Fortæl hvilke af din kærestes egenskaber, der er værdifulde for dig og kobl det gerne sammen med en konkret oplevelse.
  • Bryd vanen – gør noget overraskende, som din partner kan lide.
  • Vær fortsat nysgerrig efter din kærestes måde at se verden på, ligesom den gang I var nyforelskede.
  • Tag del i og styrk din partners hverdag.
  • Kend din kærestes bekymringer og håb.
  • Tag del i og støt din partners drømme og mål.
  • Lyt, lyt og lyt.

 

 

B. Stil dette  ene afgørende spørgsmål

>> Hvad vil du gerne have, jeg bliver bedre til at forstå?

 

Hvis du ikke synes din kæreste forstår dig godt nok – så prøv lige at vende den om.

Med dette spørgsmål sætter du nemlig fokus på, at du selv kommer til at forstå din kæreste bedre, i stedet for den anden vej rundt, hvor vi kæmper for at få vores partner til at forstå os selv bedre.

Når du fokuserer på din kæreste, viser du ham oprigtig omsorg og interesse.

Du får desuden uvurdelig information som gør, at du forstår din kæreste bedre og lærer ham bedre at kende.

 

 

Du kan uddybe ved at spørge:

> Hvordan ser det ud for dig?

> Hvordan mener du?

Inspiration Psychology Today 24. juni 2015

 

Vi ved måske, hvad den anden ønsker, men ikke hvordan.

Vi kan bruge de samme ord og mene noget helt forskelligt.

 

Et eksempel

Din kæreste siger, han ønsker,  det hele ikke kun handler om fertilitetsbehandling.

Du tror måske, det handler om, at han ønsker mere sex.

Når du spørger ham om, hvordan det ser ud med hans øjne, fortæller han måske, at det handler om, at han vil taler om andet end fertilitet, og at han også gerne vil, at I laver ting som I gjorde før ‘projekt baby.’

 

God dag til dig

Gode hverdage er vigtige. Gode feriedage er vigtige. Må du og dine nærmeste få masser af gode dage.

 

PS

Trænger du til at få lettet dit hjerte?

book en gratis online samtale med mig. Helt uforpligtende for dig.

Læs mere.

overlev barnløs jul

Fra frustration til nyt håb

 

 

   

Du får 20 siders e-bog med effektive råd og redskaber til at overleve (endnu) en barnløs jul.

* indicates required

 

 

 

 

 

 

 Hvad vil du høre mere om? Vælg gerne begge.

   

 

 

 

 

    

   

   

    

You have Successfully Subscribed!